ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 11. maj 2016 (2015-14808). Korrespondance, udkast, notater mv. udvekslet mellem myndighed og dennes advokat undtaget fra aktindsigt samt myndighed ikke pligtig til at udarbejde oversigter som ikke findes i forvejen over dokumenter på en sag. Forvaltningslovens 14, nr. 3 og 9, stk. 2, nr. 2, samt offentlighedslovens 7, stk. 2, nr. 2. (Sys Rovsing, Lone Møller og Steen Mejer) Ved skrivelse af 18. december 2015 har advokat A på vegne af K, der er tidligere medlem af bestyrelsen i B [Fond], klaget over to skrivelser af 3. december 2015 fra Erhvervsstyrelsen. Ved den ene skrivelse imødekom styrelsen ikke en anmodning om aktindsigt i nogle nærmere angivne dokumenter vedrørende B. Dette skete under henvisning til, at styrelsen ikke var i besiddelse af de pågældende dokumenter, som befandt sig hos Kammeradvokaten. I den anden skrivelse meddelte styrelsen, at styrelsen som fondsmyndighed ville udfærdige en agterskrivelse, som ville blive sendt i høring hos B s tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktør samt B s nuværende bestyrelse, hvorefter styrelsen ville træffe en afgørelse i sagen. Sagens omstændigheder: I den ene skrivelse af 3. december 2015 fra Erhvervsstyrelsens hedder det: Afgørelse om aktindsigt Erhvervsstyrelsen har modtaget din e-mail af 9. november 2015, hvor du i forhold til den tidligere fremsatte anmodning om partsaktindsigt i sagen om B giver udtryk for ikke at finde det relevant at afvente udtalelsen fra Kammeradvokaten. Erhvervsstyrelsen må forstå henvendelse på en sådan måde, at du ønsker en endelig afgørelse om partsaktindsigt på det på nuværende tidspunkt foreliggende grundlag. Som tidligere oplyst pr. telefon og ved mail, senest i styrelsens mail af 8. november 2015, er Erhvervsstyrelsen ikke i besiddelse af de dokumenter, der er sendt fra C [advokatfirma] til Kammeradvokaten. Afgørelse Erhvervsstyrelsen har indledningsvist taget stilling til, om din klient har en sådan væsentlig og individuel, direkte og retlig interesse i sagen, at spørgsmålet om aktindsigt ikke skal afgøres efter lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), men derimod efter forvaltningsloven. Det er i den

- 2 - forbindelse styrelsens opfattelse, at det vil være bedst stemmende med forvaltningslovens partsbegreb og den beskyttelse, der ligger heri, at anse din klient for part, hvorfor styrelsen har behandlet anmodningen om aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Styrelsen bemærker dernæst, at det forhold, at der består et klientforhold mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, og at Kammeradvokaten er i besiddelse af bestemte dokumenter i den verserende sag, ikke er ensbetydende med, at Erhvervsstyrelsen som klient anses for at være i besiddelse af de samme dokumenter i forhold til reglerne om partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens 9, stk. 1 og 2. Reglerne om partsaktindsigt indebærer heller ikke en forpligtelse for Erhvervsstyrelsen til aktivt at sætte sig i besiddelse af dokumenter, som styrelsen ikke er i besiddelse af på tidspunktet for afgørelsen om aktindsigt. På den baggrund skal styrelsen hermed fastholde, at eftersom styrelsen ikke er i besiddelse af de dokumenter, du anmoder om aktindsigt i, kan styrelsen ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Erhvervsankenævnet, jf. forvaltningslovens 16, stk. 4, hvorefter afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen vedrører, senest 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt dig, jf. lov om erhvervsdrivende fonde 130. Øvrige oplysninger Styrelsen er som tidligere nævnt ikke enig i din vurdering af Kammeradvokatens rolle i denne sag. Styrelsen oplyste ganske rigtigt i brev af 3. juli 2015 til B s bestyrelse, at styrelsen fandt behov for en uafhængig vurdering af Cs rapport. Dette skal dog ikke forstås som en uvildig rapport fra en tredjemand, men derimod en uvildig vurdering af rapporten fra Kammeradvokaten som styrelsens advokat. Denne fremgangsmåde er helt sædvanlig og benyttes tilsvarende i en lang række andre sager, herunder også i forhold til lov om erhvervsdrivende fonde. Uanset om styrelsen måtte komme i besiddelse af materialet, som er sendt fra C til Kammeradvokaten, vil det således være en konkret vurdering i henhold til forvaltningsloven, om materialet kan udleveres. Denne vurdering vil tidligst kunne foretages på et tidspunkt hvor materialet modtages. Styrelsen har dags dato erfaret, at du har klaget over styrelsens sagsbehandling til Folketingets Ombudsmand. I forhold til klagen kan styrelsen anføre, at det er styrelsens opfattelse, at din henvendelse af 27. oktober 2015, som anført af dig, ikke er forblevet ubesvaret. Styrelsen har således den 8. november 2015 svaret på din henvendelse, herunder oplyst at styrelsen ville vende tilbage til sagen når vi fik den udbedte udtalelse fra Kammeradvokaten, herunder de ved aktindsigten anmodede oplysninger. Styrelsen har endnu ikke modtaget den endelige udtalelse eller materialet.

- 3 - Styrelsen har på baggrund af klagen også sendt dette brev til Folketingets Ombudsmand på post@ombudsmanden.dk, hvortil klagen er sendt. Den anden skrivelse af 3. december 2015 fra Erhvervsstyrelsen har følgende ordlyd: B, CVR-nr. 16326798 Erhvervsstyrelsen anmodede den 30. september 2015 om, at du som tidligere bestyrelsesmedlem i B ville deltage i et møde i styrelsen den 26. oktober 2015. Mødet var indkaldt på foranledning af Kammeradvokaten, der ønskede et mere oplyst grundlag at basere sin vurdering af Cs redegørelse på. Styrelsen valgte, efter ønske fra Kammeradvokaten, at indkalde til to separate møder. Begrundelsen for de to møder var, at styrelsen og Kammeradvokaten ønskede separat at få belyst årsagerne til, hvorfor bestyrelsens medlemmer var delt i spørgsmål om slutfinansiering af Projektselskabet. Det viste sig på det første møde, at ikke alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer var bekendt med Cs redegørelse, og at flere var i tvivl om, hvilke oplysninger, der reelt ligger til grund for den. De pågældende medlemmer af den tidligere bestyrelse så sig derfor ikke i stand til på et tilstrækkelig oplyst grundlag, at svare på de spørgsmål, som Kammeradvokaten ønskede at stille, hvorfor mødet måtte aflyses. Efterfølgende blev det andet møde aflyst inden afholdelsen med samme begrundelse. Da der ikke kom nogle faktuelle oplysninger eller lignende frem på det første møde, har styrelsen valgt ikke at udarbejde et referat af mødet. Styrelsen har efterfølgende drøftet sagens videre proces med Kammeradvokaten. Styrelsen skal til orientering oplyse, at processen fremover bliver følgende: Styrelsen vil som fondsmyndighed udfærdige en agterskrivelse, som sendes i høring hos B s tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktør smat fonden (den nuværende bestyrelse). Der vil blive fastsat en høringsperiode for bemærkninger, hvorefter styrelsen vil træffe afgørelse i sagen. Til orientering skal styrelsen oplyse, at der er sendt en kopi af dette brev til fonden (den nuværende bestyrelse). Advokat A klagede ved skrivelse af 18. december 2015 til Erhvervsankenævnet og anførte i den forbindelse: Klage over Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens sag - B

