Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Attention Deficit Hyperactivity Disorder... 2 Emotionsregulering i ADHD... 2 Uopmærksomhed... 4 Hyperaktivitet... 4 Eksekutivfunktionerne... 5 Social informationsbearbejdning påvirker social status... 6 Konklusion og Perspektivering... 8 Referencer... 9 Selvvalgt pensum... 12 Side 1 af 15
Indledning Der i stigende grad en tendens til at vanskelighederne hos børn med Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) kobles sammen med en dysfunktionel emotionsregulering (Barkley 1997, Eisenberg et al. 2001, Maedgen & Carlson 2000, Martel 2009). I den følgende synopse vil jeg indledningsvis beskrive sammenhængen mellem ADHD og emotionsregulering. Efterfølgende vil jeg diskutere hvilke bagvedliggende faktorer, der medvirker til denne dysregulering og hvilke implikationer det får for børnenes sociale status. Problemformulering - Hvilke bagvedliggende faktorer kan forklare sammenhængen mellem dysreguleringen af emotioner og ADHD? - Hvordan påvirker dette børnenes sociale informationsbearbejdning og deres sociale status blandt jævnaldrende? Attention Deficit Hyperactivity Disorder ADHD er en diagnose i det amerikanske DSM diagnosesystem. Den benyttes dog også i Danmark og ækvivalerer med ICD-10 s hyperkinetiske forstyrrelser (F90) (APA 2000, Carr 2006, WHO 2007). Der er overordnet to problemstillinger hos personer med ADHD; en opmærksomhedsforstyrrelse, i hvilken fastholdende opmærksomhed især er problematisk, samt hyperaktivitet/impulsivitet hvilket synes at komme til udtryk først i udviklingen (Barkley 1997, APA 2000). Emotionsregulering i ADHD Begrebet emotionsregulering kan enten referere til at emotioner regulerer responsen eller selv bliver reguleret. I tråd med Gross & Thompson (2007) vælger jeg at benytte sidstnævnte forståelse. Emotionsregulering kan defineres som: the process of initiating, maintaining, modulating, or changing the occurrence, intensity, or duration of internal feeling states, emotion-related physiological processes, and the behavioral concomitants of emotions [ ] in the service of accomplishing goals (Eisenberg et al. 2001, p. 1114). Side 2 af 15
Selve reguleringen kan foregå på alle tidspunkter i processen, jf. figur 1. Figur 1: Proces model over emotionsregulering (Gross & Thompson 2007, p. 10) Børn med ADHD synes at have problemer med emotionsregulering (Martel 2009, Mullin & Hinshaw 2007). Der ses et sammenfald mellem de neurale strukturer underliggende emotionsregulering, samt dem, der menes at være beskadiget i personer med ADHD (Hinshaw 2003, King et al. 2009, Martel 2009). Grundet synopsens begrænsede omfang vil det ikke blive behandlet yderligere, idet fokus vil være på de øvrige sammenhænge. Undersøgelser blandt forældre og lærere har vist en tendens til, at børn med udadreagerende adfærd har en mindre virkningsfuld emotionsregulering, herunder opmærksomhedsskift, samt udviser mere impulsivitet end kontrolgrupper (Eisenberg et al. 2001). Eksperimentelle forsøg, hvor børnene modtager en enten ønsket eller skuffende belønning, har ligeledes vist, at børn med ADHD er mere intense i deres emotionelle udtryk, både positive og negative end kontrolgruppen (Meadgen & Carlson 2000). Et sådan generelt øget niveau, som er kendetegnene ved en forceret hurtig respons, ses som værende forstyrrende og kan påvirke evnen til selektiv opmærksomhed og medføre fejl i tolkningen af sociale signaler (Dodge 1991). Det er således ikke en manglende regulering af negative emotioner i sig selv, der er forstyrrende, idet disse kan være formålstjenstlige, det er snarere evnen til at tilpasse responsen socialt og enten hæmme eller øge emotionen, ift. den aktuelle situation, der synes at være dysfunktionel (Hill et al. 2006, Eisenberg et al. 2001). Hvad fortæller dette om børn med ADHDs vanskeligheder med emotionsreguleringen? Set ift. Gross og Tompsons (2007) model kan vanskelighederne bl.a. ses som et nedbrud i evnen til opmærksomhedsanvendelse og responsmodulering, da disse bliver forstyrrede af den forcerede respons (Dodge 1991). Dette kan sammenholdes med, at børn med ADHD samtidig har svært ved Side 3 af 15
