IMPLEMENTERING AF ANERKENDENDE VÆRDIER I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE!
|
|
- Agnete Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IMPLEMENTERING AF ANERKENDENDE VÆRDIER I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE! Praktikopgave 2.løn / 48-timers opgave SO2B Københavns Socialpædagogiske Seminarium
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 2 Emne... Side 3 Indledning og problemstilling... Side 3 Problemformulering... Side 3 Metode og afgrænsning... Side 4 Begrebsforklaring... Side 4 Teoriafsnit: Samfunsdmæssigt perspektiv... Side 5 Anerkendende pædagogik en grundskitse... Side 5 Værdier... Side 8 Pædagogiske handleovervejelser... Side 9 Konklusion... Side 11 Litteraturliste... Side 13 2
3 Emne Værdier og anerkendende pædagogik. Indledning og problemstilling I dagens samfund, hvor pædagogen må løbe hurtigere og hurtigere og hvor krav om kvaliteten i arbejdet stiger, må man fokusere på sine værdier. Det er vigtigt at give sig tid til at klarlægge hvilke værdier man har og hvordan man bruger dem i praksis. Jeg har erfaret, at bruger man tid på at definere sine værdier, vil man blive mere klar og præcis i sin praksis og man vil ligeledes finde ud af hvilken teori eller teorier man arbejder ud fra. En ef de mest vigtige forandringer i det danske samfund siden 1960 erne er kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, dette resulterede bl.a. i, at hovedparten af danske børn passes i institutioner de første leveår. Disse samfundsmæssige forandringer sætter værdier på dagsordenen. Samfundsdebatten handler mest om børn og børneopdragelse og derved de værdier vi som pædagoger og/eller forældre tillægger børnene. Der er mange meninger om begrebet værdier, men en af de værdier jeg vægter højt i den pædagogiske praksis er anerkendelse. Anerkendelse er for mig den største fællesnævner for arbejdet med børn og voksne og jeg vil derfor give en grundskitse af den anerkendende pædagogik og ligeledes en grundskitse af, hvordan man implementer denne værdi i det pædagogiske arbejde. Problemformulering Hvordan implementeres de anerkendende værdier i det pædagogiske arbejde med børn? - Hvad er anerkendende pædagogik? - Hvad er værdier? 3
4 Metode og afgrænsning Jeg vil i opgaven lægge vægt på den teoretiske side af begreberne anerkendende pædagogik og værdier. Berit Bae og Jesper Juul er teoretikere jeg vil bruge i forbindelse med den anerkendende pædagogik. I forbindelse med værdibegrebet vil jeg hovedsagligt bruge Peter Gundelack. Pierre Bourdieus habitusbegreb om, hvordan vi er anerkendende og hvorfor, vil jeg komme lidt ind på, men jeg vil ikke gå i dybden med denne teori. Som hovedmål vil jeg give en grundskitse af begreberne anerkendende pædagogik og værdier og i mine pædagogiskehandleovervejelser vil jeg sammenfatte brugen af disse. Begrebsforklaring Opgaven er som sådan én lang begrebsforkalring, to begreber vil gå igen gennem opgaven, det er, som sagt, anerkendelse og værdier. Her er ordbogsforklaringer på begreberne: Anerkendelse: Værdi: Anerkende; ngt. Acceptere at noget eksisterer, forholder sig på en bestemt måde eller er sandt. 1 Stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd el. form for tilværelse er personligt el. socialt at foretrække for andre adfærdsmåder el. former for tilværelse. 2 Teoriafsnit: Samfundsperspektiv I denne tid hvor læreplaner oversvømmer det pædagogiske felt og hvor politikerne kræver mere dokumentation og kvalitet i institutionerne, bør pædagogen træde et skridt tilbage og huske på, hvilke pædagogiske værktøjer og værdier hun anvender i arbejdet med brugerne. Den anerkendende pædagogik, kan i denne sammenhæng, være tæt forbundet med hvilke værdier eller værdisæt vi 1 Politikens Nudansk Ordbog, s.67 2 Psykologisk-pædagogisk ordbog s
