Beskæftigelsesplan 2012

Transkript

1 Beskæftigelsesplan for Jobcenter Haderslev

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskæftigelsesministerens mål for Ministermål Ministermål Ministermål Ministermål Samarbejde mellem jobcentrene i Sønderjylland Lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer De centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2011 og Den høje ledighed i Haderslev Kommune er en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen Den faldende arbejdsstyrke er en central udfordring for indsatsen i de kommende år Det stigende antal borgere på permanente forsørgelsesydelser udgør en central udfordring for beskæftigelsespolitikken på kort og lang sigt Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i det offentlige forsørgelsessystem Nøgletal for arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune Udfordringer ift. mål Udfordringer ift. mål Udfordringer ift. mål Udfordringer ift. mål Strategi for den borgerrettede indsats Langtidsledigheden skal begrænses Antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser skal begrænses Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses Strategi for den virksomhedsrettede indsats Høringssvar fra LBR Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Syddanmark Tillæg til beskæftigelsesplan april 2011 Helge Gellert Stabs- og Arbejdsmarkedschef 2

3 1 Indledning De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Haderslev skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen er planen for, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. I beskæftigelsesplanen har de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen redegjort for jobcentrets mål for Formålet med beskæftigelsesindsatsen er, at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, samt sikre, at virksomhederne både i og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. Jobcenter Haderslev varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, sygedagpengemodtagere samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integrationen af flygtninge og indvandrere. Tilsvarende varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler m.v. Jobcenter Haderslev skal i 2012 servicere en kommune med ca borgere og ca virksomheder. Der vil være stor variation i behovet for indsats og service over for de forskellige borgere og virksomheder. Når der i beskæftigelsesplanen er nævnt, at der på seminaret er peget på udfordringer, indsatser mv. så er det fremkommet på baggrund af fællesseminar med Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og Det lokale beskæftigelsesråd, samt deltagelse af jobcenterledelsen. 3

4 2 Beskæftigelsesministerens mål for 2012 For 2012 udmeldes følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. Indsatsområde: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Indsatsområde: Unge skal i job eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestiige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Jobcenter Haderslev har indarbejdet ministeren mål i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for

5 2.1 Ministermål 1 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 1050 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 14 pct. fra december 2010 til december Ministermål 2 Tilgangen af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 266 personer (fuldtidspersoner) i december 2012, svt. et fald på 16 pct. fra december 2010 til december Sygedagpenge December 2010 Måltal Ultimo 2012 Antal sager fra uger Antal sager over 52 uger Antal sager i alt Ledighedsydelse December 2010 Måltal Ultimo 2012 Antal personer på ledighedsydelse ml. 12 og 18 mdr Antal personer på ledighedsydelse over 18 mdr Antal personer på ledighedsydelse i alt Fleksjob December 2010 Måltal Ultimo 2012 Antal personer i fleksjob i alt Førtidspension December 2010 Måltal Ultimo 2012 Antal sager i alt pr. oktober Antal nytilkendelser fra januar til september Ministermål 3 Antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skal begrænses til 950 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 20 pct. fra december 2010 til december

6 2.4 Ministermål 4 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 540 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svt. et fald på 10 pct. fra december 2010 til december

7 3 Samarbejde mellem jobcentrene i Sønderjylland I 2009 startede et samarbejde mellem LBR og tilhørende Jobcentre i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner. Formålet er at udvikle konkrete tværgående samarbejdsaktiviteter i erkendelse af, at arbejdsmarkedet ikke afgrænses af kommunegrænser og at der gennem konkret samarbejde mellem Jobcentrene og LBR erne, kan skabes synergi. Målet for 2012 og frem er at etablere et samarbejde om følgende: Erfaringsudveksling (herunder skærpet erfaringsudveksling og dialog på tværs af de respektive afdelinger på driftsniveau.) Erfa-møder (LBR og Jobcenter ledelser) Mulig samfinansiering af LBR midler, til et eller flere udvalgte projekter. Fællesafsnit i de 4 Beskæftigelsesplaner, vedrørende samarbejdet på tværs af kommunegrænserne. Fælles strategiseminar forud for færdiggørelse af de 4 Beskæftigelsesplaner. Et styrket tværkommunalt samarbejde kan bidrage til at skabe bedre resultater af indsatsen, sikre flere kræfter og ressourcer til at udvikle indsatsen, samt samlet set sikre en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed i indsatsen. Fokusområder, der indgår i de fire kommuners beskæftigelsesplaner for 2012: Udvikling af indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed på tværs af kommunegrænserne Udvikling af indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser på tværs af kommunegrænserne Udvikling af ungeindsatsen på tværs af kommunegrænserne, især for at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse Udvikling af virksomhedskontakten på tværs af kommunegrænserne Udvikling for at begrænse antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Øget samtænkning af beskæftigelsesindsatsen med andre kommunale politikområder Det er etableret en styregruppe bestående af formænd og næstformænd for udvalgene, jobcenterchefer og en administrativ medarbejder. Styregruppen har den koordinerende funktion i forhold til de aktiviteter, som igangsættes på tværs af kommunerne. Foruden det fælles strategiseminar afholdes der 2 årlige styregruppemøder. Derudover afholder de administrative medarbejdere 2 årlige møder eller efter behov, for at sikre fremdrift i samarbejdet. 7

