1 Seminar om beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune - Opsamlingspapir - April 2011
1. Indledning Jobcenter Assens afholdt den 13. april 2011 et fællesseminar for Det Lokale Beskæftigelsesråd og Job- og Arbejdsmarkedsudvalget i Assens kommune. Formålet med konferencen var, at deltagerne fik mulighed for: At drøfte centrale og aktuelle temaer i beskæftigelsesindsatsen At drøfte og give input til Beskæftigelsesplanen for 2012 At drøfte og give input til konferencen med samarbejdspartnere den 16. maj 2011. Konferencen afvikles som led i arbejdet med en udformning af en masterplan for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune. Seminaret var tilrettelagt efter, at deltagerne kunne drøfte følgende temaer: 1) De overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer og sigtelinjer 2) Tre centrale indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen a. Indsatsen overfor de jobklare ledige b. Indsatsen over de unge på offentlige forsørgelsesydelser c. Indsatsen over for de svagere grupper i kommunen I dette notat er der foretaget en opsamling på deltagernes drøftelser på seminaret og et oplæg til indholdet i konferencen med samarbejdspartnerne den 16. maj 2011. Notatet bygger på de referater, der blev taget ved borddrøftelserne samt drøftelsen i plenum. Seminaret blev afviklet af konsulentfirmaet mploy, v/ Mads Kromann Fog. 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune Rammerne for beskæftigelsesindsatsen er på kort sigt domineret af den aktuelle arbejdsmarkedssituation med høj ledighed og langtidsledighed i kommunen. Det afspejles bl.a. af, at ministeren har udmeldt beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen, som fortsat fokuserer på at begrænse antallet af personer med længerevarende ledighed, antallet af unge på offentlig forsørgelse og antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Samtidig stiller lovgivningen krav til beskæftigelsesindsatsens volumen i form af et intensivt kontaktforløb med og aktivering af de ledige. De nye refusionsregler betyder, at der er økonomiske incitamenter til at tilrettelægge en aktiv beskæftigelsesindsats med maksimal inddragelse af virksomhederne i lokalområdet. Der vil på den baggrund være følgende rammer for beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune på kort sigt: 2
Stram budget i kommunerne aktivering og drift Krav om besparelser eller optimering/effektivisering Mange ressourcer vil være bundet til at opfylde lovgivningens krav Krav om prioritering på tværs af forskellige indsatser og målgrupper Fokus på den indsats der giver effekt Fokus på at udvikle indsatsen i samarbejde med virksomhederne Fokus på at udvikle indsatsen i samarbejde med samarbejdspartnere På denne baggrund kan der være behov for at tænke den lokale beskæftigelsespolitik på en ny måde, hvor der fokuseres på at opfylde minimumsrettidigheder for alle og tilrettelægges en særlig indsats til prioriterede fokusområder på tværs af indsatser og målgrupper, og hvor der tænkes i samarbejdsinitiativer overfor aktører, der har medansvar og opgavefællesskaber for at i mødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Der var på seminaret enighed om, at der kan være behov for en politisk prioritering af indsatsen i de kommende år, og at der er behov for at drøfte og fastlægge det lokalpolitiske råderum i beskæftigelsespolitikken. I den forbindelse blev det betonet, at der er behov for at arbejde med et langsigtet perspektiv i beskæftigelsesindsatsen, hvor der satses på det lange seje træk, herunder en forebyggende indsats på flere af de fremhævede indsatsområder. 