Kan man finde balancen i Den

Relaterede dokumenter
Som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn

Nyt dansksystem til indskolingen

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Stillelæsning er ikke

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

Læsepolitik

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Oversigt over oplægget i dag

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

LÆREMIDLERNES DANSKFAG

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen

Dansk, klassetrin

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Afdæknings- og. undervisningsindsatser på ordblindeområdet. Trine Nobelius, læringskonsulent, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

GUIDED READING teori og praksis. Oplæg ved netværksmøde for læsevejledere i grundskolen. Efterår 2018

Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1

Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Årsplan for dansk 2. a

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Dansk årsplan for 6.A + 6.B 2018/2019

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk

IT og Ordblindhed, projektets formål

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014

Årsplan for dansk 1. klasse

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Elevers svære møde med litterære tekster i skolen

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

Evaluering af AI-læseindsatsen Distrikt Erritsø

Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Læsevejlederens funktioner

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Dansk på Viby Friskole

Læseguide hvad, hvorfor og hvordan?

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Læsning er en aktiv proces!

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læseplan for sprog og læsning

Resultater af evaluering - Godt på vej 1

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever klasse

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Strategisk læsning med læseteknologi

Vesthimmerlands Naturfriskole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Sejs Skoles læsepolitik 3. udgave april 2015

Literacy i udskolingen. v/ Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning

Årsplan for dansk i 4.klasse

Handleplan for læsning

Læsehandlingsplan. Formål

Læsning med flere sprog

Læsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College

Læsning med flere sprog

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

Transkript:

Kan man finde balancen i Den første læsning? Jesper Bremholm, Seniorforsker Nationalt Videncenter for Læsning Munkebjergkonference/ Læsevejlederdagen 2018 Onsdag d. 14. november

Oplæggets 4 hoveddele 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Forskning i begynderlæseundervisning den balancerede tilgang 3. Et balanceret blik på Den første læsning 4. Balanceret læsning i et literacyperspektiv

Undersøgelsens ramme: Læremidlernes danskfag Formål og metode At tegne et øjebliksbillede af danskfaget som det ser ud i de anvendte læremidler gennem: En kvantitativ kortlægning af, hvilke læremidler der anvendes i danskfaget og hvilke der er mest udbredte En kvalitativ analyse af de mest anvendte læremidler i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling i forhold til udvalgte faglige indholdsområder og didaktiske problemstillinger Metodisk tilgang inspireret at mixed methods study

Den første læsning som genstand for analyse Indskoling Det [Den første læsning] bygger på veldokumenteret forskning om begynderlæsning Lærerkommentar (spørgeskemaundersøgelse) Forlaget: Systemet bygger på den nyeste viden om børns læse- og staveudvikling, så du sikrer, at dine elever får den allerbedste læse- og skrivestart (www.alinea.dk, tilgået d. 13/11/2018)

Læseundervisning: Afkodning og betydning Læseundervisning (indskoling) Tekniske aspekter (afkodning + flydende læsning) Betydningsorienterede aspekter (forståelse, kommunikation, tekstbrug) Jf. Foorman & Connor (2011) i Handbook of Reading Research IV

Undervisning i begynderlæsning: Forskningsviden National Reading Panel (2000): Teaching Children to Read Snow, Burns, & Griffin (1998): Preventing Reading Difficulties in Young Children (The National Research Council) Positive effekter ved: Positive effekter ved: Systematisk undervisning i det alfabetiske lydprincip Undervisning i fonologisk bevidsthed Systematisk og støttet mundtlig oplæsning (flydende læsning) Systematisk undervisning i ordkendskab Direkte undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier Systematisk undervisning i fonologisk bevidsthed og i det alfabetiske lydprincip Selvstændig og støttet læsning (flydende læsning) Systematisk undervisning i ordkendskab Direkte undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier Systematisk inddragelse af skrivning og skriveaktiviteter Undervisningsaktiviteter der beriger og udvider elevernes viden om verden gennem inddragelse af en bred vifte af indholdsområder og teksttyper Systematisk indsats til støtte for elevernes selvstændige læsning uden for skolens rammer

Undervisning i begynderlæsning: Forskningsviden Foorman & Connor (2011): Primary Grade Reading (Handbook of Reading Research IV) Flerdimensionelle tilgange til læseundervisning der integrerer læsning og (dansk)undervisningens andre elementer [ ], er mere effektive end tilgange der isolerer disse elementer. Dette er en konstruktiv måde at betragte balanceret læseundervisning på. (s. 138, min oversættelse) Nyere forskning viser at klasseundervisning der er dynamisk og lydhør over for enkeltelevers didaktiske og sociale/emotionelle behov [ ], og som anskuer literacy-undervisning flerdimensionelt snarere end som et enten-eller [ ], vil være mere succesfuld (s. 138, min oversættelse) Forskning understreger vigtigheden af en flerdimensionel tilgang hvor beherskelse af det alfabetiske system integreres med muligheder for at læse vedkommende bøger og skrive. (s. 150, min oversættelse)

