Økonomirapport

Økonomirapport 0-2015 Med baggrund i det forventede regnskabsresultat for 2014 præsenteres hermed det første økonomiske skøn for 2015 i form af Økonomirapport 0. Formålet med Økonomirapport 0 er at sikre rettidig vurdering af eventuelle økonomiske ubalancer eller risici i den regionale økonomi. Det skal dog samtidig præciseres, at økonomirapport 0 hovedsageligt er udtryk for skøn og ikke konkrete økonomiske vurderinger, som det vil være tilfældet i årets ordinære kvartalsrapporteringer. Dette skal særligt ses i lyset af, at der kun i meget begrænset omfang foreligger forbrugstal for 2015. Koncern Økonomi Økonomichef Roeland Løfberg Sagsnummer: 2015-000084 6. marts 2015 1. Sammenfatning Det forventede regnskabsresultat for 2014 for Sundhedsområdet viser samlet set et mindreforbug på 6,5 mio. kr. Dette dækker over, at driftsenhederne (sygehusene) samlet udviser merforbrug på ca. 60 mio. kr., mens især mindreudgifter i Primær Sundhed kompenserer herfor. Mindreudgifterne i Primær Sundhed kan primært henføres til almenlæger (41,2 mio. kr.), speciallæger (5,8 mio. kr.) samt rejsesygeforsikring, fodterapeuter og psykologhjælp (19,8 mio. kr.) Den samlede vurdering af regnskab 2015 for Sundhedsområdet indikerer et merforbrug på ca. 70 mio.kr. Samlet dækker det over en række vurderede afvigelser, hvoraf merudgifterne til henholdsvis sygehusmedicin og tilskudsmedicin udgør langt de største. Det var således forudsat i Økonomiaftalen, at udgifterne til tilskudsmedicin ville falde i 2015 men disse forventninger ser altså ikke ud til at blive realiseret. Udgifterne til sygehusmedicin tyder ligeledes på at stige markant mere end forudsat i Økonomiaftalen og desuden mere end forudsat i de afsatte budgetter i Regionen i 2015. Væksten forventes i 2015 dog at kunne holdes indenfor de samlede budgetter, gennem afskærmning af diverse budgetmidler hvoraf en del dog er èngangsbeløb i 2015. Disse midler vil således ikke være til rådighed i 2016. Side 1 af 23

For såvel det regionale udviklingsområde som Specialsektoren forventes de budgetterede forudsætninger overholdt. Der kan konstateres øgede indtægter ved flere af Specialsektorens tilbud som følge af meraktivitet. På anlægsområdet kan der forventes mindreforbrug (primært forskydninger mellem årene) svarende til ca. 59 mio. kr. for Sundhedsområdet og ca. 40 mio. kr. for Specialsektoren. Side 2 af 23

2. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Sammenfatning... 1 2. Indholdsfortegnelse... 3 3. Sundhedsområdet... 4 3.1 Sygehuse... 8 3.2 Tværgående drift... 11 3.3 Samhandel og privat... 11 3.4 Fællesudgifter på Sundhedsområdet... 12 3.5 Primær Sundhed... 13 3.6 Medicinudgifterne... 14 3.7 Perspektiver på Budget 2016 som følge af Økonomirapport 0... 15 4. Specialsektoren... 17 5. Regional udvikling... 19 6. Anlæg... 20 6.1 Sundhedsområdet... 20 6.2 Specialsektoren... 21 Bilag: Indberetning af regnskabsresultat 2014 til Økonomi- og Indenrigsministeriet... 22 Side 3 af 23

3. Sundhedsområdet Sundhedsområdet i Region Nordjylland udarbejder hvert år en økonomirapport i umiddelbar forlængelse af regnskabsafslutningen for det foregående år. Økonomirapporten omfatter kun driftsudgifterne og har til formål at sikre rettidig omhu og afdække væsentlige risici i forhold til eventuelle udfordringer i indeværende års budget. På trods af, at der i skrivende stund endnu udestår de sidste tilpasninger inden det endelige regnskab foreligger, anvendes de senest tilgængelige oplysninger fra regnskabsafslutningen til at foretage en vurdering af forventningerne til økonomien i indeværende år, samt en vurdering af den samlede budgetmæssige balance på driftsbudgettet. Til Økonomirapport 0 er de selvstændige institutioner og budgetansvarlige enheder på Sundhedsområdet blevet anmodet om at afgive en vurdering af deres forventninger til den økonomiske udvikling i 2015. Desuden har Administrationen særskilt gennemgået større, økonomiske poster på Sundhedsområdet (Fælles), som bogføres centralt. Endelig indgår en umiddelbar vurdering af de budgetpuljer, der henstår fra såvel indeværende som tidligere års budgetforlig. Som en direkte konsekvens af udviklingen i medicinudgifterne i 2014 set i sammenhæng med de forudsætninger, der forelå ved indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, er der i økonomirapport 0/2015 indarbejdet et særskilt afsnit herom. Udgifter til medicin vil dels presse sygehusene (i særdeleshed Aalborg Universitetshospital) og Primær Sundhed (Tilskudsmedicinen). I den opstillede tabel over forventningerne til økonomien i 2015 er tallene for medicinområderne derfor udskilt, således at øvrige afvigelser tydeligt kan fremgå af oversigterne. Forud for vurderingen af forventningerne til budget 2015 er driftsresultatet for regnskab 2014 kortfattet opgjort. Regnskab 2014 og afsættet for vurdering af økonomien i 2015 I tabellen nedenfor er indsat regnskabsresultatet for 2014 på sundhedsområdet (drift), både før og efter indregning af takststyringen vedr. 2014. Tabellen viser, at drift på sundhedsområdet samlet set har et mindreforbug på 6,5 mio. kr. i 2014. Dette dækker over, at driftsenhederne samlet udviser merforbrug på ca. 60 mio. kr., mens især mindreudgifter i Primær Sundhed kompenserer herfor. Mindreudgifterne i Primær Sundhed kan især henføres til almenlæger (41,2 mio. kr.), speciallæger (5,8 mio. kr.) samt rejsesygeforsikring, fodterapeuter og psykologhjælp (19,8 mio. kr.). Side 4 af 23