8 4 Lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev er på kort sigt domineret af den aktuelle arbejdsmarkedssituation med høj ledighed og langtidsledighed i kommunen. Det afspejles bl.a. af, at ministeren har udmeldt beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen, som fortsat fokuserer på at begrænse antallet af personer med længerevarende ledighed, antallet af unge på offentlig forsørgelse og antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Samtidig stiller lovgivningen krav til beskæftigelsesindsatsens volumen i form af et intensivt kontaktforløb med og aktivering af de ledige. De nye refusionsregler betyder, at der er økonomiske incitamenter til at tilrettelægge en aktiv beskæftigelsesindsats med maksimal inddragelse af virksomhederne i lokalområdet. Beskæftigelsesplanen for 2012 i Haderslev Kommune bør derfor udarbejdes således, at indsatsen kan medvirke til at håndtere nedenstående udfordringer: 4.1 De centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2011 og Den høje ledighed i Haderslev Kommune er en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen Ledigheden er steget siden efteråret 2008 som følge af en faldende beskæftigelse lokalt og regionalt. Blandt borgerne i kommunen er beskæftigelsen på bare to år faldet med ca personer, hvilket øger udgifter til forsørgelse og mindsker skatteindtægterne i kommunen. Bestanden af ledige i kommunen er næsten firedoblet fra ca. 500 personer til ca personer. Den stigende ledighed har især ramt ikke-faglærte og faglærte mænd fra byggebranchen, industrien, transportområdet og handelssektoren. Udviklingen betyder også, at der på kort tid er sket en markant stigning i antallet af langtidsledige i kommunen, som ved udgangen af 2010 udgør ca. 700 personer. Det bliver en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2011 og 2012 at nedbringe ledigheden og at forebygge og afhjælpe den høje langtidsledighed. Ikke mindst i lyset af den kommende afkortning af dagpengeperioden, hvor en større gruppe af ledige har risiko for at miste retten til dagpenge og dermed deres aktuelle indkomstgrundlag Den faldende arbejdsstyrke er en central udfordring for indsatsen i de kommende år Arbejdsstyrken i Haderslev Kommune er faldende. Der kan forventes et yderligere fald i Haderslev gennem de næste 10 år som følge af en stor aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Selv om ledigheden aktuelt er på et højt niveau, kan det blive vanskeligt at erstatte de mange beskæftigede borgere, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Udover et fald i antallet af personer i arbejdsstyrken, vil tilbagetrækningen i 8

9 Haderslev også betyde, at der er mange kompetencer og kvalifikationer der forlader arbejdsmarkedet. Som følge af globaliseringen og den teknologiske udvikling i bl.a. fremstilling og forædling af varer vil virksomhederne stille større og større krav til arbejdskraftens uddannelsesmæssige og personlige kompetencer. Der er fortsat mange ufaglærte job på arbejdsmarkedet i og omkring Haderslev Kommune, men det må forventes, at de ufaglærte job over tid vil blive færre, da virksomhederne i stadig større omfang vil efterspørge arbejdskraft med uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det må således forventes at efterspørgslen efter ufaglærte vil falde, mens efterspørgslen efter faglærte og personer med længerevarende uddannelser vil stige. Det kan derfor i løbet af få år blive en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen at skaffe en kvalificeret arbejdskraft, ligesom der vil være en udfordring at medvirke til opkvalificering af de allerede beskæftigede og jobcenterets målgrupper, herunder både unge og voksne Det stigende antal borgere på permanente forsørgelsesydelser udgør en central udfordring for beskæftigelsespolitikken på kort og lang sigt Antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser er steget støt over en årrække i Haderslev Kommune og nærmer sig nu personer. Der er dokumentation for, at den hidtidige tilgang til de permanente forsørgelsesydelser vil indebære en stigende bestand i disse ordninger, hvilket vil lægge et stort økonomisk pres på den kommunale økonomi. Analyserne viser, at en fortsættelse af den hidtidige tilgang til ordningerne vil øge de årlige kommunale udgifter til permanente forsørgelsesydelser med ca. 40 mio. kr., og at tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser skal reduceres med ca. 30 pct. for at holde udgifterne på det nuværende niveau. Det bliver derfor en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 2011 og 2012 at begrænse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser mest muligt og at sikre flest mulige af risikogrupperne på området et alternativ på arbejdsmarkedet Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i det offentlige forsørgelsessystem Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har generelt en lavere erhvervsdeltagelse end borgere med dansk baggrund. I Haderslev er der aktuelt ca. 570 borgere med baggrund i ikke-vestlige lande, som modtager offentlig forsørgelse. Gruppen er steget med 28 pct. under de seneste to års lavkonjunktur. Den typiske offentligt forsørgede indvandrer og efterkommer i Haderslev er en kvindelig førtidspensionist mellem 30 og 50 år. Særligt antallet af dagpengemodtagere blandt indvandrere er steget de senere år, fra ca. 26 personer i oktober 2008 til 93 personer i oktober Men også modtagere af kontanthjælp samt førtidspension er steget i perioden. Samlet er der i Haderslev 38 pct. af befolkningen med baggrund i ikke-vestlige lande, som modtager offentlig forsørgelse. Indvandrere og efterkommere er dermed overrepræsenteret i det offentlige forsørgelsessystem. 9