adækvat at aflæse og respondere på social feedback (McQuade & Hoza 2008). Dette er i sig selv en vigtig faktor i emotionsreguleringsprocessen, der, som det er angivet i modellen, er en dynamisk proces, hvor feedback er afgørende for den videre proces. En svækkelse af feedbackloopet vil således kunne svække den fremtidige situationsudvælgelse (Gross & Tompson 2007). I det følgende vil det blive diskuteret, hvad der ligger til grund for denne dysregulering. Uopmærksomhed I Gross & Tompsons (2007) model, jf. figur 1, kan opmærksomhed anvendes som en emotionsreguleringsstrategi, enten ved 1) distraktion, dvs. at fokus flyttes til andre aspekter ved eller helt væk fra situationen eller 2) koncentration, dvs. at opmærksomheden rettes mod de emotionelle aspekter ved situationen (ibid.). Et af diagnosekriterierne for ADHD er netop forstyrrelse i den vedholdende opmærksomhed (APA 2000). Det skal dog bemærkes, at forskning tyder på, at det næppe er den vedholdende opmærksomhed, der i sig selv er forstyrret. Det er rettere en forstyrrelse i alarmberedskabet, den skærpede opmærksomhed, der bevirker at børn med ADHD ikke er i stand til at være klar til at respondere adækvat. Det kan således vise sig som en forstyrrelse i den vedholdende opmærksomheden, men er forårsaget af, at de grundet den forstyrrede skærpede opmærksomhed ikke evner at forberede sig på, hvad der skal ske og/eller være forberedt på at skulle respondere umiddelbart på situationen (Nigg 2006a). Emotionsreguleringen kan vanskeliggøres af den forstyrrede skærpede opmærksomhed, idet de ikke formår at rette opmærksomheden på eller væk fra det emotionelle i situationen, hverken i form af distraktion, der kræver opmærksomhedsskift, eller koncentration, der kræver fokusering (Hill et al. 2006). Forstyrrelsen i den skærpede opmærksomhed hos børn med ADHD kan ligeledes vanskeliggøre feedbackloopet i emotionsreguleringen, idet de ikke er stand til at reagere på de sociale signaler, der skal benyttes for at kunne respondere passende til situationen (Gross & Tompson 2007, Maedgen & Carlson 2000, Nigg 2006a). Hyperaktivitet Forskning har vist, at børn med ADHD synes at have større forstyrrelse i emotionsreguleringen end børn med ADHD-PI (Meadgen og Carlson 2000), en diagnose hvor kun kriterierne for opmærksomhedsforstyrrelsen er opfyldt (APA 2000). Hyperaktiviteten/impulsiviteten synes således Side 4 af 15
at spille en væsentlig rolle i emotionsreguleringen (Meadgen & Carlson 2000). Hyperaktiviteten medfører, at barnet ikke når at ændre dets emotionelle udtryk adækvat ift. situationen, samt reagerer og udtaler sig impulsivt. Populært sagt handler børn med ADHD, før de tænker (Meadgen & Carlson 2000, Nigg 2006b). Ses dette ift. Gross og Tompsons (2007) model virker det til at børn med hyperaktivitet har vanskeligt ved eksempelvis kognitiv revurdering af situationen, idet de ikke formår at hæmme deres impulsivitet. Dette må formodes at påvirke samtlige emotionsreguleringsstrategier. Den manglende hæmning synes at skyldes nedbrud i eksekutivfunktionerne (Carlson & Wang 2007). Denne sammenhæng vil blive diskuteret i det følgende. Eksekutivfunktionerne Eksekutivfunktionerne - arbejdshukommelsen, selv-regulering, internaliseret tale og planlægning - synes at være forstyrret hos børn med ADHD (Barkley 1997, Thorell & Wåhlstedt 2006). Der argumenteres for, at dette er den overskyggende problemstilling hos børn med ADHD, da det kan være årsagen til både uopmærksomheden og