Rev. Juni August 2015 LUP. Lokal undervisningsplan. Grundforløbets 1. del. S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g

Rev. Juni 2016 August 2015 LUP Lokal undervisningsplan Grundforløbets 1. del S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g

Lokal Undervisningsplan for Grundforløbets 1.del Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg... 2 Praktiske oplysninger... 3 Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 4 Den pædagogiske platform... 5 Fag og håndværk... 5 Motivation... 6 Ambition... 7 Didaktiske prioriteringer... 8 Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen... 8 Simulation og træning... 9 Projektarbejde... 9 Æstetiske læreprocesser... 10 Medarbejderkompetencer... 10 Eleverne på skolen... 11 Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse... 11 Klager... 12 Del 2. Grundforløbets 1. del fagretning at arbejde med mennesker... 13 Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 1. del... 13 Afsluttende bedømmelse... 15 Del 3. Læringsaktiviteter... 16 Varighed og læringsmiljø... 16 Grundfag og valgfag... 18 Indholdet i undervisningen... 19 Introduktion 2 uger... 19 Det gode liv 4 uger... 20 Den professionelle rolle 4½ uge... 20 Din arbejdsplads 4 uger... 22 Fremtidens institution 4 uger... 23 Afsluttende projekt, casearbejde 1½ uge... 23 Side 1 af 23

Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: - Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 789 af 16/06/2015 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=170605 - Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1010 af 22/09/2014: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164802 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=166495 - BEK nr. 298 af 24/03/2015 Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=169123 - BEK nr. 500 af 22/04/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=169844 - Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, BEK nr. 1009 af 22/09/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164801 - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 41 af 16/01/2014: Side 2 af 23

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161427 - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 - Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf11/110127_vejl_godskrivning_eud.pdf - Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=81760 - Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf08/eksamen/080924_notat_inhabilitet.pdf - Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr. 1030 af 15/12/1993 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=73873 - PASS http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/for-udbydere Praktiske oplysninger Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 47 55 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: 86 80 47 55 E-mail: sosu@sosusilkeborg.dk Hjemmeside: www.sosusilkeborg.dk Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden Viborg/Silkeborg i Region Midt. Disse er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Side 3 af 23

Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser inden for den erhvervsfaglige fællesindgang Omsorg, sundhed og pædagogik: Grundforløbets 1. del (GF1) Grundforløbets 2. del (GF2 SOSU og PAU) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU trin 2) Pædagogisk assistent uddannelsen (PAU) Læs mere om skolens uddannelser på: http://www.sosusilkeborg.dk/uddannelser/ Skolen tilbyder desuden en række efter- og videreuddannelsesforløb. Læs mere her: http://www.sosusilkeborg.dk/efteruddannelse/ Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk 1. En uddannelse med både teori og praksis 2. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Motivation 1. Forpligtende fællesskab 2. Trivsel i hverdagen Ambition 1. Vedholdenhed og ekspertise 2. Internationale perspektiver DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Simulation og træning Projektarbejde Æstetiske læreprocesser Side 4 af 23

Skolens uddannelser skal forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store omsorgs- og plejeopgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet; f.eks. andre fagprofessionelle, pårørende og frivillige. Det betyder, vi prioriterer undervisning, der dygtiggør eleverne i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Det betyder også, at vi stiller krav til vores elever om en vedholdende indsats for faglig udvikling. Vi samarbejder med praksis om uddannelse, og vi prioriterer, at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov, og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk En uddannelse med både teori og praksis Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgave. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for, at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske kundskaber i forhold til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik er et fælles ansvar for både skolen og dens undervisere, såvel som det er for praktikvejledere og elevernes arbejdsgivere. Vi ønsker, at skolen udstråler den faglighed, som vi uddanner til og prioriterer derfor også i indretningen og i faglokaler, at eleverne oplever det særlige faglige miljø som kendetegner sundheds- og omsorgssektoren. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Et velfærdssystem og en sundhedssektor i store forandringsprocesser kræver medarbejdere, der kan håndtere forandringerne og medvirke til at skabe nye løsninger. Som frontmedarbejdere skal både pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere og -assistenter og have viden om, hvordan de i det daglige arbejde kan bidrage til innovative processer og nye måder at arbejde på. Hvis innovation skal have en effekt ud over f.eks. den enkelte borger og en medarbejder, så skal medarbejderen også forstå sig selv i et større organisatorisk perspektiv, og det er derfor også vigtigt, at eleverne igennem uddannelse oplever de organisatoriske rammer, som det innovative arbejde kan bearbejdes i. Side 5 af 23