3. Centrale udfordringer for indsatsen i Assens i 2011 og 2012 I oplægget blev der fremhævet, at beskæftigelsesplanen for 2012 kan udarbejdes med udgangspunkt i, at indsatsen skal kunne medvirke til at håndtere nedenstående beskæftigelsespolitiske udfordringer. De centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2011 og 2012 Den høje ledighed i Assens Kommune er en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen Ledigheden er steget siden efteråret 2008 som følge af en faldende beskæftigelse lokalt og regionalt. Blandt borgerne i kommunen er beskæftigelsen på bare to år faldet med ca. 1.500 personer, hvilket øger udgifter til forsørgelse og mindsker skatteindtægterne i kommunen. Bestanden af ledige i kommunen er mere end fordoblet fra ca. 600 personer til ca. 1.500 personer. Den stigende ledighed har især ramt ikke-faglærte og faglærte mænd fra byggebranchen, industrien, transportområdet og handelssektoren. Udviklingen betyder også, at der på kort tid er sket en markant stigning i antallet af langtidsledige i kommunen, som ved udgangen af 2010 udgør ca. 700 personer. Det bliver en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2011 og 2012 at nedbringe ledigheden og at forebygge og afhjælpe den høje langtidsledighed. Ikke mindst i lyset af den kommende afkortning af dagpengeperioden, hvor en større gruppe af ledige har risiko for at miste retten til dagpenge og dermed deres aktuelle indkomstgrundlag. Den faldende arbejdsstyrke er en central udfordring for indsatsen i de kommende år Arbejdsstyrken i Assens Kommune er faldende. Der kan forventes et yderligere fald i Assens gennem de næste 10 år som følge af en stor aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Selv om ledigheden aktuelt er på et højt niveau, kan det blive vanskeligt at erstatte de mange beskæftigede borgere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Udover et fald i antallet af personer i arbejdsstyrken, vil tilbagetrækningen i Assens også betyde, at der er mange kompetencer og kvalifikationer der forlader arbejdsmarkedet. 3
Som følge af globaliseringen og den teknologiske udvikling i bl.a. fremstilling og forædling af varer vil virksomhederne stille større og større krav til arbejdskraftens uddannelsesmæssige og personlige kompetencer. Der er fortsat mange ufaglærte job på arbejdsmarkedet i og omkring Assens Kommune, men det må forventes, at de ufaglærte job over tid vil blive færre, da virksomhederne i stadig større omfang vil efterspørge arbejdskraft med uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det må således forventes at efterspørgslen efter ufaglærte vil falde, mens efterspørgslen efter faglærte og personer med længerevarende uddannelser vil stige. Det kan derfor i løbet af få år blive en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen at skaffe en kvalificeret arbejdskraft, ligesom der vil være en udfordring at medvirke til opkvalificering af de allerede beskæftigede og jobcenterets målgrupper, herunder både unge og voksne. Det stigende antal borgere på permanente forsørgelsesydelser udgør en central udfordring for beskæftigelsespolitikken på kort og lang sigt: Antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser er steget svagt, men støt over en årrække i Assens Kommune. Aktuelt er der ca. 2.700 personer på permanent forsørgelse, hvilket lægger et stort økonomisk pres på den kommunale økonomi. Analyserne viser, at en begrænsning af den hidtidige tilgang til ordningerne vil indebære en markant reduktion af de årlige kommunale udgifter til permanente forsørgelsesydelser svarende til ca. 9-25 mio. kr. årligt afhængigt af ambitionerne for den lavere tilgang. Det bliver derfor en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2011 og 2012 at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser mest muligt og at sikre flest mulige af risikogrupperne på området et alternativ på arbejdsmarkedet. På seminaret var der bred enighed om vigtigheden af, at beskæftigelsesindsatsen arbejder på at imødekomme disse udfordringer. I drøftelserne blev der på seminaret fremhævet følgende udfordringer og sigtelinjer for indsatsen: Sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 2011 og 2012 Det bliver en udfordring at få flere unge til at gennemføre en uddannelse De unge er fremtidens arbejdsstyrke, og det er derfor helt afgørende, at alle unge under 30 år gennemfører en uddannelse eller kommer hurtigt i job. Der kan være behov for en opprioritering af indsatsen overfor de ufaglærte 25-29 årige, som ikke har fået en