hyperaktiviteten (Barkley 2001). Uopmærksomheden kan skyldes, at barnet ikke formår at motivere og regulere sig selv (ibid.). Hyperaktiviteten/impulsiviteten kan ligeledes skyldes en manglende selv-regulering (Barkley 1997). Forskning har fundet en sammenhæng mellem lav eksekutiv funktion og mange ADHD symptomer (Thorell & Wåhlstedt 2006). Børn med ADHD synes at have svært ved at fokusere på relevant information i situationen og at holde et mål for øje, hvilket normalt tillægges arbejdshukommelsen (Nigg 2006b). Desuden kan de have svært ved at benytte tidligere fejl som udgangspunkt for en ændret strategi, da de har vanskeligt ved at fastholde informationen mentalt (Barkley 2001). Forskning har fundet, at forstyrrelsesgraden af den hæmmende funktion har betydning for sværhedsgraden af ADHD symptomer (Thorell & Wåhlstedt 2006). Der er ligeledes fundet en signifikant korrelation mellem en lav hæmmende kontrol og en forstyrret emotionsregulering (Carlson & Wang 2007). Børn med ADHD synes således at have svært ved at undertrykke en respons, selvom den er upassende ift. opnåelse af målet, især når situationen pludselig ændrer sig (Nigg 2006b). Den manglende hæmning eller selvregulering kan således påvirke samtlige aspekter af emotionsreguleringen set ift. Gross & Tompsons (2007) model, da barnet med ADHD ikke vil kunne bearbejde den nødvendige information til at kunne ændre sit emotionelle udtryk. Den Side 5 af 15
eksekutive forstyrrelse virker således til at være den primære bagvedliggende faktor ift. de to hovedsymptomer hyperaktivitet og uopmærksomhed og derved også den primære årsag til dysreguleringen af emotioner (Barkley 2001). Det er dog væsentligt at have in mente, at selvom en forstyrrelse i den eksekutive funktion, som det fremstår af ovenstående, synes at kunne forklare hovedsymptomerne ved ADHD, er det ikke sikkert at dette er den primære årsag. Ved hjælp af arbejdshukommelsestest er det fundet, at den intra-individuelle variabilitet, dvs. variabilitet i det enkelte individs formåen, kan forklare hvorfor børn med ADHD gennemsnitligt klarer sig dårligere end kontrolgruppen og giver således en alternativ forklaring der peger i retning af at der er en dybere årsag til vanskelighederne (Band & Scheres 2005, Buzy et al. 2009). Det vil dog kræve yderligere forskning på området for at vurdere, hvad der forårsager vanskelighederne. Dette skyldes bl.a., at der ses multiple årsager til ADHDs udvikling, heriblandt påvirkning fra gener, temperament og socialindlæring (Rueda et al. 2005). Det skal således tages i betragtning, at der eksisterer en hvis usikkerhed omkring, de eksekutive funktioners virkemåde (Nigg 2006b). Det kritiseres bl.a., at de dækker over mange underliggende funktioner (Band & Scheres 2005). Det vil derfor kræve en større vished omkring de eksekutive funktioner førend en dybere forståelse for emotionsreguleringen i ADHD kan opnås. I det følgende vil det blive diskuteret hvilke konsekvenser den forstyrrede emotionsregulering får for børn med ADHDs sociale status. Social informationsbearbejdning påvirker social status Vanskelighederne ved ADHD kommer ofte til udtryk i sociale situationer og påvirker disse børns evne til at indgå i sociale sammenhænge med deres jævnaldrende (Maedgen & Carlson 2000). Forskning har i tråd med dette fundet en tendens til at børn med ADHD vurderes som værende mindre vellidte blandt jævnaldrende. De beskrives eksempelvis som forstyrrende, usamarbejdende, aggressive og regelbrydende (Maedgen & Carlson 2000, McQuade & Hoza 2008). Der er desuden fundet en negativ korrelation mellem graden af børnenes uopmærksomheds- og hyperaktivitetssymptomer og deres sociale status (Hay et al. 2010). En underregulering af emotioner synes at medføre en lavere social kompetence, grundet en forringet social informationsbearbejdning (Melnick & Hinshaw 2000, Eisenberg et al. 2007). Den sociale informationsbearbejdning består af seks indbyrdes afhængige trin, der menes at foregå hurtigt og sommetider parallelt med mange feedbackloops (Lemerise & Arsenio 2000, King et al. 2009), jf. figur 2. Side 6 af 15