Tabel 1: Regnskab 2014 - Sundhed, drift Resultatområder Resultat ekskl. takststyring Takststyring 2014 Regnskab mio.kr. Driftsenheder: -51,1-8,7-59,7 Aalborg Universitetshospital -38,3-1,3-39,6 Sygehus Vendsyssel -2,0-0,2-2,2 Sygehus Thy-Mors -10,3-0,05-10,3 Sygehus Himmerland -3,1-7,1-10,2 Psykiatrien 2,6 0 2,6 Tværgående drift 10,3 Samhandel og Privatområdet -39,5 Fællesudgifter og Puljer 17,6 Primær Sundhed 57,7 Andel af fællesområdet 20,1 Total (drift på sundhed) 6,5 ( + = mindreforbrug / - = merforbrug). Tabellen illustrerer dermed også én af de kritiske udfordringer for sundhedsområdet i 2015, idet der ikke i samme grad kan forudsættes mindreudgifter på Primær Sundhed i 2015. I det følgende afsnit vil der blive redegjort for, hvorledes forventningerne til resultatområdernes regnskabsresultater 2015 ligger set i relation til de budgetændringer, der har fundet sted i forbindelse med budgetlægningen for 2015. Forventninger til Regnskab 2015 på sundhedsområdet - opsummering Den samlede vurdering af regnskab 2015 for sundhedsområdet indikerer et merforbrug på ca. 70 mio.kr. Samlet dækker det over en række vurderede afvigelser, hvoraf merudgifterne til hhv. sygehusmedicin og tilskudsmedicin udgør de største. Opsummerende om resultatet kan det konkluderes, at Sundhedsområdet totalt set balancerer, når der ses bort fra afvigelsen til tilskudsmedicin. Afvigelsen er knyttet til dén præmis fra Økonomiaftalen, der indebar forventninger om faldende udgifter til tilskudsmedicin. Udgifterne til sygehusmedicin tyder ligeledes på at stige markant mere end forudsat i økonomiaftalen og desuden mere end forudsat i de afsatte budgetter i regionen i 2015. Væksten forventes dog i 2015 at kunne holdes indenfor de samlede budgetter, gennem afskærmning af diverse budgetmidler hvoraf en del dog er èngangsbeløb i 2015. Side 5 af 23

Tabel 2: Forventet regnskabsafvigelse 2015 Sundhed, drift Resultatområder Regnskab 2014 mio.kr. Driftsenheder (ekskl. sygehusmedicin) -12,5 Aalborg Universitetshospital 0,0 Sygehus Vendsyssel -6,0 Sygehus Thy-Mors -6,5 Psykiatrien 0,0 Tværgående drift -10,0 Samhandel og Privatområdet 0,0 Fællesudgifter og Puljer 72,9 Primær Sundhed (ekskl. medicin) 5,0 Tilskudsmedicin -65,6 Sygehusmedicin -65,0 Andel af fællesområdet 5,0 Total (drift på sundhed) -70,2 ( + = mindreforbrug / - = merforbrug). I de følgende afsnit gennemgås kortfattet de vurderinger af økonomien, der ligger til grund for økonomirapportens total. Afvigelserne på medicinområdet er gennemgået i et særskilt afsnit. Vurderingerne bygger på en række kritiske forudsætninger, der kort er opsummeret i opstillingen nedenfor. Overførsler fra regnskab 2013: I forbindelse med regnskab 2013 fik Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors pålagt at tilbagebetale merforbrug på totalt set ca. 15 mio.kr. Disse beløb kunne afdrages over to år (budget 2014 og 2015). Alle valgte at udskyde afdrag til 2015. Det er derfor forudsat i økonomirapporterne for de tre enheder, at deres 2015-budgetter er nedjusteret med de relevante beløb. De 15 mio.kr. omplaceres til Fællesudgifter på Sundhedsområdet, hvor de er indsat på særskilt konto og henstår som mindreforbrug. Overførsler fra regnskab 2014: I forbindelse med regnskab 2014 er det indstillet, at tilbagebetaling af merforbrug i lighed med praksis for regnskab 2013 kan tilbagebetales over to år. Det er forudsat, at der ikke finder tilbagebetaling af overførte merforbrug 2014 sted i 2015. Samtidig er der overført ca. 6,5 mio. kr. i mindreforbrug fra 2014 til 2015. Dette finansieres af en overførselspulje på 25 mio. kr. afsat i Budget 2015. Når de 6,5 mio. kr. er finansieret af puljen tilbagestår der ca. 18,5 mio. kr. i puljen, som i økonomirapporten er indregnet i Fællesudgifter på sundhedsområdet og henstår som mindreforbrug. Indregning af konsolidering vedr. regnskab 2014: I forbindelse med afslutningen af regnskab 2014 blev der disponeret ialt ca. 20 mio. kr. til hhv. forskydning (fremrykning) af leasingafdrag og fremrykning af IT-anskaffelser fra 2015 til 2014. Dispositionerne blev foretaget for at udnytte udgiftsloftet for 2014, og dermed samtidig frigøre budgetter indenfor udgiftsloftet for 2015 på en hensigtsmæssig måde. De 20 mio. kr. er dermed frigjort i 2015-budgettet og Side 6 af 23

tilbageføres fra de relevante konti og indsættes på Fællesudgifter på Sundhedsområdet, hvor de indregnes som mindreforbrug. Mindreudgifter på fællesområdet og puljer: På fællesområdet er der indregnet en buffer på ca. 12 mio. kr. vedrørende diverse budgetbeløb, der forudsættes ikke at blive anvendt i 2015. Midlerne er ikke særskilt specificeret, men er forudsat at ville bestå af forligsmidler og/eller driftsmidler, hvor de forudsatte aktiviteter ikke når 100 % igangsættelse eller anvendelse i løbet af året. Bufferens størrelse anslået. Effekt af sygehusplan 2014: Det er i vurderingen forudsat, at initiativerne som følge af en kommende sygehusplan vil kunne kapitalisere udgiftsreduktioner i 2015 på 10 mio. kr. som forudsat i det oprindelige budgetmateriale. Omplacering af budgetter til samhandelsområdet: Beslutningen om at gøre sygehusene budgetansvarlige på samhandelsområdet medfører, at alle budgetmidler til betaling for behandling af borgere i andre regioner/på privatsygehuse, vil være omplaceret til sygehusene i løbet af 2015. Omplaceringen betyder, at størstedelen af den usikkerhed der traditionelt er forbundet med at vurdere udgifterne til behandlinger i andre regioner nu er spredt ud på de tre somatiske sygehuse samt Psykiatrien. På de overordnede tal er det vurderet, at regnskabet for 2014 ligger ca. 15 mio.kr. over de samlede budgetter, når der er indregnet korrektioner for tidligere år. Der er ikke indregnet merudgifter på området i 2015. Medicinudgifter: Udgifterne til sygehusmedicin er i økonomirapporten taget ud af syghusenes regnskaber, og vurderes samlet fsva. den totale, regionale vækst i udgifterne 2015. Budgetafvigelsen på sygehusmedicin i 2015 er dermed opgjort særskilt og som ét samlet beløb. Tilskudsmedicin (afholdes under Primær Sundhed) er ligeledes opgjort i særskilt afsnit om medicinudgifterne. Vurdering af mindreforbrug på Primær Sundhed: Afdelingen for Primær Sundhed har gennemgået forventninger til forbruget i 2015 og vurderer ikke på alle områder, at der er afsat midler til at rumme den opdrift, der er aftalt i de respektive økonomiprotokollater. Der er imidlertid på almenlæge-området og speciallægeområdet tale om afsæt i niveauer for økonomiprotokollatet, der ligger over de realiserede regnskabsniveauer for 2014. I afdelingens indmelding til økonomirapporten er det forudsat, at områderne indhenter den del af økonomiprotokollaterne, der ikke blev udnyttet i regnskabet for 2014. Det kan politisk vurderes, om der skal løbes en kalkuleret risiko med en mere afdæmpet vækstudvikling i Primær Sundhed med afsæt i en vækst i forhold til det realiserede regnskab for 2014. I opstillingen har administrationen indregnet et samlet mindreforbrug på 5 mio.kr. på Primær Sundhed eksklusive medicin. Dette dækker over en nedskrivning af de indmeldte resultater jf. økonomiprotokollaterne med ca. 20 mio.kr. Andel af Fællesområdet: I Regnskab 2014 var der et større mindreforbrug på Fællesområdet (administration mv.) blandt andet som følge af mindreudgifter til barselsfond og på forsikringsområdet. Det er ikke forventningen, at der vil blive mindreforbrug i samme størrelsesorden i 2015. Mindreforbruget er anslået til ca. 5 mio. kr. i 2015. Side 7 af 23

