UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Relaterede dokumenter
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Godt i gang med Tegn på læring

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN Vidensnotat

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Redskab til forankringsproces

Redskab til selvevaluering

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Guide til klasseobservationer

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Kollegabaseret observation og feedback

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Bedre udbytte af it i skolen

PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat

UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING I ERHVERVS- UDDANNELSERNE Vidensnotat

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

OPGAVE 1 X min LEDER

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Den professionelle lærings cirkel

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet

Drejebog menighedsråd Redskab 1

Redskab til selvevaluering

Hvordan kan skolerne implementere

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab

Principper for evaluering på Beder Skole

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Selvfortælling - Gennemførelse

Læringsmå l i pråksis

Læringsmål og formativ feedback i matematik

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Skolernes mål og handleplaner

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Find og brug informationer om uddannelser og job

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Uddannelsesplan for praktik på SKALs Efterskole

Feedback på arbejdspladsen

Aktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse

KERNEOPGAVEN I CENTRUM

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Side. 1. Praktiske forberedelser Filmens opbygning Pædagogik og anvendelse Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen

Transkript:

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen, og hvilke udfordringer og muligheder I møder i dette arbejde. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I kan udvikle jeres arbejde I selvevalueringsforløbet skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres egen praksis. Som individuel forberedelse skal I hver især medbringe en detaljeret beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført for nylig (se tekstboksen på side 2). Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, dvs. sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder I skal skiftes til at medbringe et eksempel fra praksis. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I kigge på jeres egen praksis udefra. I skal overveje, hvilke elementer af jeres differentieringspraksis der fungerer godt, og I skal identificere de dele af jeres praksis, der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres arbejde

Hver lærer skal vælge og beskrive et eksempel fra egen praksis Hvert medlem af jeres team skal på skift forberede og medbringe en beskrivelse af en konkret lektion eller et undervisningsforløb. Gør brug af følgende udvælgelseskriterier, når I lægger jer fast på det eksempel, I vil arbejde med: 1. Eksemplet skal stå så friskt i jeres erindring, at I kan beskrive lektionen eller forløbet så detaljeret, at jeres kolleger kan se undervisningssituationen for sig: Beskrivelsen skal indeholde en gennemgang af undervisningens indhold, opbygning og aktiviteter, og den skal indeholde nogle af de overvejelser, I gjorde jer forud for forløbet, undervejs i forløbet og efter forløbets afslutning. Forslag til arbejdsproces: Planlæg en række møder, hvor I kan arbejde uforstyrret. På hvert møde skal et eller to medlemmer af teamet beskrive et eksempel fra deres praksis. Arbejd jer igennem fase A og B, indtil I er nået igennem alle eksemplerne. Når I har arbejdet jer igennem undervisningseksemplerne fra alle medlemmerne af teamet, skal I gå videre til fase C. Overvej, om I vil udpege en koordinator (intern/ekstern), der koordinerer og tilrettelægger arbejdet, så I kommer igennem alle faser på den aftalte tid. Prioritér de arbejdsspørgsmål, der er mest relevante for jer, fx spørgsmål, der vækker jeres nysgerrighed eller tvivl. Nedskriv jeres refleksioner og overvejelser, så I har et fælles udgangspunkt for den videre analyse og udviklingsproces. Vælg altid en arbejdsform, der giver mening i forhold til jeres konkrete praksis, og bring løbende jeres egen viden og faglighed i spil. 2. Undervisningssituationen skal illustrere jeres arbejde med eller bestræbelser på at differentiere undervisningen. I kan fx vælge en situation, der illustrerer, at I er lykkedes med at differentiere undervisningen, eller I kan vælge et eksempel, der illustrerer nogle af de vanskeligheder, I oplever at stå med, når I bestræber jer på at differentiere undervisningen. Udviklingsredskabet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i gymnasiet og kan downloades på www.eva.dk/viden-om og www.emu.dk. 2

