Evaluering af AI-læseindsatsen Distrikt Erritsø

Transkript

1 Evaluering af AI-læseindsatsen Distrikt Erritsø Fredericia Kommune Juni 2015 Pædagogisk Udviklingscenter

2 Indholdsfortegnelse FORORD BAGGRUND FOR EVALUERINGSINDSATSEN UNDERSØGELSESMETODE UNDERSØGELSENS FORMÅL MÅLGRUPPEN FOR UNDERSØGELSEN UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL UNDERSØGELSENS FUND LÆSEFAGLIGE FUND FUND VEDRØRENDE LÆRINGSLEDELSE PÆDAGOGISK LEDELSE ANBEFALINGER TIL DISTRIKTSSKOLEN LITTERATURHENVISNINGER

3 FORORD Denne evalueringsrapport er resultatet af en intern undersøgelse af læseindsatsen på Erritsø Fællesskole i indskolingen (0. 2. klasse). Her er eleverne organiseret i aldersintegrerede klasser og på særlige faglige kompetencehold i hhv. dansk og matematik, Undersøgelsen blev gennemført i afdelingerne Højmosen og Krogsagervej i perioden januar maj Formålet med evalueringsrapporten har været at indsamle erfaringer og viden om, hvordan læseundervisningen praktiseres på skolen med det formål at opnå et klart billede af, hvilken indvirkning den aldersintegrerede organisering på faglige kompetencehold i dansk virker fremmende eller hæmmende for elevernes læseudvikling. Det er tanken at undersøgelsen gennemføres i matematik med samme helt det samme undersøgelsesdesign i begyndelsen af skoleåret 2015/2016. Vi har i undersøgelsesprocessen fået indblik i en lille del af den samlede AI-undervisning i indskolingen på skolen, men det har været meget interessant og lærerigt at følge arbejdet på sidelinjen. Det er vores klare ønske, at denne rapport vil tjene som et hjælpsomt redskab til at kvalificere læseindsatsen generelt på skolen, idet vi også har forsøgt at trække generel viden om børns læseudvikling ind i rapporten. Vi vil gerne takke de involverede lærere, der åbenhjertigt har bidraget med deres erfaringer i forbindelse med deres faglige arbejde omkring læseindsatsen i indskolingen i de to afdelinger. Elise Venndt Pædagogisk udviklingskonsulent PUC Inge-Lise Ravn Nielsen Pædagogisk konsulent / læsekonsulent PUC 3

4 1.0 Baggrund for evalueringsindsatsen Forskningen peger på, at kvaliteten af den tidlige læseindsats har stor betydning for, hvordan børnenes læseudvikling forløber. Børns senere lyst til læsning grundlægges i de tidlige barneår, og derfor har det kolossal stor betydning, at den læseindsats, som iværksættes i indskolingen, er kvalificeret og målrettet. Med afsæt i denne viden og i forhold til forskellige analyser af data for indskolingens læseresultater (lærernes interne tests, eksterne kommunale sprogvurderinger, nationale tests samt LSP-undersøgelsen T1, ) ønskede skolens ledelse at få foretaget en analyse af den faglige indsats på læseområdet dels med henblik på et generelt pædagogisk eftersyn og dels for at kunne foretage eventuelle justeringer på et mere kvalificeret fagligt grundlag. Skolen er i indskolingen organiseret med aldersintegrerede klasser i klasse. For at sikre en høj grad af faglighed i fagene dansk og matematik er eleverne her holdorganiseret på faglige kompetencehold, så det muliggøres at arbejde mere målrettet med undervisningsindholdet. På de to matrikler er eleverne dog ikke helt ens fordelt i forhold til kompetenceholdene, idet man på Højmosen kun fordeler eleverne på to store kompetencehold (svarende til en klasse) med to forskellige niveauer, og på Krogsagervej inddeler man eleverne på op til seks forskellige hold (med ca elever). Konsulenterne Inge-Lise Ravn Nielsen, PUC og Elise Venndt, PUC designede, analyserede og sammenskrev data fra analysen i perioden maj - juni Undersøgelsesmetode Efter ledelsens ønske blev evalueringen designet med et formativt perspektiv for øje, idet ledelsen ønskede at få nogle klare anbefalinger i forhold til det fremadrettede pædagogiske arbejde med læseområdet. 2.1 Undersøgelsens formål Var, at afdække: didaktiske tilgange til læseundervisningen, der virker fremmende og understøttende for elevernes læseudvikling 1 Bilag 1: Udtræk af T1 (2013), læsning klasse Erritsø Fællesskole 4