uddannelse, da de udgør en vigtig del af kommunens fremtidige arbejdsstyrke. Det bliver en udfordring at hjælpe de udfaldstruede Den stigende langtidsledighed øger risikoen for, at mange mister dagpengeretten og dermed en del af indkomstgrundlaget for familien. Der er behov for at prioritere en indsats, der fokuserer på at flest mulige af de udfaldstruede vender tilbage til arbejdsmarkedet og herunder omstille arbejdskraft fra brancher i tilbagegang til nye områder. Det bliver en udfordring at opkvalificere arbejdsstyrken En af de største udfordringer for kommunen bliver at understøtte en opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder både beskæftigede og ledige. Der er stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet, og det ikke-faglærte arbejdsmarked forventes at blive stadig mindre. Det betyder, at der i beskæftigelsesindsatsen bl.a. kan sættes mere fokus på jobrotation, voksenlærlinge, ordinære uddannelse mv. Det bliver en udfordring at skabe plads til de svage grupper 4
Der skal i de kommende år være skærpet fokus på at forebygge og begrænse antallet af personer der ender på permanente forsørgelsesydelser. Det er en stor udfordring for indsatsen at skabe et tredje arbejdsmarked ikke mindst for de unge med mange år tilbage på arbejdsmarkedet - og det forudsætter et aktivt medspil fra de lokale virksomheder, herunder ikke mindst Kommunen som områdets største arbejdsplads. Det bliver en udfordring at inddrage virksomhederne mere i indsatsen Der er behov for at inddrage virksomhederne endnu mere i beskæftigelsesindsatsen på alle indsatsområder. Det bliver en stor udfordring at skaffe job til de ledige, uddannelsesaftaler til de unge, voksenlærlingeaftaler til de voksne, delvise raskmeldinger til de sygemeldte og virksomhedsrettet aktivering til de forskellige målgrupper i indsatsen. Herudover blev der på seminaret peget på, at der er behov for bedre pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen, herunder mere viden om fremtidens kompetencebehov i virksomhederne, som kan danne grundlag for en målrettet opkvalificeringsindsats af beskæftigede og ledige i kommunen. Der blev også peget på, at der er behov for mere viden om visse grupper blandt de ledige, herunder bl.a. den store 3F-gruppe, for at kunne målrette indsatsen bedst muligt. 4. Sigtelinjer for indsatsen i Assens i 2012 En stor del af de samlede udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune på kort og længere sigt knytter sig til de tre indsatsområder, som blev drøftet på seminaret. I nedenstående er oplistet en række af seminarets budskaber om og forslag til de kommende års indsats på de tre områder. 4.1. Indsatsen for at forebygge og afhjælpe ledighed og langtidsledighed Inden for de seneste år er langtidsledigheden i Assens mere end tredoblet, og antallet af langtidsledige i kommunen udgør ved udgangen af 2010 knap 700 personer. På seminaret var der derfor bred enighed om, at indsatsen for de ledige og indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed skal prioriteres højt i de kommende år. Det blev også påpeget, at indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed er et fælles ansvar, hvor alle aktører må bidrage til løsning af problemet. På seminaret blev der peget på følgende, der kan være med til at sætte retning for indsatsen for at forebygge og afhjælpe ledigheden og langtidsledigheden i de kommende år: Sigtepunkter i indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledigheden Fokus på at spotte grupper med særlig risiko for langtidsledighed. For at forebygge en yderligere stigning i langtidsledigheden i det kommende år bliver det at have fokus på hvilke grupper af ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Der kan med fordel sættes tidligt ind med hjælp til selvhjælp og netværksstyrkende aktiviteter, hvor de ledige kan inspirere hinanden. Desuden skal der tidligt i forløbet være fokus på at udbrede de lediges jobperspektiv og styrke uddannelsesparatheden, især hos de ufaglærte. 5