Figur 2: Model over social informationsbearbejdning (Lemerise & Arsenio 2000, p. 113) Det er blevet foreslået at børn med ADHD har en særlig måde at bearbejde sociale stimuli på (McQuade & Hoza 2008). Det første trin i bearbejdningen er at opfange de i situationen relevante sociale signaler. Børn med ADHD kan have svært ved dette grundet deres problemer med den skærpede opmærksomhed (Lemerise & Arsenio 2000, Nigg 2006a). Forskning har således vist en tendens til, at børn med ADHD opfanger færre signaler (King et al. 2009). Andet trin, selve fortolkningen af signalerne, menes at blive forstyrret af en undreregulering af emotioner (Dodge 1991). Børn med ADHD synes desuden at have en tendens til at fortolke flere signaler fjendtligt end andre børn (King et al. 2009). Anden forskning tyder dog på, at det er en mere generel misfortolkning, der finder sted (McQuade & Hoza 2008). Tredje trin, klarificering af mål, kan være vanskeligt for børn med ADHD, da det påvirkes af, at de ikke har opfanget og fortolket signalerne korrekt (Lemerise & Arsenio 2000, Uekermann et al. 2010). Fjerde og femte trin består i Side 7 af 15
produktionen og valget af respons. Processen synes at blive forstyrret, såfremt personen er overvældet af følelser (Lemerise & Arsenio 2000). Det virker ligeledes til at børn med ADHD kommer frem til færre responser (King et al. 2009). Desuden påvirkes responsudvælgelsen af forstyrrelserne i de tidligere trin, da f.eks. en misfortolkning af de sociale signaler vil påvirke responsvalget (Uekermann et al. 2010). Hvad kan disse resultater fortælle os om børn med ADHDs sociale status? Den forstyrrede sociale informationsbearbejdning kan være en mulig forklaring på de sociale problemer børn med ADHD oftest oplever (King et al. 2009). Den manglende emotionsregulering vil gøre børn med ADHD ude af stand til at reagere adækvat i situationen, idet de ikke vil kunne hæmme en umiddelbar respons. Dette gør deres adfærd social uacceptabel og vil føre til den observerede lavere sociale status (Hay et al. 2010). Konklusion og Perspektivering Den forstyrrede emotionsregulering synes, ligesom uopmærksomheden og hyperaktiviteten, umiddelbart at være forårsaget af en bagvedliggende forstyrrelse i den hæmmende funktion, der forårsager en mere generel forstyrrelse af de eksekutive funktioner (King et al. 2009, Barkley 1997). Dette kan sammen med den beskrevne lave sociale status blandt jævnaldrende have svære negative langsigtede, konsekvenser eksempelvis misbrug, akademiske vanskeligheder og yderligere psykopatologi (Daley et al. 2009, King et al. 2009 McQuade & Hoza 2008, Melnick & Hinshaw 2000). Derfor er det yderst væsentligt at se på, hvordan disse børn kan hjælpes til at indgå adækvat i interaktionen med deres jævnaldrende. I fremtidig forskning vil det derfor være relevant at beskæftige sig med hvilke interventioner, der bedst hjælper børnene til en bedre social adfærd - interventioner, der med fordel kan fokusere på børnenes forstyrrelser i de eksekutive funktioner, emotionsreguleringen, samt den sociale informationsbearbejdning. Side 8 af 15
