STATSFORVALTNINGEN SJÆLLAND o Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F Sendt pr. e-post 13-09-2012 Vi har Skrevet til vedrørende ejendommen matr.nr._ - beliggende-, kommunens j.nr. STATSFORVALTNINGEN SJÆLLAND DRONNINGENSGADE 30 4800 NYKØBING F Svar på klage Statsforvaltningen har behandlet din klage af 30. maj 2012 over, at Guldborgsund Kommune den 13. april 2012 har meddelt afslag på ansøgning om byggetilladelse til retlig lovliggørelse af carport med integreret udhus. Dette brev er inddelt i fire punkter: 1. Afgørelse 2. Begrundelse 3. Retsregler 4. Klagevejledning JOURNAL NR.: 2012-712/604 SAGSBEHANDLER: SJSVE DIREKTE TELEFON: TELEFON: 7256 7600 TELEFAX:54821864 GIRO: 10202027 EAN>NR. 5798000362628 sjaelland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk 1. Afgørelse Vi stadfæster kommunens afgørelse. Det betyder, at du ikke har fået ret i din klage. 2. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Vi vurderer, at Guldborgsund Kommune har truffet en lovlig afgørelse i henhold til reglerne om helhedsvurdering i BR10, kap. 2.1. Hvad har været afgørende for resultatet Statsforvaltningens kompetence og om klagefristen Efter 23 i byggeloven kan der klages til statsforvaltningen i den pågældende region over kommunalbestyrelsens afgørelser efter byggelovgivningen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål vil sige spørgsmål om anvendelse og
fortolkning af byggelovens bestemmelser og de i medfør heraf udstedte forskrifter, skønsudøvelsens lovlighed samt de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Statsforvaltningen har ikke kompetence til at give en clispensation/godkendelse. For så vidt angår klagefristen bemærkes, at vi anser din henvendelse af 17. april 2012 til kommunen som en klage over kommunens afgørelse af 13. april 2012, hvorfor vi har realitetsbehandlet sagen, selvom vi først har modtaget din klage den 30. maj 2012. ngeretten og helhedsvurdering Bestemmelserne i BRlO, kap. 2.7, fastlægger byggeretten for de ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne. Kommunen kan således ikke nægte at godkende forhold omkring et byggeri, når disse forhold opfylder de relevante betingelser i kapitlet, f.eks. om bebyggelsesprocenter, etageantal, højde- og afstandsforhold. Hvis et byggeri ikke overholder bestemmelserne i kap. 2.7, skal kommunen i stedet foretage en helhedsvurdering af byggeriet i henhold til de generelle kriterier i kap. 2.1. og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2.2-2.6. Der er således ikke tale om, at kommunen skal dispensere fra bestemmelserne i kap. 2.7, men at byggeriet i stedet falder ind under de øvrige bestemmelser i BR10 kap. 2.1 og 2.2-2.6, hvorefter kommunen er forpligtet til at foretage en konkret helhedsvurdering. Guldborgsund Kommune har med sin afgørelse af 13. april 2012 foretaget en helhedsvurdering i henhold til BRlO, og det vil sige truffet en skønsmæssig afgørelse. Kommunen har foretaget en helhedsvurdering, da byggeriet ikke opfylder betingelsen om afstand i byggeretten (BRlO, kap. 2.7.6, stk. 3). Kommunen oplyser ved sin afgørelse hvilke hensyn, der er indgået i kommunens skønsmæssige afgørelse. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til en kommunes skønsmæssige afvejning af lovlige og saglige kriterier, men kan alene tilsidesætte en kommunes skøn, hvis deri skønnet indgår ulovlige eller usaglige kriterier. Statsforvaltningen kan således alene tage stilling til, hvorvidt skønnet er udøvet i overensstemmelse med lovgivningen og dermed inden for rammerne af det skøn, der i lovgivningen er tillagt kommunen. Statsforvaltningen kan ikke ændre kommunens afgørelse, blot fordi vi måtte have
