Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at virksomheder inden for videnserviceerhvervene har markant mere positive forventninger både deres omsætning og beskæftigelse end den gennemsnitlige virksomhed. Ser man et år bage, viser en række spørgeskemaundersøgelser den samme tendens, og der tegner sig et billede af en branche, der er sluppet lettere gennem den økonomiske krise end mange andre brancher. Det underbygges af en statistisk analyse, der viser, at værdivæksten inden for branchen er faldet mindre end i økonomien som helhed. Videnserviceerhvervene er sluppet billigere gennem krisen end andre erhverv Den økonomiske krise har dog ramt enkelte videnerhverv hårdt, men det kommer efter en årrække med en overgennemsnitlig høj værdivækst i netop disse erhverv. Fremadrettet er der grund at formode, at branchens vækst vil fortsætte. Der er dog nogle væsentlige udfordringer, der skal imødekommes, for at sikre branchens vækst. Figur 1: er omsætningsudviklingen april april (nettotal) 80 60 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 Men stadig visse udfordringer for de videntunge serviceerhverv 40 20 0 Videnservice Total -20-40 -60 Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse april, juli, oktober, januar og april Dansk Erhvervs Perspektiv #6
Videnservicevirksomheder har højere forventninger deres omsætning En ikke tidligere offentliggjort medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at virksomhederne overordnet ser positivt på udviklingen i sammenlignet med. I nettotal har 36 pct. positive forventninger deres omsætning. Nettotallene er udregnet som den andel, der forventer en stigning, fratrukket den andel, der forventer et fald. Blandt videnservicevirksomhederne, som blandt andet dækker over IT-virksomheder, revisorer, advokater, reklame-, PR- og designbureauer, er optimismen endnu større: Her forventer netto 62 pct. øget omsætning i. Figur 2: Sammenlignet med forventes den samlede omsætning for at: Hos videnserviceerhvervene forventer netto 62 % en omsætningsstigning i i forhold Stige 54% 75% Være uændret 13% 28% Falde 18% 13% Samtlige virksomheder Videnservicevirksomheder Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse april ; n = 578 Samme billede gjorde sig gældende i en svarende undersøgelse fra januar, hvor netto 57 pct. af videnservicevirksomhederne forventede øget omsætning i. Blandt samtlige virksomheder var de positive forventninger noget lavere (netto 33 pct.), se figuren på forsiden eller figur 3. Ser man et år bage, tegner der sig en gennemgående tendens: Videnservicevirksomhederne har generelt højere forventninger deres omsætningsudvikling end samtlige virksomheder set under ét. DANSK ERHVERV 2
Figur 3: er omsætningsudviklingen april april (nettotal) April Juli Oktober Januar : April Videnservice 10 10 53 57 62 Total -27-36 42 33 36 Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse april, juli, oktober, januar og april Generel tendens: Højere forventninger omsætningen hos videnservicevirksomhederne end hos virksomhederne set under ét Det bør her bemærkes, at resultaterne fra april og juli angår sammenlignet med 2008. Videnservicevirksomhederne ser også lysere på beskæftigelsessituationen Mens virksomhederne på tværs af brancher har positive forventninger omsætningen, er de samlet set mere forbeholdne, når det gælder beskæftigelsessituationen. Blot netto 4 pct. af samtlige virksomheder forventer flere ansatte i sammenlignet med, se figur 4. Blandt videnservicevirksomhederne er holdningen markant mere positiv. De har store forventninger om øget beskæftigelse i : Netto 38 pct. forventer flere ansatte. Figur 4: Sammenlignet med forventes det samlede antal ansatte i at: Lysere syn på udviklingen i beskæftigelsen i videnserviceerhvervene end generelt Stige 26% 56% Være uændret 27% 52% Falde 18% 22% Samtlige virksomheder Videnservicevirksomheder Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse april ; n = 578 DANSK ERHVERV 3