- 4 - I vor egenskab af advokat for K, der er tidligere medlem af bestyrelsen i B, klagede vi den 2. december til Folketingets Ombudsmand over Erhvervsstyrelsens behandling af en sag om B. Folketingets Ombudsmand har den 14. december 2015 oplyst, at klagen er videresendt til Erhvervsankenævnet ved en skrivelse af 14. december 2015 til Erhvervsankenævnet under henvisning til Erhvervsstyrelsens j.nr. Under henvisning hertil skal vi i vor egenskab af advokat for K præcisere de forhold, som Erhvervsankenævnet anmodes om at forholde sig til. SAGSFORLØBET Den 30. september 2015 modtog K fra Erhvervsstyrelsen en indkaldelse til et møde i Erhvervsstyrelsen med Kammeradvokaten. Følgende fremgik af skrivelsen om baggrunden herfor: Erhvervsstyrelsen har som led i styrelsens undersøgelse af de nærmere forhold i ovennævnte fond i forbindelse med B s deltagelse i afholdelsen af D i 2014 anmodet Kammeradvokaten om at vurdere nuværende og tidligere ledelsesmedlemmers straf- eller erstatningsansvar. Kammeradvokaten har i den forbindelse meddelt Erhvervsstyrelsen, at der er behov for at belyse visse faktuelle forhold i sagen. Erhvervsstyrelsen skal derfor som fondsmyndighed for fonden anmode om, at du som tidligere bestyrelsesmedlem i fonden deltager i et møde i Erhvervsstyrelsen. På mødet ønsker Erhvervsstyrelsen nærmere oplysninger om baggrunden og de nærmere omstændigheder i forbindelse med visse af B s aktiviteter i forhold til projektselskabets rolle ved afholdelsen af D [større offentlig begivenhed] i 2014, herunder særligt oplysninger om de konkrete beslutninger på bestyrelsesmøderne i juni og august 2014. På vegne K kommenterede vi indkaldelsen til mødet i Erhvervsstyrelsen i skrivelse af 8. oktober 2015 og anmodede samtidig om aktindsigt i alle sager hos Erhvervsstyrelsen vedrørende Bs aktiviteter i forbindelse med afholdelsen af D i 2014. Følgende fremgik blandt andet heraf: Jeg rettede straks ved skrivelsens modtagelse telefonisk henvendelse med en tilkendegivelse af, at K i enhver henseende har passet sit bestyrelsesarbejde ukritisabelt, og at han principielt var positiv over for at forklare herom. Jeg tilkendegav imidlertid samtidig, at jeg fandt det kritisabelt, at styrelsen indkaldte personer, som angiveligt undersøges af en offentlig myndighed med henblik på straf- eller erstatningsansvar, uden nogen iagttagelse af selv de mest elementære retssikkerhedsgarantier. Jeg fik indtryk af, at styrelsen meget hurtigt ville vende tilbage med sin stillingtagen hertil.

- 5 - Jeg har imidlertid ikke senere modtaget nogen reaktion. Jeg skal derfor skriftligt nu efterspørge en sådan stillingtagen. I tilknytning hertil bedes oplyst helt præcist, hvorledes det pågældende møde er planlagt forberedt, tilrettelagt og gennemført. Erhvervsstyrelsen traf afgørelse om aktindsigt den 16. oktober 2015. Vi fremkom med bemærkninger hertil i en mail af 19. oktober 2015. Vi anmodede i den forbindelse om at modtage en begrundelse for, hvorfor K ikke var anset som part i styrelsens afgørelse af 16. oktober 2015. Endvidere anmodede vi om at modtage et materiale, som af Erhvervsstyrelsen var rekvireret hos C til brug for styrelsens arbejde med sagen, men som ikke indgik i det fra Erhvervsstyrelsen modtagne materiale. Styrelsen besvarede den 22. oktober 2015 vor mail af 19. oktober 2015. Styrelsen medgav, at K var part og oplyste, at det ikke havde ført til begrænsninger i det materiale, der var meddelt aktindsigt i, at K ikke tidligere var anset som part. For så vidt angår det fra C rekvirerede materiale, meddelte styrelsen, at dette materiale efter anmodning fra styrelsen og grundet materialets særlige karakter var blevet sendt direkte til Kammeradvokaten, som af styrelsen var blevet anmodet om at gennemføre en uafhængig vurdering af den af C udarbejdede rapport og dens konklusioner med hensyn til nuværende og tidligere ledelsesmedlemmers ansvar for de foretagne dispositioner. Styrelsen anførte, at man derfor ikke havde det pågældende materiale, og derfor af gode grunde ikke kunne meddele aktindsigt heri. Advokat A deltog som bisidder ved mødet den 26. oktober 2015 sammen med K. Ved mødet blev det aftalt, at de tidligere medlemmer af ledelsen for B ville modtage udleveret det materiale, der var spørgsmål til, samt de spørgsmål som ønskedes afklaret, og at de tidligere medlemmer af ledelsen for B herefter ville få lejlighed til at supplerende faktum med deres besvarelser, som herefter kunne indgå i det materiale, Kammeradvokaten ville basere sit arbejde på. I brev af 27. oktober 2015 kommenterede vi på Erhvervsstyrelsens mail af 22. oktober 2015. Vi fremhævede, at Erhvervsstyrelsen i en skrivelse af 3. juli 2015 havde beskrevet Kammeradvokatens rolle således, at Kammeradvokaten skulle foretage en uafhængig vurdering af en rapport udfærdiget af C. Med henvisning dertil anmodede vi om partsaktindsigt i al korrespondance, udkast, notater m.v. udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten. Den 30. oktober 2015 meddelte Erhvervsstyrelsen, at man havde modtaget vor mail af 27. oktober 2015 og ville behandle den så hurtigt som muligt. Det blev anført, at man håbede at kunne vende tilbage i næste uge. Den 6. november 2015 rykkede vi for svar.

