Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I ville komme, det er en kæmpe hjælp for os med specialet, og hvem ved, måske kommer der også noget science ud af det? 1.1 Uddeling af spørgeskema A Inden vi går i gang, så vil vi gerne bede jer udfylde det her korte spørgeskema. Det er nogle helt grundlæggende spørgsmål. 1.2 Igangsætning Det, der skal ske er, at I kommer til at stifte bekendtskab med et uddrag af en såkaldt single. Det er et journalistisk produkt, der er længere en artikel og kortere end en bog - typisk svarer det til mellem 30 og 100 A4-sider. Alt indholdet er non-fiktion og altså noget, der er sket i virkeligheden. For ikke at tage for meget af jeres tid, så har vi valgt kun at præsentere jer for to kapitler og en prolog fra en single. Tanken er altså, at I forholder jer til uddraget som en del af en helhed, og det er også præmissen, når vi snakker om jeres oplevelse bagefter. Jeg ved ikke, om der er nogen af jer, der har været med i en fokusgruppe før, men fokusgrupper er en lidt sjov størrelse. Det er lidt som et interview, men så alligevel ikke. Vi kunne godt tænke os, at det mest er jer, der tale med hinanden, og at vi så spiller en lidt mere tilbagetrukket rolle undervejs. Vi sørger selvfølgelig for at stille spørgsmål og holde jer til ilden, men der er som sådan ikke noget, der er rigtigt eller forkert her, så bare snak løs. Er der nogen. der har spørgsmål? Så kan I bare gå i gang, og hvis der er noget med teknikken, siger I bare til 2. Læsning Øvelse: Informanter læser/ser den dummy, de er blevet præsenteret for. 2 Opfølgning Ok, så er vi igennem. Nu går vi så over til den mere aktive del af aftenen. Det handler om, at vi er nysgerrige på jeres erfaringer og holdninger, og så er der altså ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Nogen spørgsmål?
Så lad os starte med nogle umiddelbare reaktioner 2a Hvad er informanternes umiddelbare reaktioner (/eventuelt i form af en runde, hvor folk hver især siger noget kort.) Hvad tænker I? / Lad os tage en runde, hvor I helt kort siger, hvad I tænker 2.1 Introduktion af temaer Tak. Vi gør det sådan, at vi har to temaer, vi gerne vil høre jeres tanker om. 2.2 Oplevelsen Det første tema er selve oplevelsen. 2.2.1 Hvad tænker informanterne umiddelbart om oplevelsen? Hvad tænker I om jeres oplevelse af uddraget(, som vi ikke har været inde på endnu)? 2.2.2 Har informanterne oplevet erindringsbærende begivenheder? Er der nogle passager eller detaljer, som I har bidt specielt mærke i? Hvorfor er det interessant for jer? 2.2.3 Hvor underholdende var den pågældende dummy for informanterne? Hvor underholdende var det? SKUFFE Hvad var godt? Hvad var ikke godt? 2.2.4 I hvor høj grad har informanterne fået en oplevelse af immersion? Hvor opslugt var I undervejs? Stak tankerne tit af? Hvad vil I sammenligne graden af fordybelse med? Er det som at være i biografen, at læse avis eller noget helt tredje? 2.2.5 Hvor egnet er den digitale platform som medie for singlen? Hvad synes I om at læse uddraget på pc eller tablet? Hvad var godt ved at læse digitalt? Hvad var skidt ved at læse digitalt? Var der problemer med teknikken? Hvordan havde I det med at læse på en skærm (frem for papir?) 2.2.5.0 [MINUS-BLV] Hvad betyder det, at der udelukkende er tekst? Hvordan er det at sidde med sådan en halvlang tekst?
Hvordan tænker I, at det ville være, hvis I skulle læse en hel single, som altså kunne være på for eksempel ti kapitler frem for de tre, som uddraget er? Var der noget, som I savnede? Er det cool med meget tekst eller? Hvad med sådan noget som billeder, lyd eller video? Var det noget I savnede undervejs? 2.2.5.1 [PLUS-BLV] Hvad betyder det, at der var blv i dummyen? Hvad synes I om, at der var billeder, lyd og video i uddraget? Hvor stor en del af de billeder, lyd og video, der var, klikkede I rent faktisk på? 2.2.5.2 Hvilken indflydelse på fordybelsen har det, at der er blv? Var det distraherende, at der kom elementer undervejs, som var andet end tekst? Eller hjalp det måske med at fordybe sig i fortællingen? 2.2.6 Hvor høj er oplysningsværdien? Hvor oplysende synes I, at det var? Blev I klogere af det? Var det nyt? Fik I noget at vide, som I ikke vidste før? Var det interessant eller brugbart, det I fik at vide? 2.2.7 Faktualitet I hvor høj grad føler I jer overbevist om, at tingene har fundet sted, som de er blevet beskrevet? SKUFFE - Hvad får jer til at tvivle? - Hvad får jer til at have tiltro til faktualiteten? 2.3. Medieforbrug (At reflektere over eget) Medieforbrug. Hvad mener informanterne om dette format i forhold til deres normale medievaner? Vi vil gerne vide, om deres møde med vores produktion kan åbne nye døre og dermed ændre medievaner. Er denne form for journalistik noget, informanterne har erfaringer med i forvejen? Er det noget, de fremover kunne forestille sig at bruge mere tid og/eller flere penge på? 2.3.1 Hvilken (om nogen) position kan singlen indtage i informanternes vanlige medieforbrug?