5 hvilken systematik, der er opbygget i forbindelse med det pædagogiske arbejde omkring elevernes læseudvikling brugbarheden af de anvendte materialer samarbejde og udnyttelse af de faglige kompetencer blandt lærerne på tværs af afdelingerne specifikke områder, hvor der evt. var behov for justering og yderligere kvalificering. 2.1 Målgruppen for undersøgelsen Dansklærere på hhv. Højmosen og Krogsager, der til daglig varetager læseundervisningen i indskolingen (0. 2. klasse). 3.0 Undersøgelsesspørgsmål Dette forarbejde førte os frem til at opstille følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke didaktiske tilgange til læseundervisningen virker fremmende og understøttende for elevernes læring? Hvilken systematik er der opbygget i forbindelse med det pædagogiske arbejde omkring elevernes læseudvikling? I hvilket omfang virker de anvendte materialer fremmende i forhold til elevernes læring? I hvilket omfang udnyttes lærernes samlede faglige viden omkring læsning til gavn for elevernes læseudvikling? 3.1 Tidsplan for undersøgelsen Undersøgelsen blev tilrettelagt med afsæt i følgende tidsplan, som dog under vejs blev justeret noget grundet sygdom og sammenfald i datoer i forhold til det kommunale rotationsprojekt. Primo marts 2015 Konsulenterne foretog observationer af danskundervisningen på hhv. Højmosen og Krogsager på alle AI-kompetencehold. Observationerne blev foretaget afdelingsvis, så alle observationer blev gjort færdige i den ene afdeling, før observationerne startede på den anden. Vi indledte på Højmosen. Alle observationer tog afsæt i ovennævnte undersøgelsesspørgsmål, og undervejs indgik uformelle samtaler med lærere og elever om ovenstående (antropologisk tilgang). 5

6 Primo april 2015 Konsulenterne drøftede deres erfaringer og opsamlede viden fra observationerne og indtænkte væsentlige highlights her fra til brug for en interviewguide for senere fokusgruppeinterviews. Medio april 2015 Konsulenterne gennemførte semistrukturerede fokusgruppeinterviews med de involverede dansklærere fra begge afdelinger hver for sig. I alt to interviews. Begge interviews havde en varighed á 1 time. Primo maj 2015: Det samlede datamateriale blev analyseret, beskrevet og samlet til nærværende rapport. 4.0 Undersøgelsens fund Den pædagogiske ledelse af læseområdet ikke mindst i en AI-organisering er derfor særdeles betydningsfuld. Dialogen mellem medarbejdere og ledelse omkring det pædagogiske/didaktiske arbejde her har stor betydning for elevernes læring, fordi processen er kompleks og stiller krav til differentiering. Læseudvikling er individuel og forløber ikke altid i en lineær proces. Når det drejer sig om børns læseudvikling har det derfor afgørende betydning, at den enkelte elev har en klar fornemmelse af, hvad der er målet med de aktiviteter, som de bliver præsenteret for. Det synlige aspekt gælder også den anden vej i forhold til lærerne; at elevernes læring også er synlig for lærerne. Hvordan indsamles data- og observationsbaseret viden om barnets standpunkt? Hvor ofte indhentes viden og i hvilken sammenhæng? Vi mødte velforberedte lærere, som havde en klar plan for, hvilke aktiviteter og hvad de ville nå i løbet af lektionen. Forskning viser, at ingen læseteorier og metoder kan stå alene, idet de skal ses i sammenhæng med lærernes faglige kvalifikationer og kompetencer hvad angår klasseledelse, forventninger til elevernes formåen, feedback og evne til at danne relationer 2. Undervejs i vores observationer og sidenhen fra vores interviews med de to lærergrupper har vi opsamlet en række opmærksomhedspunkter, som tilsammen ville kunne optimere læseindsatsen på hele distriktsskolen. Disse punkter følger her i to afsnit; det første med fokus på det hardcore læsefaglige og det andet med fokus på temaerne, der omhandler læringsledelse. Begge afsnit fører i rapportens afslutning til en samlet anbefaling til skolen. 6