den opfattelse, at man skulle have vurderet den konkrete situation anderledes. Kommunen har begrundet sin afgørelse i henhold til reglerne i bygningsreglementet om helhedsvurdering. Statsforvaltningen kan tiltræde Guldborgsund Kommunes afgørelse af 13. april 2012 med den givne begrundelse. Statsforvaltningen finder, at kommunen ved det udøvede skøn ikke har overskredet de retlige rammer for skønsudøvelsen eller lagt vægt på ulovlige eller usaglige kriterier. Bemærkninger fra naboer Du oplyser, at din nabo er glad for det lys, de fik på grund af fjernelse af de høje træer og en pæn carport at se på i stedet for den gamle. Statsforvaltningen bemærker hertil, at indsigelser fra en nabo ikke uden videre bør resultere i et afslag, ligesom et samtykke ikke bør give det udslag, at der automatisk gives en tilladelse. Forholdene i den enkelte sag skal vurderes i henhold til byggelovgivningen, og kommunen må træffe sin afgørelse på grundlag heraf. Guldborgsund Kommune har behandlet den konkrete sag i overensstemmelse hermed. Lighedsgrundsætningen Du oplyser, at du ønsker godkendelse på lige fod med omkringboende". Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning er udtryk for et grundlæggende forvaltningsretligt princip om, at forskelsbehandling skal være sagligt begrundet. Der er derimod ikke tale om, at alle skal have ret til det samme. Guldborgsund Kommune har anført i notat dateret den 3. maj 2012, at sagen er drøftet i kommunen, hvor tidligere byggesag fra 2008 på-er medtaget. Der er enighed om, at de to ejendomme til trods for, at de er beliggende tæt på hinanden, ikke kan sammenlignes. Begrundelsen herfor er bl.a. sommerhusenes placering på grunden. Vi finder ikke grundlag for at antage, at der med Guldborgsund Kommunes afgørelse foreligger usaglig forskelsbehandling. Vi har lagt vægt på kommunens oplysning om, at de to ejendomme ikke kan sammenlignes pga. husenes placering på grunden. Efter de i sagen foreliggende oplysninger er det derfor vores vurdering, at det beskrevne fortilfælde ikke umiddelbart er sammenligneligt med din sag. lndrettelseshensyn Det fremgår af sagen, at kommunen vurderer, at der ikke er berettigede forventninger fra borgeren og derved ikke et indrettelseshensyn, der skal vurderes. Kommunen henviser til, at byggeriet er opført i perioden 2008-2009 (kort
tidsforløb) og at der i kommunens byggesagsarkiv forefindes tilladelse til den tidligere carport, som var placeret 2,5 m fra skel. lndrettelseshensynet kan bevirke, at en borgers pligt til at lovliggøre forhold, som er ulovlige, bortfalder. Pligten kan falde bort enten fordi myndighederne har udvist passivitet på en sådan måde, at forholdet nu må anses for lovligt, eller fordi det ulovlige forhold - uden at der foreligger myndighedspassivitet - har bestået upåtalt gennem meget lang tid. Myndighedspassivitet forudsætter, at myndigheden har haft kendskab til eksistensen af det ulovlige forhold, men har forholdt sig passivt i en vis periode. Det følger videre, at hvor der ikke foreligger myndighedspassivitet, gælder der ikke nogen fast tidsgrænse for hvor længe et ulovligt forhold skal have forløbet uantastet før det må anses for lovligt eller bør lovliggøres ved en dispensation. Dette afhænger af en konkret vurdering, hvor bl.a. indgår karakteren af den ulovlige indretning og en afvejning af den almene interesse i lovliggørelse over for hensynet til ejeren af den ulovlige indretning. Vi henviser til Folketingets Om- Ombudsmands udtalelse af 2. december 2008 om afslag på dispensation til byggeri opført ca. 30 år tidligere (FQB 2008.383). Med henvisning til de ovenfor beskrevne faktiske omstændigheder, som kommunen har lagt vægt på, finder statsforvaltningen, at kommunen har truffet en lovlig afgørelse om, at det ikke er relevant at tage indrettelseshensynet i betragtning ved afgørelsen af spørgsmålet om helhedsvurdering efter BRlO. Der er ikke oplysninger i sagen om, at Guldborgsund Kommune har haft eller burde have haft kendskab til carporten med integreret udhus på din ejendom på et tidligere tidspunkt. Der foreligger således ikke passivitet fra kommunens side. Henset til den korte periode (3-4 år), hvor bygningen har stået upåtalt på din ejendom, finder statsforvaltningen det sagligt og lovligt, at kommunen har vurderet, at det ikke er relevant at tage indrettelseshensynet i betragtning ved afgørelsen efter BRlO. Statsforvaltningen kan derfor tiltræde kommunens afgørelse herom med den givne begrundelse. Dine væsentligste synspunkter Det fremgår af din klage bl.a., at:
"l 1998 køber min kone og jeg ejendommen- På grunden ligger der en ældre carport med udhus. Der er en masse store træer og krat på ejendommen. _ l 2007/ 2008 begynder jeg at fjerne 14 store træer langs med og vest for carporten. Da carporten og skuret kommer frem i lyset, er det et ynkeligt syn. l 2008 I 2009 nedtager jeg carport og udhus og renoverer den med nye stolper tag og beklædning, Alle stolpehuller bliver genanvendt, på nær et, det yderste mod øst og vejen. Her sætter jeg en ekstra stolpe, for af kunne lave et pænt og firkantet tag, og alle fliser i carporten er aldrig flyttet. Så bortset fra renoveringen er alt som det altid har været. Jeg har løbende under dette arbejde talt med min nabo, _ som tilkendegav, glæde over det lys de fik på grund af fjernelse af de høje træer, og en pæn carport at se på, i stedet for den gamle. [...] Så med denne baggrund, vil jeg se frem til en dispensation, og godkendelse på lige fod med omkringboende." Kommunens udtalelse Kommunen har sendt udtalelse af 19. juni 2012. Du har fået kopi heraf. Det fremgår af udtalelsen bl.a., at: "Udtalelse Byggemyndigheden blev via indberetning til Bygning- og Boligregistret (BBR) orienteret om, at der på ejendommen var sket ændringer i ejendommens bebyggede arealer. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning jf. Byggelovens 16C, stk. 3. Byggemyndigheden partshørte på den baggrund ejendommens ejer i forhold til de indberettede ændringer. Efterfølgende modtog Byggemyndigheden byggeandragende om lovliggørelse af opført overdækning på 9 m2 og opført carport på 36 m2 heraf integreret udhus på 6 m2 (Da klage omhandler afgørelse vedr. carportbyggeriet, undlades sagsforløbet for overdækningen). Byggeandragende blev behandlet efter byggelovens 16, stk. 3 og BR10, kap. 1.3.1. Byggemyndigheden vurderede, at byggeriet ikke var omfattet undtagelsesbestemmelserne i BR10, kap. 1.5 og 1.6, da byggeriet ikke overholdt byggerettens begrænsning jf. BR10, kap. 2.7.6, skt. 3. (mindste afstandskrav til skel). Da det an-
søgte ikke overholdt byggeretten foretog Byggemyndigheden en helhedsvurdering af de bygningsregulerende forhold jf. BR10, kap. 2.1.1. Byggemyndigheden vurderede i den konkrete sag, at der ikke var berettigede forventninger fra borgeren og derved ikke et indrettelseshensyn der skulle vurderes. Begrundelsen herfor skyldes, at byggeriet er opført i perioden 2008-2009 (kort tidsforløb) og at der i kommunens byggesagsarkiv forefindes tilladelse til den tidligere carport, som var placeret 2,5 m fra skel. Den tidligere carports areal er opgjort (efter daværende beregningsregler) til 15,5 m2 (3,1 m x 5,0 m) mål 0,5 m indenfor åbne sider. Ved opgørelse af arealet efter tagfladen (nugældende beregningsregler) fås et areal der tilnærmelsesvis svarer til den del af den nyopførte carport, som er placeret mindst 2,5 m fra skel. Kopi af den gamle byggesag er vedlagt, se bilag Q. Udtalelse - Bemærkninger til klage Byggemyndigheden er blevet opmærksom på, at klager i sin klage bl.a. anført: "Alle Stolpehuller genanvendt, på nær et, det yderste mod øst og vej. Her sætter jeg en ekstra stolpe, for af kunne lave et pænt og firkante tag". Endvidere er der på fremsendte foto anført teksten "den nye stolpe" som er placeret 1,1 m fra naboskel. Denne bemærkning fremgik ikke af byggeandragende, men er efter Byggemyndighedens opfattelse, med til at indikerer, at vores vurdering om, at der ikke alene var tale om en genopførelse, var korrekt (udvidelse af byggeriet omfang imod naboskel)." Notat fra kommunens sag Det fremgår af notatet bl.a., at: "17-04-2012-_(Ejer -. har rettet henvendelse, hvor han spørger til, med hvilken begrundelse vi ikke lovliggøre hans byggeri. -fremfører, at deri området, på samme tidspunkt (i 2009), er givet tilladelse til og opført byggeri nærmere skel end 2,5 m. Jeg har Iovet. at undersøge en konkret ejendom og derefter vende tilbage. 03-05-2012- Sagen er drøftet d.d. i teamet, hvor tidligere byggesag fra 2008 på-er medtaget. Der er enighed om, at de to ejendomme, til trods for, at de er beliggende tæt på hinanden, ikke kan sammenlignes. Begrundelsen herfor er bl.a. sommerhusenes placering på grunden." 3. Retsregler Anvendte retsregler m.v.