Det skal understreges, at der er tale om forholdsvis rå vurderinger af økonomien i 2015. I det følgende gennemgås for de enkelte resultatområder, hvorledes økonomien er vurderet for 2015 samt de kritiske forudsætninger, der måtte være lagt til grund for vurderingen. 3.1 Sygehuse Fra Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien i Region Nordjylland er der indmeldt forventning om budgetbalance i 2015. Sygehus Thy-Mors har indmeldt en forventet budgetoverskridelse på ca. 6,5 mio.kr., mens Sygehus Vendsyssel har indmeldt forventet overskridelse på ca. 6 mio.kr. Fælles for indmeldingerne er, at der arbejdes med implementering af reduktioner og omstillinger i budgettet for 2015, samt en række usikkerhedsmomenter i forhold til blandt andet overtagelse af budgetansvaret for køb af behandlinger i andre regioner og hos private sygehuse. Vurderingerne på de enkelte enheder er kortfattet gengivet nedenfor. Aalborg Universitetshospital I 2014 arbejdede Aalborg Universitetshospital med en intern omstillingsplan på ca. 60 mio. kr. De fulde effekter af denne plan forventes først indfriet i løbet af 2015, da alle tiltag ikke har haft helårseffekt. Sideløbende med dette arbejder Aalborg Universitetshospital også på implementeringen af en ny budgetplan for 2015. I alt arbejdes der med en samlet budgetplan for 2015 på ca. 140 mio. kr. hvori afdrag på merforbruget i 2013 er indarbejdet. Aalborg Universitetshospital har en forventning og håb om, at tilbagebetaling af merforbruget fra 2014 (ca. 20 mio. kr.) kan udskydes til 2016 i lighed med merforbruget fra 2013. I lighed med 2014 vil budgetbalancen i særlig grad blive udfordret af kraftigt stigende udgifter til lægemidler. Fra 2013 til 2014 er udgifterne således steget med over 72 mio.kr., hvoraf en del af stigningen kan henføres til nye KRIS-anbefalinger. Alene i 4. kvartal af 2014 lå medicinudgifterne ifølge regionens opgørelser mere end 18 mio. kr. over budgetniveau i forhold til 3.kvt. Stigningen svarer i øvrigt til den stigning, der generelt ses i resten af landet. Stigningstakten fra 4. kvartal ser ud til at fortsætte ind i 2015, og det er hospitalsledelsens vurdering, at hospitalet bliver sat under hårdt pres, hvis der ikke findes yderligere regionale midler til at imødegå denne stigning. I Region Nordjyllands budget for 2015 er der afsat ca. 55 mio. kr. til stigende medicinudgifter på Aalborg Universitetshospital. På nuværende tidspunkt ser ud til, at stigningen i forbruget fra 2014 til 2015 bliver på mellem 50-65 mio.kr. Et andet opmærksomhedspunkt i 2015 bliver den mellemregionale samhandel. Erfaringerne med overtagelse af samhandelsbudgettet i 2014 er, at hospitalet generelt har bidraget til sparede udgifter for regionen på området, men ud fra det tildelte budget, er der formentlig en finansieringsmæssig manko på ca. 15 mio.kr. i forhold til det endelige udgiftsniveau i Regnskab 2014. Og det må konstateres, at der er en vis risiko for, udgifterne i 2015 også vil overstige det tildelte budget. Udfordringen er kort sagt, at der kan være lang gennemslagskraft fra, at indsatser sættes i værk, til at udgifterne falder. Ofte er det således nødvendigt at nedbringe ventelisterne, før patienterne vælger behandling i Nordjylland, og nedbringelsen af ventelisterne kræver investeringer, der ikke nødvendigvis når at betale sig hjem i 2015. Side 8 af 23

Aalborg Universitetshospital har fortsat stort fokus på at opfylde de aktivitets- og DRG-mæssige krav, der er stillet i forbindelse med DRG-kontrakten. Alle klinikker vil arbejde intensivt på at indfri produktivitetskravet, og hospitalsledelsens forventning er, at der i lighed med de forrige år vil være aktivitets- og DRG-mæssig balance på hospitalsniveau i 2015. Hospitalet har i dog de senere år oplevet, at det bliver stadigt vanskeligere at opfylde de aktivitets- og DRG-mæssige krav i DRGkontrakten. Udviklingen går i retning af, at en stadigt større andel af patienterne kan behandles i ambulant regi, ligesom en større andel patienter inden for visse områder tilbydes konservativ behandling. En anden central opgave i 2015 er at overholde kravene vedr. udredningsretten. Målopfyldelsen har været stigende gennem 2014, men generelt set utilfredsstillende. Hospitalsledelsen arbejder derfor meget målrettet på at sikre patienterne hurtig udredning inden for 30 dage i tråd med intentionerne bag udredningsretten. Der er igangsat en række initiativer inden for området, som forventeligt vil medføre, at hospitalet i 2015 vil opfylde måltallene. Sygehus Vendsyssel Sygehus Vendsyssel er til budget 2015 pålagt reduktionersvarende til ca. 15,5 mio. kr., under overskrifterne: - Forbedrede indkøbsaftaler - Reduktion i sygefravær - Reduktion i spild og overproduktion - Arbejdstilrettelæggelse og omlægning fra stationær til ambulant behandling - Lokalisering og sporing - Patienttransport Hertil kommer områder, som for Sygehus Vendsyssel har været vigtige at opprioritere, og således har sygehuset stået overfor en samlet reduktion af omsætning på ca. 18 mio. kr. Gennem dialogmøder med klinikker og afdelinger er ovenstående overskrifter blevet italesat, og der er således også en bred enighed om at reduktioner primært søges indfriet gennem fortsat omlægning fra stationær til ambulant og fra akut til elektiv (subakut), indenfor såvel det medicinske som de kirurgiske områder. Herudover vil der være stor fokus på udviklingen i sygefravær, og denne følges tæt i både Udvidet Sygehusledelse og i HR- og Kompetencerådet. Et særligt udfordret område de sidste par år for Sygehus Vendsyssel har været laboratorieområdet (forbrug af testmaterialer). Dette område gennemgås netop nu med henblik på at afdække udfordringerne. Under overskriften reduktion af spild forventes det at etablering af en logistikfunktion og fortsat implementering af den kliniske it-arbejdsplads (papirløst sygehus) vil kunne bidrage med økonomiske rationaliseringer. Regnskab 2014 viser et merforbrug på ca. 2,2 mio. kr., og for at sikre en strukturel balance på Sygehus Vendsyssel i 2015 har sygehusledelsen besluttet at permanentgøre størstedelen af den ekstraordinære besparelse fra 2014. Forbruget følges tæt de første måneder med henblik på at vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere tiltag, og der er således også enkelte klinikker som er under Side 9 af 23