Skolen ønsker at styrke samfundets dynamiske kræfter og i alle uddannelser vil vi derfor introducere til elementer af forståelse af medborgerskab. Det kan handle om civilsamfundets institutioner, om foreninger og om forholdet mellem myndigheder, civilsamfund og den enkelte borger. Som medarbejdere inden for ydelse af velfærdsservice skal eleverne lære at håndtere samarbejde med andre fagprofessionelle, frivillige, organisationer og pårørende. Netop i et felt, som defineres og forandres aktuelt, er det vigtigt, at eleverne er tydelige og bevidste om deres egen rolle. Motivation Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne prioriterer muligheder for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at: den største læring foregår i processer med andre man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Vi ønsker at fremme en kultur blandt eleverne, hvor de oplever tolerance og gode måder at håndtere uenigheder og forskelligheder på. Et robust fællesskab for eleverne bygger på tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit og føler sig både fysisk og psykisk tilpas. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle, på den ene eller den anden måde, vil være afhængige af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Trivsel i hverdagen Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. At klare både sit eget liv og en uddannelse kræver robusthed og evne til at magte modgang. Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus, hvilket betyder, at man har eller arbejder på at: få et socialt netværk kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår kunne træffe sunde valg Side 6 af 23

Eleverne skal, gerne stigende igennem uddannelsen, opleve, at de evner at foretage valg, som styrker dem og øger deres følelse af beherskelse af både deres uddannelse og deres liv generelt. Det styrker trivsel og motivation til uddannelsen, når eleverne føler sig kompetente og både mestrer udfordringerne i uddannelsen og i deres private liv. Vi skal derfor søge at skabe rammer for elevernes hverdag og læring, hvor de har mulighed for, i trygge rammer, at prøve sig selv af og igennem træning og ihærdig indsats opleve sig selv som kompetente og robuste. Underviserne skal planlægge opgaver og sætte mål for eleverne, som udfordrer dem, styrker trivslen og medvirker til erkendelse og refleksion hos eleverne om egne ressourcer og interaktionsmønstre. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Dette kan underviseren støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som giver glæde og velvære, og som har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop. Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. Ambition Vedholdenhed og ekspertise Det er undervisernes opgave at gøre det tydeligt for eleverne, at vi forventer en vedholdende indsats og en erkendelse hos eleverne af, at dét er, når det er svært, at man skal holde ved. Det er ingen sag at gøre noget, så længe det er let. Men det er, når noget er svært, at man har muligheden for at forstå og forandre sig. Der skal læses, der skal forberedes, der skal trænes og der skal bearbejdes, hvis man vil flytte sig selv og opleve, at man kan tilegne sig ny viden og ændre sig selv. Eleverne skal have et engagement i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger vedholdenhed og lyst som drivkraft. Og engagement kommer af at bruge sig selv, gøre en indsats og gøre sig umage. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En uddannelse, hvor omsorg er en væsentlig del af fagligheden, kræver at eleverne igennem uddannelsen øger evnen til refleksion og styrker de personlige kompetencer som empati, robusthed, kommunikation og samarbejdsevne, som er væsentlige for deres senere virke. Vi ønsker i uddannelserne at give eleverne mulighed for at udvikle sig mest muligt. Der skal være mulighed for både at forfølge særlige interesser og styrke individuelle talenter og evner. At udvikle sit talent og nå højere niveauer af ekspertise, end man måske selv tror, er muligt, kræver at eleverne er motiverede, kan arbejde med sig selv og at de lægger en stor indsats. Side 7 af 23

Internationale perspektiver Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik. Den læring, man får ved at stå i en fremmed kultur og skulle agere fagligt giver både personlige og faglige kompetencer. Eleverne får en erfaring med at kunne håndtere det ukendte, som de kan bruge i deres videre arbejdsliv, og oftest er den største kulturelle oplevelse, at man igennem mødet med det fremmede får et meget klarere billede af sin egen kultur og sin egen faglighed. Det internationale perspektiv bør endvidere afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. International udveksling kan finde sted på alle niveauer i uddannelserne. Det kan have form af fælles eller individuelle studieture og det kan være praktikperioder, som erstatter ordinær praktik i uddannelsen. Dette kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring internationale praktiksteders uddannelsestilbud og en forståelse for, at eleverne i international praktik især opnår personlige kompetencer, som også har stor betydning for deres videre uddannelse og arbejde. DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. Vi ønsker at imødekomme stigende forventninger om både at kunne håndtere stor diversitet i elevgruppen og høje faglige krav og forventninger fra arbejdsgiverne. Dette kræver planlægning med differentiering i undervisningen. Særlig opmærksomhed skal vi give de muligheder, der er inden for e-learning, fordi det kan øge fleksibiliteten for både elever og undervisere. Dette kræver at vi investerer i både uddannelse af vores undervisere og i udvikling af e-learningsbaserede undervisningsmaterialer. Side 8 af 23

