Designtænkning og Digital fabrikation

Relaterede dokumenter
ENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10.

Designprocesser og digital fabrikation

Velkommen hjem i Minecraft

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

DemokraCity uddannelse for medarbejdere, borgere og studerende

1. Hvilke problemstilinger?

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

LISE - Camp Fase 3b LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

MIMER. En intelligent læringsplatform

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Undervisningsbeskrivelse

Fællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling

DREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning

KÆRE LÆRER - HER HAR DU ET OVERBLIK OVER RESTEN AF FORLØBET

Q1 Alder Besvart: 163 Hoppet over: 0

FabLab - når design skaber værdi

Kreativ produktudvikling

GenBrugsStation Go. Lærervejledning

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Lærervejledning til OPFINDELSER

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

Elevguide Innovations-brobygningsopgave

NATUR/TEKNOLOGI 2.KLASSE. Multimodalt design med scratchjr

BYGGEBOXEN LÆR OM BYGGERI

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Digital fabrikation og designprocesser i et forløb om E-waste

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

UNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE

2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.

2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.

HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ?

Kend din lokale forsyning

Interactive Experience Production. Day one

Klassens egen grundlov O M

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj

TIL LÆRERE I FOLKESKOLEN AFFALDS KONKURRENCE

Kollegabaseret observation og feedback

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Vil du sætte energi og fjernvarmeforsyning. Fjernvarmeskolen.dk For 7. til 9. klassetrin

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

Skriv til en målgruppe

SANSERNE OG FORSTANDEN

Skraldebanden - Smider du affald i din by?

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Materialer Læringsmål Lærerroller, arbejdsformer og organisering. Robinsonade som genre. Kendskab til interaktion i Minecraft via Den mystiske ø

txtbomber af Felix Vorreiter Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Legeværkstedet. Blok

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Digitale Sexkrænkelser

Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

4. årgang Vamdrup skole - senest opdateret Videnindsamling Videnspejling Observation Idéskabelse

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

Jagten på Fællesskabet Lærervejledning

Brain Break event - event for 6. klasse

Elevbrochure

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Praktikforløb med karrierefokus. Et virksomhedsstudie

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

Undervisningsbeskrivelse

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3)

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø

Transkript:

Lærervejledning Designtænkning og Digital fabrikation Et undervisningsforløb om e waste (elektronisk affald) Kilde: http://i.vimeocdn.com/video/444057970_1280x720.jpg (cc) Klassetrin: 7. 9. klasse Fag: Naturfag, dansk, samfundsfag, valgfag Antal lektioner: Ca. 20 Introvideo til undervisningsforløb: https://youtu.be/qcotb_ndsgc side 1

I dette undervisningsforløb skal du og dine elever arbejde med emnet e waste (elektronisk affald) I skal gennem hele forløbet bruge designcirklen som værktøj. I forløbet starter I i Designopgaven og går videre til Feltstudier osv., men det er vigtigt at eleverne, ofte i processen, Argumenterer og Reflekterer, og på den måde arbejder på kryds og tværs i designcirklen. Grupperne skal føre videolog. Dette er beskrevet i de medfølgende slides. Design cirklen Designcirklen er udarbejdet af Aarhus Universitet. side 2

Udgangspunktet for dette forløb er et design brief, som eleverne skal forholde sig til og arbejde med. Design brief: Vi vil alle have den nyeste teknologi, og vi er parate til at skifte velfungerende enheder ud, inden de er holdt op med at virke. 20 til 50 millioner tons e affald bortskaffes på verdensplan hvert år. Meget lidt af dette affald genbruges. 125.000 tons e affald bortskaffes i Danmark årligt. Hvordan håndterer vi brugt elektronik i Danmark? Er der behov for at håndteringen gentænkes? Designkrav: Lav en løsning, som minimerer vores store forbrug af køb og smid væk elektronik både på lokalt og globalt plan. I skal skabe et interaktivt produkt, demonstrere hvordan det virker og begrunde valg af materialer og formgivning. I skal demonstrere, hvordan produktet bevæger sig til end of life (from cradle to grave). Der skal under forløbet laves en kortere videolog med refleksioner, hvor der indgår billeder og video fra processen. I det følgende forklares, hvordan lektionerne er bygget op, flere af lektionerne med et slideshow til støtte, en drejebog til læreren med ca. tid på aktiviteter, mål for aktiviteten, hvilken eksternalisering der kommer ud af aktiviteten, og en huskeliste med de materialer man skal bruge. Senere i forløbet, når I kommer til fabrikationsprocessen, er du som lærer mere vejledende. Der er derfor ingen slideshows og drejebøger til denne del af forløbet. Du finder en samlet oversigt over forløbet her: 01. Overordnet organisering af undervisningsmaterialet (Bilag 1) Den første undervisningsgang: Intro Præsentation (Bilag 2) og drejebog (Bilag 3) En kort intro til hele forløbet. En øvelse, Hvad er der i en smartphone? Introduktion til det gode interview. Præsentation af design briefet. Brainstorm på hvad der kunne være spændende at undersøge i forhold til design briefet. side 3