Referencer American Psychiatric Association (2000). Diagnostic and statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revison. Washington, DC, American Psychiatric Association. Band, G.P.H. & Scheres, A. (2005). Commentary: Is inhibition impaired in ADHD? British Journal of Developmental Psychology, 23, 517-521 Barkley, R.A. (1997). Behavioral Inhibition, Sustained Attention, and Executive Functions: Constructing a Unifying Theory of ADHD. Psychological Bulletin, 121, 1, 65-94. Barkley, R.A. (2001). Opmærksomhedsforstyrrelse og udvikling af selvkontrol (pp. 305-405) (H. Thomsen, overs.). København: Munksgaard. (Original værk publiceret 1997). Buzy, W.M., Medoff, D.R. & Schweitzer, J.B. (2009). Intra-Individual Variability Among Children with ADHD on a Working Memory Task: An Ex-Gaussian Approach. Child Neuropsychology, 15, 5, 441-459. Carlson, S.M. & Wang, T.S. (2007). Inhibitory control and emotion regulation in preschool children. Cognitive Development, 22, 489-510. Carr, A. (2006). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology. A Contextual Approach. Second edition. London: Routledge. Daley, D., Jones, K., Hutchings, J. & Thompson, M. (2009). Attention deficit hyperactivity disorder in pre-school children: current findings, recommended interventions and future directions. Child: care, health and development, 35, 6, 754-766. Dodge, K.A. (1991) Emotion and social information processing. I. J. Garber & K.A Dodge (Ed.), The Development of emotion regulation and dysregulation (pp. 159-181). Cambridge: Cambridge University Press. Eisenberg, N., Cumberland, A., Spinrad, T.L., Fabes, R.A., Shepard, S.A., Reiser, M., Murphy, B.C, Losoya, S.H. & Guthrie, I.K. (2001). The Relations of Regulation and Emotionality to Children s Externalizing and Internalizing Problem Behavior. Child Devlopment, 72, 4, 1112-1134. Side 9 af 15
Eisenberg, N., Hofer, C. & Vaughan, J. (2007). Effortful Control and Its Socioemotional Consequenses. I J.J. Gross (Ed.), Handbook of emotion regulation (pp. 287-306). New York: The Guilford Press. Gross, J.J. & Thompson, R.A. (2007). Emotion Regulation. Conceptual foundations. I J.J. Gross (Ed.), Handbook of emotion regulation (pp. 3-24). New York: The Guilford Press. Hay, D.F., Hudson, K. & Liang, W. (2010). Links between preschool children s prosocial skills and aggressive conduct problems. The contribution of ADHD symptoms. Early Childhood Research Quarterly, doi:10.1016/j.eresq.2010.01.003. Hill, A.L., Degnan, K.A., Calkins, S.D. & Keane, S.P. (2006). Profiles of Externalizing Behavior Problems for Boys and Girls Across Preschool: The Roles of Emotion Regulation and Inattention. Developmental Psychology, 42, 5, 913-928. Hinshaw, S.P. (2003). Impulsivity, Emotion Regulation and Developmental Psychopathology: Specificity versus Generality of Linkages. Annual New York Academy of Sciences, 1008, 149-159. King, S., Waschbusch, A., Pelham jr., W.E, Frankland, B.W., Andrade, B.F., Jasques & S., Corkum, P.V. (2009). Social Information Processing in Elementary-School Aged Children with ADHD: Medication Effects and Comparisons with Typical Children. Journal of Abnormal Child Psychology, 37, 579-589. Lemerise, E. A. & Arsenio, W. F. (2000). An integrated model of emotion processes and cognition in social information processing. Child Development, 71(1), 107-118 Maedgen, J.W. & Carlson, C.L. (2000). Social Functioning and Emotional Regulation in Attention Deficit Hyperactivity Disorder Subtypes. Journal of Clinical Child Psychology, 29, 1, 30-42. Martel, M.M. (2009). Research Review: A new perspective on attention-deficit/hyperactivity disorder. Emotion dysregulation and trait models. Journal of child psychology and psychiatry, 50, 9, 1042-1051. Side 10 af 15