- 6 - Den 8. november 2015 anførte Erhvervsstyrelsen, at man fortsat var ved at kigge på sagen og håbede at kunne vende tilbage i løbet af næste uge. Den 9. november rykkede vi på ny for svar. Vi anførte i den forbindelse, at vi ikke kunne se, hvorfor Erhvervsstyrelsens svar kunne afhænge af, hvilken tilbagemelding der måtte komme fra Kammeradvokaten. Den 16. november 2015 rykkede vi på ny for svar. Da vore henvendelser var forblevet ubesvaret siden 8. november 2015, klagede vi den 2. december 2015 over Erhvervsstyrelsens sagsbehandling i en skrivelse til Folketingets Ombudsmand. Den 3. december 2015 modtog vi en afgørelse om aktindsigt (Bilag ) og en afgørelse om sagens fremadrettede behandling (Bilag ). Disse to afgørelser påklages til Erhvervsankenævnet. Af afgørelsen om aktindsigt af 3. december 2015 fremgår blandt andet følgende: Af afgørelsen om sagens fremadrettede håndtering af 3. december 2015 fremgår blandt andet følgende: I en mail af 3. december 2015 kommenterede vi umiddelbart på afgørelsen om det fremadrettede forløb på følgende vis: Umiddelbart ved skrivelsens modtagelse skal jeg bemærke, at skrivelsen ikke afspejler udfaldet af mødet, som jeg deltog i, og ikke afspejler det ved mødet aftalte om det fremadrettede forløb. KLAGEN I det følgende skal vi nærmere redegøre for de synspunkter, som påberåbes over for de som bilag 1 og 2 vedlagte afgørelser af 3. december 2015. Ad afgørelse om aktindsigt af 3. december 2015 Klage over Erhvervsstyrelsens afgørelse om aktindsigt angår to forhold; i) at der ikke er modtaget aktindsigt i korrespondanceudkast, notater m.v. udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, og ii) at der ikke er modtaget aktindsigt i et materiale, som styrelsen har udbedt sig hos C til brug for sagens behandling, og som er modtaget af Kammeradvokaten på styrelsens foranledning og dennes vegne. Ad i) Manglende aktindsigt i korrespondancen mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten

- 7 - Vi anmodede i skrivelse af 27. oktober 2015 om at modtage partsaktindsigt i al korrespondance, udkast, notater m.v. udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten. Anmodningen fremkom under henvisning til, at Kammeradvokaten ikke fungerer som Erhvervsstyrelsens juridiske rådgiver, men som en uafhængig undersøger, hvorfor der ikke var baggrund for at gøre undtagelse til hovedreglen om, at der kan meddeles aktindsigt i dette materiale. Styrelsen anførte følgende om Kammeradvokatens rolle i en skrivelse af 3. juli d. å.: Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at en række forhold i den udarbejdede redegørelse gør, at styrelsen finder, at der er behov for en uafhængig vurdering af rapporten og dens konklusion med hensyn til nuværende og tidligere ledelsesmedlemmers ansvar for de foretagne dispositioner. [vor understregning]. Styrelsen har siden ovennævnte afgørelse af 3. december 2015 anført følgende: Styrelsen er som tidligere nævnt ikke enig i din vurdering af Kammeradvokatens rolle i denne sag. Styrelsen oplyste ganske rigtigt i brev af 3. juli 2015 til B s bestyrelse, at styrelsen fandt behov for en uafhængig vurdering af Cs rapport. Dette skal dog ikke forstås som en uvildig rapport fra en tredjemand, men derimod en uvildig vurdering af rapporten fra Kammeradvokaten som styrelsens advokat. Denne fremgangsmåde er helt sædvanlig og benyttes tilsvarende i en lang række andre sager, herunder også i forhold til lov om erhvervsdrivende fonde. Styrelsens angivelse af, at Kammeradvokaten er styrelsens rådgiver er uforenelig med og direkte kontradiktion til angivelsen i skrivelse af 3. juli 2015 af, at Kammeradvokaten skal foretage en uafhængig vurdering. De ændrede oplysninger fremkommer samtidig med, at styrelsen ønsker at undtage et materiale fremsendt til Kammeradvokaten fra aktindsigt. Der klages også over dette, jf. nedenfor. Det er uden mening at benævne Kammeradvokatens undersøgelse som uafhængig og orientere tredjemand om, at Kammeradvokaten skal bistå, såfremt Kammeradvokatens rolle ikke er af selvstændig betydning. Styrelsen bruger oplysningen om, at Kammeradvokaten skal foretage en uvildig undersøgelse som led i anfægtelse af den advokatundersøgelse, der allerede foreligger. Såfremt det skal lægges til grund, at Kammeradvokaten ikke agerer uafhængigt, men som styrelsens partsrepræsentant, må dette i situationen godtgøres. Styrelsen har imidlertid afslået aktindsigt i korrespondance, notat m.v., der kan belyse netop dette.

- 8 - I den situation finder vi ikke, at det i modstrid med styrelsens egen angivelse i skrivelse af 3. juli 2015 nu til skade for K kan lægges til grund, at Kammeradvokaten blot er styrelsens advokat. Vi finder ikke, at Erhvervsstyrelsens håndtering og afgørelse om aktindsigt stemmer med styrelsens forpligtelser i henhold til lov og god forvaltningsskik. Det må herved erindres, at indsigt i materialet og sagens håndtering er af væsentlig betydning for vor klient, eftersom undersøgelsen angår muligt straf- og erstatningsansvar for de tidligere medlemmer af ledelsen i B. Ad ii) Manglende aktindsigt i det hos C udbedte materiale Erhvervsstyrelsen rekvirerede i en skrivelse af 3. juli 2015 til C det materiale, som C indsamlede og anvendte som grundlag for deres advokatundersøgelse af B. Vi anmodede i mail af 19. oktober 2015 om at modtage aktindsigt heri, hvilket styrelsen kommenterede på i en mail af 22. oktober 2015 og traf afgørelse om i mail af 3. december 2015. Styrelsen har afvist at meddele aktindsigt i materialet under henvisning til, at materialet grundet dettes særlige karakter efter anmodning fra styrelsen er sendt direkte til Kammeradvokaten. Hvad der nærmere ligger i henvisningen til materialets særlige karakter er uoplyst. Styrelsen søger med denne tilrettelæggelse af sagsgangen at undtage materialet fra aktindsigt. Med denne fremgangsmåde søger man nu at afskære materialet fra at være omfattet af aktindsigt. Vi finder i sig selv ikke, at denne fremgangsmåde er tilladelig. Faktum er, at Erhvervsstyrelsen har udbedt sig materialet til brug for deres sag. Det forhold, at styrelsen beder Kammeradvokaten om at modtage materialet på styrelsens vegne, kan ikke føre til, at materialet undtages fra aktindsigt, når det var indsamlet til brug for at indgå i styrelsens sag. Baggrunden for fremsendelsen til Kammeradvokaten er således styrelsens anmodning herom. Kammeradvokaten har ikke selvstændigt adgang til at udbede sig et sådant materiale. Styrelsens standpunkt synes at måtte forstås sådan, at materiale, som styrelsen har udbedt sig til sin sag, og som anvendes ved sagens behandling, er undtaget fra aktindsigt, fordi det rent fysisk er fremsendt direkte til styrelsens advokat. En sådan forståelse af reglerne om aktindsigt og de bagvedliggende hensyn kan ikke anerkendes. Noget sådant vil indebære, at materialet kan indgå eller udelades af advokatens vurdering, som styrelsen agter at basere sig på, uden at dette kan efterprøves. Ad afgørelse om sagens håndtering af 3. december 2015