5 arbejder ud fra og i sidste ende hvad vi opnår og hvad vi får dokumenteret. Læreplaner og andre tiltag kræver et mere struktureret og målrettet arbejde i institutionerne og vil uden tvivl gavne den pædagogisk praksis flere steder, men der ligger meget andet til grund for et velfungerende pædagogisk arbejdsmiljø f.eks. bedre nomering, bedre institutioner og et mere samarbejdsvillige kommuner og politikere. Tidsnød og høj nomering giver ikke mulighed for den ekstra reflektion, der ofte udmunder sig i handlemuligheder og redskaber og fornyet energi i arbejdet. Den anerkendende pædagogik har vundet ind på det pædagogiske område indenfor de seneste 10år. Men denne pædagogik handler netop om selvreflektion og skal den fungerer optimalt, må der bruges mere tid på at få den sat i værk. I det følgende afsnit vil jeg beskrive denne pædagogiske retning. Anerkendende pædagogik en grundskitse Ord som relation, samspil, interaktion og samvær er i litteraturen blev brugt om det samme, nemlig det at barnet og den voksne handler og virker sammen og gensidigt påvirker hinanden. Pædagoger og børn i institutioner har alle relationer til hinanden, kvaliteten af relationerne kan være forskellig. Barnets og pædagogens forventning til det at være i institution kan f.eks. have indflydelse på relationens kvalitet. Peter Mikkelsen udtrykker meget enkelt denne essentielle kvallitet i den anerkendende pædagogik: Relationen er selve nerven i det pædagogiske arbejde 3 Det er den anerkendende relation mellem voksen og barn, jeg, som kommende pædagog, må stræbe efter at gøre til en implementeret værdi i mit virke. Begrebet anerkendende relation er jeg stødt på hos den norske børneforsker Berit Bae. Jeg hæfter mig især ved, at en anerkendende relation ikke betyder enighed, men ligeværd og ret til egne synspunkter, oplevelser, følelser og behov. Gennem anerkendende relationer mener jeg, at man kan støtte barnets oplevelse af sig selv, og styrke dets selvværd. Psykologisk-pædagogisk ordbog beskriver selvværdet således: "Selvværd: selvfølelse; følelse og oplevelse af at være værdsat som den man er og at have ret til at være den, man er; begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem 3 Social Kritik 47/96, s. 6 5
6 andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er; grundlægges i barndommen, men kan svækkes el. styrkes hele livet". 4 Som ovenstående viser, er der en tydelig forbindelse mellem relationer, anerkendelse og selvværd. Berit Bae har forsket i relationer mellem børn og voksne i institutioner og peger på, hvordan man gennem en anerkendende eller underkendende væremåde kan påvirke barnets selvværd i relationerne mellem barn og voksen. Et forhold pædagogen skal være opmærksom på i relationen, er det asymmetriske magtforhold, der er mellem barn og voksen i og med, at barnet er afhængig af den voksnes omsorg. I samspillet med barnet sætter pædagogen ofte ord på barnets handlinger og følelser for at give barnet en forståelse af netop disse. Den voksne er her i en position, hvor hun har stor magt til at definere barnets følelser, oplevelser og tanker eller evt. undlade at reagere på barnet; dette kaldes definitionsmagt. Pædagogen skal være opmærksom på, hvordan hun bruger denne magt og igen er det et spørgsmål om, hvordan pædagogen er og hvordan hun kommunikerer. Der er ikke kun tale om verbal kommunikation, men i lige så høj grad den nonverbale kommunikation. Den habituelle binding skal også tages med i overvejelserne, når man arbejder anerkendende. Pierre Bourdieu påpejer at:...tænken og handlen der ikke opretholdes af ydre tvang eller kontrol, men derimod genereres indefra og opleves subjektivt som det rigtige, det naturlige... 5 Dette skal tolkes således, at pædagogen skal være opmærksom på de værdier eller habituelle bindinger hun tager med ind i den anerkendende relation med barnet. Hun kan, med andre ord, gennem definitionsmagt overføre egne værdier til barnet, værdier, som barnet ikke selv har tillært sig. I relationen og alle pædagogiske processer sker en holdningsmæssig læring. Denne sker parallelt med at pædagogen bevidst eller ubevidst formidler sine og samfundets kulturelle værdier, viden og deltager i leg m.m.: "Hvor meget børn lærer, og hvilken holdning de får til de forskellige områder, afhænger imidlertid af kvaliteten af den relation, det formidles indenfor. Det der er kendetegnende for 4 Psykologisk-pædagogisk ordbog, s Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, s