Mere individuelt indhold i aktiveringsindsatsen Der kan være behov for at differentiere indsatsen mere efter de individuelle indsatsbehov. I gruppen af ledige og langtidsledige er der store forskelle i ressourcer og jobbarrierer, og indsatsen kan med fordel målrettes endnu mere herefter. For nogle skal indsatsen sigte på tidlig rådgivning og motivationsfremmende aktiviteter, mens indsatsen for andre skal være afklarende og opkvalificerende. En mere individuel tilgang til indsatsen kan betyde, at indsatsen i højere grad må prioriteres til bestemte grupper og målrettes efter størst mulige effekter. Det vil bl.a. indebære, at der anvendes endnu mere virksomhedsrettet aktivering i indsatsen. Størst mulig inddragelse af virksomheder i indsatsen Der var på seminaret enighed om, at det vil være en vigtig, men krævende opgave for jobcenteret at øge samarbejdet med virksomhederne. På stort set alle indsatsområder skal jobcenteret sigte efter størst mulig medinddragelse af virksomhederne i indsatsen, dvs. til vedligeholdelse af de lediges kvalifikationer, introduktion og adgang til arbejdsmarkedet (netværk), afklaring og brancheskift, opkvalificering af den ledige via virksomhedsrettet aktivering, voksenlærlingepladser, jobrotationspladser, optræningspladser for svagere, virksomhedscentre, delvise raskmeldinger, mv. Der blev peget på, at der kan være behov for at prioritere flere ressourcer til den virksomhedsvendte indsats. Udvikling af samarbejdet med virksomhederne Et tættere og mere forpligtende samarbejde med virksomhederne bliver afgørende for, at jobcenteret kan lykkes med at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Det handler bl.a. om at udvikle samarbejdet med virksomhederne om praktik- og løntilskudspladser, voksenlærlingepladser, jobrotation, mv. I den forbindelse kan en sigtelinje være, at der opprioriteres et samarbejde med virksomheder, hvor der er gensidig gevinst af samarbejdet. Under drøftelserne af sigtepunkterne for indsatsen blev der peget på en række konkrete forslag til indsatser og aktiviteter, der kan sættes i gang i beskæftigelsesindsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Forslag og ideer til konkrete aktiviteter Netværksaktiviteter for de jobklare ledige og langtidsledige, f.eks. jobklubber med fokus på jobsøgning og et bredt jobperspektiv. Forløb eller aktiviteter, der tidligt afdækker realkompetencer hos de ledige med fokus på alternative jobområder. Gerne i samarbejde med a-kasserne. Tilbyde målrettede kurser eller uddannelse til personer på arbejdsfordeling, som alternativ til passiv forsørgelse. Aktiviteter, der kan sluse flere ledige og langtidsledige ind i voksenlærlingeordningen, herunder ikke mindst den store gruppe af 25-29 årige uden uddannelse, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Synliggørelse af den lediges økonomi i forbindelse med opkvalificering eksempelvis i forhold til bl.a. voksenlærlingeordningen. Gerne med rådgivning om privatøkonomi under ordinær uddannelse, om nødvendig suppleret med egentlige kurser om privatøkonomi på SU til udvalgte grupper. Investering i ressourcer til at opretholde en høj rettidighed og til at styrke det opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Øget samarbejde med Assens Kommune om virksomhedsrettet aktivering. 6
Øget virksomhedskontakt med henblik på at tilvejebringe flere ordinære job, voksenlærlingeaftaler, løntilskudsansættelser og virksomhedspraktikker. Indhentning af gode ideer, god praksis mv. fra andre jobcentre. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne herunder den nye konstruktion Sammenholdet om at afdække kompetencebehov i virksomheder og markedsføre jobrotation. Afdækning af kompetencer, ressourcer og jobbarrierer hos den store gruppe af ledige i 3F, gerne i samarbejde med a-kassen. 