Simulation og træning Uddannelse til et fag er en praktisk uddannelse, hvor selve håndelaget har stor betydning og er noget, vi er stolte af. Vores uddannelser er uddannelser, hvor kontakten til andre mennesker er selve håndværket; at røre ved og at kunne håndtere og drage omsorg for andre menneskers kroppe er en kerneopgave for såvel en pædagogisk assistent som en SOSU-hjælper eller en SOSU-assistent. Praktisk træning er både en træning i selve håndelaget og det at opnå færdigheder, men det er også en indgang til refleksion over egen praksis. Både over det teoretiske grundlag for udøvelsen af de enkelte opgaver, men også over egne reaktioner og eget kompetenceniveau. Vi vil derfor prioritere at integrere simulation og træning af færdigheder, som man kan forvente i hverdagen på en arbejdsplads, hvor omsorg er selve fagligheden. Elever vil derfor blive præsenteret for træningssekvenser, case-arbejde og simulation helt fra grundforløbet og fortløbende igennem alle følgende skoleperioder. Som en kobling imellem teori og praksis ønsker vi igennem simulation, at eleverne udvikler fagidentitet allerede på skolen. Træning er i sig selv også en øvelse og en erkendelse af, at øvelse gør mester, at det er igennem træning man lærer at beherske sin kunnen og dermed opnå højere niveauer af faglig kunnen. Det er afgørende, at simulation og træning iscenesættes og indrammes af faglig refleksion. Vi vil derfor prioritere, at det er undervisere, der har særlig interesse for og viden om de didaktiske aspekter af simulation og træning, som varetager denne undervisning. Projektarbejde Vi prioriterer, at der er i alle undervisningsforløb er undervisning, der er tilrettelagt som projekter. Projektarbejde, kan gennem elevernes aktive handlen, styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede problemer og egne ambitioner. Projektarbejde giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Projektarbejde er en måde at koble praksis og teori på. Når eleverne har oplevet situationer i praksis, som de ikke forstår eller undrer sig over, har de igennem projektarbejde mulighed for at koble disse oplevelser med en teoretisk bearbejdning og dermed få en større viden og forståelse. Projektarbejde betyder, at eleverne ofte vil blive konfronteret med usikkerhed, uvidenhed og en følelse af frustration i de processer, som de gennemgår, hvis projektarbejdet er godt tilrettelagt. Projektarbejde kræver undervisere, der er tilstede med eleverne og som forstår at guide eleverne igennem de læringsprocesser, som projektarbejdet giver dem. Side 9 af 23

Æstetiske læreprocesser I en erhvervsuddannelse er det naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser igennem at arbejde med sig selv. Vi ved, at fremtidens medarbejdere inden for velfærdssektoren skal kunne håndtere at være del af store forandringsprocesser og gerne selv medvirke til at skabe innovation i deres arbejde. Vi ønsker, at vores elever styrker deres innovative kompetencer. Vi ved, at for at øge bevidstheden om samspillet mellem borger og medarbejdere, kræver det, at eleverne trænes i projektarbejde og i at arbejde processuelt og i samarbejde med andre. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer i høj grad også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement, vedholdenhed og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. Vi siger ja, før vi siger nej Medarbejderkompetencer Den vigtigste enkeltfaktor for elevens udbytte af uddannelsen er underviseren. Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra relevante fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer derfor meget højt, og alle undervisere har, eller er i gang med, en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Underviserne deltager i supervisionsforløb med konsulenter med henblik på at udvikle og reflektere over sin egen undervisning og underviserne gennemfører korte virksomhedsophold. Skolens uddannelsesvejledere og har ligeledes diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Skolens elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Side 10 af 23