7 relationen skaber forudsætninger for hvad barnet lærer, både om fagstof og om sig selv" 6 - og om andre (min tilføjelse). Berit Bae tillægger denne mindre synlige holdningsmæssige læring, som hun kalder medlæring, stor betydning. Gennem den måde pædagogen agerer og kommunikerer på, overfører hun bla.egne værdier, der skaber forudsætninger for, hvordan barnet opfatter sig selv og andre i fremtidige situationer. Berit Bae arbejder med nogle væremåder som i det pædagogiske arbejde kan bidrage til en anerkendende atmosfære. Disse er: "Lytting, speiling, bekreftelse, åpen- undrende spørsmål og innlevelse." 7 Der er her tale om ægte indlevelse. Pædagogen kan altså ikke bare lade som om, men må melde ud til barnet, hvis hun ikke har overskud eller tid i situationen. Pædagogen kan bruge disse væremåder i samspillet med barnet ved at: Udvise en lyttende holdning, både verbalt og nonverbalt gennem kropsholdning, koncentration, medlevende ansigtsudtryk og varieret stemme og tonefald. Gennem en kommentering, der skal bære præg af, at man lytter og kommentarerne skal signalere, at man følger med i det, barnet fortæller og ikke virke afbrydende. Man kan udvise åbenhed og medlevelse, herved signalerer man, at barnet har noget vigtigt at sige. Ligeledes kan man stille undrende spørgsmål til barnet, uden at kræve bestemte svar og virke styrende for det som barnet er optaget af, dette fremmer barnets lyst til at fortælle. Sidst men ikke mindst kan man kommunikere indlevelse på en støttende måde, ved at lytte, strukturere og binde barnets fortælling sammen. Barnet bliver her subjekt på sine egne oplevelser og får et grundlag for at tage sig selv og sine følelser alvorligt, ligesom det gennem pædagogens anerkendende holdning, selv vil praktisere anerkendelse overfor andre. Barnet og pædagogen bidrager begge til samspillet, og pædagogen er med sin anerkendende væremåde med til at bekræfte barnets selvværd. Jeg vil pointere, at ros ikke er det samme som anerkendelse. Ros er en vurdering, den voksnes vurdering. At rose hjælper nødvendigvis ikke barnet til at blive klar over, hvad det selv oplever. Jesper Juul 8 påpeger, at man ved at rose barnet kan komme til at blande væren og præstation sammen. 6 Social Kritik nr. 47/96, s. 7 7 Erkjennelse og anerkjennelse, s 39 8 Dit kompetente barn, s.95 7
8 Hermed ikke sagt, at man ikke skal rose, man skal blot samtidig drage omsorg for barnets væren, da man ellers kan risikere at give barnet en følelse af at skulle præstere for at blive bekræftet og anerkendt. At være anerkendende overfor barnet betyder ikke, at hverdagen skal foregå på barnets præmisser. Nej er et ærligt svar og barnet vil fremover møde begrænsninger mange gange i sit liv, som det må lære at forholde sig til. For at klargøre hvad de anerkendende værdier kommer af, vil jeg i næste afsnit definere begrebet værdier ud fra Peter Gundelachs teorier om disse. Værdier Begrebet værdier er svært definerbart da værdier i forskellige sammenhænge er tænkt eller målt med et bestemt sigte. Peter Gundelach og Ole Riis skriver i den sammenhæng i deres bog Danskernes værdier således: Værdier er en af sociologiens mest centrale begreber, men der er samtidig et af de sværeste at definere... Det er derfor ikke muligt at peje på en generel opfattelse af, hvorledes værdier skal defineres. Det betyder, at en defintiton kan tilpasses det konkrete forskningsprojekt. Det er altså strategiske overvejelser, der må være udgangspunktet for en definition. 9 På det generelle niveau vil de fleste være enige i, at værdier, meget bredt, kan defineres som ønskeforstillinger om, hvad man bør gøre eller ikke gøre. Det karekteristiske ved værdier er, at de ikke kan observeres direkte, at de drejer sig om moralske overvejelser og at de udtrykker noget om, hvad man ønsker. Værdier kan forandres over tid, de kan være forskellige mellem generationer og de kan variere i forskellige kulturer. 10 Værdier er altså i evig forandring og derfor findes der ingen værdi der kan sige noget om den egentlige sandhed. Værdibegrebet adskiller sig fra en række andre beslægtede begreber, det er i følge Peter Gundelach disse: 9 Danskernes værdier, s Børn og værdier, s. 5 8