10 Udpegning af centrale udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Haderslev i de kommende år Det bliver en udfordring at få flere unge til at gennemføre en uddannelse De unge er fremtidens arbejdsstyrke, og det er derfor helt afgørende, at alle unge under 30 år gennemfører en uddannelse eller kommer hurtigt i job. Der kan være behov for en opprioritering af indsatsen overfor de ufaglærte årige, som ikke har fået en uddannelse, da de udgør en vigtig del af kommunens fremtidige arbejdsstyrke. Det bliver en udfordring at hjælpe de udfaldstruede Den stigende langtidsledighed øger risikoen for, at mange mister dagpengeretten og dermed en del af indkomstgrundlaget for familien. Der er behov for at prioritere en indsats, der fokuserer på at flest mulige af de udfaldstruede vender tilbage til arbejdsmarkedet og herunder omstille arbejdskraft fra brancher i tilbagegang til nye områder. Det bliver en udfordring at opkvalificere arbejdsstyrken En af de største udfordringer for kommunen bliver at understøtte en opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder både beskæftigede og ledige. Der er stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet, og det ikke-faglærte arbejdsmarked forventes at blive stadig mindre. Det betyder, at der i beskæftigelsesindsatsen bl.a. kan sættes mere fokus på jobrotation, voksenlærlinge, ordinære uddannelse mv. Det bliver en udfordring at skabe plads til de svage grupper Der skal i de kommende år være skærpet fokus på at forebygge og begrænse antallet af personer der ender på permanente forsørgelsesydelser. Det er en stor udfordring for indsatsen at skabe et tredje arbejdsmarked, og det forudsætter et aktivt medspil fra de lokale virksomheder, herunder ikke mindst Kommunen som områdets største arbejdsplads. Det bliver en udfordring at inddrage virksomhederne mere i indsatsen Der er behov for at inddrage virksomhederne endnu mere i beskæftigelsesindsatsen på alle indsatsområder. Det bliver en stor udfordring at skaffe job til de ledige, uddannelsesaftaler til de unge, voksenlærlingeaftaler til de voksne, delvise raskmeldinger til de sygemeldte og virksomhedsrettet aktivering til de forskellige målgrupper i indsatsen. 4.2 Nøgletal for arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune For at kunne foretage en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcenteret umiddelbart står over for, er der i nedenstående tabel opgjort nogle af de vigtigste nøgletal, der karakteriserer arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune. Det skal pointeres, at Jobcenter Haderslev vil prioritere meget højt, at beskæftigelsesindsatsen udvikles og målrettes mod et større arbejdsmarked end Haderslev Kommune og derfor vil Jobcenter Haderslev aktivt være med til at sikre et samarbejde med de øvrige kommuner og jobcentre i området. 10

11 Nøgletal for arbejdsmarkedet i Haderslev Kommune Vækst i % Hele landet antal 2009 Hele landet vækst i % Befolkning år , ,5 Uden for arbejdsstyrken , ,8 Arbejdsstyrken , ,8 Erhvervsfrekvens (%) 1 76,7 75,3-1,4 75,0-2,5 Arbejdsløshed , ,7 Beskæftigelse , ,9 Beskæftigelsesfrekvens 3 73,5 74,5 1,0 73,8-0,4 Virksomheder , ,2 Arbejdspladser , ,4 Indpendling ,2 Udpendling ,1 Nettoindpendling ,4 Bor og arbejder i omr. (%) 76,9 69,0-7,9 Kilde: Jobindsats.dk og statistikbanken.dk 1: Arbejdsstyrken år i pct. af befolkning år 2: Beskæftigede med bopæl i området 3: årige beskæftigede med bopæl i området i pct. af årige i befolkning 4: Arbejdssteder i 2002 og : Beskæftigede med arbejdsplads i området I 2009 overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til at anvende eindkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt. Dette forbehold gør sig gældende ift. målingerne af Arbejdspladser, Indpendling og Udpendling Haderslev Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder med størst vægt på offentligt og personlig service (undervisning, social og sundhed, forsvar m.m.), industri og handel, herunder hotel og restauration. Haderslev Kommune adskiller sig fra resten af Syddanmark ved, at landbruget udgør en forholdsvis stor andel. Der er i alt omkring virksomheder med tilsammen omkring arbejdspladser i kommunen. Fra 2000 til 2009 er der sket et lille fald i antal beskæftigede med bopæl i kommunen. I forhold til ind- og udpendlingen af kommunen viser tallene, at der er flere der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind i kommunen. Befolkningen mellem år og arbejdsstyrken viser en negativ vækst fra 2000 til 2009, hvor der i resten af landet er positiv vækst. Inden for de næste fem år vil ca personer forlade de offentlige arbejdspladser i Syddanmark på grund af alder, hvis det hidtidige tilbagetrækningsmønster fortsætter. Hvis tendensen fra hele Syddanmark overføres til Haderslev kommune, vil ca. 950 personer forlade deres offentlige arbejdsplads i løbet af de næste fem år. Den største procentvise aldersbetingede afgang vil ske blandt sygeplejersker, rengøringsassistenter, undervisere og kontorpersonale. Det svarer til billedet i hele regionen Udfordringer ift. mål 1 Inden for de seneste år er langtidsledigheden i Haderslev firedoblet, og antallet af langtidsledige i kommunen udgør ved udgangen af 2010 knap 700 personer. 11

12 På seminaret var der derfor bred enighed om, at indsatsen for de ledige og indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed skal prioriteres højt i de kommende år. Det blev også påpeget, at indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed er et fælles ansvar, hvor alle aktører må bidrage til løsning af problemet. På seminaret blev der peget på følgende, der kan være med til at sætte retning for indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledigheden i de kommende år: Sigtepunkter i indsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledigheden Fokus på at spotte grupper med særlig risiko for langtidsledighed. For at forebygge en yderligere stigning i langtidsledigheden i det kommende år bliver det at have fokus på hvilke grupper af ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Der kan med fordel sættes tidligt ind med hjælp til selvhjælp og netværksstyrkende aktiviteter, hvor de ledige kan inspirere hinanden. Desuden skal der tidligt i forløbet være fokus på at udbrede de lediges jobperspektiv og styrke uddannelsesparatheden, især hos de unge under 30 år og de ufaglærte. Mere individuelt indhold i aktiveringsindsatsen Der kan være behov for at differentiere indsatsen mere efter de individuelle indsatsbehov. I gruppen af ledige og langtidsledige er der store forskelle i ressourcer og jobbarrierer, og indsatsen kan med fordel målrettes endnu mere herefter. For nogle skal indsatsen sigte på tidlig rådgivning og motivationsfremmende aktiviteter, mens indsatsen for andre skal være afklarende og opkvalificerende. En mere individuel tilgang til indsatsen kan betyde, at indsatsen i højere grad må prioriteres til bestemte grupper og målrettes efter størst mulige effekter. Det vil bl.a. indebære, at der anvendes endnu mere virksomhedsrettet aktivering i indsatsen. Udvikling af samarbejdet med virksomhederne Et tættere og mere forpligtende samarbejde med virksomhederne bliver afgørende for, at jobcenteret kan lykkes med at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Det handler bl.a. om at udvikle samarbejdet med virksomhederne om praktik- og løntilskudspladser, voksenlærlingepladser, jobrotation, mv. I den forbindelse kan en sigtelinje være, at der opprioriteres et samarbejde med virksomheder, hvor der er gensidig gevinst af samarbejdet. Under drøftelserne af sigtepunkterne for indsatsen blev der peget på en række konkrete forslag til indsatser og aktiviteter, der kan sættes i gang i beskæftigelsesindsatsen for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Forslag og ideer til konkrete aktiviteter Netværksaktiviteter for de jobklare ledige og langtidsledige, f.eks. jobklubber med fokus på jobsøgning og et bredt jobperspektiv. Forløb eller aktiviteter, der tidligt afdækker realkompetencer hos de ledige med fokus på alternative jobområder. Gerne i samarbejde med a-kasserne. Aktiviteter, der kan sluse flere ledige og langtidsledige ind i voksenlærlingeordningen, herunder ikke mindst den store gruppe af årige uden uddannelse, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Synliggørelse af den lediges økonomi i forbindelse med opkvalificering eksempelvis i forhold til bl.a. voksenlærlingeordningen. 12