ekstra økonomisk overvågning. Indtil videre vil sygehusledelsen endvidere være tilbageholden med anskaffelser og iværksættelse af anlægsprojekter. I vurderingen af den økonomiske situation for 2015 er der ikke taget højde for en overførsel af merforbrug. Tilbagebetaling af merforbrug vedr. 2013 (budgetreduktion på 6 mio.kr.) vil derfor skulle indregnes som et merforbrug. Sygehusledelsen vurderer samtidig at flere af de iværksatte tiltag i 2014 vil have en positiv effekt på forbrugsmønstret i de første måneder i 2015. Herudover venter Sygehus Vendsyssel spændt på den kommende sygehusplan og konsekvenserne af denne. De økonomiske vilkår er i sygehuset skærpet betydeligt, og sygehusledelsen balancerer mellem kravet om budgetoverholdelse og hensynet til personalet herunder ikke mindst Arbejdstilsynets pålæg om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. På aktivitetssiden vurderes måltallet vanskeligt at indfri, idet der som tidligere nævnt planlægges med omlægninger fra stationær til ambulant behandling på såvel det medicinske som de kirurgiske områder. Fortsatte kontraktrevisioner i forhold til det nye behandlings-setup vil derfor være påkrævet. Herudover vil sygehuset fortsat holde fokus på andre områder såsom overholdelse af servicemål, udredningsret samt afstemning af medicinkort. Sygehus Thy-Mors Regnskab 2014 for Sygehus Thy-Mors udviste et merforbrug på 10,3 mio. kr. Dette merforbrug skal ses i sammenhæng med de store interne besparelser, der har været iværksat i løbet af 2014 indenfor en lang række strukturelle og organisatoriske justeringer og ændringer. Hertil kommer, at Sygehus Thy-Mors i 2015 har fået yderligere regionale reduktionskrav svarende til ca. 6,6 mio. kr. Endelig skal merforbruget fra regnskab 2013 på 4,95 mio. kr. indregnes i regnskab 2015 som konsekvens af, at der ikke er afdraget herpå i regnskab 2014. I forhold til merforbruget fra regnskab 2014 på 10,3 mio. kr. ønsker Sygehusledelsen, såfremt det politisk besluttes at der skal ske tilbagebetaling heraf, at afdrage beløbet over flere år startende fra tidligst budget 2016. Sygehusledelsen finder det væsentligt, at der søges sikret et realistisk niveau for den strukturelle balance og et krav om yderligere tilbagebetalinger i 2015 anses som en risiko for at nedbryde væsentlige strukturer, der er bærende i den fremtidige drift af sygehuset. Udfordringen for Sygehus Thy-Mors i 2015 er således fortsat en tilpasning af driften på omkring 6,5 mio. kr. Sygehusledelsen har på den baggrund fortsat fokus på besparelses- og omstillingsprocesser i alle klinikker og servicefunktioner med henblik på at minimere driftsudgifterne i indeværende budgetår. Samtidig søges fremtidige omstillingsmuligheder identificeret med henblik på at kunne sikre strukturel balance fra 2016. Arbejdet er forankret i virksomhedsledelsen og behandles løbende i sygehusets MED-organisation. Der er tale om indsatser af organisatorisk, strukturel og servicemæssig karakter og der ses på reduktioner og tilpasninger indenfor blandt andet lægestabsstruktur med tilhørende døgndækning og vikarer, arbejdsprocesser og arbejdstilrettelæggelse, udnyttelse af ressourcer indenfor kliniske og ikke kliniske funktioner, kapacitetsudnyttelse samt patienternes oplevede serviceniveau. Budgetreduktionerne ses i tæt sammenhæng med sygehusets patientsikkerhedsindsats samt at sikre de bedst mulige patientforløb og undersøgelses- og behandlingsmæssige rammer. I dette Side 10 af 23

arbejde er hovedsporene fra budgetaftalen 2015 indtænkt med henblik på at opnå synergieffekt mellem budgetforudsætningerne og de interne besparelses- og omstillingsprocesser. Sygehusledelsen understreger, at det er lykkedes at knække kurven og hermed reducere merforbruget i 2015 i forhold til 2014 qua de indsatser, der har været iværksat i det forløbne år. I 2015 kan det ikke udelukkes, at der fortsat sker en række personalemæssige tilpasninger indenfor alle kliniske og ikke kliniske funktioner. Herudover forudsætter sygehusledelsen, at driftsansvaret for sygehusmatriklen i Nykøbing bortfalder i løbet af 2015. Psykiatrien Psykiatrien forventer, at der vil være balance mellem forbrug og budget i 2015. Vurderingen af resultatet er under forudsætning af, at de forventede budgetomplaceringer, jf. bilag 1 realiseres. I de forventede budgetomplaceringer er indeholdt en engangsbevilling på i alt ca. 2,6 mio. kr. Regnskabsresultatet for 2014 for Psykiatrien er et mindreforbrug på ca. 2,6 mio. kr. Forudsætningerne for automatisk overførsel fra 2014 til 2015 af mindreforbrug op til 0,5 % af budgettet er opfyldt. Budgetreduktionen udgør for Psykiatriens vedkommende 9,9 mio. kr., og den realiseres gennem en forbedring af produktiviteten i den ambulante psykiatri, så der med færre medarbejdere kan tilbydes samme kapacitet. Flere elementer skal bidrage til en bedre kapacitetsudnyttelse, f.eks. fokus på om Psykiatrien har de rette patienter, arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse, logistik, mødestruktur/kultur, samarbejdsformer, behandlingsprincipper (fx udebesøg/hjemmebesøg, brug af gruppebehandling og en eller flere behandlere), patientforløb, snitflader til sengeafsnit og andre sektorer (praksissektor og kommunerne). Psykiatrien har i budget 2015 fået tildelt budgetmidler til udvidelse af behandlingskapaciteten for bl.a. at kunne leve op til udrednings- og behandlingsretten, budgetreduktionen kan derfor realiseres uden at skulle afskedige medarbejdere. De berørte medarbejdere er omplaceret til de nye stillinger. 3.2 Tværgående drift Under resultatområdet hører en række større driftsområder, der vedrører hele regionen. Det drejer sig bla. om Sygehusapoteket, Hospice, Sundhed og Sammenhæng, samt Præhospital Beredskabsenhed. Hertil kommer større udgiftsområder som Det Præhospitale Område, Patienter i eget hjem, Sundheds-IT og sundhedsydelser i Specialsektoren. Den samlede vurdering på resultatområdet er et merforbrug på ca. 10 mio. kr., der primært stammer fra øgede udgifter til patienter i eget hjem. Heraf udgør en forventet vækst i udgifter til respiratorpatienter en merudgift på ca. 3 mio. kr. i forhold til budgettet, mens merudgifter til høreapparatsbehandling udgør ca. 5 mio. kr. Endelig er der indregnet forventning om øgede udgifter til hjemmebehandling på yderligere knap 2 mio. kr. i 2015. 3.3 Samhandel og privat Den økonomiske vurdering til økonomirapport 0 for området er, at de centrale konti forventes at balancere. Dette skal dog ses i tæt sammenhæng med den usikkerhed, der er knyttet til udgiftsudviklingen på de enkelte sygehuse. Der pågår i skrivende stund arbejde med udlægning af budgetansvar til sygehuse (både somatik og psykiatri) for regionale udgifter til behandling i andre regioner samt på privatsygehuse. Side 11 af 23