Igen er der tale om en generel tendens: Ser man et år bage, har videnservicevirksomhederne gennemgående været markant mere optimistiske angående udviklingen i beskæftigelsessituationen end den gennemsnitlige virksomhed, jf. figur 5 nedenfor. Figur 5: er beskæftigelsesudviklingen april april (nettotal) April Juli Oktober Januar : April Videnservice -2 n/a 39 n/a 38 Total -26 n/a 6 n/a 4 Kilde: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse april, oktober og april Bemærk, at de manglende tal (juli og januar ) skyldes, at dette spørgsmål ikke indgik i disse medlemsundersøgelser, og at også her gælder, at resultaterne for april angår sammenlignet med 2008. Videnserviceerhvervene under krisen Videnserviceerhvervene har været blandt de hurtigst voksende erhverv i årene forud for krisen. Fra 2001 2008 voksede værdivæksten med 61 pct. i virksomhederne inden for videnservice, hvilket skal sammenlignes med en gennemsnitlig værdivækst for alle virksomheder på 39 pct., jf. figur 6. 2001-2008: Videnservice blandt de hurtigst voksende sektorer Figur 6: Vækst i virksomhedernes omsætning fra 2001 2008, pct. Videnservice 61% Hotel og restauration 40% Transport 62% Handel 39% Bygge og anlæg 55% Industri 16% Alle brancher 39% Kilde: Danmarks Statistik: Virksomhedernes køb og salg Værdivækst er her defineret som virksomhedernes salg fratrukket deres køb, løbende priser. DANSK ERHVERV 4
Også under krisen har videnserviceerhvervene klaret sig relativ godt sammenlignet med andre erhverv, se figur 7. Den samlede omsætning i virksomheder inden for videnservice er faldet med under 1 pct. fra 2008, hvorimod det samlede fald i alle virksomheders værdivækst under ét var på godt 7 pct. fra 2008. Kun virksomheder inden for handel har klaret sig omtrent lige så godt gennem krisen. Figur 7: Ændring i virksomhedernes omsætning fra 2008, pct. Alle brancher Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel og transport Videnservice Og selv under krisen bevarer videnservice sin førerposition hvad angår -2% -1% -1% udviklingen i omsætningen -7% -6% -19% -26% Kilde: Danmarks Statistik: Virksomhedernes køb og salg Ses der på de enkelte erhverv inden for videnservice, så viser det sig, at det særligt er informationstjenester, virksomhedskonsulenter og virksomheder inden for reklame og analyse, der er blevet hårdt ramt af krisen, se figur 8. Figur 8: Ændring i videnservicevirksomhedernes omsætning fra 2008, pct. Mange virksomheder sparer også på indkøb af videnservice; men stadig begrænsede fald i udviklingen af omsætningen 2008-0% -8% 1% -1% -12% -4% -7% -1% Kilde: Danmarks Statistik: Virksomhedernes køb og salg DANSK ERHVERV 5
Det er ikke overraskende, at der er en række eksterne tjenesteydelser, som bliver sparet væk, når virksomhederne er økonomisk i klemme. Dette har ramt visse videnserviceerhverv hårdt, men alligevel har videnserviceerhvervene klaret sig bedre gennem krisen end de fleste andre erhverv og f.eks. især i forhold virksomheder inden for bygge og anlæg. Fremtidens udfordringer for videnserviceerhvervene Der er grund at formode, at de seneste ti års vækst i videnservice vil fortsætte, når vi når ud på den anden side af krisen, og at videnserviceerhvervene vil få en stigende betydning for dansk økonomi. Sektoren står dog over for en række store udfordringer: Fire udfordringer for videnservice: 1) Mangelen på højtuddannet arbejdskraft: Krisen har taget toppen af efterspørgslen, men den vil stige igen, når konjunkturerne vender. Dansk Erhverv lavede i i samarbejde med TrendEduc en fremskrivning af behovet for universitetskandidater, som viste, at erhvervslivet risikerer at mangle op imod 6.000 kandidater i 2015 og 30.000 i 2030. Mangel på højtuddannet arbejdskraft 2) Adgangen risikovillig kapital: Det er