- 9 - Af styrelsens skrivelse af 3. september 2015 fremgår, at styrelsen i sin egenskab af fondsmyndighed vil udfærdige en agterskrivelse, som sendes i høring hos B s tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktør samt fonden (den nuværende bestyrelse). Situationen må nu opfattes sådan, at Kammeradvokaten færdiggør sin vurdering på et grundlag, som Kammeradvokaten tidligere har fundet ikke var fyldestgørende, og at Erhvervsstyrelsen herefter udfærdiger et udkast til vurdering på dette ikke fyldestgørende grundlag. Heri ligger, at styrelsen tilsidesætter sin tidligere afgørelse om forudgående at høre de tidligere medlemmer af bestyrelsen i B med henblik på at tilvejebringe manglende oplysninger. Denne tidligere afgørelse førte som bekendt til, at styrelsen indkaldte til mødet den 26. oktober 2015 og ved mødet aftalte den i punkt 2.5 omtalte model for besvarelse af de udestående spørgsmål. Vi finder, at styrelsen bør rekvirere det fulde materiale indhentet fra C fra Kammeradvokaten, at dette bør stilles til rådighed for de tidligere medlemmer af bestyrelsen i Fonden nu, og at spørgsmål bør afklares forinden Kammeradvokaten udtaler sig, og styrelsen udfærdiger sin agterskrivelse. Vi finder det ikke tilladeligt, at Kammeradvokaten baserer sit arbejde på et grundlag, som efter Kammeradvokatens egen opfattelse ikke er fyldestgørende og vi finder endvidere ikke, at Erhvervsstyrelsen på baggrund heraf kan udfærdige en agterskrivelse. Erhvervsstyrelsen udtalte i forbindelse med mødet den 26. oktober 2015, at styrelsen ikke kendte til sagens nærmere omstændigheder og styrelsen har efterfølgende udtalt, at styrelsen ikke er i besiddelse af det fra C rekvirerede materiale. Vi finder derfor endvidere ikke at styrelsen kan træffe afgørelser om sagens fremadrettede behandling således som sket den 3. december og i modstrid med tidligere aftale herom truffet ved mødet den 26. oktober 2015. I anledning af klagen har Erhvervsstyrelsen i en redegørelse af 18. januar 2016 udtalt: Indledningsvis skal styrelsen bemærke, at indholdet af de omhandlede afgørelser af henholdsvis 8. november og 3. december 2015 fastholdes uændret. Sagsgangen Sagen om aktindsigt er behandlet i styrelsen under sagsnummer Den 8. oktober 2015 modtog Erhvervsstyrelsen en mail fra Advokat A fra E [advokatfirma]. Henvendelsen vedrørte aktindsigt i en verserende sag vedrørende B, hvor han udbad sig følgende:

- 10 - partsindsigt i videst mulig udstrækning i alle sager hos Erhvervsstyrelsen vedrørende Bs aktiviteter i forbindelse med afholdelsen af D i 2014.. Den 16. oktober 2015 traf styrelsen afgørelse, hvorefter der blev givet aktindsigt efter offentlighedsloven. Styrelsen gjorde opmærksom på, at der var undtaget et internt arbejdsdokument fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens 23, stk. 1, nr. 1, samt en blanket med CPR-numre, da dette er en oplysning om private forhold, jf. offentlighedslovens 30, nr. 1. Den 19. oktober 2015 anmodede klager om at modtage en begrundelse for, hvorfor K ikke var anset som part i styrelsens afgørelse af 16. oktober 2015. Endvidere anmodede klager om at modtage det materiale, som af Erhvervsstyrelsen var rekvireret hos C til brug for styrelsens arbejde med sagen, men som ikke indgik i det fra Erhvervsstyrelsen modtagne materiale. Styrelsen svarede den 22. oktober 2015 og oplyste, at din klient kan være part i den konkrete sag. I forhold til det udleverede materiale kan styrelsen dog samtidig oplyse, at det ikke har ført til begrænsninger i det materiale, der allerede er meddelt aktindsigt i. For så vidt angår det materiale, som styrelsen havde rekvireret fra C, oplyste styrelsen, at materialet grundet dets særlige karakter blev sendt direkte til Kammeradvokaten. Styrelsen har derfor ikke det pågældende materiale og kan derfor af gode grunde ikke meddele indsigt i materialet. Ved brev af 27. oktober 2015 gjorde klager opmærksom på, at styrelsens bemærkning om, at klienten kan være part måtte betyde, at klienten i praksis er part i sagen. På den baggrund bad klager (igen) om indsigt i det materiale, som er sendt direkte til Kammeradvokaten. Desuden bad klager om partsaktindsigt i al korrespondance, udkast, notater m.v. udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten. Den 30. oktober 2015 meddelte styrelsen, at mailen var modtaget og ville blive behandlet så hurtigt som muligt. Den 6. november 2015 rykkede klager for svar. Den 8. november 2015 svarede Erhvervsstyrelsen på henvendelsen af 27. oktober 2015 og oplyste, at styrelsen som tidligere oplyst ikke var i besiddelse af det nævnte materiale, og at styrelsen derfor af gode grunde ikke [kan] udlevere materialet på nuværende tidspunkt. Det blev samtidig oplyst, at når styrelsen modtog en udtalelse i sagen fra Kammeradvokaten, ville det omhandlede materiale fra fonden eller dele heraf samtidig blive fremsendt til styrelsen. Styrelsen oplyste derfor, at der derefter ville kunne tages stilling til udlevering af materialet. Styrelsen oplyste igen, at man håbede at kunne vende tilbage i løbet af den kommende uge.

- 11 - Den 9. november 2015 rykkede klager på ny for svar og anførte, at de ikke kunne se, hvorfor Erhvervsstyrelsens svar kunne afhænge af, hvilken tilbagemelding der måtte komme fra Kammeradvokaten. Den 16. november 2015 rykkede klager for svar igen. Den 2. december 2015 sendte klager et brev til Folketingets Ombudsmand og klagede over styrelsens behandling af sagen. Den 3. december 2015 sendte styrelsen afgørelse om partsaktindsigt til klager. Da klager endnu en gang havde bedt om indsigt i materiale, som styrelsen havde gjort opmærksom på, at styrelsen ikke var i besiddelse af, oplyste styrelsen, at Erhvervsstyrelsen må forstå henvendelse på en sådan måde, at du ønsker en endelig afgørelse om partsaktindsigt på det på nuværende tidspunkt foreliggende grundlag. Styrelsen gjorde indledningsvist opmærksom på, at styrelsen herefter vurderede, at din klient har en sådan væsentlig, individuel, direkte og retlig interesse i sagen, at spørgsmålet om aktindsigt ikke skal afgøres efter lov om offentlighed i forvaltningen ( ), men derimod efter forvaltningsloven. Styrelsen traf derefter afgørelse, hvoraf det fremgår, at det forhold, at der består et klientforhold mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, og at Kammeradvokaten er i besiddelse af bestemte dokumenter i den verserende sag, ikke er ensbetydende med, at Erhvervsstyrelsen som klient anses for at være i besiddelse af de samme dokumenter i forhold til reglerne om partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens 9, stk. 1 og 2. Styrelsen fastholdt derudover, at der ikke kunne gives aktindsigt i de ønskede dokumenter, da styrelsen ikke var i besiddelse af dokumenterne. Derudover gjorde styrelsen endnu en gang opmærksom på Kammeradvokatens rolle i sagen og oplyste, at Uanset om styrelsen måtte komme i besiddelse af materialet, vil det således være en konkret vurdering i henhold til forvaltningsloven, om materialet kan udleveres. Denne vurdering vil tidligst kunne foretages på det tidspunkt hvor materialet modtages. Da klager havde sendt brev til Folketingets Ombudsmand, sendte styrelsen en kopi af sin afgørelse til denne. Den 3. december 2015 skrev klager til styrelsen, at denne ikke fandt, at afgørelsen indeholdt en stillingtagen til den begæring om aktindsigt i korrespondancen m.v. mellem styrelsen og Kammeradvokaten, som var indeholdt i vor skrivelse af 27. oktober 2015. I mail af 3. december 2015 gjorde styrelsen opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen er af den opfattelse, at de anførte forhold er besvaret, men skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at du er velkommen til at klage over afgørelsen, jf. den anførte vejledning herom.