Eleverne på skolen Eleven på grundforløbet deltager i minimum 25 timers lærerstyret undervisning i gennemsnit pr. uge. Dertil kommer yderligere 10-12 timers forberedelse og fordybelse. For alle elever på grundforløb og hovedforløb gælder det, at den samlede uddannelsestid pr. uge svarer til arbejdstiden for en fuldtidsansat. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige sparring og opmærksomhed, og skolen har derfor et varieret tilbud af muligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen, og at eleverne bliver så dygtige som muligt. Følgende tiltag og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærere Læsevejledning Fastholdelsessamtaler Uddannelsesvejledning Elevsupervision og psykologbistand Mentorstøtte Sociale arrangementer og social koordinator Garantiskolesamarbejdet Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Den personlige uddannelsesplan Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller fag på højere niveauer end det obligatoriske. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets grundfag, niveauer ud over de obligatoriske og støtteforanstaltninger. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: - Den undervisning eleven skal gennemføre - Valgfag - De prøver eleven skal deltage i Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Side 11 af 23

Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: - Elevens uddannelsesplan - Kopi af indgået uddannelsesaftale - Beviser for undervisning, eleven har gennemført. - Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse - Eventuelle oplysninger om og dokumentation for uddannelsesophold i udlandet - Frivilligt arbejde Klager Det er muligt at klage over forskellige forhold der henhører til skolen og uddannelsen. Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er. Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og nogle af det faglige udvalg (PASS). Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: http://www.passinfo.dk/pass-for-professionelle/for-udvalg/vejledninger-fra-pass/klagevejledning Herudover ønsker skolen at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler. Side 12 af 23

Del 2. Grundforløbets 1. del fagretning at arbejde med mennesker Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag på grundforløbets 1. del Fagretningen skal introducere til hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik og formålet er at eleverne på grundforløbets 1. del bliver afklarede i deres uddannelsesvalg, således at de kan træffe et realistisk uddannelsesvalg, og at de bliver forberedt til grundforløbets 2. del. Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del er fælles for alle hovedområder. Varigheden er 20 uger. Eleven deltager i minimum 25 timers lærerstyret undervisning i gennemsnit pr. uge. Dertil kommer yderligere 10-12 timers forberedelse og fordybelse, således at den samlede uddannelsestid pr. uge svarer til ca. 37 timer. Grundforløbets 1. del består af: - Erhvervsfag 1+2+3, 12 uger - Dansk, 4 uger - Informationsteknologi, studietur og læsevejledning og studieteknik, 4 uger. - Skematisk oversigt over undervisningen på fagretning: At arbejde med mennesker Fagbetegnelse Niveau Omfang, i alt 20 uger Grundfag Dansk F/E og D/C 4 uger niveau Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion 2 uger Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur 1½ uge Praktikpladssøgning Samfund og sundhed 1 uge 1½ uge Erhvervsfag 3 Arbejdsplanlægning og samarbejde Niveau 1 og 2 2 uger Valgfag Faglig dokumentation Niveau 1 1 uge Faglig kommunikation Niveau 1 1 uge Innovation Niveau 1 1 uge Metodelære Niveau 1 1 uge Grundfag: informationsteknologi F (2 uger) Bonusfag: studietur (1 uge) Støttefag: faglig støtte (1 uge) 4 uger Side 13 af 23

Grundforløbets 1. del tilrettelægges, så eleverne udvikler almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer, men samtidig får eleverne kendskab til det pædagogiske område og SOSU-området, og de introduceres til praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de efter 20 uger skal vælge grundforløbets 2. del med retning mod PAU eller SOSU eller en anden konkret erhvervsuddannelse fra et andet hovedområde. Undervisningen er inddelt i 6 temaer og gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret i et stærkt holdfællesskab for at sikre trivsel, overskuelighed og optimal læring. Et godt læringsmiljø for de unge er et vigtigt element for at gøre grundforløbet attraktivt og for at fastholde de unge på erhvervsuddannelsen. Undervisningen tager derfor udgangspunkt i unges fællesskaber og unges udfordringer, og der arbejdes med almen dannelse, og med at udvikle elevens faglige og personlige identitet og med at styrke elevens afklaring af uddannelsesvalg. Eleverne arbejder med praktiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsprocesser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Det indebærer, at de i undervisningen udfører eksperimenter, bearbejder cases og udfører opgaver ude i praksis eller i simuleringssituationer. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af konkrete læringsmål og faglige problemstillinger og eleverne trænes i at være undersøgende, samarbejdende og reflekterende. Læringsmålene skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens motivation og faglige nysgerrighed. Grundfagsundervisningen tilrettelægges i videst muligt omfang i sammenhæng med den øvrige undervisning, så eleven opnår indsigt og færdigheder i grundfaget, men også i dets faktiske anvendelse i andre fag og i forhold til det pædagogiske område og SOSU-området. Valgfagene og undervisningsdifferentieringen giver eleven mulighed for at deltage læringsaktiviteter, fag eller niveauer som medvirker til afklaring af uddannelsesvalg, til udvikling af studiekompetence til de bogligt stærke elever eller til særlig støtte til elever med særlige behov. Undervisningsdifferentiering anvendes systematisk i forhold til de konkrete læringsmål, som underviseren opstiller for projekterne. Eleverne har mulighed for at nå disse mål på flere måder, eller de kan have forskellige mål at arbejde med. De får personlig feed back på deres faglige progression, og der tages højde for elevernes forskellige forudsætninger samtidig med at der foregår læring i fællesskab. Der anvendes varierede metoder og arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at imødekomme eleverne forskellige behov og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Forskellige grader af selvstændighed eller støtte til opgaveløsningen samt variation i tiden hertil er ligeledes anvendt for at tilgodese en høj grad af undervisningsdifferentiering. It og sociale medier inddrages ligeledes i differentieringen af undervisningen. Motion og bevægelse indgår i undervisningen på flere måder. Der afsættes lektioner til længerevarende idrætsaktiviteter i perioder eller eleverne deltager i sportsbegivenheder lokalt. Den daglige Side 14 af 23