naturligvis særligt et problem med kreditklemmen under den økonomiske krise, men også før krisen var det et problem for bl.a. mange IT-virksomheder. Problemer med adgangen risikovillig kapital 3) Den tagende afindustrialisering af Danmark: I takt med, at industrien flytter lavtlønslande, udfordres videnserviceerhvervenes forretningsmodel i Danmark, da de bl.a. lever af at levere serviceydelser industrien såvel som andre dele af erhvervslivet. Kunderne flytter udlandet 4) Forløsning af videnserviceerhvervenes eksportpotentiale: Ifølge professor Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School har serviceerhvervene under ét et uudnyttet eksportpotentiale på 22 mia. kr., som særligt kan virkeliggøres af reklame og IT. Udnyttelse af eksportpotentiale De fire udfordringer viser, at videnserviceerhvervene stadig langt fra er dér, hvor de potentielt set kan komme at være; nok er situationen i dag præget af krisementalitet, men fremtidens udfordringer venter altså ikke langt borte. Samtidig er det værd at bide mærke i hvor meget værdi, videnserviceerhvervene faktisk har ført samfundsøkonomien både hvad angår omsætning og beskæftigelse. Videnserviceerhvervene er således en erhvervssektor, der både har mulighed og sandsynlighed for at blive en væsentlig motor i dansk erhvervsliv hvis altså de rette rammevilkår skabes og udfordringerne tages op. DANSK ERHVERV 6
Nøgletal og økonomisk prognose ØKONOMISK PROGNOSE FEBRUAR UDARBEJDET AF DANSK ERHVERV Beløb i mia., Realvækst i % Prognose årets priser 2008 2011 2008 BNP 1.737-0,7-5,1 0,7 1,5 Privatforbrug 846-0,2-4,3 1,2 1,5 Offentligt forbrug 464 1,5 2,2 0,8 0,9 Faste bruttoinvesteringer 366-4,9-13,3-2,0 3,5 Import 909 3,0-13,2 1,3 2,5 Eksport 956 2,4-10,7 1,7 2,0 Inflation - 3,4 1,3 1,8 2,2 Ledighed (personer ult. året) - 61.000 118.200 170.000 180.000 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Alle vækstrater er udregnet på baggrund af 2000-priser. CENTRALE NØGLETAL Dansk Erhverv overvåger løbende den økonomiske udvikling og følger tendenser i en række centrale nøgletal. Nedenstående er et udsnit af en række af de senest gængelige, opdaterede data. Kilder: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger. DANSK ERHVERV 7
OM DENNE UDGAVE Optimisme i videnserviceerhvervene er sjette nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 7. juni. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemslinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemslinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er ladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning Dansk Erhverv. KILDER Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser april, juli, oktober, januar og april. Den nyeste spørgeskemaundersøgelse er gennemført 6. 20. april blandt et fældigt udsnit af de medlemsvirksomheder, som Dansk Erhverv har registreret en mailadresse på. Spørgeskemaet er udsendt 5.565 virksomheder, hvoraf 583 har valgt at deltage i undersøgelsen. Ud af disse virksomheder befinder 79 sig inden for branchen videnservice. Danmarks Statistik. Dansk Erhverv (): En vision for 2020: 25 % af en ungdomsårgang tager en lang videregående uddannelse et fremtidsscenarium udarbejdet af TrendEduc for Dansk Erhverv. Børsen (28.09.): Eksportpotentiale på 22 mia. i IT og reklame. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig gængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske chefkonsulent Torben Mark Pedersen på tmp@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 25 eller chefkonsulent Louise Bülow på lbu@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 10. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Jan Christensen, cand.oecon.agro, Ph.D., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit, Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Cheføkonom, underdirektør, Jens Brendstrup, cand.polit. DANSK ERHVERV 8