- 12 - Styrelsen modtog den 15. december 2015 svar fra Folketingets Ombudsmand på klagers mail af 2. december 2015. Svaret fra Ombudsmanden er fremsendt til Erhvervsankenævnet ved mail af 8. januar 2016. Dette skyldes, at klager i sin henvendelse til Erhvervsankenævnet af 18. december 2015, henviser til svaret som værende fremsendt til Erhvervsankenævnet, mens det rettelig var sendt til Erhvervsstyrelsen. De omtalte skrivelser vedlægges dette svar som bilag. Sagens faktiske omstændigheder Klager har anført, at der er to forhold i afgørelsen af 3. december 2015, som der klages over: 1. Manglende aktindsigt i korrespondanceudkast, notater m.v. udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten 2. Manglende aktindsigt i materiale, som styrelsen har udbedt sig hos C til brug for sagens behandling. Derudover klages der over 3. afgørelse af 3. december 2015 vedrørende processen i den verserende sag om B. Ad 1) Materiale udvekslet mellem ERST og Kammeradvokaten Det er anført, at klager ikke har fået aktindsigt i materiale, som er udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten. Til dette forhold skal styrelsen henvise til sin afgørelse af 3. december 2015, hvorefter styrelsen ikke er enig i den vurdering af Kammeradvokatens rolle i sagen, som klager anlægger. Styrelsen kan ved gennemgang af sagen konstatere, at det beklageligvis ikke er meddelt klager skriftligt, at anmodningen om indsigt i oplysninger udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten ikke kan imødekommes. Det er således telefonisk oplyst til klager (der har telefonisk været drøftelser om sagen den 22. og 23. oktober 2015), at Kammeradvokaten er styrelsens advokat, og at materialet er udvekslet til brug for overvejelser om, hvorvidt der skal føres retssag, hvorfor der derfor ikke er indsigt i det anmodede materiale. Det er desuden oplyst skriftligt i afgørelsen den 3. december 2015, at Kammeradvokatens rolle er som angivet, men det er beklageligvis ikke angivet i selve afgørelsen, at der af den grund ikke er indsigt i det pågældende materiale. Dette forhold er også baggrunden for den lange sagsbehandlingstid frem til den 3. december 2015, hvor der ikke er svaret på henvendelsen af 9. november 2015. Styrelsen var således af den opfattelse, at klager ønskede indsigt i det materiale, som C havde sendt til Kammeradvokaten. Dette materiale ville blive fremsendt helt eller delvist sammen med et notat om sagen fra Kammeradvokaten, som i styrelsens brev af 8. november 2015 er benævnt udtalelse. Det var på daværende tidspunkt således forventningen, at Kammeradvokatens notat og materialet var lige på trapperne, men det viste

- 13 - sig desværre ikke at være tilfældet. I den forbindelse var styrelsen ikke opmærksom på, at klager også ønskede en konkret stillingtagen til den manglende indsigt i materiale udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, da det var styrelsens klare opfattelse, at klager var informeret herom ved tidligere telefonisk kontakt, da styrelsen havde oplyst klager, at Kammeradvokaten er styrelsens advokat og at henvendelsen om det udvekslede materiale bundede i at klager var uenig i dette forhold. Klager var bekendt med at der er tale om en mulig erstatningssag, da det er klagers eget argument for at hans klient er part i sagen. Af de grunde var styrelsen af den overbevisning, at klager vidste at der ikke var indsigt i materialet, jf. offentlighedslovens 27, nr. 4, og forvaltningslovens 14, nr. 3. Ad 2) Materiale hos C Det er endvidere anført, at klager ikke har fået indsigt i materiale, som styrelsen har udbedt sig hos C. Hertil skal styrelsen oplyse, at der rettelig er tale om dokumenter, som styrelsen har anmodet fonden om at udlevere. Dette materiale har fonden efterfølgende foreslået udleveret via C til Kammeradvokaten, hvilket styrelsen ikke havde nogen indvendinger imod, da Kammeradvokaten skulle bistå styrelsen med rådgivning i sagen. Klager blev oplyst om, at der ikke kunne gives indsigt i dette materiale, da styrelsen ikke var i besiddelse heraf. Det er dog samtidig blevet oplyst, at styrelsen forventer at modtage et notat fra Kammeradvokaten om sagen, hvor der som bilag vil blive medsendt hele eller dele af det fra C af Kammeradvokaten modtagne materiale. Styrelsen vil derfor efter fornyet anmodning om indsigt i de pågældende dokumenter kunne foretage en konkret vurdering af, hvorvidt de pågældende dokumenter kan udleveres til brug for aktindsigt når de er modtaget i styrelsen. Ad 3) Processen i den verserende sag Styrelsen har den 3. december 2015 udsendt et brev til B s nuværende bestyrelse og medlemmerne af den tidligere bestyrelse, da disse anses for parter i sagen. Brevet er alene en orientering om sagens videre behandling i styrelsen og er således ikke en afgørelse, som anført af klager. Til klagers bemærkninger på side 10 i klagen kan styrelsen dog henvise til, at styrelsen som fondsmyndighed har mulighed for at planlægge den verserende sag, som styrelsen finder mest hensigtsmæssig. Det er således rigtigt, at der på det af klager omtalte møde i styrelsen den 26. oktober 2015 blev drøftet bl.a. mulighed for afholdelse af et nyt møde. Efter nærmere overvejelse og på baggrund af de bemærkninger, som bl.a. klager fremførte på vegne af sin klient på mødet, har styrelsen dog vurderet, at en høringsskrivelse til de berørte parter vil være en bedre fremgangsmåde i sagen. Sagen er stadig verserende. Sagens retlige omstændigheder Ad 1) Materiale udvekslet mellem ERST og Kammeradvokaten