McQuade, J.D. & Hoza, B. (2008). Peer Problems in Attention Deficit Hyperactivity Disorder: Current Status and Future Directions. Developmental Disabilities Research Reviews, 14, 320-324. Melnick, S.M. & Hinshaw S.P. (2000). Emotion Regulation and Parenting in AD/HD and Comparison Boys: Linkages with Social Behaviors and Peer Preference. Journal of Abnormal Child Psychology, 28, 1, 73-86. Mullin, B.C. & Hinshaw, S.P. (2007). Emotion Regulation and Externalizing Disorders in Children and Adolecents. I J.J. Gross (Ed.), Handbook of emotion regulation (pp. 523-541). New York: The Guilford Press. Nigg, J.T. (2006a). Attention and Arousal. I J.T. Nigg, What causes ADHD?: Understanding what goes wrong and why (pp. 74-105). New York: The Guilford Press. Nigg, J.T. (2006b). Executive Functioning or Cognitive Control. I J.T. Nigg, What causes ADHD?: Understanding what goes wrong and why (pp 106-141). New York: The Guilford Press. Rueda, M.R., Rothbart, M.K., McCandliss, B.D., Saccomanno, L. & Posner, M.I. (2005). Training, Maturation and Genetic Influences on Development of Executive Attention. Proceedings of the National Academy of Sciences of The United States of America, 102, 41, 14931-14936. Thorell, L.B. & Wåhlstedt, C. (2006). Executive Functioning Deficits in Relation to Symptoms of ADHD and/or ODD in Preschool Children. Infant and Child Development, 15, 503-18. Uekermann, J., Kraemer, M., Abdel-Hamid, M., Schimmelmann, B.G., Hebebrand, J., Daum, I., Wiltfang, J. & Kis, B. (2010). Social cognition in attention deficit hyperactivity disorder (ADHD). Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 34, 734-743. WHO ICD-10 (2007). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard. Side 11 af 15
Selvvalgt pensum Band, G.P.H. & Scheres, A. (2005). Commentary: Is inhibition impaired in ADHD? British Journal of Developmental Psychology, 23, 517-521 (4 ns) Barkley, R.A. (1997). Behavioral Inhibition, Sustained Attention, and Executive Functions: Constructing a Unifying Theory of ADHD. Psychological Bulletin, 121, 1, 65-94. (52 ns) Barkley, R.A. (2001). Opmærksomhedsforstyrrelse og udvikling af selvkontrol (pp. 305-405) (H. Thomsen, overs.). København: Munksgaard. (Original værk publiceret 1997). (99 ns) Bloomquist, M.L. & Schnell, S.V. (2002). Comprehensive Multicomponent and Coordinated Service Programs. I M.L. Bloomquist & S.V. Schnell, Helping children with Aggression and Conduct Problems. Best Practices for Intervention (pp. 307-332). New York: The Guilford Press (25 ns) Buzy, W.M., Medoff, D.R. & Schweitzer, J.B. (2009). Intra-Individual Variability Among Children with ADHD on a Working Memory Task: An Ex-Gaussian Approach. Child Neuropsychology, 15, 5, 441-459. (17 ns) Carlson, S.M. & Wang, T.S. (2007). Inhibitory control and emotion regulation in preschool children. Cognitive Development, 22, 489-510. (22 ns) Coles, E.K., Pelham, W.E., Gnagy, E.M. Burrows-Maclean, L., Fabiano G.A., Chacko, A., Wymbs, B.T., Tresco, K.E., Walker, K.S. & Robb J.A. (2005). A Controlled Evaluation of BehavioralTreatment With Children With ADHD Attending a Summer Treatment Program. Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 13, 2, 99-112. (17 ns) Daley, D., Jones, K., Hutchings, J. & Thompson, M. (2009). Attention deficit hyperactivity disorder in pre-school children: current findings, recommended interventions and future directions. Child: care, health and development, 35, 6, 754-766. (16 ns) Dodge, K.A. (1991) Emotion and social information processing. I. J. Garber & K.A Dodge (Ed.), The Development of emotion regulation and dysregulation (pp. 159-181). Cambridge: Cambridge University Press (21 ns) Side 12 af 15
Eisenberg, N., Cumberland, A., Spinrad, T.L., Fabes, R.A., Shepard, S.A., Reiser, M., Murphy, B.C, Losoya, S.H. & Guthrie, I.K. (2001). The Relations of Regulation and Emotionality to Children s Externalizing and Internalizing Problem Behavior. Child Devlopment, 72, 4, 1112-1134. (38 ns) Eisenberg, N., Hofer, C. & Vaughan, J. (2007). Effortful Control and Its Socioemotional Consequenses. I J.J. Gross (Ed.), Handbook of emotion regulation (pp. 287-306). New York: The Guilford Press (21 ns) Gross, J.J. & Thompson, R.A. (2007). Emotion Regulation. Conceptual foundations. I J.J. Gross (Ed.), Handbook of emotion regulation (pp. 