13 Øget samarbejde med Haderslev Kommune om virksomhedsrettet aktivering. Øget virksomhedskontakt med henblik på at tilvejebringe flere ordinære job, voksenlærlingeaftaler, løntilskudsansættelser og virksomhedspraktikker. Tilbud om faste kontaktpersoner til virksomheder, der stiller sig til rådighed med praktikog løntilskudspladser. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne herunder den nye konstruktion Sammenholdet om at afdække kompetencebehov i virksomheder og markedsføre jobrotation Udfordringer ift. mål 2 Antallet af borgere på permanente forsørgelsesydelser er steget støt over en årrække i Haderslev Kommune og udgør ca personer. Udviklingen lægger et stort økonomisk pres på den kommunale økonomi, og det vil kræve en reduktion af den aktuelle tilgang til ordningerne på 30 pct. for at holde udgifterne på det nuværende niveau. På seminaret var der derfor også bred enighed om, at indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser er en af de helt centrale udfordringer i de kommende års indsats. Det blev fremhævet, at indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser især må have en forebyggende karakter, som sigter på de langvarige sygedagpengeforløb og de langvarige kontanthjælpsforløb. På seminaret blev der peget på følgende sigtepunkter, der kan være med til at sætte retning for indsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Centrale sigtepunkter i indsatsen for at begrænse permanente forsørgede Forebyggende indsats overfor personer i lange sygedagpenge- og kontanthjælpsforløb Der var enighed på seminaret om, at indsatsen først og fremmest må have et forebyggende sigte. Det handler om at arbejde forebyggende med de grupper, der ender med at gå på førtidspension dvs. de langvarige sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. At begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser er en langsigtet indsats, hvor mange af resultaterne og gevinsterne af en øget indsats på området først kan hentes og høstes på lidt længere sigt. Aktiv linie over for personer med langvarige sager Der blev på seminaret peget på, at det er vigtigt, at der holdes fast i en hyppig kontakt med borgerne, som har lange sager. Differentieret og tværgående indsats Det er vigtigt, at der bliver plads til mere individuel støtte til de svage grupper i match 2, herunder ikke mindst de unge. Der vil være en del blandt de svageste grupper, som er 13

14 behandlingskrævende, og som vil have fordel af tværgående, helhedsorienterede tilbud, der sammentænker behandling og arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. F.eks kan der afdækkes muligheder for, at der udarbejdes fælles job- og handleplaner med fokus på arbejdsmarkedsperspektiver på tværs af forvaltningsområder. Inddragelse af virksomheder i indsatsen Som led i en forebyggende indsats over for de langvarige sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan der sigtes efter den størst mulige inddragelse af virksomheder, herunder virksomhedscentre med mentorer. Førtidspension til borgere uden fremtidigt arbejdsmarkedsperspektiv Der var enighed om, at der fortsat skal være plads til at give førtidspension til borgere, der ikke kan og ikke vil komme til at forsørge sig selv, herunder personer med svære psykiske sygdomme eller flygtninge med posttraumatisk stress. Konkrete forslag til indsatser og aktiviteter Udover ovennævnte sigtepunkter blev der peget på en række konkrete aktiviteter, der kan sættes i gang i beskæftigelsesindsatsen for at begrænse antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser. Forslag og ideer til konkrete indsatser og aktiviteter Det blev foreslået, at kommunen som arbejdsgiver og storleverandør af langvarige sygedagpengeforløb går forrest og udarbejder en strategi for, hvordan de kommunale arbejdspladser kan forebygge langvarige sygeforløb. Det blev drøftet, at flest mulige sygedagpengemodtagere deltager i delvis raskmelding med henblik på at bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Det blev foreslået, at jobcenteret overvejer at etablere temaarrangementer, fyraftensmøder med virksomhederne med henblik på at informere om sygedagpengeområdet, regler mv. Flere pladser i virksomhederne til gruppen eksempelvis i form af virksomhedscentre målrettet målgruppen kombineret med brug af mentorer til at sikre et effektivt forløb på virksomhederne. Koordineret indsats for gruppen eksempelvis tættere samarbejde med socialafdelingen, sundhedssystemet m.fl Udfordringer ift. mål 3 De unge udgør en sårbar gruppe på arbejdsmarkedet, som ofte rammes hårdt under lavkonjunkturer. Det gør sig også gældende i Haderslev Kommune, hvor antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget fra ca. 700 personer til ca personer på bare to år. 14