dosis af aktivitet og bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen. Der anvendes elementer fra cooperative learning, som aktiverer eleverne fysisk, og der anvendes aktiviteter som walk & talk og praktiske opgaver, der kræver, at eleverne rører sig. Der indlægges pauseaktiviteter med leg og bevægelse, og eleverne opfordres til at gå ud i pauserne. Skolen har gode udendørs arealer til enkle boldspil, sanglege og korte gåture, og den omkringliggende natur anvendes til aktiviteter som træklatring og aktivitetsdage for børnehaver. Skolen samarbejder med nærliggende folkeskoler og lokale motionscentre om brug af idrætshal, skøjtehal og fitness faciliteter. Eleverne har fri adgang til at benytte skolens bordtennisbord, bordfodbold og Wii, og der er fri adgang til et motionsrum med basis fitnessudstyr. Skolen afholder motionsdag inden efterårsferien og råder over et aktivitetsskab fra DGI med lettilgængelige redskaber til kortvarige, sjove og aktiverende lege. Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført og fagene er afsluttet. Der er prøve i dansk på niveau E eller C. Der er ikke krav om at eleverne på grundforløbets 1. del skal bestå fagene. Følgende bedømmes på grundforløbets 1. del: Fag Dansk E eller C Informationsteknologi F Erhvervsfag 1 Erhvervsfag 2 alle 3 fag bedømmes Erhvervsfag 3 alle 6 fag bedømmes Bedømmelse Prøve Standpunktskarakter Bedømmes ikke Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Side 15 af 23

Del 3. Læringsaktiviteter Varighed og læringsmiljø Undervisningen varer i 20 uger og er opdelt i 5 temaer. Når undervisningen er afsluttet, skal du til en grundforløbsprøve, hvor du skal vise, at du har opnået de grundlæggende kompetencer (viden, færdigheder og kunnen) inden for det pædagogiske område. For at blive optaget på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse, skal du bestå grundforløbsprøven. Du skal også bestå samfundsfag niveau E, psykologi niveau F, idræt niveau F og dansk niveau D og du skal have bestået førstehjælpskursus og gennemført brandbekæmpelseskurset. Skematisk oversigt over undervisningen på grundforløbets 1. del: Varighed 2 uger TEMA 1 4 uger TEMA 2 4½ uger TEMA 4 4 uger TEMA 3 4 uger TEMA 5 1½ uger TEMA 6 Prøve i dansk Temaer 20 uger Din arbejdsplads Erhvervsfag 12 uger Dansk 4 uger Valgfag 4 uger Introduktion Det gode liv Den professionelle rolle Fremtidens institution Casearbejde 2 uger 2 uger 2½ uge 2 uger 2 uger 1½ uge 4 uger Informationsteknologi F (2 uger) Studietur (1 uge) Faglig støtte (1 uge) Din arbejdstid Du vil hver uge blive skemalagt med 35 lektioner, og dertil kommer fordybelse, forberedelse og hjemmearbejde. Din arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer om ugen. Evaluering Hvert af de 6 temaer skal sikre, at du tilegner dig de nødvendige personlige og erhvervsfaglige kompetencer, og derfor vil undervisningen indeholde konkrete læringsmål for hver dag eller for hvert emne, så du ved, hvad du skal lære og hvorfor du skal lære det. Underviserne vil tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i disse læringsmål, og give dig vejledning og vurdere dig i for- Side 16 af 23