Omplaceringen af budgetterne medfører, at sygehusene overtager budgettet og tilhørende udgifter (afregning af patienter), der behandles udenfor Region Nordjylland. Fordelingen af budgetterne foretages med afsæt i, hvor patienterne kommer fra (tilpassede optageområder), samt hvilke sygehuse i Region Nordjylland, der dækker de pågældende specialer. Tilbage på de centrale konti på samhandel forventes at stå en række budgetter vedrørende hhv. behandling på aftale-sygehuse ( 79-sygehuse som f.eks. Dianalund, hvor regionerne fast aftaler et forventet køb af behandlinger), behandlinger i udlandet og diagnostiske analyser. Hertil kommer, at en række mindre udgiftsområder ligeledes er placeret centralt, idet det ikke er muligt at opsplitte afregningen/henføre afregningen til specifikke patienter uden væsentlige administrative omkostninger. Dette gælder f.eks. fortsat vedr. en række afregninger for befordring, hvor der afregnes som samlet beløb og det ikke lader sig gøre at opsplitte afregningen på underliggende enheder. For 2015 er der afsat en særlig pulje på 25 mio.kr. på området, der skal imødegå eventuelle reguleringer vedr. den mellemregionale afregning for 2014. Det forventes på baggrund af de seneste aktivitetsdata, at der vil blive tale om en vis afregning grundet efterregistreringer af nordjyder behandlet i de andre regioner. Efter 2015 vil midlerne blive omplaceret til de respektive sygehuse i henhold til den gennemførte afregning. Derudover er det forudsat, at udgifter til de resterende udgiftsområder vil kunne håndteres indenfor budgettet. I 2015 forventes sygehusene at overtages et budget, der er 15,0 mio. kr. mindre end de forventede udgifter i en alt andet lige situation. Det er dog forventningen, at sygehusene gennemfører ændringer i forbindelse med overtagelsen af budgetansvaret således, at området ikke medfører udgifter ud over budgettet. 3.4 Fællesudgifter på Sundhedsområdet På diverse fælleskonti afholdes regionale udgifter til en række regionsdækkende funktioner. Dette tæller blandt andet udbetalinger af tjenestemandspensioner, apparaturanskaffelser (leasingfinansieret apparaturhandleplan), patienterstatninger og forsikringer, uddannelsespuljer vedr. lægeuddannelse (dimensionering og AP-læger), øvrige uddannelsespuljer, nationale sundhedsudgifter vedr. databaser og digitalisering etc. Derudover er der på området ligeledes afsat de budgetpuljer, som i løbet af året udmøntes til de relevante konti og budgetenheder, når der er taget stilling til deres anvendelse. Den samlede vurdering ved økonomirapport 0 er et mindreforbrug i 2015 på ca. 73 mio. kr. Mindreudgifterne skal ses på baggrund af forventning om balance på væsentlige driftskonti. Der er dog fortsat nogen usikkerhed forbundet med vurderingerne af udgifter til tjenestemandspensioner og patienterstatninger, der vil være præget af udsving fra år til år. Dertil kommer, at omlægning af bonus-/præmieordningen vedr. SOSU-uddannelsen vil medføre risiko for et indtægtsfald for regionen i 2015, som i rapporteringen er indregnet med en merudgift på 2 mio. kr. Udgifterne til honorering af AP-læger i praktikforløb hos privatpraktiserende læger (Praksisreservelæger) er ligeledes behæftet med stor usikkerhed, knyttet til det samlede optag på uddannelsen. Side 12 af 23

Det er rapporteringen forudsat, at der optages 30 ud af 45 forløb, hvorved den samlede økonomi forventes at balance. Der er pt. kun optaget 15 ud af 45 forløb. De væsentligste mindreforbrug på området er knyttet til sygehusenes tilbagebetaling af merforbrug vedr. 2013 (15 mio. kr.), konsolidering/fremrykning af udgifter vedr. 2015 (20 mio. kr.), samt puljerest i overførselspuljen (19 mio. kr.). I alt et mindreforbrug på knap 55 mio. kr. såfremt disse midler reserveres i resten af 2015. Endelig er det anslået, at der ved regnskabsafslutningen vil henstå ca. 12 mio. kr. i uforbrugte puljer. Disse midler vil blive udgjort af afsatte budgetpuljer, der ikke kan udmøntes eller ikke kan nå at få fuld virkning i 2015. Beløbet er anslået ud af de ca. 45 mio. kr. der henstår i endnu ikke udmøntede budgetpuljer og DUT-puljer. Endelig er der indregnet en buffer på 5 mio.kr. vedr. diverse budgetbeløb på de administrative fællesudgifter. 3.5 Primær Sundhed Regnskabsresultatet for Primær Sundhed i 2014 udviste et mindreforbrug på ca. 58 mio. kr., som særligt kan henføres til almenlæger (41,3 mio. kr.), speciallæger (5,8 mio. kr.) samt rejsesygeforsikring, fodterapeuter og psykologhjælp (19,8 mio. kr.). Budget 2015 bærer præg af, at der er kommet nye overenskomster på alle områder med undtagelse af psykologområdet. Budgettet er fastlagt med udgangspunkt i økonomiaftalen med efterfølgende regulering for regionsspecifikke forventninger til udviklingen. Almenlægerne endte i 2014 med et mindreforbrug på 41,3 mio. kr. I budget 2015 er der taget højde for nye udgifter, som ikke gjorde sig gældende i 2014. Det omfatter bl.a. to nyoprettede stillinger, nye aftaler om lægevagten, sundhedshuse og fælles medicinkort. I vurderingen af forventningen til resultatet i 2015 har Administrationen valgt at tage udgangspunkt i korrigerede regnskabsresultater for 2013 og 2014, og forventningen i Økonomirapport 0 er et mindreforbrug i 2015 på 11,4 mio. kr. Speciallægeområdet endte i 2014 med et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. I budget 2015 er der indregnet forventninger på baggrund af modernisering, aktivitetsvækst og oprettelse af fem nye ydernumre tre øjenlæger, en reumatolog og en neurolog. I forventningen til regnskabsresultatet for 2015 vurderer administrationen, på baggrund af udviklingen i 2013 og 2014, at der vil blive tale om et merforbrug på ca. 8 mio. kr. Den primære budgetmæssige udfordring for Primær Sundhed er udviklingen i udgifter til tilskudsmedicin, hvor der forventes merudgifter i størrelsesordenen 66 mio. kr. Udviklingen i medicinudgifter er nærmere beskrevet nedenfor.. Samlet set forventes et merforbrug i Primær Sundhed på ca. 61 mio. kr. i 2015. Merforbruget kan næsten udelukkende tilskrives de forventede merudgifter til tilskudsmedicin. Side 13 af 23