15 På seminaret var der derfor også bred enighed om at indsatsen for de unge fortsat vil være en af de helt centrale udfordringer, som skal prioriteres højt i indsatsen. På seminaret blev der peget påfølgende sigtepunkter, der kan være med til at sætte retning for indsatsen for at sikre unge uddannelse eller job. Centrale sigtepunkter i indsatsen for de unge Afgørende med en differentieret indsats for de unge Der var enighed på seminaret om, at jobcenteret skal tilrettelægge en indsats, der favner fra de velfungerende unge til de unge med massive problemer. Der er mange aktiviteter i gang på ungeområdet, som skal fastholdes, og derudover er der behov for at øge fokus på den store gruppe af årige, som har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. I sidstnævnte gruppe skal flest mulige af de ufaglærte i voksenlærlingeuddannelse, mens de faglærte skal have ekstra hjælp til at få fodfæste ude i virksomhederne. Fortsat behov for nytænkning og udvikling Der blev peget på, at der er brug for at videreudvikle og supplere aktiviteterne for de unge med andre problemer end ledighed. Det kan spænde fra netværksaktiviteter med mentorer i øjenhøjde til utilpassede unge til mere brug af virksomhedscentre, herunder også virksomhedscentre med fokus på at bringe de unge bedre i stand til at gennemføre en uddannelse. Aktiv synliggørelse af de unge overfor virksomhederne Der er behov for at de unge synliggøres mere overfor virksomhederne både de stærke og de svage unge. I den forbindelse blev der særligt fremhævet perspektiver i at bruge virksomhedspraktik til at indsluse de unge under 25 år i lære- og praktikpladser eller de årige i voksenlærlingeaftaler. I den forbindelse blev der peget på, at synliggørelsen af de unge overfor virksomhederne med fordel kan ske i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, som ligeledes har dialog med mange virksomheder om kompetence- og efteruddannelsesbehov. Konkrete forslag til indsatser og aktiviteter Udover ovennævnte sigtepunkter blev der peget på en række konkrete aktiviteter, der kan sættes i gang i beskæftigelsesindsatsen for de unge. Forslag og ideer til konkrete indsatser og aktiviteter Forløb, der kan øge indslusningen af årige i voksenlærlingeordningen. Nye forløb til unge med tilpasningsproblemer feks. kopi af WASP i Tønder Kommune, hvor velfungerende unge er rollemodeller for unge med problemer i mentorlignende funktioner og netværksaktiviteter. Bedre samarbejde om og koordinering af indsatsen for de unge på tværs af de mange aktører, der agerer på ungeområdet, herunder samarbejdsinitiativer overfor psykiatrien og misbrugscenteret. 15

16 Etablering af flere og andre typer virksomhedscentre til unge med andre problemer end ledighed eller unge med lavt uddannelsesperspektiv herunder virksomhedscentre, hvor der arbejdes med et succeskriterie om at få den unge i gang med en uddannelse. Udvikling af samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne ikke mindst i det virksomhedsopsøgende arbejde. Herunder mere faste og formelle aftaler om fælles mål, strategier, ansvars- og opgavefordeling, samarbejdsområder, informationsudveksling mv. Aftaler med Haderslev Kommune om, hvordan kommunes egne arbejdspladser kan gå forrest i forhold til at etablere pladser til de svagere unge eller til uddannelsessøgende unge Udfordringer ift. mål 4 Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget det seneste år. Udviklingen lægger et økonomisk pres på den kommunale økonomi, da 38 pct. er på offentlig forsørgelse. På seminaret var der bred enighed om, at indsatsen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør en udfordring, men at antallet på 93 personer i oktober 2010 ikke nødvendiggør en stor indsats. Det blev fremhævet, at indsatsen for at begrænse antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, var at genoptage den positive udviklingstendens med hensyn til indvandrere og efterkommeres erhvervsdeltagelse, som blev opnået forud for finanskrisen. På seminaret blev der peget på følgende sigtepunkter, der kan være med til at sætte retning for indsatsen for at begrænse antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund på offentlige forsørgelsesydelser. Centrale sigtepunkter i indsatsen for at få indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i job. Tidlig kontakt med og indsats for de ledige med baggrund i ikke-vestlige lande Særligt fokus på risikogrupper Særlig opmærksomhed på indsatsmuligheder over for kvinder i alderen og unge med oprindelse i ikke-vestlige lande med henblik på at knytte disse grupper stærkere til uddannelse og arbejdsmarked Optræning af danskkundskaber efter behov Kurser i forståelse af det danske samfund og arbejdspladskultur. Læse-, stave- og regneforløb efter behov og afpasset målgruppen. Særlig fokus på at sikre virksomhedsrettede forløb til målgruppen Særlig fokus på at sikre målrettet opkvalificering for målgruppen i samarbejde med virksomhederne 16