Her er de retsregler, som vi har truffet afgørelsen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finder du på www.retsinformation.dk. Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsforvaltningen, jf. dog 12, stk. 7, 16 C, stk. 4, og 18 A, stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan iøvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold. Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den påpågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i 22. Bygningsreglement 2010 Byggeret BRlO, kap. 2.7.6, stk. 1 Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kap. 2.7.2 og 2.7.3, men kan dog opføres i eller nærmere vej, sti og skel end 2,5 m: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn. 3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift. 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester.
BR10, kap. 2.7.6, stk. 3 tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder skal bygninger omfattet af stk. 1 overholde bestemmelserne i 2.7.4, og bygningerne kan opføres mindst 2,5 m fra skel mod vej, sti og nabo når betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt. 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger imod skel. 4) Tagvand skal holdes inde på egen grund. Helhedsvurdering BR10, kap. 2.1 En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2.2-2.6. Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til: 1) Grundens størrelse 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent 5) De ubebyggede arealers indretning. Veiledning til kap. 2.1, stk. l De bygningsregulerende bestemmelser reguleres efter hhv. byggeretten, jf. kap. 2.7, og helhedsvurderingen, jf. kap. 2.1-2.6. Det er alene bebyggelser, der ikke eller kun delvist opfylder bestemmelserne i byggeretten, der konkret skal helhedsvurderes efter bestemmelserne i kap. 2.1-2.6. De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overensstemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap. 2.1.1, der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen. BR10, kap. 2.1.1 Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.2-2.6 skal kommunalbestyrelsen lalade følgende forhold indgå i bedømmelsen:
1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse. 2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området. 3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse. 4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap og redningsberedskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde eller et område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse. Veiledning til kap. 2.1.1. stk.1 De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte forhold er udtryk for retligt bindende grænser for kommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker hermed de saglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan inddrage i helhedsvurderingen og lægge til grund for sin afgørelse. 4. Klagevejledning Statsforvaltningens afgørelse kan administrativ myndighed. ikke påklages til anden Hvis statsforvaltningens afgørelse ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25 anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. Civilt søgsmål kan anlægges såvel mod kommunen som Statsforvaltningen Sjælland. Hvem har fået kopi af dette brev Vi har sendt en kopi af dette brev til kommunen. Med venlig hilsen Susann Starzet