Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7 Litteraturliste...8 Bilag...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2...Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Indledning Relationer mellem mennesker har der været, siden de to første satte deres ben på jorden. Derfor er relationer ikke noget nyt fænomen, men nærmere et begreb der har udviklet sig gennem tiden. Specielt siden sidst i 70érne 1, er der sket en udvikling i samfundet, hvor samfundet bevæger sig hurtigere og hurtigere, i takt med at man ikke ved hvad morgendagen bringer. Denne udvikling i samfundet har betydet, at børn tilbringer mere af deres tid i institutioner end før i tiden, man regner med, at børn bruger i gennemsnit 25.000 timer i dag, mod blot 8.000 timer for en generation siden 2. Dermed er pædagogerne pålagt større ansvar for børnenes læring og dannelse. Specielt efter regeringen i 2004 lavede lovforslag om, at alle dagtilbud skulle have læreplaner 3, dette har da også påvirket at der i pædagogiske kredse, bliver fokuseret mere på relationer og deres betydning for barnet 4. Det er på baggrund af dette, vi har valgt at fokusere på begrebet relationer, eller nærmere de anerkendende relationer mellem voksen/barn. Vi har som baggrund for vores empiri i denne synopse, valgt at besøge børnehaven Krummerne 5, for at lave et interview med Michael som er pædagog, for derigennem at kunne belyse hvilke anerkendende relationer, de mener at skabe i det daglige med børnene. Som teoretikere har vi valgt at bruge Berit Bae 6, Tom Ritchie 7, Jesper Juul og Helle Jensen 8 da vi mener, at de indkredser og definere anerkendende relationer på en brugbar måde, som sætter pædagogikken og pædagogen i centrum. Vi har desuden brugt Thomas Harboe 9 i vores metodeafsnit 1 Grethe & Sofie Kragh Müller. 2005. side 19 2 Wholgemuth. 2004. side 8 3 www.minff.dk/ministeriet/familie/laereplaner/ 4 Peter Krag Nielsen souschef på Bruhnsgård i Sakskøbing kommune. 5 Integreret institution i Sakskøbing, med børn i alderen 3-9½ år fordelt i to huse, med henholdsvis børnehave og fritidshjem. 6 Bae. Norsk børneforsker og cand. Polit. 7 Ritchie. Pædagog cand.mag. pædagogisk konsulent. 8 Juul familie terapeut og forfatter, Jensen cand. Psyk. og familie terapeut. 9 Harboe pædagogisk konsulent.
Problemformulering Hvad skal der til for at skabe anerkendende relationer, og hvordan kan de skabes i praksis? Begrebsafklaring Anerkendende relation: Jeg ser dig som et individ med retten til integritet og en separat identitet. Jeg giver dig retten til at have dine erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit syn 10. Helle Jensen skriver i en mail 11 til os om anerkendende relationer: Begge parter anerkender hinandens måder at tænke, føle og mene på om relationen også i asymmetriske relationer. Afgrænsning I denne synopse har vi valgt kun at beskæftige os med anerkendende relationer, mellem voksen/barn i 3 til 6 års alderen på normal området. Vi er klar over, at der findes andre relationer, med et sted må vi jo begrænse os. Vi har ligeledes valgt kun at tage udpluk fra interviewet med i vores empiriafsnit, men resten ligger som bilag. Metode For at få belyst vores problemstilling, valgte vi at bruge en kvalitativ undersøgelsesmetode, vi ville igennem et interview med Michael Rasmussen, der er ansat i børnehaven Krummerne i Sakskøbing, forsøge at få et indblik i hvordan de mener, de bruger anerkendende relationer i det daglige arbejde. Ifølge Harboe 12, defineres forskellen mellem en kvalitativ- og en kvantitativ metode primært ved karakteren af de data, som metoden producere. Der er her tale om en ansigt til ansigt situation, med alle de muligheder og begrænsninger det giver. Der er standardiseret og ikke-standardiseret interview, struktureret og ustruktureret interview. Vores interview var et ikke-standardiseret, fordi spørgsmålene ikke blev stillet i en bestemt rækkefølge. Det var ustruktureret, da vi stillede åbne spørgsmål, og vi derved overlod til respondenten, at han kunne formulere sine personlige svar. Derved må vores interview betegnes som et personligt kvalitativt interview, mellem udspørgeren og en respondent. En fordelen ved et 10 http://fanoe.info.linux1.unoeuro.com/ikaros/anerkendende.htm 11 Se bilag 1 12 Harboe 2001 31-36