7 4.1 Læsefaglige fund Metoder: Fund I læringsmiljøet integreres fonetisk læseundervisning (afkodning af bogstaver til lyde) og whole language (fokus på meningen af hele ord). Eleverne undervises med lydmetoden direkte i de enkelte bogstavers standardlyde og i at sætte dem sammen til ord. Når børnene arbejder med skriftlige er metoden børnestavning. Forskning hvad ved vi virker: Lydmetoden eller den fonetiske metode er især anvendt i begynderundervisning. Lydmetoden er bedre end andre metoder i begynderundervisningen i afkodning. 3 Undersøgelser viser at en fonetisk metode har vist sig mest effektiv for elever med udsat socio-økonomisk baggrund, dårligt ordforråd og begrænset læseerfaring. 4 En central betingelse for at læreren kan gennemføre god undervisning med en lydmetode kræves at læreren har detaljeret indsigt i forholdet mellem bogstaver og deres lyde. 5 Tekster til undervisning i afkodning skal gerne have mange lette og lydrette ord med standardudtalelser af de enkelte bogstaver. 6 Den store danske læsebogsundersøgelse: 7 (Søren & Mette, Helhedslæsning, Den første læsning) Korte lydrette ord det alfabetiske princip Ordene forekommer mange gange Store tekstmængder Overindlæring af de hyppige ikke lydrette ord Skriftlighed: Skrive sig ind i læsning Opdagende skrivning 2 Hattie, J. (2013). Synlig læring. Dafolo 3 Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning 4 Mikkel Stovgård: Oversigt over læseforskning Carsten Elbro: Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 6 Carsten Elbro: Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 7 Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? En undersøgelse af læsebogens betydning for den første læseudvikling.. / Borstrøm, Ina Beining; Petersen, Dorthe Klint; Elbro, Carsten. 7

8 National Reading Panel: Læsemetodisk afbalanceret undervisning, men med opprioritering af: Lydbaseret metode opnå sikker bogstavlyd korrespondance og nøjagtig afkodning Gode og engagerede tekster, som giver mulighed for at arbejde med læseforståelse samt giver børnene læselyst og engagement Benytte læsning og skrivning til gensidige støttende aktiviteter Materialer: Fund: De enkelte lærere udvælger materiale til kompetenceholdene. Der er ikke fælles drøftelser i forhold til materialevalg. Eleverne anvender i beskedent omfang IT udelukkende træningsprogrammer. Lærerne udvælger læsetekster. Læsevejledere: Fund: I kompetencecentret er der læringsvejledere med ansvar for læsning. I det forløbne år har læringsvejlederen været inddraget i forbindelse med læseevaluering samt i forhold til elever i læsevanskeligheder. Forskning hvad virker: Anbefalingerne hos danske forskere, der har undersøgt læsevejlederens rolle og funktion på skolen lyder på at læsevejlederne ikke udelukkende har fokus på elever i læsevanskeligheder, men også superviserer kolleger 8. Også udenlandsk forskning peger desuden på, at elevernes læring øges, når lærere samarbejder om planlægning, gennemførelse og evaluering 9. Fund: Der er udarbejdet mål for de enkelte hold. Målene er udarbejdet efter Fælles mål. På Krogsagervej udleveres målene til forældrene når børnene starter på et nyt hold. Evaluering: Fund: Center for Læseforskning og Undervisningsm. Undervisningsministeriet, Jørgen Kuhlmann og Mette-Maria Rydén: Er der en læsevejleder på denne skole? Nationalt Videnscenter for Læsning (2011) Lene Herholdt og Susanne Arne-Hansen: Læsevejlederen som medpraktiker udvikling af læseforståelse i fag. (2011) 8

9 Den kommunale plan for evaluering følges. Desuden laves der frivillig national test i efteråret 2.kl. På læsekonference aftales ekstra evaluering af elever hvis læseudvikling er bekymrende. Der udarbejdes skemaer over læringsaktiviteter. Børnene krydser af i takt med at de har lavet aktiviteterne. Der anvendes forskelligt selvproduceret evalueringsmateriale. Læsetest der viser hvilken sværhedsgrad (lix) børnenes tekster må have. Læseevaluering: 10 Resultaterne på de to matrikler er forskellige. Højmosen placerer sig på alle områder over gennemsnittet for Fredericias kommune og materialets normering. Krogsagervej placerer sig på alle områder under gennemsnittet for Fredericia Kommune og materialets normering. Andelen af børn i kategorien generel indsats (grøn) er faldet på Krogsagervejs årgang 07. Begge matrikler scorer lavere i stavning end læsning. På Krogsager vej er forskellen markant. Anbefalinger til det læsefaglige arbejde: Målet er, at lærerne og pædagogerne har detaljeret indsigt i bogstaverne og deres lyde. Der arbejdes koordineret og på tværs af holdene, når der udvælges materiale til kompetenceholdene. IT indgår i højere grad i den daglige undervisning. Der er styrket fokus på børnenes skriftlige udvikling. 4.2 Fund vedrørende læringsledelse Ud over de læsefaglige fund med dertil hørende anbefalinger ser vi det også som vigtigt at trække nogle linjer til elementerne i god læringsledelse: Synlighed for eleverne handler om: Eleverne skal blive deres egne lærere og være bevidste om egne læringsmål, progression og videre vej mod de nye mål for, at de kan blive selvregulerende og forhåbentlig øge deres engagement i læring Tydelige mål og kriterier for målopfyldelse God feedbackkultur mellem eleverne indbyrdes og gensidigt mellem lærer og elev Det fysiske/visuelle læringsrum indgår som vigtigt element i læringen 9 Hattie, J.: Synlig læring. ((2013) 9

