Nye rum NY start Udvidelsen af Skolen på Nyelandsvej

Relaterede dokumenter
Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Forretningsorden for Bjørnehøjskolens skolebestyrelse Gældende fra 19. april 2018

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Projektplan for Ny folkeskolereform på Langebjergskolen

Hovedaktør Tovholder Beslutningstager Form: N=Notat og A=Arbejdsgruppe. Fase 1. Skolebestyrelse. Medarbejdere. Andre aktører.

Ny skole Nye skoledage

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Solbjerg Have 18. Status (kommunal, selvejende, privat) Selvejende Normerede pladser 3-6 år

Referat af møde den 31/8 2015

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Kommissorium for arbejdsgruppe 6:

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Kommissorium for procesplanlægning for fremtidens skole i Viborg

Den Digitale Døttreskole

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Innovativ undervisning i åbent værksted

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Farum Vejgaard renovering eller ny placering

Aftale mellem Varde Byråd og Døgninstitutionen Tippen 2014

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Social- og sundhedsuddannelsen

Sammen om en bedre skole

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Godkendelse af Kommissorium for genbeskrivelse af specialundervisningstilbuddene i Aalborg Kommune

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Ledelsesgrundlag Gug Skole

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Se hjemmesiden:

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Dagsorden. til formelt tilsyn i områderne

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Greve Kommunes skolepolitik

Progno se nuv. Distrikt er søsk fra søsk til I alt

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Skolebestyrelsen Sengeløse Skole

Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Inklusion på Skibet Skole

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG

Politisk beslutning. Styring og dialog. Reformgrupper. HR støtte i forandringsprocesser. Temagrupper

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

SKOLEREFORM forældreinfo

Holbergskolens SFO. Læreplaner 2014

Arvesølvet Troldedynastiet Side 1 af 7

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Antimobbestrategi for Mosedeskolen

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne

Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Skolebestyrelsesmøde Valg af ordstyrer Michael

arkitekt og projektrådgivning

Samarbejdet i Skoleudvalget 20. maj 2014

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

REFERAT. Der indkaldes til møde om. Skolebestyrelsesmøde (Konstituerende samt ordinært) 1. Mødedato Mødested Møde start/slut

SKOLEBESTYRELSEN skoleåret /1

Principper(Revideret efterår 2013)

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Transkript:

Nye rum NY start Udvidelsen af Skolen på Nyelandsvej I forbindelse med Frederiksbergs Kommunes behov for en øget kapacitet på skoleområdet, er Skolen på Nyelandsvej udpeget til i at overtage lokalerne på Lollandsvej som pt. rummer Frederiksberg Ny Skole. Dette dokument beskæftiger sig med de overvejelser, som ledelsen på Skolen på Nyelandsvej har i forbindelse med denne opgave. En tidsplan, en kommunikationsplan og en strategiplan. Ledelsen på NY 31-01-

I januar måned blev det klart, at Skolen på Nyelandsvej formentlig skal udvides med de bygninger som i dag rummer Frederiksberg Ny Skole. Dette kalder på, at ledelsen på Skolen på Nyelandsvej overvejer om nye rum også skal være en NY start. Ledelsens overvejelser Skolen på Nyelandsvej er en teamorganiseret skole, som har arbejder med at få skabt en samlet skole i de sidste 5 år. Her har arbejdet med teamorganisering, LP-model og senest værdiarbejdet haft en central rolle. Det er ledelsens ønske at sikre, at elever, forældre og medarbejdere ser skolen som én hel skole også efter skoleudvidelsen. Ledelsen ønsker, at processen frem til udvidelsen er transparent, involvere alle interessenter og skaber både fundament og fornyelse til Skolen på Nyelandsvej. Ledelsen på Skolen på Nyelandsvej ser begejstret og fortrøstningsfuld på denne store opgave. Vi skal håndtere denne proces sammen med de andre forandringsprocesser, som folkeskolen skal undergår de kommende år. Vi ser ikke nødvendigvis dette som modsætningsfyldt, men for at kunne håndtere denne komplekse opgave, har vi brug for inspiration og hjælp udefra. Ledelsen har som opgave, at skaffe de nødvendige ressourcer til at opfylde de mål vi har sat for processen. I det følgende kan man se ridset til de planer, som vi pt. har under udarbejdelse