3.6 Medicinudgifterne Udgifter til medicin på sundhedsområdet afholdes på to måder. Enten indgår udgiften i sygehusenes regnskaber, idet medicinen medgår til sygehusbehandlingen (stationær eller ambulant) eller også som en udgift under Primær Sundhed, idet medicinen afhentes på et apotek og regionen yder tilskud hertil (tilskudsmedicin). Denne skelnen er vigtig, idet der er forskel på såvel den måde udgifterne udvikler sig på såvel som i den underliggende økonomiske aftale-model, der ligger til grund for budgettering af udgifterne. I Økonomiaftalen vedr. 2015 var det forudsat at regionerne ville opleve stigende udgifter til sygehusmedicin på knap 500 mio. kr. Iflg. den almindelige fordelingsnøgle svarer det til, at Region Nordjyllands andel heraf er godt 10 % - svarende til en forventet vækst på ca. 50 mio.kr. Regionerne blev ikke tilført finansiering på rammen til denne opdrift. I stedet blev det indregnet som en præmis for den indgåede økonomiaftale, at regionernes udgifter til tilskudsmedicin ville falde. Dermed kunne budgettet hertil nedskrives og midlerne omplaceres til afdækning af medicinudgifter på sygehusene. Derved blev forudsat et uændret niveau for det samlede regionale bloktilskud. I forbindelse med budgetlægningen for 2015 valgte Region Nordjylland at tilføre yderligere 70 mio.kr. til forventet vækst i udgifterne til sygehusmedicin. Dette byggede på forudsætningen fra økonomiaftalen om stigende udgifter, men samtidig en konstatering af, at udgifterne til sygehusmedicin i 2014 forventedes at nå et niveau, der lå højere end det budgetterede niveau for 2014. Regnskabet for sygehusmedicin viser imidlertid for 2014, at der har været tale om en afvigelse fra budgettet på ca. 84 mio.kr. Med tilførslen af 70 mio.kr. er der således ikke balance på det afsatte budget for 2015 allerede inden der er indregnet vækst for året. Vurderingen af udviklingeni udgifter til sygehusmedicin 2015 er udarbejdet i samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdelingen ved Aalborg Universitetshospital, og baserer sig på en lang række vurderinger af forventninger til det kommende år mv. Konkret udformes vurderingen på en systematisk indsamling og validering af data om: Informationer fra relevante klinikker og specialer mht. udvikling i forbrug af udvalgte lægemidler Nettoudgift ved ibrugtagning af lægemidler, der er godkendt af KRIS samt forventet antal nye patienter til godkendte lægemidler. Betydende patentudløb. Betydende rabatter opnået via AMGROS Betydende ændringer i rekommandationer og priser fra RADS Månedsvis udvikling i brugen af de dyreste lægemidler Kvartalsvis udvikling i brugen af alle lægemidler, således at der også korrigeres for fald i udgifter til visse præparater Ibrugtagning af nye, dyre lægemidler Side 14 af 23

Samlet set forventes væksten i 2015 at udgøre 50 65 mio.kr. Totalt set kan udgifterne på sygehusmedicin dermed ligge 65 80 mio.kr. over budgettet for 2015, når efterslæbet vedr. regnskab 2014 tillægges væksten i 2015. Der er i Økonomirapport 0 indregnet et beløb svarende til 65 mio.kr. vedr. sygehusmedicin. På området for tilskudsmedicin i Primær Sundhed, valgte Region Nordjylland i forbindelse med budgetlægningen for 2015 ligeledes at følge anbefalingerne fra økonomiaftalen, og forudsætte et faldende udgiftsniveau, der indenfor en uændret ramme ville muliggøre omprioritering af budgetmidler fra tilskudsmedicin til sygehusmedicin. Budgettet til tilskudsmedicin blev dermed nedskrevet fra 610 mio.kr. i Budget 2014 til 556 mio.kr. i Budget 2015. Dermed er budgetniveauet lagt ud fra de regionalt fordelte balancetabeller, der blev udarbejdet i forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen. Regnskabet for tilskudsmedicin udgjorde i 2014 ca. 621 mio.kr. Klinisk Farmakologisk Afdeling og Primær Sundhed har i lighed med opfølgningen på sygehusmedicinområdet, gennemgået konkrete forventninger til patentudløb, udbud og priser etc. og når frem til forventning om et regnskabsresultat for tilskudsmedicin i 2015, der overstiger budgettet med godt 65 mio.kr. Den samlede vurdering af udgifter til medicin i Region Nordjylland er dermed merudgifter i forhold til budgettet svarende til godt 130 mio.kr. fordelt ligeligt mellem øgede udgifter til hhv. sygehusmedicin og tilskudsmedicin. 3.7 Perspektiver på Budget 2016 som følge af Økonomirapport 0 Den samlede vurdering af økonomien i 2015 har væsentlige implikationer for præmisserne for den kommende regionale budgetlægning for 2016. Der afventes fortsat politisk afklaring om, hvorvidt regionernes øgede udgifter til tilskudsmedicin på en eller anden måde kompenseres og herunder om denne kompensation vil blive i form af en permanent budget tilpasning. Såfremt der ikke er tale om en permanent ordning, vil regionen alt andet lige mangle 65 mio.kr. til tilskudsmedicin ved indgangen til 2016. Hertil kommer eventuel vækst i udgifterne i løbet af 2016. Forudsættes de øvrige præmisser i Økonomirapport 0/2015 at holde, betyder det ligeledes, at udgifterne til sygehusmedicin også vil være steget med ca. 65 mio.kr. i løbet af året. Dermed skal der ved indgangen til 2016 tilvejebringes permanent finansiering af dette udgiftsniveau. Finansieringen af sygehusmedicin i 2015 er, som gennemgået i denne økonomirapport, sammensat af en række puljer, hvoraf flere har éngangskarakter. Denne finansiering er dermed ikke tilgængelig i 2016. Det drejer sig om overførselspuljen (15 mio. kr. vedr. 2013), som ikke kan indhentes i 2015. Der kan dog blive tale om tilbagebetalinger vedr. merforbrug i regnskab 2014, som i budgettet for 2016 ligeledes vil kunne indgå som en engangsfinansiering. Side 15 af 23

Konsolideringspuljen (20 mio. kr.) som i 2014 blev anvendt vedr. fremrykning af investeringer vil ikke være til rådighed. Rest af overførselspulje (19 mio. kr.) kan ikke permanent anvendes som driftsudgifter til medicin. Puljerester i øvrigt (12 mio.kr.) kan ikke forudsættes som en permanent finansieringskilde. Dermed kan der forlods til Budget 2016 ligeledes indregnes en ubalance på ca. 50 mio. kr. såfremt udgifter til sygehusmedicin udvikler sig som forudsat. Hertil kommer indregning af væksten i 2016. Perspektiverne for budgetlægningen for 2016, som følge af økonomirapporten, er derfor store også selv om der eventuelt tilføres midler til regionen vedr. udfordringen på Tilskudsmedicin i 2015. Side 16 af 23