17 5 Strategi for den borgerrettede indsats Strategien for den borgerrettede indsats har til formål at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet. 5.1 Langtidsledigheden skal begrænses Jobcenterledelsen vurderer, at langtidsledigheden kan begrænses, men at omfanget i høj grad ikke kun er afhængig af jobcentrets indsats, men også en stigning i beskæftigelsen. Vi ved, at en aktiv indsats virker og at den skal være så tidlig som mulig. For kontanthjælpsmodtagere sikrer vi dette med straksaktivering og for de forsikrede ledige sker det gennem kontaktsamtaler og en tidlig indsats. Der vil være fokus på at spotte de langtidsledige. Det vil ske på et nyetableret kompetencecenter, hvor der vil blive benyttet jobklubber, hvor de ledige vil få sparring og coaching og så skal den ledige hjem og søge job. Der vil være undervisning og træning i hvordan man møder op til en jobsamtale. Dette vil ske kontinuerligt og i dette forløb vil indsatsen intensiveres overfor potentielle langtidsledige. Vi har fået etableret et kompetencecenter, der vil sikre en mere målrettet og individuel indsats overfor den ledige. Der vil blive inddraget relevante aktører til at løse specifikke opgaver, herunder er VUC inddraget til at gennemføre test om den ledige er uddannelsesegnet og der tilbydes læse og stavekurser. Jobcentret vil have større fokus på den virksomhedsrettede indsats og kompetencecentret vil have karakter af at være for-forløb for den ledige til at komme videre i en virksomhedsrettede aktivitet. Som en del af kompetencecentret skal de opsamlede erfaringer fra Zonen udbredes til hele Kompetencecentret. Zonen har været for den svage og behandlingskrævende gruppe af ledige, hvor der har været tilknyttet fast professionelt personale. De opsamlede erfaringer skal fremover ikke kun anvendes overfor en mindre del af målgruppen, men for hele målgruppen. Alle beskæftigelsessagsbehandlere vil blive undervist i brugen af jobplaner, så jobplanen fremadrettet vil blive brugt så der skabes en mere målrettet og tydelig retning for den lediges forløb. Udførelsen af jobplanen vil ske i jobcentret, så der i højere grad vil ske en bestilling af opgaver hos kompetencecentret. Tidligere har opgaven ligget i aktivvejledning i aktiveringsområdet. For kontanthjælpsmodtagerne er indsatsen lavet mere individuel, da der er en opdeling i beskæftigelsessagsbehandlere i et jobteam for de jobklare og et socialt jobteam for de indsatsklare. Der vil løbende blive fastholdt det stærke fokus på indsatsen for at få etableret voksenlærlingeordninger og der vil blive andet særlige kampagner for at sætte yderligere fokus på denne ordning, for at udbrede kendskabet og brugen af ordningen. Jobcentret har med støtte fra Det lokale beskæftigelsesråd iværksat et projekt der skal sikre komptenceudvikling og jobrotation i Haderslev Kommune. Projektet vil sikre kompetenceudvikling udbredelsen af kompetenceudvikling i virksomhederne. Det sker i samarbejde med alle relevante parter på området, herunder VEU-centret. Projektet skal sikre, at kompetenceniveauet stiger og at der bliver skabt grobund for anvendelsen af 17

18 jobrotationsprojekter, der skal føre ledige ind på arbejdsmarkedet og samtidig sikre en målrettet udvikling af den ledige for at kunne opnå fast job. Jobcentret samarbejder med Rådgivningscentret og socialpsykiatrien om de langvarige sager, for at lave en koordineret indsats, men tilhørende tilbud og forløb. 5.2 Antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser skal begrænses Jobcenterledelsen har i efteråret 2010 iværksat en analyse af personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension for at imødekomme denne udfordring. Vi lægger vægt på den forbyggende indsats, hvor der er etableret en styrket indsats i forhold til delvise raskmeldinger, og virksomhedspraktikker. Der indarbejdes praktikforløb i alle de aktive tilbud hvor dette giver mening og kan føre til raskmeldinger. Disse tiltag vil nedbringe antallet af lange sygedagpengesager. Der etableres differentierede tilbud således at alle målgrupper kan profitere af de aktive tilbud og dermed hjælpes til hurtigere raskmelding eller afklaring. Der er øget fokus på at forlængelsesbestemmelserne bruges lovmedholdeligt således, at borgernes retssikkerhed øges. Samtidig pågår der gennemgang af alle nuværende forlængelser for vurdering af, om de er lavet lovmedholdeligt. Der er igangsat screening af alle forlængede sager for at få et overblik over om arbejdsmarkedsperspektivet fastholdes i forløbet, hvad det mangler for at få sagen afsluttet, samt hvilke persongrupper og hvilke lidelser der dominerer i de langvarige sygedagpengesager. På den måde kan der iværksættes en mere målrettet indsats for at nedbringe antallet af lange sygedagpengesager. I 2012 er der en forventning om, at antallet af langvarige sygedagpengesager (over 52 uger) kan holdes på 120 sager. Der vil ikke være den samme styring og kontrol i forhold til nedgang i antal løbende sager, idet vi ikke har mulighed for bremse tilgangen der. Men ved en tættere virksomhedskontakt, med løbende dialogmøder, tættere kontakt fra virksomhedskonsulenterne, vil vi kunne undgå sygemeldinger hvor det er et spørgsmål om at der etableres kontakt i forhold til hjælpemidler, personlig assistance eller mentor. For kontanthjælpsmodtagerne vil der blive etableret tilbud på Kompetencecentret, der skal sikre en målrettet individuel indsats overfor de kontanthjælpsmodtagere, der mangler at blive afklaret til at kunne få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle har behov for motivationsforløb og andre har brug for tid til at modnes til at blive afklaret og begynde en udvikling ind på arbejdsmarkedet. Jobcenterledelsen vil for personer på ledighedsydelse bruge både interne og eksterne leverandører til vejledning, afklaring, aktivering og udplacering i fleksjob. Der fortsættes med disse tiltag. Kravene til projekterne gøres mere konkrete og operationel målbare, for at sikre en tættere overvågning af tilbuddene og resultaterne. Der er igangsat en synliggørelse af hvor ledighedsydelsesmodtagerne kommer fra og hvad der udsluses til. På denne måde får vi synliggjort hvilke jobområder, virksomheder 18