10 Synlighed for lærerne handler om at: kunne se læringen gennem elevernes øjne (f.eks. via observationer, evalueringer, samtaler, andet datamateriale) identificere de kvaliteter, der gør en forskel for elevernes læring evaluere effekten på elevernes læring i forhold til læringsmålene kende elevernes faglige udgangspunkt og nærmeste udviklingszone udfordre eleven mest muligt hver dag samle og anvende viden om den enkelte elevs udviklingspotentialer have en bred vifte af undervisningsstrategier i de daglige aktiviteter være bevidst om sin egen indvirkning (know thy impact) 5.0 Pædagogisk ledelse Læseundervisning på kompetencehold i en AI-organisering har andre udfordringer end den årgangsopdelte organisering. Dette gælder ikke kun for læseområdet, men i høj grad også for matematiks vedkommende. Undervisningen skal planlægges nøje, og det er væsentligt at skelne mellem udvikling og læring i forhold til eleverne. Dette fordi AIorganiseringen tager afsæt i, at elevernes læringsprocesser ikke foregår lineært men i ryk og til tider i kvantespring. På Højmosen er det dog ikke denne tænkning, der lægges ned over, men i stedet forståelsen af, at barnet lærer bedst i en klasse, hvor det er de kognitive kriterier, som er afsættet for klassedannelsen. I begge forståelser kan det være en falsk tryghed for lærerne i forhold til at være opmærksom på elevernes progression, idet eleverne umiddelbart er fordelt på nogle hold, som svarer til deres faglige udviklingstrin eller er de? Og hvornår skal de rykke videre til næste niveau? Dette fordrer både fagligt kompetente lærere, et fagligt tæt teamsamarbejde, men i høj grad også pædagogisk ledelse, som hjælper med til at holde fokus på elevernes læring og progression i læreprocessen. 6.0 Anbefalinger til distriktsskolen Som nævnt i afsnit 4.0 følger her en række anbefalinger til distriktsskolen i forhold til læseindsatsen på AI-holdene i indskolingen. Anbefalinger til det læsefaglige arbejde: Målet er, at lærerne og pædagogerne har detaljeret indsigt i bogstaverne og deres lyde. 10 Se bilag 10

11 Der arbejdes koordineret og på tværs af holdene, når der udvælges materiale til kompetenceholdene. IT indgår i højere grad i den daglige undervisning. Der er styrket fokus på børnenes skriftlige udvikling. Synlighed for eleverne handler om: Eleverne skal blive deres egne lærere og være bevidste om egne læringsmål, progression og videre vej mod de nye mål for, at de kan blive selvregulerende og forhåbentlig øge deres engagement i læring Tydelige mål og kriterier for målopfyldelse God feedbackkultur mellem eleverne indbyrdes og gensidigt mellem lærer og elev Det fysiske/visuelle læringsrum indgår som vigtigt element i læringen Synlighed for lærerne handler om at: kunne se læringen gennem elevernes øjne (f.eks. via observationer, evalueringer, samtaler, andet datamateriale) identificere de kvaliteter, der gør en forskel for elevernes læring evaluere effekten på elevernes læring i forhold til læringsmålene kende elevernes faglige udgangspunkt og nærmeste udviklingszone udfordre eleven mest muligt hver dag samle og anvende viden om den enkelte elevs udviklingspotentialer have en bred vifte af undervisningsstrategier i de daglige aktiviteter være bevidst om sin egen indvirkning (know thy impact) 11

12 Litteraturhenvisninger Fredericia Kommunes strategi for Literacy : Elbro, C. (2004): Læsning og læseundervisning. Hans Reitzels Forlag Elbro, C. (2006): Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide. Elbro, C. m. fl.: Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? En undersøgelse af læsebogens betydning for den første læseudvikling. Center for Læseforskning : Undervisningsministeriet, Hattie, J. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo Heckmann, L. S. (2014) Den gode time. Dafolo Heckmann, L. S. (2014) Den gode vurderingspraksis. Dafolo Herholdt, L. og Arne-Hansen, S. (2011): Læsevejlederen som medpraktiker udvikling af læseforståelse i fag. Kuhlmann, J. og Rydén, M-M. (2011): Er der en læsevejleder på denne skole? Nationalt Videnscenter for Læsning (2011) Lundberg, I. (2012): Det gode læseforløb. Akademisk Forlag Slemmen, T. (2013): Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo Stovgård, M. Oversigt over læseforskningen. Bilag Udtræk af TI (2013), læsning klasse. Erritsø Fællesskole Udtræk af Krogsager/Højmosen Fredericiaevalueringen (2013) 12