4. Specialsektoren Specialsektoren forventer et overskud på ca. 3,0 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 1,6 mio. kr. for regnskab 2015. Afvigelsen mellem budgettet og det forventede regnskab er dermed på 4,6 mio. kr. Det forventede overskud er beregnet med udgangspunkt i - og på baggrund af - forbruget i årets første måned, det forventede forbrug og aktivitet ved de enkelte tilbud i den resterende del af året samt anden relevant information, som har en effekt på tilbuddenes økonomi. Det forventede regnskabsresultat er særligt påvirket af: Det tidlige tidspunkt i året vurderingen er foretaget Meraktivitet ved flere af Specialsektorens tilbud I tabellen nedenfor fremgår en samlet oversigt over det forventede regnskab for Specialsektoren i 2015 på rammeaftaleområdet. Mio. kr. Oprindeligt budget Omplaceringer Andre afvigelser Ændringer i alt Forventet regnskab Bruttoomkostninger 586,2 100,4-22,6 77,8 664,0 Bruttoindtægter -584,6-100,4-18,0-82,4-666,9 Nettoomkostninger 1,6 0-4,6-4,6-2,9 Som det fremgår af ovenstående tabel er der en hensigtsmæssig sammenhæng mellem det budgetterede og det forventede resultat for 2015. Dette dækker dog over nogen variation på tilbudsniveau, men det er fortsat administrationens vurdering at det forventede resultat er tilfredsstillende. Tabellen viser desuden, at der er indarbejdet et større beløb vedrørende Omplaceringer. Omplaceringer vedrører i denne henseende budget udlagt til tilbuddene for tilkøb til tilbuddenes brugere aftalt med kommunerne i form af tillægsydelser, justering af budgettet ved Sødisbakke i relation til indførelsen af differentierede takster og endelig budget til særforanstaltninger. Nedenstående aktivitetstabel viser en aktivitetsopgørelse for de enkelte tilbud i sektoren. Overordnet viser tabellen, at der forventes en hensigtsmæssig overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. Side 17 af 23

Tilbud KPI-indeks Budgetteret belægning Forventet belægning Behandlingscentret Østerskoven 94,4% 97,7% Boformen Aas 98,0% 103,7% Boformen Kærvang 97,7% 115,2% Boformen Skovvænget 95,0% 100,6% Center for Døvblindhed og Høretab 97,2% 91,4% Den Sikrede Institution Kompasset 90,0% 81,3% Institut for Syn og Hørelse 97,3% 97,3% Rehabiliteringscenter Strandgården 90,0% 62,9% Socialpsykiatrisk Boform Brovst 98,0% 84,7% Socialpsykiatrisk Boform Solsiden 95,6% 100,0% Socialpsykiatrisk Boform Vestervang 98,0% 99,1% Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard 95,0% 89,7% Specialbørnehjemmene 96,7% 94,6% Sødisbakke 98,1% 95,9% Det fremgår særligt, at Rehabiliteringscenter Strandgården, Socialpsykiatrisk Boform Brovst og Den Sikrede Institution Kompasset forventer lavere aktivitet end forudsat i forhold til det budgetterede i 2015. For de to førstnævnte tilbuds vedkommende udfordrer dette også den forudsatte sammenhæng mellem udgifter/omkostninger og indtægter. Den Sikrede Institution Kompasset er delvist objektivt finansieret med efterregulering og er dermed anderledes finansieret end de øvrige rammeaftaletilbud. Institutionen har herigennem sikkerhed for indtægter svarende til det budgetterede. Institutionen er dog underlagt på linje med de øvrige rammeaftaletilbud - krav om rationel drift og forventes dermed at kunne levere et mindre forbrug ved lavere aktivitet end budgetteret. Side 18 af 23

5. Regional udvikling Det oprindelige budget for det regionale udviklingsområde udgør 322 mio. kr. for 2015. Der forventes et regnskab svarende til det budgetterede niveau. På nuværende tidspunkt forventes regnskabet for 2015 stort set at svare til det budgetterede niveau. NTs driftsresultat for 2015 er dog usikkert. Den lave dieselpris medfører, at prisniveauet ved indgangen i året ligger lavere end forudsat i budgetlægningen. Omvendt ligger passagerindtægterne også tilsvarende lavere. Hvis det det endelige resultat for trafikselskabet afviger fra det a conto indbetalte, udlignes forskellen i budgettet for 2017. Konsekvenser af tilsagnsbudgettering Som en udløber af budgetloven blev det aftalt, at regionerne får mulighed for at anvende tilsagnsbudgettering indenfor områderne erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Tilsagnsbudgettering indebærer, at den fulde projektudgift budgetteres og regnskabsføres i det år, hvor det enkelte projekttilsagn gives Midlerne indsættes på en statuskonto, hvorfra udbetalingen sker. Ved indgangen til 2015 var de samlede hensættelse på ca. 127 mio. kr. Den nedenstående oversigt viser et overslag over den forventede udvikling på status vedrørende tilsagnsmidler for erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Tabel: Oversigt over forventede tilsagn og statusbevægelser Mio. kr. Statusposter Bevægelser 2015 Saldi ultimo 2015 Tilsagn -126,5 14,0-112,5 Vækstforum -109,3 8,4-100,9 Tilsagn -388,2-64,0-452,2 Udbetalinger 263,8 67,2 331,0 Tilbageløb 15,1 5,2 20,3 Analyser -2,7 1,6 1,1 Tilsagn -3,9-0,3-4,2 Udbetalinger 1,2 1,9 3,1 Tilbageløb 0 0 0 Undervisning og Kultur -14,5 4,0-10,5 Tilsagn -99,8-11,5-111,3 Udbetalinger 81,6 15,0 96,6 Tilbageløb 3,6 0,5 4,1 Side 19 af 23

6. Anlæg 6.1 Sundhedsområdet Den samlede ramme for anlægsaktiviteter i 2015 udgør ca. 260 mio. kr. incl. satspuljemidler til psykiatrien på 10 mio. kr. Der forventes endvidere overført ca. 88,6 mio. kr. fra 2014. Den korrigerede anlægsramme udgør herefter 348,6 mio. kr. Oversigt over anlægsrammen: Anlægsrammen 2015 Overført fra 2014 I alt 260,0 mio. kr. 88,6 mio. kr. 348,6 mio. kr. Ud over anlægsrammen er Region Nordjylland forpligtet til at afsætte ca. 111 mio. kr. til medfinansiering af kvalitetsfondsprojekter (Nyt Aalborg universitetshospital). På nuværende tidspunkt forventes et regnskabsresultat på ca. 286,7 mio. kr. ekskl. hensættelser af kvalitetsfondsmidler. Der forventes således et samlet mindreforbrug på ca. 59 mio. kr. På investeringsoversigten for 2015 er der afsat i alt 82,3 mio. kr. og et overførselsbeløb på 17,6 mio kr. til en række anlægsprojekter på Aalborg Universitetshospital, i alt ca.99,8 mio. kr. Endvidere er der på investeringsoversigten afsat en disponibel pulje på 10 mio. kr. Projektafdelingen forventer et regnskabsresultat svarende til anlægsbudgettet for 2015 incl. overførselsbeløbet. For så vidt angår de øvrige sygehuse og områder kan nævnes, at der i 2015 er afsat 81,2 mio. kr. til næste byggeafsnit (perspektivplanen), Hjørring Sygehus, hertil kommer et overførselsbeløb fra 2014 på i alt 46,1 mio. Samlet set er der således ca. 127,3 mio. kr. til rådighed. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at det ikke vil være muligt at omsætte hele beløbet i 2015. Der forventes således et regnskabsresultat på ca. 97 mio. kr. 2015. På investeringsplanen er der afsat 15 mio. kr. til renoveringsplan, Sygehus Thy-Mors. Hertil kommer overførsel af 6,9 mio. kr. fra 2014. De afsatte midler forventes anvendt i 2015. Til sikring af egenproduktionen på Sygehusapoteket er der i 2015 afsat 13,1 mio. kr. samt et overførselsbeløb fra 2014 på ca. 3,1 mio. kr.. På nuværende tidspunkt forventes anvendt ca. 6,2 mio. kr. i 2015. Der er i lighed med tidligere år afsat en pulje på 30 mio. kr. til IT-området. Endvidere er afsat 8,7 mio. kr. til forsyningssikkerhed i IT-huset. Kvalitetsfondsprojektet Nyt Aalborg Universitetshospital På investeringsoversigten for 2015 er der afsat 293 mio. kr. til Nyt Aalborg Universitetshospital. På nuværende tidspunkt forventes et regnskabsresultat på 293 mio. kr. Der aflægges særskilt rapportering for Kvalitetsfondsprojektet, Nyt Aalborg Universitetshospital for Regionsrådet. Jævnfør forudsætningerne i Økonomiaftalen har Region Nordjylland i 2015 afsat 111 mio. kr. til medfinansiering af Nyt Aalborg Universitetshospital. Side 20 af 23