19 (offentlige/private), brancher mv. der har fremgang og tilbagegang. Den virksomhedsrettede indsats kan dermed kvalificeres. Der arbejdes videre med at synliggøre ledighedsydelsernes kvalifikationer og skånebehov. Der kan hermed ske en mere præcis matchning mellem borger og job/virksomhed. Der er tale om et udvidet cv. Der arbejdes videre med at borgerne i så stort et omfang som muligt er i aktivitet og er målrettede mod jobsøgning. Der er fokus på borgere med mere end 18 mdrs. ledighed på ledighedsydelse. Disse placeres på et forløb hos en anden aktør, med det formål, at anden aktør er med til at gøre en ekstra indsats for at få borgeren i arbejde. Samtidig arbejdes der med samme målgruppe i forhold til afklaring af arbejdsevnen og rådighed. Der gøres opmærksom på, at fleksjobområdet har politisk fokus og at det sandsynligvis bliver et område hvor reglerne bliver ændret med henblik på besparelse på de offentlige budgetter. Det påtænkes, at lave en kampagne som dels skal synliggøre over for virksomhederne hvilke muligheder der for at benytte fleksjobordningen og dels skal synliggøre hvilke kompetencer de ledige har. For eksempel en kort beskrivelse af ordningen i et forståeligt sprog, hvor der angives en hel masse jobfunktioner. Det kan for eksempel være at vande blomster, klargøre til møder, afrydning fra møder, kopieringsarbejde, vedligehold af grønne områder, spritte telefoner og skærme af, feje gårdsplads, oprydning på værksteder og i produktioner, sortere og makulere papir/pap, arkivarbejde, piccoloarbejde mv. som i dag udføres af travle ansatte på arbejdspladserne. De ansatte er for dyre både i forhold til økonomi og kvalifikationer til at udføre disse ting, og mange steder bliver disse job ikke udført. Samtidig kunne man i kampagnen sætte borgerens jobsøgningsannonce i avisen for eksempel med en hel side med ledige personer på ledighedsydelse. For at imødekomme udfordringerne med at begrænse tilgangen til offentlig permanent forsørgelse, kræves der en helhedsorienteret indsats. Indsatsstrategi Begrænse nytilgangen af personer på førtidspension Begrænse nytilgangen af personer visiteret til fleksjob Flytte så mange personer som muligt fra ledighedsydelse til fleksjob Flest mulige fleksjob skal etableres på det private arbejdsmarked Aktiveringsindsatsen skal rettes mod virksomhedsaktivering og virksomhedscentre. 5.3 Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses Jobcenterledelsen forventer, at antallet af unge kan begrænses i de kommende år. Dette skal ske med målrettede indsatser. 19

20 Vi laver et specielt projekt for unge på kompetencecentret, hvor alle testes (FVU) og de, der må have behov får FVU undervisning. UU vejledning vil være en del af denne undervisning i forhold til at kunne give uddannelsespålæg. Projektets resultater skal kunne måles i forhold til udslusning og hvad der udsluses til. Der skal være målrettet fokus på uddannelse, jobsøgning, afklaring af faglige og personlige kompetencer, opkvalificering af faglige og personlige kompetencer. En optælling viser, at der pt. er 721 unge mellem 18 og 30 år, der er ledige. Heraf er 187 forsikrede ledige og 534 er på start/kontanthjælp. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere har følgende problemstillinger som hovedproblem og der er borgere, der har flere kombinationer af problemstillinger. Misbrug ca. 30 Psykiske problemer ca. 200 Sentudviklede og udviklingshæmmede ca. 46 Fysiske problemer ca. 40 Sociale problemer ca. 50 Jobklare ca. 82 Indsatsklare uden øvrige problemer ca. 60. Projektet skal kunne rumme alle typer af borgere. Der er lovkrav om, at unge skal aktiveres i 6 mdr. og dette vil ske ved brug af blandt andet virksomhedscentre. Der vil være brug af mentorordninger og der kan eksempelvis benyttes andre studerende ung til ung netværksdannelse. Vi sikrer, at alle unge der kan få et uddannelsespålæg, bliver det pålagt, for at sikre de unge i gang med en uddannelse. 5.4 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses Jobcenterledelsen vurderer, at niveauet for målgruppen der er i kommunen kan begrænses, men at der vil være en udfordring med et højt antal af nyankomne. Der tages initiativ til at lave målrettede projekter for nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande. Formålet er sideløbende med sprogundervisning, at introducerede borgerne til det danske samfund f.eks. et 6 mdr. forløb i det danske samfund. Borgernes tilbud kombineres - sprogundervisning 18 lektioner pr. uge og sprogpraktik 15 timer og 4 timer til lektielæsning. Borgeren får dermed mulighed for at bruge det indtil nu indlærte sprog blandt danskere. Dette kunne for eksempel foregå i børneinstitutioner, på plejehjem og i virksomheder, hvor der er tid og rummelighed til at have fokus på sproget. Flygtningenes kvalifikationer skal synliggøres og meritvurderes eller det afklares hvilken uddannelse der ligger tættest på. Der sættes fokus på opkvalificering i forhold til det faglige niveau og efterspørgslen af arbejdskraft. 20

21 Flygtningene skal aktiveres mest muligt for eksempel i Kompetencecentret, offentlige og private virksomheder og der skal muligvis entreres med eksterne leverandører. Der sættes fokus på afklaring af arbejdsevnen hos borgere, der er traumatiserede. Det synliggøres hvor mange borgere der udsluses til uddannelse, job osv. 21