Den anden undervisningsgang: Opsamling på brainstorm og planlægning af feltarbejde Præsentation (Bilag 4) og drejebog (Bilag 5) og Interview kort (Bilag 6) Opsamling på brainstorm og fortsat arbejde med, hvad der kunne være spændende at undersøge i forhold til design briefet. Ud i grupper. Planlægning af feltarbejde. Kort fremlæggelse af plan med feedback. Færdig plan til feltarbejdet med kontakter til de steder de vil hen. Den tredje undervisningsgang: Jagten på råstoffer Jagten på råstoffer Hvis du er lærer i Aarhus kommune, kan du booke forløbet her. Husk at booke i god tid! Hvis du ikke er lærer i Aarhus kommune, må du prøve at finde et alternativ til denne gang. AffaldVarme guider klassen gennem undervisningsspillet Jagten på råstoffer. Eleverne kæmper i grupper om at indtage miner på et verdenskort ved at besvare forskellige opgaver bedst muligt. Opgaverne består af praktiske forsøg og informationssøgning og tager afsæt i ressourcer til en mobiltelefon. For at vinde skal der træffes beslutninger og samarbejdes om opfindsomme løsninger (AffaldVarme Aarhus, 2016). Den fjerde undervisningsgang: Feltstudie Feltstudie (Bilag 7)og feltstudie kort (Bilag 8) Eleverne tager på feltstudie tur til de kontaktede destinationer. Den femte undervisningsgang: Idegenerering Præsentation (Bilag 9) og drejebog (Bilag 10) Idegenerering. Brainstorm i grupper, styret med præsentationen. Gruppen vælger én idé. Lektie: at medbringe materiale, de skal bruge til at bygge mockup. Den sjette undervisningsgang: Minioplæg om interaktivitet, fabrikation af fysisk mockup og pitch Præsentation (Bilag 11), drejebog (Bilag 12) og feedback kort (Bilag 13) Minioplæg om interaktivitet. Gruppen fabrikerer en fysisk mockup af deres idé. Gruppen pitcher deres idé og får feedback. side 4

Den syvende undervisningsgang: Intro til og arbejde med Arduino, fabrikation af digital mockup Præsentation (Bilag 14) Intro til Arduino. Gruppen arbejder med eksemplerne fra Arduino programmet. Eleverne får en kort intro til Arduino, da denne teknologi kan bruges meget alsidigt. Du kan bruge eksemplerne i Arduino programmet i undervisningen. Hvis du foretrækker en anden teknologi, bruger du naturligvis den. Arbejdet med Arduino kan være længere. Hvis du vælger at forlænge det, må du skyde 2. fabrikations gang, og dermed forlænge hele forløbet en gang eller to. Den ottende undervisningsgang: Fabrikation af prototype og pitch Eleverne arbejder videre med deres produkt, pitcher, får feedback og raffinerer. De skal kombinere deres fysiske produkt med deres digitale mockup og blive så godt som færdige og forberede deres slut pitch for det samlede produkt, indeholdende både fysisk mockup og digital interaktion. De skal gerne kunne argumentere for, hvordan de har bevæget sig rundt i designcirklen, som er det overordnede redskab for hele undervisningsforløbet. Design cirklen er udarbejdet af Aarhus Universitet. side 5

Den niende undervisningsgang: Slut pitch Alle grupper laver en afsluttende pitch af deres slutprodukt. I deres slut pitch skal de forholde deres produkt til design briefet. De skal i denne pitch også argumentere for deres arbejde med; formgivning, materialer, teknologi og interaktion. Der kan til denne slut pitch være inviteret eksterne gæster; andre elever, forældre, ledelse, virksomheder osv. Den tiende undervisningsgang: Video evaluering Alle grupper afslutter med at lave en video evaluering som uploades til skoletube eller lignende. Den skal indeholde følgende: 1. En refleksion over hvordan I synes jeres proces har været? 2. Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle en tur mere rundt i designcirklen? 3. Hvordan synes I, jeres interaktive del af processen er gået? 4. Er der viden, I ville ønske, I havde haft fra lærerne, som I ikke har fået. Eller viden I fik for sent i forløbet? 5. Hvad ville I sige til en klasse, der skulle til at starte på en designproces (måske med et andet emne), så de fik et endnu bedre forløb? side 6