Undervisning i begynderlæsning: Forskningsviden Balanceret læseundervisning Pressley, Wharton-McDonald et.al. Eksplicit og systematik undervisning i færdigheder og strategier knyttet til både afkodning og forståelse Et tekst- og litteraturrigt klasserum Meget læsning og meget skrivning (varierede og daglige aktiviteter) Tværfaglighed og indholdsrige aktiviteter (læse- og skriveaktiviteter integreret med andre emneområder) Differentiering Positivt læringsrum (god klasseledelse, opmuntring og støtte til samarbejde og selvregulering) Pressley, Wharton-McDonald et. al (2001): Learning to Read: Lessons from Exemplary First-Grade Classrooms, s. 63

Balanceret læseundervisning: analysekriterier Eksplicit undervisning i afkodning (fonologisk bevidsthed og det alfabetiske lydprincip) Meget elevlæsning (fokus på elevernes flydende læsning gennem varierede genlæsnings- og oplæsningsaktiviteter) Et rigt tekstunivers (til at understøtte meningsorienterede læseaktiviteter, herunder hjemmelæse-aktiviteter) Eksplicit undervisning i læseforståelse og læseforståelsesstrategier Meget skrivning (integreret i læseundervisning og med fokus på skrivning som kommunikation) Fagligt varierede og indholdsrige emner (læsning og skrivning inden for forskellige videns- og emneområder, bl.a. med fokus på udvikling af elevernes ordkendskab) Differentiering (Undervisningsaktiviteter tilpasset elevgrupper med forskellige læringsforudsætninger og behov.

Den første læsning

Den første læsning Explicit undervisning i afkodning Fra elevernes læsebog Fra lærervejledningen

Den første læsning Megen elevlæsning Stærkt fokus på flydende læsning Systematiske aktiviteter: Læsning i kor Makkerlæsning Gentagen læsning Gentagen oplæsning som lektie Repliklæsning Finde oplæsningsfejl (ved lærers oplæsning) Stafetoplæsning Fra Lærervejledningen

Den første læsning Eksplicit undervisning i læseforståelse DFL 2. kl., Lærervejledning (s. 84), eksempel på læseforståelsesaktivitet

Den første læsning Megen skrivning Arbejdsbogen, Den første Læsning 2 (s. 54), Arbejdsbogen, Den første Læsning 1 (s. 36),

Den første læsning Et rigt tekstunivers Et snævert og ikke-inkluderende tekstunivers

Den første læsning Fagligt varierede og indholdsrige emner Indholdsfortegnelse, Den første læsning, 2. klasse

Den første læsning Differentiering

Opsummering Den første læsning kan ikke stå alene som grundlag for begynderundervisningen i læsning (forskningsargumentet er uholdbart) De tekniske aspekter af læseundervisningen er velfunderede De betydningsorienterede aspekter af læseundervisningen er utilstrækkelige eller fraværende

Er der noget at være bekymret over? Målbare fremskridt i fonologisk bevidsthed, bogstavkendskab og afkodning kan opnås hurtigt, og, for de fleste elever, relativt let. I modsætning hertil er fremskridt i læseforståelse, ordforråd og begrebsmæssig viden sværere at måle, i hvert fald hos mindre børn, og sværere at opnå. Imidlertid kan de langsigtede konsekvenser af ikke at være opmærksom på disse områder ikke overdrives. Duke & Block (2012), Improving Reading in the Primary Grades, s. 66 (min oversættelse) Lærere i første og anden klasse som ANGIVER at de anvender Den første læsning Bundsgaard, Buch & Fougt (2017). Læremidlernes danskfag (korturl.dk/2ou)

Intermezzo Spørgsmål, reaktioner, kommentarer?

Balanceret læseundervisning i et literacyperspektiv

Balanceret læseundervisning i et literacyperspektiv Balanceret læseundervisning Balanceret læseundervisning Eksplicit undervisning i afkodning Meget elevlæsning (opøvning af flydende læsning) Et rigt tekstunivers (meningsorienterede læseaktiviteter) Eksplicit undervisning i læseforståelse og strategier Meget skrivning (skrivning som kommunikation) Varierede og indholdsrige emner (ordkendskab) Differentiering Literacy som mental evne Literacy som rep.form Literacy som social praksis

Tak for opmærksomheden! Afsluttende spørgsmål?