3-24). New York: The Guilford Press. (24 ns) Hay, D.F., Hudson, K. & Liang, W. (2010). Links between preschool children s prosocial skills and aggressive conduct problems. The contribution of ADHD symptoms. Early Childhood Research Quarterly, doi:10.1016/j.eresq.2010.01.003. (14 ns). Hill, A.L., Degnan, K.A., Calkins, S.D. & Keane, S.P. (2006). Profiles of Externalizing Behavior Problems for Boys and Girls Across Preschool: The Roles of Emotion Regulation and Inattention. Developmental Psychology, 42, 5, 913-928. (28 ns) Hinshaw, S.P. (2003). Impulsivity, Emotion Regulation and Developmental Psychopathology: Specificity versus Generality of Linkages. Annual New York Academy of Sciences, 1008, 149-159. (11 ns) King, S., Waschbusch, A., Pelham jr., W.E, Frankland, B.W., Andrade, B.F., Jasques & S., Corkum, P.V. (2009). Social Information Processing in Elementary-School Aged Children with ADHD: Medication Effects and Comparisons with Typical Children. Journal of Abnormal Child Psychology, 37, 579-589. (16 ns) Knight, L.A., Rooney, M. & Chronis-Tuscano, A. (2008). Psychosocial Treatments for Attention- Deficit/Hyperactivity Disorder. Current Psychiatry Reports, 10, 412-418. (11 ns) Maedgen, J.W. & Carlson, C.L. (2000). Social Functioning and Emotional Regulation in Attention Deficit Hyperactivity Disorder Subtypes. Journal of Clinical Child Psychology, 29, 1, 30-42. (17 ns) Side 13 af 15
Martel, M.M. (2009). Research Review: A new perspective on attention-deficit/hyperactivity disorder. Emotion dysregulation and trait models. Journal of child psychology and psychiatry, 50, 9, 1042-1051. (14 ns) McGoey, K.E., Eckert, T.L., Dupaul, G.J. (2002). Early Intervention for Preschool-aged Children With ADHD: A Litterature Review. Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 10, 1, 14-28. (19 ns) McQuade, J.D. & Hoza, B. (2008). Peer Problems in Attention Deficit Hyperactivity Disorder: Current Status and Future Directions. Developmental Disabilities Research Reviews, 14, 320-324. (9 ns) Melnick, S.M. & Hinshaw S.P. (2000). Emotion Regulation and Parenting in AD/HD and Comparison Boys: Linkages with Social Behaviors and Peer Preference. Journal of Abnormal Child Psychology, 28, 1, 73-86. (20 ns) Mullin, B.C. & Hinshaw, S.P. (2007). Emotion Regulation and Externalizing Disorders in Children and Adolecents. I J.J. Gross (Ed.), Handbook of emotion regulation (pp. 523-541). New York: The Guilford Press (21 ns) Nigg, J.T. (2006a). Attention and Arousal. I J.T. Nigg, What causes ADHD?: Understanding what goes wrong and why (pp. 74-105). New York: The Guilford Press (30 ns) Nigg, J.T. (2006b). Executive Functioning or Cognitive Control. I J.T. Nigg, What causes ADHD?: Understanding what goes wrong and why (pp 106-141). New York: The Guilford Press. (32 ns) Rueda, M.R., Rothbart, M.K., McCandliss, B.D., Saccomanno, L. & Posner, M.I. (2005). Training, Maturation and Genetic Influences on Development of Executive Attention. Proceedings of the National Academy of Sciences of The United States of America, 102, 41, 14931-14936. (14 ns) Thorell, L.B. & Wåhlstedt, C. (2006). Executive Functioning Deficits in Relation to Symptoms of ADHD and/or ODD in Preschool Children. Infant and Child Development, 15, 503-18. (16 ns) Side 14 af 15
Uekermann, J., Kraemer, M., Abdel-Hamid, M., Schimmelmann, B.G., Hebebrand, J., Daum, I., Wiltfang, J. & Kis, B. (2010). Social cognition in attention deficit hyperactivity disorder (ADHD). Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 34, 734-743. (20 ns) Webster-Stratton, C. & Reid, M.J. (2003). Treating Conduct Problems and Strengthening Social and Emotional Competence in Young Children: The Dina Dinosaur Treatment Program. Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 11, 3, 130-143. (25 ns) Ialt: 673 ns Side 15 af 15