hold til disse læringsmål, så du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt, og så du ved hvilke opgaver, du især skal arbejde med, så du bliver så dygtig som muligt. Læringsmiljø Undervisningen er organiseret i 6 temaer, hvor alle fagene indgår. Denne tilrettelæggelse af undervisningen skal støtte din indlæring på tværs af fag og understøtte din motivation og faglige nysgerrighed. Du og dine klassekammerater har forskellige erfaringer og viden. Differentiering i undervisningen og dine valgfag giver mulighed for udvikling af studiekompetence og sikre dit realistiske valg af uddannelse. Differentiering giver også mulighed for at få læsevejledning og støtte, hvis du har særlige behov. Forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på tager hensyn til dit faglige niveau, din læringsstil og dine forudsætninger. Der er tilknyttet faste kontaktlærere til hvert hold, og du får fra starten tildelt en kontaktlærer, som vil følge dig og støtte dig, både fagligt og personligt, gennem dit grundforløb. Kontaktlærere arbejder bl.a. med fællesskab og trivsel blandt eleverne. Holdets kontaktlærerne er også dine undervisere på grundforløbet og de sikrer, at der er sammenhæng og progression i forløbet. Din kontaktlærer giver dig løbende faglig og personlig feedback. Ressourcer og rammer Dine undervisere er alle uddannet inden for det sundhedsfaglige eller pædagogiske område og har stort kendskab til og erfaring med arbejdet i ældreområdet og de pædagogiske institutioner. Skolen samarbejder med lokale institutioner om at gøre uddannelsen så praksisnær som muligt. Undervisningen tilrettelægges, så der er koblinger til praksis via studiebesøg eller den tilrettelægges som undervisningsforløb, der veksler mellem praksis og teori. Du skal arbejde med at reflektere over praksis, med at koble teori og praksis, og med at forklare praksis med teori og afprøve teori i praksis. Der anvendes arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at aktivere dig og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Side 17 af 23

Fag og prøver Følgende fag bedømmes på grundforløbets 1. del: Fag Grundfag dansk E eller C Informationsteknologi F Erhvervsfag 1 Erhvervsfag 2 - Arbejdspladskultur Erhvervsfag 2 - Praktikpladssøgning Erhvervsfag 2 - Samfund og sundhed Erhvervsfag 3 - Arbejdsplanlægning og samarbejde 1 Erhvervsfag 3 - Arbejdsplanlægning og samarbejde 2 Erhvervsfag 3 - Faglig dokumentation Erhvervsfag 3 - Faglig kommunikation Erhvervsfag 3 - Innovation Erhvervsfag 3 -Metodelære Bedømmelse Prøve, 7-trins skalaen Standpunktskarakter Bedømmes ikke Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Bestået/ ikke bestået Grundfag og valgfag Grundfag Dansk E/C Du arbejder med at styrke dine mundtlige og skriftlige færdigheder, og du opnår kendskab til erhvervsfaglige kommunikations- og dokumentationsmetoder. Faglige mål https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164801#bil4 De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: 1. Kommunikation 2. Læsning 3. Fortolkning 4. Fremstilling Valgfag Grundfaget informationsteknologi, niveau F Du lærer at bruge it til dine daglige opgaver på skolen og i dit private liv, og du lærer at anvende it til erhvervsmæssige formål inden for det pædagogiske og det sundhedsmæssige område. Faglige mål: Niveau F 1. Anvende generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling, 2. forholde sig til, hvordan systemer til tekst- og talbehandling kan bruges i løsning af brancherelevante opgaver, Side 18 af 23