Overblik skaber ro At arbejde med forandringer vil altid skabe uro hos de involverede. Det er ledelsens mål at skabe en forståelse hos de implicerede for, hvorledes processens vil forløbe. Det er samtidigt vigtigt at sørge for, at nye ideer og innovative tiltag får plads i samme proces. En planlægning, der ikke tager højde for dette, vil ikke være forligelig med de mål, vi har sat os. Vi arbejder derfor med en planlægning, som kan tage forskellige retninger afhængig af udfaldet at de arbejder, der bliver færdiggjort. Vi skal hele tiden være åbne for de ændringer, som giver menig og merværdi til projektet. Ledelsen har udarbejdet en tidslinje, med nogle temaer og deadlines. Den skal drøftes i MED 6. marts og vi fremlægger planen d. 13. marts på et pædagogisk rådsmøde, hvor TAP erne er inviteret. Skolebestyrelsen bliver orienteret d. 5. marts. Oversigtsplan se således ud. 2 møder á 3 timer med både lærere og pædagoger i april og juni måned. Nedsættelse af arbejdsudvalg der arbejder med 1. målsætningen Pædagogisk weekend primo oktober for alle medarbejdere evt. fredag og lørdag, hvis vi kan bruge semi og forældre.færdiggørelse 1. målsætning 3 timers møder i april og maj 2. målsætning færdiggøres Skolestart nye rum NY start. Fælles pædagogisk rådsmøde d. 13. marts På Lollandsvej Præsentation af oversigtsplan og målsætninger Heldagsmøde d. 8 og 9. august Samt 2 møder á 3 timer med lærere og pædagoger i august og tember 3 timers møde i nov og dec 2. målsætning igangsætte 3 timers møder i jan og feb Praktik - logistik - uddannelse - organisering - indkøb - indretning 3. målsætning påbegyndes

3 målsætninger og en masse praktik Som det ses af tidslinjen operere vi med 3 målsætning i forløbet. 1. målsætning værdiarbejdet færdiggøres. Vi skal ende op med det man kunne kalde skolen vision / moralske målsætning / pejlemærker. 2. målsætning Hvem skal være hvor hvorfor og hvordan. vi skal sikre den del af den kultur vi kommer fra, som er vigtig, og tilføje nye elementer vi behøver 3. målsætning - Styr på alt det praktiske Med udgangspunkt i det værdiarbejde, som er lavet på skolen, skal vi udarbejde et klart mål for skolen et mål som alle elever, forældre og lærere har bidraget til og som skal føre os videre frem mod de forandringer vi skal igennem. Vi har også et ønske om, at det afklares forholdsvis hurtigt, hvem der rykker til de nye lokaliteter. Al erfaring viser, at det påvirker både kvaliteten af arbejdet og trivsel, hvis man skal gå for længe i uvished. Med denne plan prøver vi at skabe et kompromis mellem behovet for retning og behovet for kendskab til fremtiden. I denne proces er det vigtigt, at vi er bevidste om hvilke kulturelementer vi skal bevare, og hvilke ting vi skal ændre på. Her er traditioner og kutymer vigtige at drøfte. Det er også i denne målsætning, at innovationselementer kan finde plads. De praktiske elementer vil formentlig række over det meste af perioden, men det kan bliver mere konkret efter færdiggørelsen af 2. målsætning I planen er der indlagt nogle 3 timers møder for en samlet personalegruppe. Dette er nødvendigvis aftenmøder, for at lærere og pædagoger kan mødes. Der vil i mellem disse fællesmøder være almindelige møder, hvor lærere og pædagoger er hver for sig. Herudover forstiller vi os at nedsætte nogle arbejdsgrupper, som skal bestå af alle medarbejdergrupper. Der skal også etableres elevgrupper og forældregrupper, som kan arbejde med målsætningerne. Vi skal som samlet medarbejdergrupper på en pædagogisk weekend, hvor den endelige færdiggørelse med vision/moralske målsætning/pejlemærker skal ske. (1. målsætning ) Herudover operere vi med at indkalde til 2 heldagsmøder d. 8. og 9. august. Vi er i ledelsen godt klar over, at vi også kommer til at arbejde med inklusionsstrategien, folkeskolereformen og andre tiltag. Det er vi indstillet på og har i et vist omfang indregnet i det viste projekt.

Kommunikation er godt inddragelse er bedre Vi har i ledelsen drøftet, hvordan vi får aktiveret de mange gode kræfter, der er hos vore medarbejdere, elever og forældre. Vi ser dette projekt som en anledning til at inddrage forældre og elever i et hidtil uset omfang i de forskellige målsætninger. Der skal tænkes i både kommunikation sociale medier reklame synliggørelse medansvar brug af frivillig arbejdskraft og ikke mindst arrangementer, som kan vitalisere processen. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som får dette område som arbejdsfelt. De skal udarbejde en kommunikationsplan ud fra de målsætninger vi får opstillet. Ledelse i forandringsprocesser Det har tidligere været nævnt, at forandringer ofte medfører følelsesmæssige belastninger. Dette er vi opmærksomme på i ledelsen. I den forbindelse vil bl.a. anvende et værktøj, som kaldes ledelseskompasset. Ledelseskompasset opererer med de elementer, man som ledelse skal holde sig for øje i forandringsprocesser. Herunder netop den emotionelle eller affesive dimension. Det er tanken, at vi vil tilknytte en konsulent, der også gerne må have med viden indenfor dette felt, til at hjælpe ledelsen med at styre den beskrevne proces frem til afslutningen af 1. målsætning. Herudover vil vi i ledelsen søge inspiration og viden hos skoler, der har gennemført forandringer. Vi har flere muligheder, som ser spændende ud. Vi søger især viden om den ledelsesmæssige udfordring som disse skoler har mødt. Endelig er vi på ledelsesniveau ved at vurdere, om vi kan omlægge og frigøre ressourcer i ledelsesteamet, så vi kan magte den opgave vi påtager os.