- 14 - Kammeradvokaten er på helt sædvanlig vis antaget til at rådgive styrelsen som styrelsens advokat, til brug for overvejelse af om en retssag bør rejses. Der er af den grund ikke indsigt i det materiale, som udveksles i denne relation mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten. Dette fremgår både af offentlighedslovens 27, nr. 4, og forvaltningslovens 14, nr. 3. Dette forhold er beklageligvis ikke meddelt klager skriftligt. Klager er dog oplyst herom telefonisk, da Kammeradvokatens rolle i sagen har været diskuteret. Styrelsen skal dog gøre opmærksom på, at uanset om klager er oplyst korrekt herom, så er der ikke indsigt i dette materiale, hvilket klager efter styrelsens opfattelse må være bekendt med. Styrelsen finder i den anledning ikke yderligere grund til at kommentere på klagers udlægning af Kammeradvokatens rolle, da det ikke ses at være et forhold, som kan påklages til Erhvervsankenævnet. Ad 2) Materiale hos C Styrelsen har ved mail af 8. november 2015 meddelt klager, at styrelsen som tidligere oplyst ikke [har] det nævnte materiale, som alene er sendt fra C til Kammeradvokaten. Vi kan derfor af gode grunde ikke udlevere materialet på nuværende tidspunkt. Styrelsen var hverken formelt eller reelt i besiddelse af de dokumenter, der ønskedes indsigt i. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at styrelsen ikke havde pligt til at sætte sig i besiddelse heraf og af den grund kunne der ikke gives indsigt i de omhandlede dokumenter. Det er således, som anført i styrelsens afgørelse af 3. december 2015, styrelsens vurdering, at det forhold, at der består et klientforhold mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, og at Kammeradvokaten er i besiddelse af bestemte dokumenter i den verserende sag, ikke er ensbetydende med, at Erhvervsstyrelsen som klient anses for at være i besiddelse af de samme dokumenter i forhold til reglerne om partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens 9, stk. 1 og 2. Reglerne om partsaktindsigt indebærer efter styrelsens klare opfattelse heller ikke en forpligtelse for Erhvervsstyrelsen til aktivt at sætte sig i besiddelse af dokumenter, som styrelsen ikke var i besiddelse af på tidspunktet for afgørelsen om indsigt i dokumenterne. Ad 3) Processen i den verserende sag Styrelsen finder, at Erhvervsankenævnet må afvise at behandle denne del af klagen, da der ikke er tale om en afgørelse, som der kan klages over. Det er således styrelsen opfattelse, at der er tale om et sagsbehandlingsskridt og ikke en afgørelse, som kan påklages til Erhvervsankenævnet efter hverken forvaltningsloven, offentlighedsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde.

- 15 - Erhvervsstyrelsens vurdering Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at den omhandlede sag i relation til de forhold, som klager kan indbringe for Erhvervsankenævnet, er behandlet i overensstemmelse med reglerne om akt- og partaktindsigt. Styrelsen har dog ikke meddelt klager skriftligt, men alene telefonisk, at der ikke er indsigt i dokumenter udvekslet mellem Erhvervsstyrelsen og Kammeradvokaten, jf. offentlighedslovens 27, nr. 4, og forvaltningslovens 14, nr. 3. På trods heraf er det dog styrelsens klare opfattelse, at der ikke kan meddeles indsigt heri, hvilket nævnet bør tiltræde. I relation til de forhold, som vedrører styrelsens behandling af en verserende sag, og som efter styrelsens vurdering ikke kan påklages til Erhvervsankenævnet, finder styrelsen, at klagen bør afvises fra behandling i nævnet. Advokat A er ved skrivelse af 21. januar 2016 fremkommet med følgende bemærkninger: Sag I ovennævnte sag er modtaget Erhvervsstyrelsens agterskrivelse af 19. januar 2015. Siden 8. august 2014 har på der Erhvervsstyrelsens foranledning verseret en sag vedrørende forholdene omkring Bs forhold til D 2014. Erhvervsstyrelsen meddelte i en skrivelse af 3. juli 2015 til B, at styrelsen ikke anså denne sag som afsluttet efter fremkomsten af en af C udarbejdet og af F [advokatfirma] verificeret advokatundersøgelse af 16. juni 2015. Erhvervsstyrelsen anførte blandt andet følgende i skrivelsen af 3. juli 2015 til B: Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at en række forhold i den udarbejdede redegørelse gør, at styrelsen finder, at der er behov for en uafhængig vurdering af rapporten og dens konklusion med hensyn til nuværende og tidligere ledelsesmedlemmers ansvar for de foretagne dispositioner. Erhvervsstyrelsen har derfor dags dato oversendt advokatundersøgelsen til Kammeradvokaten med henblik på at indhente deres bemærkninger til de vurderinger og konklusioner, der fremgår af Cs undersøgelse.

- 16 - Til brug for Kammeradvokatens vurdering skal vi anmode om, at det materiale, der har indgået i vurderingen, fremsendes til styrelsen i elektronisk form snarest muligt. Styrelsen oplyste i en skrivelse af 30. september 2015 til udvalgte tidligere medlemmer af ledelsen i B, at Kammeradvokaten havde meddelt Erhvervsstyrelsen, at der var behov for at belyse visse faktuelle forhold i sagen. Erhvervsstyrelsen indkaldte med henvisning hertil og til styrelsens status som fondsmyndighed de tidligere medlemmer af B s ledelse til et møde. Skrivelsen indeholdt ingen oplysninger, der kunne opfattes sådan, at der var ændringer i Kammeradvokaten rolle som uafhængig undersøger. På vegne K kommenterede vi i skrivelse af 8. oktober 2015 indkaldelsen til mødet og anmodede samtidig om aktindsigt i alle sager hos Erhvervsstyrelsen vedrørende Bs aktiviteter i forbindelse med afholdelsen af D i 2014. Erhvervsstyrelsen traf afgørelse om aktindsigt den 16. oktober 2015. Vi anmodede i en mail af 19. oktober 2015 om at modtage et materiale, som af Erhvervsstyrelsen var rekvireret hos C til brug for styrelsens arbejde med sagen, men som ikke indgik i det fra Erhvervsstyrelsen modtagne materiale. Styrelsen besvarede den 22. oktober 2015 vor mail af 19. oktober 2015. Styrelsen meddelte, at det fra C rekvirerede materiale efter anmodning fra styrelsen og grundet materialets særlige karakter var blevet sendt direkte til Kammeradvokaten, som af styrelsen var blevet anmodet om at gennemføre en uafhængig vurdering af den af C udarbejdede rapport og dens konklusioner med hensyn til nuværende og tidligere ledelsesmedlemmers ansvar for de foretagne dispositioner. Styrelsen anførte, at man derfor ikke havde det pågældende materiale, og derfor af gode grunde ikke kunne meddele aktindsigt heri. Intet fremgik om, hvad der nærmere skulle forstås ved henvisningen til materialets særlige karakter. Bortset fra det forhold, at materialet udgør det helt centrale grundlag for at bedømme den af C udarbejdede advokatundersøgelse og forløbet i sagen i øvrigt, har vi for vort vedkommende ikke kunnet konstatere, at materialet skulle have en særlig karakter. Ved mødet den 26. oktober 2015 meddelte styrelsen på min forespørgsel, at Kammeradvokaten ikke skulle foretage en uafhængig undersøgelse af den af C udfærdigede advokatundersøgelse, men blot virkede som styrelsens advokat. Ved mødet var der i øvrigt enighed om, at det ville være mest naturligt, såfremt materialet rekvireret fra C blev stillet til rådighed for de tidligere medlemmer af ledelsen i B, og at disse havde lejlighed til at udtale sig. Styrelsen anførte i e-mail af 8. november 2015 følgende: Vi afventer fortsat en udtalelse fra Kammeradvokaten, som anmodet i brev af 3. juli 2015. Vi forventer at vi sammen med udtalelsen vil modtage hele