personligt kvalitativt interview er, at udspørgeren kan spørge indtil bestemte spørgsmål og få dem uddybet. En ulempe er, at vi kun har et interview, og dermed har vi ikke nogen mulighed for at sammenligne svarene med andre respondenter. Da vi kun har interviewet en person, kan man ifølge Harboe ikke kvalificere det som en videnskabelig undersøgelsesmetode, men det kunne dog havde været starten på en videnskabelig undersøgelse, hvis vi havde interviewet flere personer. Man kunne med fordel også have lavet en kvantitativ undersøgelse til at understøtte forskningen, men tidsmæssigt har dette ikke været muligt, og derfor har vi måtte begrænse os til et interview. Teori For at en relation er anerkendende, mener Bae 13 og Ritchie 14, at man skal anerkender det enkelte barns valg, og ikke den voksnes magt til at opnå egne mål. Med det menes at den voksne har definitionsmagten i forhold til relation til barnet. Denne magt kan bruges til at udvikle eller hæmme barnets selvstændighed, selvtillid, respekt for sig selv og for andre. En anerkendelse fra primære personer (eks. Pædagoger og forældre) i barnets liv er grundlæggende for barnets selvværds udvikling. Endvidere mener Bae og Ritchie, at man skal være lydhør og opmærksom på det der formidles gennem det nonverbale, da det nonverbale udtrykker personens forhold til det talte. Bae og Ritchie mener, at gennem bekræftende kommunikation oplever barnet, en ret til at have sine egne oplevelser og uafhængighed fra den voksnes syn. Dog bør man også være opmærksom på, at det at være bekræftende, ikke er det sammen som positiv feedback eller ros, da der i begreberne feedback og ros ligger en vurdering bag. En vurdering af barnet vil ske ud fra, hvad den voksne selv kan lide eller synes er vigtigt. I stedet for at vurdere mener Bae, at man kan gentage eller efterligne barnets udsagn, mens man udtrykker accept og forståelse nonverbalt. Med bekræftelse mener Bae, at det kan forstås som at give kraft til den andens oplevelse. Bae skriver, at være anerkendende ikke er en tilstand, men en proces man er i, anerkendelse ses altså ikke som en statisk tilstand, da parterne kan opleve fjernhed, ikke ligeværdighed eller blive vurderende i sin kommunikation. 13 Bae 1996 og 2003 14 Ritchie 2004 70-96
Juul og Jensen 15 mener, at relationskompetencen er forbeholdt den professionelle (pædagogen). Professionel relationskompetence definere de som: den egenskab pædagogen ser det enkelte individ på, på individets egne vilkår, for derigennem at tilpasse sin egen handling, uden at fralægge sig ansvaret som leder og være oprigtig i kontakten. Det er desuden vigtigt, at pædagogen har kvalifikationen og lysten til, at tage den fulde forpligtelse for relationens kvalitet, da en relation mellem voksen/barn altid er asymmetrisk. Empiri Midt i Sakskøbing ligger Krummerne, som efter deres eget udsagn evaluere og reflektere over dagligdagen og dens pædagogik. Vi har valgt at tage et par udpluk med fra interviewet for senere at kunne analysere dem. Resten af interviewet ligger som bilag 2. Michael: men jeg kan tage en situation når vi er i svømmehallen. Jamen så er vi ikke andet end en flok store børn når vi er derude sammen med vores børn og leger med dem og kaster rundt med dem så kan der stå to andre damer fra en anden institution der ikke har vådt hår og bare har stået i hver sit hjørne og holdt opsyn. de er slet ikke i vandet med deres børn de er fysisk til stede og altså. Slet ikke de sætter sig slet ikke ned på børnenes præmisser, børnenes stadier og det synes vi er alt og det sammen vi er også i hoppe rummet øhhh vi leger med børnene slås med børnene og kan side og være et stort fjolle barn foran computeren og spille sammen med dem og sådanne noget.. ik nogen mere end andre. Michael:. Anerkendende relationer nogen kommer og siger anerkendende relationer. Så lyder der umiddelbart som noget meget fint fornemt.. og at det er noget nogen har sagt at vi skal gøre så vi skal danne relationer til noget lige som læreplaner og tidlig sprog stimulering som nogen har påduttet os Leon: Men bruger du de der anerkendende relationer som en teknik eller metode for at opnå nogen ting altså med barnet. Altså nu du siger at du sætter dig f.eks. ind ved computeren og fjoller eller gør det der i svømmehallen eller har du.. bruger du det til en ting for at opnå noget Michael: sådanne er det bare altså sådanne er jeg ikke. Det er ikke på noget overvejelse at jeg gør det.. sådan er.. altså jeg synes egentlig det er leg og hygge og sjov. 15 Juul og Jensen 2004 side 104-110, 127-132 og 232-236