Beskrivelse af praksis I fase A skal I sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder med at differentiere undervisningen. I skal skiftes til at medbringe en beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, der illustrerer jeres arbejde med at differentiere undervisningen (se boks på side 2). Det er vigtigt, at den enkelte lærer beskriver det valgte undervisningsforløb, så undervisningssituationen fremstår så klart som muligt for hele teamet. Gem vurderinger, analyser, forklaringer og gode råd til fase B og C. Sådan arbejder I konkret i fase A: Trin 1: Den lærer, der har medbragt en beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, gengiver undervisningens mål, indhold, opbygning og aktiviteter så detaljeret og kronologisk som muligt: Hvem gjorde hvad, hvordan, hvor og hvornår? I hvilke elementer af undervisningen er der særligt fokus på at differentiere undervisningen? Trin 2: Kollegerne stiller opklarende og uddybende spørgsmål og har særligt fokus på at få uddybet forhold, der kobler sig til lærerens arbejde Selvom I arbejder med at beskrive en afgrænset undervisningssituation, kan det være nødvendigt for jer at spørge ind til aktiviteter, rutiner, kontekst eller begivenheder, der rækker ud over det valgte forløb, fx hvordan går læreren i dialog med eleverne om deres faglige progression og udbytte af undervisningen? eller hvad kendetegner kulturen i den pågældende klasse?. Fasthold jeres beskrivelser af, hvordan undervisningen differentieres i det aktuelle eksempel. 3

Analyse og vurdering af praksis Foretag en analyse og vurdering af, hvordan I arbejder 1. Tag afsæt i jeres beskrivelse fra fase A for at foretage en analyse af jeres nuværende arbejde med at differentiere undervisningen. Kom fx ind på følgende: Hvor i eksemplerne lykkedes det at differentiere undervisningen? Hvilke grunde var der til det? Hvilken betydning tænker I, at det har for elevernes læringsmuligheder? Hvor i de konkrete eksempler var det vanskeligt at differentiere undervisningen? Hvad gjorde det svært? Hvad lægger I særligt mærke til i jeres beskrivelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen? Hvad overrasker jer og hvorfor? Hvordan kobler det konkrete eksempel sig til jeres øvrige undervisning? Hvad er genkendeligt, ikke genkendeligt, ventet og uventet? Hvad påvirker jeres muligheder for at differentiere undervisningen? Overvej, hvilken betydning forskellige forhold (fx skolens retningslinjer, ledelsens understøttelse af jeres arbejde, kulturen på skolen, jeres kompetencer, elevgrundlaget mv.) har for jeres arbejde 2. Tag afsæt i vidensnotatet om undervisningsdifferentiering i gymnasiet med henblik på at analysere og vurdere sammenhængen mellem vidensnotatets pointer og jeres arbejde med at differentiere undervisningen. Lad jer inspirere af vidensnotatet, og kom ind på muligheder, styrker og udfordringer i jeres arbejde med at: Møde elevernes forskellige faglige forudsætninger og motivation for at lære. Lade undervisningsdifferentiering være et fælles anliggende for lærere og ledelse. Skabe klassekulturer, der understøtter en differentieret undervisning. Organisere undervisningen, så den tilgodeser elevernes forskelligheder. Bruge faglige dialoger og feedback løbende til at differentiere undervisningen. Formulere fælles og individuelle mål sammen med eleverne. Opbygge elevernes læringsstrategier og studiekompetencer. Notér de vigtigste pointer og diskussioner fra jeres analyse og vurdering. 4

Mål for ny praksis Brug analysen og vurderingerne af jeres forskellige beskrivelser af undervisningen til at prioritere en række fokuspunkter og mål. Læg herefter en plan for, hvordan I vil arbejde med at nå jeres mål. 1. Anvend vidensnotatets pointer til at prioritere og begrunde et eller flere områder, som I vil have fokus på i jeres arbejde med at udvikle en differentieret undervisningspraksis. Tag fx afsæt i følgende spørgsmål, når I skal prioritere: Hvilke elementer i jeres nuværende praksis er vigtige for jer at bevare for at differentiere undervisningen? Inden for hvilke dele af jeres arbejde med at differentiere undervisningen ser I behov for at udvikle jeres praksis? Og hvilke elementer vil I prioritere at tage fat på? Hvad ønsker I konkret at gøre anderledes og hvorfor? Formulér et fokusområde for hver lærer, der har præsenteret et eksempel, og formuler et fokusområde for teamet som helhed. Diskutér også, hvilken rolle skolens ledelse med fordel kan spille i jeres arbejde med at differentiere undervisningen. 2. Læg en konkret plan for jeres arbejde. I kan fx lave aftaler om: Hvordan og hvornår I vil mødes igen og følge op på arbejdet med jeres respektive indsatsområder? Hvordan I vil holde øje med effekterne af arbejdet med indsatsområderne? Hvordan I vil bruge hinanden undervejs til sparring, observation m.m.? Hvordan I vil inddrage ledelsen i arbejdet med jeres indsatsområder? Notér jeres overvejelser, beslutninger og aftaler. 5

Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i gymnasiet og kan downloades på www.eva.dk/viden om og www.emu.dk. Undervisningsdifferentiering i gymnasiet Udviklingsredskab Du står med en del af en samlet videnspakke Dette udviklingsredskab indgår i en videnspakke, der indeholder en række forskellige produkter, der på hver sin måde præsenterer og lægger op til videre arbejde med vidensnotatets pointer om undervisningsdifferentiering i gymnasiet. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Differentieret undervisning møder elevernes forskellige faglige forudsætninger og motivation for at lære PowerPoint-præsentation Præsenterer de vig tigste pointer fra videns notatet og lægger op til, at I kan videreformidle dem til relevante modtagere. UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Differentieret undervisning møder elevernes forskellige faglige forudsætninger Vidensnotat og motivation for at lære Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne Styrk elevernes læring gennem fælles og individuelle mål Hjælp eleverne med at opbygge læringsstrategier og studiekompetencer Kvalificér undervisningen gennem Opbyg kendskab Skab en fælles til elevers faglige klassekultur løbende faglige forskelligheder dialoger med eleverne Styrk elevernes læring gennem fælles og individuelle mål Hjælp eleverne med at opbygge læringsstrategier og studiekompetencer Vidensnotat Baserer sig på en systematisk vidensopsamling om undervisningsdifferentiering i gymnasiet. Plakaten er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet. Plakaten er et af flere elementer i Viden om Undervisningsdifferentiering i gymnasiet og kan downloades på www.eva.dk/viden om og www.emu.dk. UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk drøftelse af, hvordan I arbejder med at differentiere undervisningen, og hvilke udfordringer og muligheder I møder i dette arbejde. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet, får I hjælp til at sætte en retning for, hvordan I kan udvikle jeres arbejde I selvevalueringsforløbet skal I arbejde med konkrete eksempler fra jeres egen praksis. Som individuel forberedelse skal I hver især medbringe en detaljeret beskrivelse af en lektion eller et undervisningsforløb, I har gennemført for nylig (se tekstboksen på side 2). Redskabet er bygget op omkring tre faser Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb, der består af tre faser: A Beskrivelse af praksis B Analyse og vurdering af praksis C Mål for ny praksis. Hver fase består af en række arbejdsspørgsmål. Ved hjælp af disse kommer I rundt om væsentlige aspekter af jeres undervisningspraksis. Plakat Visualiserer vidensnotatets vigtigste pointer og kan hænges op, fx på lærerværelset. Hvad siger den skandinaviske og internationale forskning? LEDELSE Vidensnotat Danmarks Evalueringsinstitut Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Beskrivelse af praksis I denne første fase skal I beskrive jeres nuværende praksis, dvs. sætte ord på, hvordan I lige nu arbejder I skal skiftes til at medbringe et eksempel fra praksis. Analyse og vurdering af praksis I denne fase skal I kigge på jeres egen praksis udefra. I skal overveje, hvilke elementer af jeres differentieringspraksis der fungerer godt, og I skal identificere de dele af jeres praksis, der fungerer mindre godt. Mål for ny praksis I denne sidste fase anvender I jeres analyse og vurderinger til at sætte mål og lave konkrete aftaler for jeres arbejde Udviklingsredskab Udspringer af pointer fra vidensnotatet og lægger op til, at I igangsætter en systematisk refleksionsog udviklingsproces i jeres team. Undervisningsdifferentiering i gymnasiet Udviklingsredskab 2017 Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet Citat med kildeangivelse er tilladt Design: BGRAPHIC Illustration: Ferdio Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk/viden-om og www.emu.dk ISBN (www): 978-87-7182-064-5 Du kan finde udgivelser og produkter om undervisningsdifferentiering i gymnasiet på www.eva.dk/viden-om og www.emu.dk. 6