22 6 Strategi for den virksomhedsrettede indsats Strategien for den virksomhedsrettede indsats har til formål at sikre, at virksomhederne både i og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft, samt via samarbejdet med virksomhederne medvirke til, at de bidrager til at udvikle det rummelige og velfungerende arbejdsmarked. Der var enighed om, at jobcenteret har en høj inddragelse af virksomheder i aktiveringsindsatsen, hvilket kommer til udtryk ved at 60 pct. og 40 pct. af tilbuddene til hhv. dagpenge og kontanthjælpsmodtagerne indeholder virksomhedsrettet aktivering. Der var også enighed om, at anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering bør fast-holdes og udvides mest muligt. På seminaret blev der peget på følgende sigtepunkter, der kan være med til at sætte retning for indsatsen overfor virksomhederne. Centrale sigtepunkter i indsatsen overfor virksomhederne Fokus på gevinster for virksomhederne Der var enighed på seminaret om, at det kan fremme samarbejdet med virksomhederne, hvis der er fokus på at synliggøre gevinsterne af samarbejdet for virksomhederne. Med andre ord kan der med fordel synliggøres hvilke servicetilbud, som jobcenteret kan tilbyde virksomhederne, og tænkes i noget for noget i dialogen med virksomheder, hvor jobcenteret kan tilbyde supplerende service til rummelige virksomheder. I den forbindelse kan det f.eks. overvejes, at der tilbydes faste kontaktpersoner til virksomhedscentre eller virksomheder med samarbejdsaftaler. Satse på at fastholde og vedligeholde samarbejdsaftaler Der var en drøftelse af strategierne for det virksomhedsopsøgende arbejde, og det blev fremhævet, at der med fordel kan sigtes på at fastholde og vedligeholde samarbejdet med de rummelige virksomheder. Størst mulig inddragelse af virksomheder i indsatsen Der var på seminaret enighed om, at det vil være en vigtig, men krævende opgave for jobcenteret at øge samarbejdet med virksomhederne. På stort set alle indsatsområder skal jobcenteret sigte efter størst mulig medinddragelse af virksomhederne i indsatsen, dvs. til vedligeholdelse af de lediges kvalifikationer, introduktion og adgang til arbejdsmarkedet (netværk), afklaring og brancheskift, opkvalificering af den ledige via virksomhedsrettet aktivering, voksenlærlingepladser, jobrotationspladser, optræningspladser for svagere, virksomhedscentre, delvise raskmeldinger, mv. Mere dialog med virksomheder, mere kendskab til hinanden, bedre koordineret virksomhedsindsats Det blev foreslået, at jobcenteret overvejer at etablere temaarrangementer, fyraftensmøder med virksomhederne med henblik på at informere om sygedagpengeområdet, regler mv. 22

23 I forbindelse med et LBR-støttet projekt: Lokal arbejdsmarkedsprognose for Haderslev Kommune er der blevet etableret et virksomhedspanel. Følgende udsagn fra panelet indgår i Jobcentrets overvejelser om design af virksomhedsindsatsen: På industriområdet ses der ikke den stigning, som der opleves til forventningerne til beskæftigelsesudviklingen Der opleves vækst indenfor lager funktionærområdet, men ikke inden for industrijobbene. Det er lykkedes at få gang i eksporten. Specielt det tyske marked er i stor vækst. Det handler ikke kun om kvalifikationer, men i lige så høj grad omstillingsparathed og villighed. Det er vigtigt at se på de kompetencer folk har i forvejen og så bygge på stille og roligt og ikke lave de store kompetenceskift. En væsentlig forudsætning for aktivering er, at der er noget arbejde til de ledige. Vi skal ikke tænke lokalt, vi skal tænke globalt. Haderslev er en dejlig bopælskommune, men der er ikke mange vidensvirksomheder, der kan tiltrække højtuddannede. De folk, der ikke kan komme indenfor vidensvirksomheder, skal være i servicefagene for at støtte op om videnvirksomhederne. Der skal være flere vidensvirksomheder, så der dannes en form for klynge, for at kunne tiltrække højtuddannede. Den virksomhedsrettede indsats har til formål at: støtte rekruttering, når en virksomhed mangler arbejdskraft synliggøre jobåbninger skaffe plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet hjælpe, hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde. Det betyder konkret, at virksomhedskonsulenterne har til opgave, at: bidrage til at formidle job bidrage til at skaffe pladser til virksomhedspraktik og løntilskudsjob varetage ordningen for voksenlærlinge varetage mentorordningen etablere og servicere virksomhedscentre stå for opsøgende virksomhedsarbejde varetage opgaver i forbindelse med varsling af større afskedigelser deltage i samarbejde med andre aktører i kommunen have ansvar for jobnet.dk For at styrke indsatsen planlægges der afholdt kampagner, hvor et phoner-firma står for udsøgning og etablering af kontakt til virksomhederne, efterfulgt af besøg af virksomhedskonsulenterne. Baggrunden herfor er, at der har været gennemført flere sådanne kampagner fra centralt hold med dels voksenlærlingeordningen dels bekæmpelse af langtidsledighed som team. Erfaringerne fra disse kampagner er endog meget gode, og dem vil jobcentret bygge videre på. Der planlægges endvidere afholdt temaarrangementer, fyraftensmøder o. lign. med virksomhederne med henblik på at informere om sygedagpengeområdet, regler mv. 23

24 Endelig overvejes det, hvorledes virksomhedsindsatsen som sådan skal organiseres, så der er optimalt fokus på at leve op til formålet med indsatsen. I disse overvejelser indgår udsagnene fra virksomhedspanelet med megen vægt. 24

25 Budget for Jobcenter Haderslev 25

26 Høringssvar fra LBR 26

27 27

28 Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Syddanmark 28

29 29

30 Tillæg til beskæftigelsesplan Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune råder i 2012 over en pulje på kr. xx (kendes først sidst på året) til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. jf. 47, stk. 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet med midlerne er at iværksætte lokale aktiviteter, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Det lokale beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune har prioriteret at anvende puljemidlerne i 2012 om de indsatsområder, der i beskæftigelsesplanen er udpeget som udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Haderslev: 1. Flere unge i job eller uddannelse. 2. Flere ufaglærte opkvalificeres og flyttes til mangelområder 3. Sygemeldte fastholdes på arbejdspladserne og nye sygemeldinger forebygges. 4. Seniorer fastholdes og flere seniorer sikres fornyet tilknytning til arbejdsmarkedet. 5. Kontanthjælpsmodtagere med lange perioder på passiv forsørgelse kommer i job eller bliver en del af arbejdsstyrken. 6. Opkvalificere og tilpasse de lediges kvalifikationer, så de kan udsluses til arbejdsmarkedet. 7. Samarbejde med omkringliggende jobcentre. Det lokale beskæftigelsesråds midler til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, er disponible for formål der tilgodeser aktiviteter og initiativer, der falder ind under ovennævnte overskrifter. Der kan normalt kun forventes støtte til aktiviteter, der afsluttes inden udgangen af Når en aktivitet, der har modtaget støtte, er afsluttet, skal der afleveres revideret regnskab og en evaluering i form af et notat eller en mindre rapport. 30