- 17 - eller dele af det omhandlede materiale, hvorefter vi kan tage stilling til udlevering heraf. Det har således vist sig, at det altdominerende og helt centrale materiale for sagens bedømmelse ikke har været i styrelsens besiddelse i langt hovedparten af den periode, hvor styrelsen har behandlet sagen, og at denne situation er etableret ved en aftale på styrelsens foranledning. Konstruktionen må efter vor opfattelse betragtes sådan, at den har haft som sit formål at undgå, at materialet kunne blive genstand for (parts)aktindsigt. Endvidere satte styrelsen, således som det fremstår, sin egen sagsbehandling i bero, indtil der fra Kammeradvokatens side forelå et udkast til agterskrivelse. Uanset det var Kammeradvokaten opfattelse, at der manglede oplysninger af relevans for sagens bedømmelse, kan vi ved modtagelsen af agterskrivelse af 19. januar 2016 nu konstatere, at sagen efter styrelsens opfattelse har nået et stade, hvor styrelsen har kunnet fremsende et udkast til en afgørelse i sagen. Dette uden at sagens parter på noget tidspunkt har modtaget noget af det materiale, som denne baserer sig på eller har haft lejlighed til at udtale os. Videre kan det konstateres, at styrelsens agterskrivelse er videregivet til B, som har offentliggjort denne, og at agterskrivelsen i øvrigt efter styrelsens offentlige tilkendegivelse er genstand for aktindsigt. Der har været omfattende medieomtale af agterskrivelsens indhold i tiden herefter. I agterskrivelsen er fastsat en høringsfrist på 4 uger til den 16. februar 2016, hvilken frist ikke er indrettet efter eller tager hensyn til vor begæring om aktindsigt. Forløbet er samlet set udtryk for, at styrelsen har undladt at oplyse sagen på tilbørlig måde i eget regi, har delegeret sagsbehandlingen til Kammeradvokaten og har etableret en situation, hvor sagens parter holdes i en black box. Vi anser forløbet som kritisabelt. Vi har tidligere klaget over flere af de enkelte elementer heri, jf. skrivelse af 18. december 2015 til Erhvervsankenævnet. For ordens skyld bemærkes, at nærværende præsentation af klagens indhold og de supplerende bemærkninger til agterskrivelsens fremkomst, kommunikation og den heri indeholdte frist skal betragtes som en del af klagen. Kopi heraf fremsendes derfor samtidig til Erhvervsankenævnet. Jeg skal bede Erhvervsstyrelsen bekræfte, at Kammeradvokaten ikke har foretaget en uafhængig undersøgelse af den af C udfærdigede advokatundersøgelse, men blot virket som styrelsens advokat. Såfremt Kammeradvokaten efter styrelsens opfattelse på et tidligere tidspunkt har haft i opdrag at foretage en uvildig undersøgelse af den af C udfærdigede advokatundersøgelse, bedes dette meddelt.

- 18 - Erhvervsstyrelsen har ved skrivelse af 5. februar 2016 heroverfor bemærket: Erhvervsstyrelsen sendte den 18. januar 2016 sin udtalelse i sagen til Erhvervsankenævnet. På baggrund af klagers henvendelse af 21. januar 2016, som er fremsendt i kopi til ankenævnet, skal styrelsen hermed fremkomme med nogle yderligere bemærkninger i sagen. Styrelsen skal for god ordens skyld oplyse, at der i den verserende fondsmyndighedssag er sendt en agterskrivelse til den daværende og nuværende bestyrelse for fonden. Agterskrivelsen vedhæftes til orientering. Desuden skal styrelsen gøre opmærksom på, at styrelsen den 28. januar 2016 meddelte klager fuld partsaktindsigt i samtlige dokumenter, som anmodet om ved punkt 3.1,ii, i klagers skrivelse af 18. december 2015. Styrelsen sender i forlængelse af dette brev en række bilag til ankenævnets fortrolige orientering for at dokumentere Kammeradvokatens rolle i sagen, hvor Kammeradvokaten er styrelsens juridiske rådgiver i forhold til at føre en eventuel retssag. Dokumentationen fremsendes alene med henblik på nævnets vurdering af forholdet nævnt i punkt 3.1, litra i, som anført i klagers brev af 18. december 2015. Styrelsen kan oplyse, at Kammeradvokaten virker som styrelsens juridiske rådgiver i sagen. Til brug for sin rådgivning har Kammeradvokaten gennemgået materialet i sagen, herunder også den af C udfærdigede advokatundersøgelse, samt lavet en udtalelse til styrelsen herom til brug for styrelsens vurdering af sagen, herunder om grundlaget for en eventuel efterfølgende retssag. Der har i den forbindelse løbende været både mundtlig og skriftlig kommunikation af forskellig karakter mellem styrelsen og Kammeradvokaten, som det er sædvanligt i forbindelse med juridisk rådgivning af en klient. I perioden fra august 2015 til januar 2016 har der mellem Kammeradvokaten og styrelsen været udvekslet en række udkast til Kammeradvokatens udtalelse, hvorefter Kammeradvokatens endelige udtalelse er afgivet til styrelsen den 18. januar 2016. Styrelsen anser denne kommunikation for undtaget fra partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens 14, nr. 3. Ved skrivelse af 15. februar 2016 har advokat A yderligere anført: KAMMERADVOKATENS OPDRAG Et væsentligt spørgsmål i denne sag angår, hvilke(t) opdrag kammeradvokaten har haft. Af Erhvervsstyrelsens skrivelse af 18. januar 2016 fremgår nederst på side 5, at