4.2. Indsatsen for at begrænse antallet af unge på forsørgelsesydelser De unge udgør en sårbar gruppe på arbejdsmarkedet, som ofte rammes hårdt under lavkonjunkturer. Det gør sig også gældende i Assens Kommune, hvor antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget fra ca. 450 personer til ca. 700 personer på bare to år. På seminaret var der derfor også bred enighed om at indsatsen for de unge fortsat vil være en af de helt centrale udfordringer, som skal prioriteres højt i indsatsen. På seminaret blev der peget påfølgende sigtepunkter, der kan være med til at sætte retning for indsatsen for at sikre unge uddannelse eller job. Centrale sigtepunkter i indsatsen for de unge Afgørende med en differentieret indsats for de unge Der var enighed på seminaret om, at jobcenteret skal tilrettelægge en indsats, der favner fra de velfungerende unge til de unge med massive problemer. Der er mange aktiviteter i gang på ungeområdet, som skal fastholdes, og derudover er der behov for at øge fokus på den store gruppe af 25-29 årige, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. I sidstnævnte gruppe skal flest mulige af de ufaglærte i voksenlærlingeuddannelse, mens de faglærte skal have ekstra hjælp til at få fodfæste ude i virksomhederne. Uddannelse til alle unge Der blev peget på en politisk ambition om, at alle ledige unge i Assens Kommune hjælpes til at påbegynde en ordinær uddannelse, også de 25-29 årige. I den forbindelse blev der peget på, at der pt. kan være et uudnyttet potentiale hos lokale virksomheder, der ikke har ansat lærlinge i de seneste par år. Det blev foreslået, at den begyndende optimisme blandt virksomhederne udnyttes til at etablere flest mulige virksomhedsrettede aktiveringspladser i virksomhederne som forløber til ordinær uddannelse. Aktiv synliggørelse af de unge overfor virksomhederne Der er behov for at de unge synliggøres mere overfor virksomhederne både de stærke og de svage unge. I den forbindelse blev der særligt fremhævet perspektiver i at bruge virksomhedspraktik til at indsluse de unge under 25 år i lære- og praktikpladser eller de 25-29 årige i voksenlærlingeaftaler. I den forbindelse blev der peget på, at synliggørelsen af de unge overfor virksomhederne med fordel kan ske i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, som ligeledes har dialog med mange virksomheder om kompetence- og efteruddannelsesbehov. Derudover blev der peget på, at der med fordel kan investeres flere ressourcer i det virksomhedsopsøgende arbejde med henblik på at inddrage virksomhederne mere i opkvalificering af både stærke og svage unge. 7
Satse på at etablere et tredje arbejdsmarked til de svage unge Der blev peget på en politisk ambition om, at flest mulige svage unge fastholdes på det tredje arbejdsmarked fremfor en tidlig førtidspension. I den forbindelse blev der bl.a. peget på, at kommunen har et stort potentiale som rummelig og forebyggende arbejdsplads. Der blev samtidig peget på, at der med fordel kan etableres sammensatte tilbud til de svage grupper, hvor behandlingstilbud og arbejdsmarkedsrettede tilbud koordineres og samtænkes. Konkrete forslag til indsatser og aktiviteter Udover ovennævnte sigtepunkter blev der peget på en række konkrete aktiviteter, der kan sættes i gang i beskæftigelsesindsatsen for de unge. Forslag og ideer til konkrete indsatser og aktiviteter Udarbejde strategi for hvilke virksomheder i lokalområdet, der skal satses på at øge samarbejdet med. Samarbejde med DA om at øge samarbejdet med virksomhederne. Desuden målrettede investeringer i ressourcer til den virksomhedsvendte indsats. Forløb, herunder virksomhedspraktik, der kan øge indslusningen af 25-29 årige i voksenlærlingeordningen. Udarbejde en trinmodel, som kan sælges overfor virksomhederne. Mere fokus på formidling af sæsonjob til de unge under 30 år. Bedre samarbejde om og koordinering af indsatsen for de unge på tværs af de mange aktører og forvaltninger, der agerer på ungeområdet. Evt. ansættelse af psykologer eller andre fagspecialister i jobcenteret, hvis det kan skabe bedre effekter. Flere virksomhedsrettede aktiveringspladser til de unge. Herunder oprettelse af snusepraktikker og udnyttelse af 13 ugers praktik til dagpengemodtagere. Udvikling af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne ikke mindst i det virksomhedsopsøgende arbejde. Herunder mere faste og formelle aftaler om fælles mål, strategier, ansvars- og