9 Moral er generelle anvisninger på, hvad der er ondt og godt. Holdninger er i modsætning til værdier knyttet til bestemte emner eller adfærdsformer. Normer er adfærdsregler, der sanktioneres positivt eller negativt. 11 Værdibegrebet indeholder altså en forstilling om, hvordan folk tænker og er indrettet mentalt. I det moderne samfund kan man ikke forvente at værdier er fælles eller tage værdier hos andre for givet. Man må derfor skabe sine egne værdier ud fra et personligt perspektiv, dog er værdier mere eller mindre socialt skabte, så denne vinkel må man have med i sine overvejelser. Som regel er det sådan, at jo længere tid man deltager i et fællesskab og desto mere subjektiv betydning man tillægger et fællseskab, desto mere vil fællesskabet være med til at forme værdierne. 12 At værdier er så løst defineret og man derfor kan skabe sine egne giver rig mulighed for foranderlighed i det pædagogiske arbejde, med mange muligheder for handling og udvikling. Nutidens pædagog kan med disse frie valg af værdier også opleve et meget større krav til at kunne navigere i kaos: altså kunne træffe selvstændige og etisk korrekte beslutninger og kunne kommunikere, evaluere og dokumentere. Taler man deriomod om etik, så taler man om de værdier, der er så stærke, at man ikke prøver at ændre dem. Etikken er forskellig i forskellige kulturer, men kan defineres som faste værdier implementeret i det enkelte samfund. Pierre Bourdieus habitus begreb er også en del af værdibegrebet. Han taler om at: Habitus er dispositioner for handlinger, som er erfaret gennem individets liv via de objektive eksistensbetingelser, individet har været udsat for. 13 Habitus er altså vores langsommelige måde at opfatte og tolke den sociale verden på. Du skal altså være bevidst om dine habituelle bindinger for at få det fulde indblik i dine værdier. De værdier, du er bevidst om, hænger unægteligt sammen med den praksis og pædagogiske linje du fører. Med andre ord er dine værdier et udtryk for, hvem du er som privat- og fagperson og derigennem hvordan du agerer i den pædagogiske arena. Sammenfattende kan man sige, at værdier ikke er fundamentale eller naturlige egenskaber ved personen. Nogle værdier er sværer end endre at ændre, fordi de ligger dybere, f.eks er 11 Børn og værdier, s.4 12 Børn og værdier, s.6 13 Børn og værdier, s.9 9
10 religiøse værdier svære at ændre, hvorimod de politiske er lettere. Værdier skabes i et socialt sammenspil mellem individet og dets omgivelser. Pædagogiske handleovervejelser Hvordan kan man implementer de anerkendende værdier og blive mere anerkendende i sin praksis? Berit Bae opstiller nogle spørgsmål, som pædagogen kan tage op til overvejelse: "Hvordan bidrar jeg med min væremåte til de svarene jeg får fra andre/omgivelsene?, Hva forteller andres handlinger om de forutsetninger jeg skaper for dem?", Hva er det jeg forteller meg selv gjennom den måten jeg handler på vis-á-vis (overfor) andre? Hvordan kan jeg lære mer om meg selv ved å se på den andres handlemåter vis-á-vis (overfor) meg." 14 Disse spørgsmål skulle gerne lede til, at pædagogen får en forståelse for, at hun selv påvirker og bidrager til det som sker i relationerne. Tør man stille disse spørgsmål og reflektere over dem, har man, efter min mening, allerede lagt op til at få en langt større forståelse og indsigt i den anerkendende relation. Pierre Bourdieus habitus begreb skal tages i overvejelserne når man taler om værdier. De habituelle bindinger er: Indlejeret handlemønstre der ikke længre reflekteres 15. Dette vil sige, at man som pædagog skal sætte fokus på, om de habituelle bindinger har indflydelse, positivt som negativt, på de værdier man har og derigennem den anerkendende praksis man fører. Ureflekterede