Leon: ja Michael: og det er ikke for at opnå noget det er ikke for at.. eller ja det er for at børnene har det sjovest mulig dernede ik.. det er derfor jeg gør det, det er ikke noget for min skyld eller for at sige nu gør jeg sådanne for at der er nogle andre eller bedre relationer til børnene Diskussion og analyse Hvis en relation skal være anerkendende, mener Bae og Ritchie det er vigtigt, at man er bevidst om ens eget menneskesyn og man har en fundamental holdning som indebærer, at begge parter ser hinanden med separate kompetencer og egene oplevelser. Det er også vigtig at have i baghovedet, at en relation mellem voksen/barn altid vil være asymmetrisk, da den voksne har erfaringen, overblikket, og ansvaret. Med definitionsmagten er det pædagogens fulde opgave, at gøre relationen anerkendende og samtidig huske at anerkendende ikke er en statisk tilstand. Det er også vigtigt, at den voksne bekræfter barnet verbalt og nonverbalt ud fra det enkelte barns præmisser, og ikke bare kommer med gode råd, der fremmer den voksnes egne interesser. Den evne man skal besidde for at skabe anerkendende relationer, kalder Juul og Jensen for professionel relationskompetence, som kun er forbeholdt den professionelle, men så kan vi sætte spørgsmålstegn ved, om denne kompetence ikke kan skabes af andre f.eks. en pædagogmedhjælper? For hvornår er man professionel? Ser vi på interviewet fra Krummerne, kan det se ud som om, at Michael ikke helt er klar over hvad anerkendende relationer er, og forbinder det meget med sociale relationer eller bare det at gøre noget sammen med børnene. Michael mener at begrebet lyder, som noget der er påduttet dem i stil med læreplaner. Ser vi på eksemplet med svømmehallen, siger Michael at de sætter sig ned på børnenes niveau og er fysisk tilsted på børnenes præmisser, i modsætning til en anden institution hvor pædagogerne går rundt oppe på kanten. Det at de i Krummerne går ind og er med i legen på børnenes præmisser, kan være med til at de bekræfter børnene, uden at det er ros eller positiv feedback, hvilket vores teoretikere mener, er en vigtig faktor, hvis der skal skabes anerkendende relationer, man kan jo så spørge, om dem på kanten ikke også har mulighed for at skabe anerkendende relationer? Michael mener, at han skaber anerkendende relationer ved at hygge og lege med børnene, hvor han selv er et stort fjolle barn. Et spørgsmål kan være, om han nødvendigvis skaber anerkendende relationer med børnene i praksis, gennem leg, hygge og fjollerier?
Konklusion og handleforslag Vi må som svar på vores spørgsmål, om hvad der skal til for at skabe anerkendende relationer, og hvordan de skabes i praksis, konkludere at det først og fremmest handler om den grundholdning, den voksne har og viljen til at ville skabe relationer. Samtidig skal man være bevidst om at man som voksen har ansvaret for, at relationen bliver anerkendende. Vi mener endvidere, at for at skabe anerkendende relationer, skal man være opmærksom på den måde man kommunikere på, både verbalt og nonverbalt. Man skal kunne sætte sig ind i børnenes forudsætninger og præmisser, uden at begynde at vurdere og konkludere over for barnet, men derimod bekræfte barnet. I praksis kan relationer skabes alle steder, på alle tider og det kan være at den anerkendende relation kun vare 3 sekunder, men det kan være svart, at fange hvornår det sker eller ikke sker, men vi kan blive mere bevidste om det, hvis man eksempelvis filmer dagligdags situationer og derefter analysere på dem. Vi er sikre på, at de skaber anerkendende relationer i Krummerne og det ikke bare noget der er påduttet, men at de ikke er bevidste om hvordan og hvornår, en af grundende kunne være, at de ikke kender begrebet anerkendende relationers betydning. Derfor kan det være svært konkret, at svare på hvordan de skabes i praksis, udover at vi ved hvilke kriterierne, der skal til for derigennem at agere ud fra dem. Derfor har vi besluttet at besøge Krummerne igen, men denne gang for at optage en video, for at analysere den. Dele af dette materiale vil komme med til fremlæggelsen.
Litteraturliste Bae, Berit: Bae, Berit: Harboe, Thomas: Juul, Jesper og Jensen, Helle: Ritchie, Tom: På vej i en anerkendende retning Artikel fra social kritik nr. 88 2003 sider 12 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Artikel fra social kritik nr. 47 1996 sider 15 Indføring i samfundsvidenskabelig metoder Samfundslitteratur 2001 3. udgave Side 31 36 sider 6 Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed Apostrof 2. udgave 2004 sider 285 Relationer i teori og praksis perspektiv på pædagogisk tænkning Gyldendals akademiske bogklubber 2004 1. bogklubudgave, 1 oplag sider 229 http://fanoe.info.linux1.unoeuro.com/ikaros/anerkendende.htm www.minff.dk/ministeriet/familie/laereplaner/ Sider i alt 546