3. anvende begreber og metoder til løsning af brancherelevante kommunikationsopgaver på grundlæggende niveau, 4. anvende informationsteknologi til kommunikation, 5. anvende informationsteknologi til behandling af billede og lyd på grundlæggende niveau, 6. anvende informationsteknologi til informationsindsamling, 7. redegøre for generelle arbejdsmiljøkrav til indretning af it-arbejdsplads og til anvendelse af it-udstyr, 8. forholde sig til it-anvendelse generelt i samfundet og i virksomheden og 9. redegøre for og diskutere, hvilke konsekvenser den informationsteknologiske udvikling har for det enkelte menneske. Valgfag støttefaget faglig støtte Faglig støtte Der tages udgangspunkt i dine faglige og personlige forudsætninger. Undervisningen giver dig mulighed for at forbedre og udvikle dine faglige og/eller personlige kompetencer, så du efter 20 uger opfylder overgangskravene. Støtten kan indeholde læsevejledning, coachende samtaler, mindfulness, eksamenstræning, studieteknik eller virksomhedsforlagt undervisning. Mål: 1. Du skal kunne definere dine støtte- eller udviklingsbehov 2. Du skal kunne beskrive, hvad målet er for dig dine læringsmål 3. Du skal kunne evaluere din indsats og resultatet af din indsats GF1 Valgfag bonusfaget studietur Studietur Du har mulighed for at deltage i en studietur, som betales af skolen. Turen skal styrke holdfællesskabet og styrke dine personlige, sociale og faglige kompetencer. Undervisningen på studieturen vil indeholde øvelser i samarbejde, planlægning og gennemførelse af konkrete projekter og studiebesøg på fx børne- og ældreinstitutioner. Faglige mål Aktiv deltagelse i studieturen eller tilsvarende læringsaktivitet Indholdet i undervisningen Erhvervsintroduktion 2 uger Du introduceres til de erhvervsfaglige uddannelser, under fagretningen At arbejde med mennesker. Du skal tilegne dig værktøjer og metoder til at udføre, forstå og forholde sig til erhvervsfaglige arbejdsprocesser. Der arbejdes tillige med dine personlige og sociale kompetencer, da det er grundstene inden for arbejdet med mennesker. Målpinde: Side 19 af 23

Ef1 Erhvervsintroduktion 1. Udføre enkle erhvervsfaglige arbejdsopgaver efter instruktion. 2. Anvende forståelse for bæredygtighed, arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi i en arbejdsproces. 3. Følge og indgå i enkle arbejdsprocesser, der indgår i flere erhvervsfaglige uddannelser. Det gode liv 4 uger inkl. 2 ugers dansk og valgfag At arbejde med mennesker handler om at tage vare på andre mennesker. Det handler også om at kunne tage vare på sig selv. I temaet der omhandler det gode liv, stifter du bekendtskab med begreber, der handler om egenomsorg og livskvalitet. Herunder vigtigheden af at spise sundt, hvordan bevægelse er med til at give både mental og fysisk sundhed. Hvilke faktorer, der påvirker vores levevilkår samt viden om seksuel sundhed, og hvordan man håndterer sin privatøkonomi. Du får viden om hvilke sundhedsmæssige faktorer, som er relevante i forhold til både børn, unge og ældre samt mennesker med nedsat funktionsevne. Målpinde: Ef2 Samfund og sundhed 2. Reflektere over egen rolle og indflydelsesmuligheder i samfundet. 5. Forklare betydningen af faktorer, der påvirker den enkeltes levevilkår og sundhed, herunder privatøkonomiske forhold og livsstilsfaktorer som personlig hygiejne, kost og fysisk form. 6. Forstå forhold, der påvirker seksualiteten, herunder seksuel sundhed, prævention, krop, køn og identitet. Ef3 Arbejdsplanlægning og samarbejde Ef3 Faglig dokumentation Ef3 Faglig kommunikation 6. Fungere i forskellige samarbejdssituationer. 2. Udarbejde relevant faglig dokumentation som arbejdssedler, egenkontrol o.l. 4. Vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren. Den professionelle rolle 4½ uge inkl. 2 ugers dansk og valgfag I arbejdet med den professionelle rolle får du form og begreber på den pædagogiske og social-og sundhedsfaglige profession. Gennem praksisnære eksempler og cases arbejdes der på at give professionen form og betydning for den enkelte, på en måde så det skaber fundament for et sikkert valg af retning. I den professionelle rolle vil du få redskaber og begreber, der gør dig i stand til at formidle egne styrker og kompetencer inden for fagretningen at arbejde med mennesker. Samtidigt vil eleven blive tydelig på, hvad det kræver af personligt og fagligt indblik at arbejde med mennesker. Side 20 af 23

Målpinde: Ef2 Arbejdspladskultur 5. Reflektere over egen rolle og egen deltagelse i samarbejde om arbejdsopgaver. 6. Forholde sig hensigtsmæssigt til enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem den enkelte medarbejder og virksomheden. Ef2 Praktikpladssøgning 2. Beskrive egne kompetencer og sætte personlige uddannelsesmål. 4. Anvende forskellige metoder og værktøjer til at dokumentere og formidle sine kompetencer ved skriftlige ansøgninger og mundtlige samtaler, herunder anvende obligatoriske it-værktøjer. Ef2 Samfund og sundhed 1. Formidle og diskutere grundlæggende samfundsforhold og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Ef3 Arbejdsplanlægning og samarbejde 1. Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsproces. 2. Forklare hvordan forskellige planlægningsværktøjer og metoder kan anvendes. 3. Anvende planlægningsværktøjer- og metoder. 4. Forklare forskellige typer af samarbejdsprocesser. 5. Samarbejde med andre om løsning af opgaver. Ef3 Faglig kommunikation 1. Forstå og anvende faglige udtryk og begreber. 2. Analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til fagretningen. Ef3 Metodelære 1. Vælge og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation. 2. Forklare og skelne mellem forskellige fagmetoder og deres relevans i konkrete sammenhænge. Side 21 af 23