forhold, feks. værdierne, hos pædagogen kan betyde, at det kan være vanskeligt at se og anerkende de samme forhold hos barnet. Pædagogen må derfor have et afgrænset forhold til sig selv, forstået på den måde, at hun må kunne skelne mellem, hvilke følelser og intentioner der er egne, og hvilke der er barnets. Et eksempel på dette kunne være, hvis pædagogen har det svært ved at takle følelsen at være ked af det. Herved kan pædagogen komme til at underkende barnet ved f.eks. at aflede, når barnet føler sig ked af det. Pædagogen giver dermed ikke barnet lov til at have denne 14 Erkjennelse og anerkjennelse, s Larsen, Frank,
11 følelse. Når pædagogen er opmærksom på, at ureflekterede sider genspejles i relationen til barnet, kan hun begynde at analysere relationen. Pædagogen kan evt. se hvilke væremåder der gentager sig, for at finde frem til ureflekterede forhold og værdier, og så ændre disse. Berit Bae peger på, at manglende anerkendelse ikke kun skal forstås som et individuelt fænomen, men også skal ses i sammenhæng med samfundsmæssige holdninger og strukturer. Hun mener, at anerkendelse er: "...en mangelvare i vores kultur" 16. Jeg kan som eksempel pege på janteloven, som ikke just er fremmende for anerkendende relationer. Normer som: Du skal ikke tro du er noget, store drenge græder ikke og pæne piger og vilde drenge er typiske. Det er den medlæring, de fleste danskere er vokset op med, og som vi med stor sandsynlighed giver videre, hvis vi er ureflekterede over egne forhold. Vi må være mere bevidste om at fravige kulturelle normer og værdier og tillade nye følelser. Forhold omkring pædagogens uddannelse kan have en betydning for hvordan hun handler, de kan være fra en tid, hvor der blev lagt vægt på at formidle kulturelle værdier og færdigheder til barnet udfra et forældet børnesyn. Da det er småt med midler til efteruddannelse, og ikke alle institutioner og pædagoger gør noget for at være up to date med udviklingen, kan pædagogen i bedste mening komme til at underkende barnet, ved udførelse af det, pædagogen mener, er hendes job. Strukturelle forhold i institutionerne har ligeledes betydning for manglende anerkendelse. Jeg oplever, ud fra personlige erfaringer, at en stresset hverdag gør det svært at være anerkendende. Det kan i perioder være problematisk at få tid og overskud til, at reflektere over egene værdier og praksis. Når dette er sagt, er jeg klar over, at det kan være en grænseoverskridende opgave, at begynde at arbejde med sine værdier og derigennem skulle tage ens personlige grundsyn og holdningsfundament op til overvejelse. Det fordrer en god portion vilje og kræver en hel del at turde ændre sine værdier og praksis, ikke desto mindre mener jeg, at det er dét, der skal til for at få integreret en holdning af ligeværd og respekt. Refleksion over egen praksis og indsigt i egne væremåder er et skridt på vejen til at påtage sig ansvaret for relationen og til at blive i stand til at optræde anerkendende. Jeg har netop i min praktik oplevet et 16 Erkjennelse og anerkjennelse, s
12 sundt arbejdsmiljø, hvor der er plads til selvrefleksion og en en personalegruppe, der lyst til at være faglige. Dette står i skarp kontrast til en tidligere praktikplads, hvor stres og manglende lyst til ny pædagogisk viden og udfordringer var en del af personalets hverdag. Et sundt arbejdsmiljø skaber netop plads til selvrefleksion og mulighed for at stille spørgsmålstegn til institutionernes og pædagogernes overordnede værdier. Konklusion Problemformulering: Hvordan implementeres de anerkendende værdier i det pædagogiske arbejde med børn? - Hvad er anerkendende pædagogik? - Hvad er værdier? Værdier er noget der er svært definerbart, man ikke kan observere dem direkte, det er moralske overvejelser og de udtrykker noget om hvad man ønsker. Værdier er i evig forandring og sammenspil med omgivelserne. Politik og religion har indflydelse på, hvordan individets værdier er. Generelt kan man sige, at værdier ikke er fundamentale eller naturlige egenskaber ved personen, men de skabes i et socialt