opgavefordeling, samarbejdsområder, informationsudveksling mv. Aftaler med Assens Kommune om, hvordan kommunes egne arbejdspladser kan gå forrest i forhold til at etablere pladser til de svagere unge eller til uddannelsessøgende unge. 4.3. Indsatsen for at begrænse antallet på permanente forsørgelsesydelser Antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser er steget støt over en årrække i Assens Kommune og udgør ca. 2.700 personer. Udviklingen lægger et stort økonomisk pres på den kommunale økonomi og indebærer et stort besparelsespotentiale, hvis det lykkes at begrænse den hidtidige tilgang til ordningerne. På seminaret var der derfor også bred enighed om, at indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser især må have en forebyggende karakter, som sigter på de langvarige sygedagpengeforløb og de langvarige kontanthjælpsforløb. På seminaret blev der peget på følgende sigtepunkter, der kan være med til at sætte retning for indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. 8
Centrale sigtepunkter i indsatsen for at begrænse permanente forsørgede Forebyggende indsats overfor personer i sygedagpenge- og kontanthjælpsforløb Der var enighed på seminaret om, at indsatsen først og fremmest må have et forebyggende sigte. Det handler om at arbejde forebyggende med de grupper, der ender med at gå på førtidspension dvs. de langvarige sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Det blev betonet, at der ambitionerne om en reduktion skal bygge på en etisk tilgang til opgaven, der tager et individuelt udgangspunkt. Tidlig identifikation af risikogrupper Der blev på seminaret peget på, at risikogrupperne bør spottes tidligt med henblik på at understøtte en forebyggende indsats. I den forbindelse blev der peget på, at virksomhederne kan spille en vigtig rolle i udredningen af de sygemeldtes muligheder og skånebehov via delvise raskmeldinger. Differentieret og tværgående indsats Det er vigtigt, at der bliver plads til mere individuel støtte til de svage grupper, herunder ikke mindst de unge over 25 år. Der vil være en del blandt de svageste grupper, som er behandlingskrævende, og som vil have fordel af tværgående, helhedsorienterede tilbud, der sammentænker behandling og arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. F.eks kan der afdækkes muligheder for, at der udarbejdes fælles job- og handleplaner med fokus på arbejdsmarkedsperspektiver på tværs af forvaltningsområder. Inddragelse af virksomheder i indsatsen Som led i en forebyggende indsats over for de langvarige sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan der sigtes efter den størst mulige inddragelse af virksomheder, herunder delvise raskmeldinger og virksomhedscentre med mentorer. Førtidspension til borgere uden fremtidigt arbejdsmarkedsperspektiv Der var enighed om, at der fortsat skal være plads til at give førtidspension til borgere, der ikke kan og ikke vil komme til at forsørge sig selv, herunder personer med svære psykiske sygdomme eller flygtninge med posttraumatisk stress. Konkrete forslag til indsatser og aktiviteter Udover ovennævnte sigtepunkter blev der peget på en række konkrete aktiviteter, der kan sættes i gang i beskæftigelsesindsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Forslag og ideer til konkrete indsatser og aktiviteter Det blev foreslået, at kommunen som arbejdsgiver og storleverandør af langvarige sygedagpengeforløb går forrest og udarbejder en strategi for, hvordan de kommunale arbejdspladser kan forebygge langvarige sygeforløb. Det blev drøftet, at flest mulige sygedagpengemodtagere deltager i delvis raskmelding med henblik på at bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Det blev foreslået, at jobcenteret i samarbejde med social- og sundhedsområdet udarbejder en fælles strategi for indsatsen overfor de svage grupper, herunder fælles prioriteringer, målgrupper, handleplaner mv. Flere pladser i virksomhederne til gruppen eksempelvis i form af virksomhedscentre målrettet målgruppen kombineret med brug af mentorer til at sikre et effektivt forløb på virksomhederne. 9