Din arbejdsplads 4 uger inkl. 2 ugers dansk og valgfag Hvad skal der til for at skabe en god arbejdsplads? Under dette tema opnår du forståelse for, hvilke faktorer der er medvirkende til at skabe en god arbejdsplads. Herunder arbejdes der med bl.a. samarbejde, kommunikation, konflikthåndtering og arbejdsmiljø. Der vil endvidere være fokus på, at du opnår forståelse for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsprocesser. Gennem refleksive opgaver stilles du overfor etiske dilemmaer i forhold til arbejdspladsrelaterede problematikker. Målet er at øge din faglige kompetence og forståelse for din egen rolle og din deltagelse i kommende arbejdsopgaver. Målpinde: Ef2 Arbejdspladskultur 1. Anvende forståelse for hvordan en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur kan skabes. 2. Anvende forståelse for samarbejde og samspils betydning i en arbejdsproces. 3. Planlægge og tilrettelægge enkle arbejdsprocesser. 4. Diskutere arbejdspsykologiske emner og interkulturelle faktorers indflydelse på menneskers adfærd. Ef2 Praktikpladssøgning 1. Beskrive forskellige typer af virksomheder og praktikmuligheder, herunder forskellige aftaleformer. 3. Lægge en målrettet plan for praktikpladssøgning. 5. Anvende værktøjer til at opbygge netværk. 6. Evaluere egen praktikpladssøgning i forhold til uddannelsesønsker, egne kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. EF2 Samfund og sundhed 4. Reflektere over egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system. Ef3 Arbejdsplanlægning og samarbejde 8. Identificere forskellige samarbejdsrelationer, herunder roller og konflikttyper 9. Anvende dialog og argumentation i samarbejdet Ef3 Faglig dokumentation 1. Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning. Ef3 Metodelære 3. Diskutere forskellige fagmetoder i forhold til parametre som miljø, sikkerhed og kvalitet. Side 22 af 23

Fremtidens institution 4 uger inkl. 2 ugers dansk og valgfag Du arbejder innovativt med fremtidens institution. I processen indgår flere forskellige innovative metoder. Overvejelser om anvendelse af velfærdsteknologi skal indgå i dit arbejde med fremtidens institution. Du skal anvende din viden om arbejdspladskultur i din vision om en institution, som fremmer arbejdspladskulturen og det gode samarbejde. Målpinde: Ef2 Arbejdspladskultur 1. Anvende forståelse for hvordan en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur kan skabes. 2. Anvende forståelse for samarbejde og samspils betydning i en arbejdsproces. Ef2 Samfund og sundhed 3. Planlægge og tilrettelægge enkle arbejdsprocesser. 3. Bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundsudviklingen og udviklingen i virksomhederne, herunder de sundheds- og miljømæssige aspekter. Ef3 Innovation 1. Skelne mellem innovation og udvikling samt mellem forskellige typer af innovation. 2. Anvende innovative metoder i opgaveløsning. 3. Anvende innovationsredskaber og indgå i innovationsprocesser ved løsning af en praktisk opgave. Afsluttende projekt, casearbejde 1½ uge Med udgangspunkt i en case, udarbejder du et projekt, som har fokus på fagretningen at arbejde med mennesker. Projektarbejdet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse for holdet og underviseren/projektvejlederen. Du får efterfølgende en mundtlig evaluering og en karakter. Målpinde: Ef3 Arbejdsplanlægning og samarbejde, niveau 2: Ef3 Faglig dokumentation: Ef3 Faglig kommunikation: 7. Vurdere og diskutere planlægning af forskellige arbejdsprocesser 3. Dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater. 4. Evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater. 3. Søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser. Ef3 Metodelære: 4. Dokumentere egne arbejdsprocesser og metoder. 5. Anvende evalueringsværktøjer til evaluering af egen praktiske arbejdsproces. Side 23 af 23