sammenspil mellem individet og dets omgivelser. Som beskrevet i opgaven er det vigtigt at være sig sine værdier bevidst, når man arbejder med anerkendende pædagogik. Anerkendende pædagogik er en pædagogik med fokus på forberedelse, obeservation og eftertanke. Der er derfor brug for tid og rum til at pædagogen kan sætte sig ind i pædagogikken. Anerkendelse er en værdi, som skal være fuldt implementeret i pædagogens praksis førend pædagogikken vil opnå sin fulde styrke. Man må altså lægge vægt på implementering af vædier og tage sig tid til at udarbejde et personligt værdisæt, da netop dette vil sætte gang i overvejelserne om og fokus på egen praksis. Det handler også om politisk vilje til at give en bedre nomering og derigennem opnå mere tid til eftertanke for pædagog i den enkelte situation og med det enkelte barn. Men lang hen ad vejen må pædagogen selv sætte sig ind i de anerkendende værdier og bruge energi på at implementer disse i sin praksis. 12
13 Litteraturliste Faglitteratur: Bae, Berit og Waastad, J. E.: "Erkjennelse og anerkjennelse, -perspektiv på relationer", Universitetsforlaget A/S, 2.oplag, Bourdieu, Pierre: Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori, Akademisk Forlag, Gudelach, Peter og Riis, Ole: Danskernes værdier, Forlaget Sociologi, 2.oplag, Gundelach, Peter og Åradsson, Rasmus: Børn og værdier, Notat fra socialministeren, Hansen, Mogens m.fl.: Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendals Boghandel, Juul, Jesper: "Dit kompetente barn", Pædagogisk Bogklub, Politikens Nudansk ordbog med rtymologi A-K, Politikens Forlag A/S, 2.udgave, Tidsskrifter: Bae, Berit: "Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse", Social Kritik, 47/96. Mikkelsen, Peter: "Relationer mellem voksne og børn ", Social Kritik, 47/96. Noter og løse ark: Larsen, Frank: Originale noter fra oplæg på KSS, Maj
Indledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereSpeciale af: Emanuel Johannessen Hanne Simonsen Lise Ramløse. Vejleder: Thomas Nordby / Drude Helweg. Fröbelseminariet. Prøvedato:
Speciale af: Emanuel Johannessen Hanne Simonsen Lise Ramløse Vejleder: Thomas Nordby / Drude Helweg Fröbelseminariet Prøvedato: 07-11-00 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 PROBLEMFORMULERING... 1 AFGRÆNSNING
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereHvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereSociale kompetencer. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. Udarbejdet af: 2685
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Sociale kompetencer Udarbejdet af: 2685 Fag: Specialisering Dato: 26/08 2011 Vejleder: Henny Sommer Sørensen (HSSO) Antal tegn i opgaven: 21.889
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereEksamensopgave i pædagogik 1 -
Eksamensopgave i Pædagogik Prøve nr. 7697 Hold 06V UCL Pædagoguddannelsen i Jelling d. 12.03.10 Vejleder: Sanne Fusager Antal anslag: 27.096 12.03.2010 Eksamensopgave i pædagogik 1 - Indledning... 3 Problemformulering...
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mere1. Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metodevalg Begrebsafklaring Et liv så nær det normale som muligt 3
1. Indledning 1 2. Problemformulering 2 3. Emneafgrænsning 2 4. Metodevalg 2 5. Begrebsafklaring 3 6. Et liv så nær det normale som muligt 3 7. Fra klient til borger 4 8. Medbestemmelse 4 9. Ligeværdighed
Læs merePÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen
PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske
Læs mereVærdier Bjergsted Bakker
VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereAnnette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven
Indhold Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 side 5 Side 5 Indledning Praktik stedet Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder Pædagogens som relationsarbejder Afslutning Bilag 1 Kopi af dele af serviceloven
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs merePædagogiske observationer
Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser
Læs mere