- 19 - Kammeradvokaten er på helt sædvanlig vis antaget til at rådgive styrelsen som styrelsens advokat, til brug for overvejelse af om en retssag bør rejses. Som tidligere dokumenteret er forholdet oprindeligt af Erhvervsstyrelsen i en skrivelse af 3. juli 2015 beskrevet sådan, at Kammeradvokaten skulle gennemføre en uvildig undersøgelse: Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at en række forhold i den udarbejdede redegørelse gør, at styrelsen finder, at der er behov for en uafhængig vurdering af rapporten og dens konklusion med hensyn til nuværende og tidligere ledelsesmedlemmers ansvar for de foretagne dispositioner. Erhvervsstyrelsen har derfor dags dato oversendt advokatundersøgelsen til Kammeradvokaten med henblik på at indhente deres bemærkninger til de vurderinger og konklusioner, der fremgår af Cs undersøgelse. Tilsvarende fremgik af styrelsens afgørelse om aktindsigt af 22. oktober 2015. Ingen forklaring er fremkommet på, hvorledes disse indbyrdes uforenelige oplysninger om kammeradvokatens opdrag har kunnet fremkomme fra Erhvervsstyrelsen. Af Erhvervsstyrelsens skrivelse af 5. februar 2016 til Erhvervsankenævnet fremgår på side 1, 4. afsnit, at styrelsen vedlægger en række dokumenter til Erhvervsankenævnet, som efter styrelsens opfattelse dokumenterer Kammeradvokatens rolle, uden at disse dokumenter tilgår klageren, eller klageren i øvrigt modtager orientering om dokumenternes datering, adressater eller lignende oplysninger. Denne situation er uholdbar og efter vor opfattelse ikke tilladelig. Vi finder ikke, at Erhvervsstyrelsen kan påberåbe sig sådan dokumentation, uden klager har adgang til at gøre sig bekendt hermed og udtale sig herom. Vi ønsker indsigt i materialet ved kopi heraf, subsidiært ved at vi meddeles aktindsigt i de dele af materialet/de oplysninger i materialet, som selv efter styrelsens opfattelse ikke er undtaget aktindsigt. I den forbindelse bemærkes, at korrespondance med advokaten om dennes opdrag ikke er omfattet af ordlyden i undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens 14, stk. 3, nr. 1. Så længe opdraget ikke er fastlagt - eller er under præcisering - er der ikke tale om en korrespondance angående spørgsmålet om, hvorvidt en sag skal anlægges. Endvidere fremgår intet om, at styrelsen har foretaget en afvejning af, om der kan gives indsigt i materialet i kraft af princippet om meroffentlighed og

- 20 - i givet fald, hvilke momenter styrelsen måtte have inddraget i sin vurdering heraf. Denne vurdering bør nu om ikke andet foretages af Erhvervsankenævnet. Vi vedlægger e-mail af 29. januar 2016 til Erhvervsstyrelsen, hvori vi efter modtagelse og gennemgang af dokumenter modtaget via aktindsigt blandt andet anførte følgende: Vi henviser til kendelsen om aktindsigt modtaget med mailen nedenfor. Denne indeholder ingen tilbagevenden angående følgende forhold omtalt i skrivelse af 21. januar 2015 og mail af 27. ds: Det fremgår af styrelsens korrespondance med B i perioden fra 3. december 2015, at styrelsen ikke mener at have været modtager af det fra C til Kammeradvokaten fremsendte materiale og udbeder sig dette fra B. Styrelsen har oplyst, at Kammeradvokaten er styrelsens advokat. Vi skal i den sammenhæng venligst anmode styrelsen om at redegøre for, hvorfor styrelsen i den situation ikke anser sig som modtager af det materiale, som på styrelsens foranledning i efteråret 2015 tilgik Kammeradvokaten fra C. Vi skal endvidere bede styrelsen oplyse, hvilken hjemmel styrelsen har anvendt ved anmodningen til C om fremsendelse af materialet til Kammeradvokaten, når styrelsen ikke anser sig selv som ultimativ modtager af materialet. Spørgsmålet er forblevet ubesvaret. Forløbet er illustrerende for, at styrelsens argumentation omkring Kammeradvokatens opdrag ikke er sammenhængende. Det er ikke tænkeligt, at Kammeradvokaten (på styrelsens anmodning) kan have modtaget materiale, som ikke også må anses som modtaget af styrelsen, såfremt kammeradvokaten er styrelsens advokat. Der foreligger ikke hemmeligheder mellem en advokat og dennes opdragsgiver. Styrelsens korrespondance med B i perioden fra 3. december 2015 er derfor meningsløs, såfremt styrelsen virkelig i hele forløbet havde været af den opfattelse, at Kammeradvokaten blot var styrelsens rådgiver. Det gøres gældende, at det ikke til skade for klager kan lægges til grund, at styrelsens gentagne oplysninger om, at Kammeradvokaten udførte en uvildig undersøgelse, har været forkerte. Det må derfor lægges til grund, at Kammeradvokaten har haft til opdrag at udføre en uvildig undersøgelse. AKTINDSIGT I KAMMERADVOKATENS UDTALELSE Det fastholdes, at Kammeradvokatens udtalelse(r) og udkast til samme ikke kan undtages fra aktindsigt. Det er ikke dokumenteret, at materialet har en karakter, som berettiger dette til at blive undtaget i medfør af bestemmelsen i forvaltningslovens 14, stk. 1, nr. 3. Herom henvises til bemærkningerne ovenfor og i tidligere indlæg i sagen.

- 21 - I denne sag gælder endvidere, at Kammeradvokatens opdrag har bestået i at vurdere en advokatundersøgelse foretaget af C og verificeret af F og ændre denne undersøgelses konklusion med henblik på at rejse et krav over for de sagsøgte. I den situation er det åbenbart, at de sagsøgte har en særlig interesse i at opnå indsigt i, hvad det er for synspunkter, der fører Kammeradvokaten til en anden afgørelse end den, som C og F var enige om. Meget væsentlige hensyn taler således for, at lade de tidligere medlemmer af ledelsen i B opnå indsigt heri. JOURNALLISTER Erhvervsstyrelsen anfører i skrivelsen af 5. februar 2016, side 2, følgende: Det er ikke muligt for styrelsen at sende en journalliste, da styrelsens itsystem på nuværende tidspunkt ikke kan autogenerere en sådan journalliste, hvilket er beklageligt. Ifølge forvaltningslovens 9, stk. 2, omfatter adgangen til aktindsigt indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Intet fremgår om, at retten skulle være begrænset til de tilfælde, hvor en udskrift heraf kan autogenereres. Det kan således konstateres, at Erhvervsstyrelsen tilsidesætter sin forpligtelse til at meddele aktindsigt i journallisterne. Det bemærkes, at indsigt i, hvilke dokumenter der er gået ind og ud af styrelsens sag på hvilke tidspunkter, er helt afgørende for at kunne vurdere, om styrelsens behandling af vor ansøgning om agtindsigt er sket korrekt. Foruden indsigt i journallisten er det ikke muligt at konstatere, om styrelsen har undtaget dokumenter, som vi ikke er oplyst forefindes. Endvidere er journallisten relevant til belysning af, hvorledes styrelsens sagsbehandling har været tilrettelagt, herunder til brug for behandling af vort klagepunkt om, at styrelsen de facto har overladt sagsbehandlingen til Kammeradvokaten. Styrelsens brud på reglerne er derfor ikke blot beklageligt, men også hindrende for at klager kan varetage sine interesser under sagen. OVERLADT SAGSBEHANDLINGEN TIL KAMMERADVOKATEN Præsentationen af dette klagepunkt i skrivelse af 21. januar 2016 fastholdes. Af styrelsens skrivelse af 5. februar 2016 til Erhvervsankenævnet fremgår nederst på side 1, at Kammeradvokatens endelige udtalelse blev afgivet til styrelsen den 18. januar 2016. Styrelsens agterskrivelse fremkom den 19. januar 2016.