6.2 Specialsektoren På anlægsområdet vedrørende Specialsektoren udgør det oprindelige anlægsbudget 84,7 mio. kr. Hertil kommer overførsler fra 2014 på i alt ca. 11,1 mio. kr. Det samlede korrigerede anlægsbudget udgør herefter ca. 95,8 mio. kr. Der forventes et regnskabsresultat på ca. 55,5 mio. kr., ca. 40,3 mio. kr. forventes overført til 2016. Side 21 af 23

Bilag: Indberetning af regnskabsresultat 2014 til Økonomi- og Indenrigsministeriet Siden 2010 har regionerne leveret standardiserede, kvartalsvise økonomiopfølgninger til Økonomiog Indenrigsministeriet. Der er tale om meget overordnede opgørelser, som er fastsat i regionernes budget- og regnskabssystem (og dermed i den lovgivning, som regionerne er underlagt). Det forudsættes, at Forretningsudvalget har godkendt indberetningen inden afsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indberetningen indgår normalt i bilagsmaterialet til kvartalsrapporteringen. Denne indberetning vedrører det samlede regnskabsresultat for 2014. Indberetningen vedrører drifts- og anlægsudgifter for Sundhedsområdet, Regional udvikling og Administrationen. Specialsektoren er ikke omfattet af indberetningen. Det skal bemærkes, at opdelingen i skemaerne følger den autoriserede kontoplan fra regionernes budget- og regnskabssystem. Denne opdeling er anderledes end den opdeling, som normalt anvendes i Regionens økonomistyring. Ligeledes indgår eksempelvis renteområdet ikke i den nedenstående opstilling. Efter skemaerne præsenteres korte forklaringer på de væsentligste afvigelser mellem det oprindelige budget (Regeringsrammen) og årsresultatet. Driftssiden DRIFT mio. kr. Oprindeligt budget incl. korrektioner (Regeringsrammen) Årsresultat Sundhedsområdet (Hovedkonto 1) i alt 10.580 10.572 Sygehusvæsen (1.10.01) 8.111 8.150 Sygesikringsydelser excl. medicin (1.20.10-30 1.496 1.429 Sygesikringsmedicin (1.20.12) 611 621 Centraladministration mv. (1.60.40-41) 216 215 Fællesadministration (1.70.50) 146 157 Regional udvikling (Hovedkonto 3) i alt 318 318 heraf fællesadministration (3.70.50) 4 4 Hovedkonto 1 - Sundhed Regnskabsresultatet for Sundhedsområdet udviser et mindreforbrug på ca. 8 mio. kr. i forhold til Regeringsrammen. Dette dækker dog over væsentlige forskydninger mellem de enkelte resultatområder. Særligt gælder det, at Regionens sygehuse er mødt af væsentlige, økonomiske udfordringer bl.a. set i lyset af udgiftsvæksten vedrørende sygehusmedicin. Merforbruget på sygehusene imødegås af mindreforbrug på forskellige centrale resultatområder, herunder særligt sygesikringsområdet. Side 22 af 23

Hovedparten af mindreforbruget på sygesikringsområdet relaterer sig til almen læge- og speciallægelægeområdet. Omvendt kan der konstateres merforbrug i forhold til sygesikringsmedicin. I vurderingen er det vigtigt at understrege, at der for en væsentlig del af de forventede mindreforbrugs vedkommende er tale om engangsfortéelser, som ikke kan omsættes til varige nedsættelser af Regionens driftsniveau. Sikring af økonomisk balance på Regionens sygehuse vil også i 2015 være det helt centrale indsatsområde i den regionale økonomistyring. Hovedkonto 3 Regional udvikling Årsresultatet svarer budgetniveauet. Anlægssiden Oprindeligt budget incl. korrektioner (Regeringsrammen) Overførsler fra 2013 Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget ANLÆG mio. kr. Årsresultat Sundhedsområdet i alt (brutto) 491 30-1 519 323 - heraf kvalitetsfondsprojekter 196 126 Regional udvikling i alt Fællesadministrationen i alt 2 2 2 Hovedkonto 1 - Sundhed Årsresultatet er ca. 170 mio. kr. mindre end den oprindeligt afsatte ramme til bruttoudgifter på anlægsområdet. Heri Indgår kvalitetsfondsprojektet. Mindreforbruget kan henføres til tre hovedområder: Ved budgetlægningen var det forudsat, at Regionen ville modtage et statsligt tilskud på ca. 35 mio. kr. til etablering af behandlerhuse i Nordjylland. Det blev forudsat, at Regionen skulle afholde de tilsvarende udgifter. Behandlerhusene er efterfølgende skilt ud i I/S selskaber og alle tilskud og udgifter knyttet hertil indgår således ikke længere i Regionens regnskab. Ved Kvalitetsfondsprojektet, Nyt Aalborg Universitetshospital udviser regnskabet et mindreforbrug på ca. 70 mio. kr. Se forklaring nedenfor. Der kan konstateres forskydninger i en række af de igangværende (ordinære) anlægsaktiviteter. Det gælder særligt næste byggeafsnit på Sygehuset i Hjørring og etablering af serviceby ved Nyt Aalborg Universitetshospital. Ud af det korrigerede budget for 2014 (hvori der også indgår overførsler fra 2013) forventes der overført ca. 89 mio. kr. til 2015. Hertil kommer forskellige mindre reguleringer. Kvalitetsfondsprojekt Mindreforbruget på ca. 70 mio. kr. skyldes blandt andet, at der ikke er opkrævet tilslutningsafgifter endnu, idet der fortsat er drøftelser med bygningsmyndigheden om forskellige elementer vedrørende forsyningsmæssige forhold. Hertil kommer et mindreforbrug på håndværkerudgifter, som følge af blandt andet vejrforhold. Mindreforbruget skyldes endvidere, at udbetaling af arealerstatninger efter ekspropriation afventer Taksationskommissionens afgørelse for en del af det eksproprierede areal. Herudover har der vist sig et mindreforbrug i forbindelse med fordeling af udgifter til fælles infrastruktur, som skal benyttes af både kvalitetsfondsprojektet, øvrige regionale byggerier i området og til universitetsbyggeri. Side 23 af 23