Hvordan passer sådan en størrelse, som den I nu har stiftet bekendtskab med, ind i jeres normale medievaner? 2.3.2 Hvad er sandsynligheden for return business Er sådan en single noget, som I kunne finde på at bruge tid på igen? SKUFFE 2.3.2a Hvorfor? 2.3.2b Hvorfor ikke? 3. Afrunding Tak fordi I ville være med. Fokusgrupperer ikke det samme som gruppeinterviews. Interviewguiden er ikke en ufravigelig plantegning til de enkelte fokusgrupper. Den er netop ment som en guide. Optimalt set favner informanterne samtlige temaer og områder i guiden uden moderering fra vores side. I den udstrækning informanterne ikke kommer ind på emnerne af sig selv finder vi det dog nødvendigt at stille tematiserede spørgsmål samt promts og probes - altså spørgsmål som følger op og som fremmer samtalens processer (Halkier, 2008: 39). Vi arbejder med en løs/åben struktur i vores fokusgrupper (Halkier, 2008: 39). Det gør vi dels fordi, at singlen som format har en emergent karakter, hvorfor vi ved relativt lidt om, hvad der egentlig er centralt for publikums oplevelse. Derfor lader vi os inspirere af Halkier, og lægger ud med åbne spørgsmål som startspørgsmål for at få snakken i gang (Halkier, 2008: 42). Det tjener desuden til, at få udsagn fra informanterne, inden vi koder/rammesætter deres efterfølgende svar i kraft af vores tematiserede spørgsmål. Det kan give os indblik i blinde vinkler altså forhold der er væsentlige for informanterne, men som vi ikke ellers har favnet i interviewguiden (Halkier, 2008: 39). Vi bruger et sådant åbent spørgsmål forud for, at vi introducerer første tema, og derefter starter vi hvert tema med et åbent spørgsmål i forhold til det pågældende tema. Vi har to temaer, som vi ønsker at komme rundt om i hver fokusgruppe: Oplevelsen og medieforbrug. Inden for hvert tema har vi et indledende åbent spørgsmål, hvorefter vi har udspecificerede underspørgsmål. Foruden underspørgsmålene har vi en række skuffespørgsmål. De adskiller sig fra de øvrige spørgsmål ved, at vi ikke betragter dem
som nødvendige at få besvaret, men de kan bruges til at holde fokusgruppens dialog i gang, hvis det begynder at gå trægt. Vi spørger desuden ind til graden af oplysningsværdi, da denne er central for vores argumentation for, at det er en journalistisk opgave at formidle information til publikum, og at singlen kan være et væsentligt sted at gøre netop det. Interviewguiden er opstillet sådan, at vi vores forskningsspørgsmål er skrevet i kursiv ud for det enkelte punkt og underpunkt, og derunder står vores konkrete interviewspørgsmål i citationstegn (jvf. Kvale). ROLLEFORDELING UNDER AFVILKLING Under afviklingen af fokusgrupperne, der påtager vi os to forskellige roller, som vi skiftes til at påtage os fra fokusgruppe til fokusgruppe. Hver gang modererer den ene af os den pågældende fokusgruppe, mens den anden fungerer som observatør. Moderatorrollen består grundlæggende i at forestå al kontakt med informanterne under afviklingen: stille spørgsmålene, uddele spørgeskemaer osv. Vi holder os dog for øje, at det er ønskværdigt, at moderatoren så vidt muligt forsøger at holde sig ude af informanternes samtale, når vi ellers vurderer, at det er unødvendigt at tage ordet for at sikre, at samtaleemnerne relaterer sig til vores undersøgelse. Det skyldes i første omgang, at vi oplagt nok er mere interesserede i, at informanternes holdninger og udsagn kommer til udtryk, end at vores egne gør. Desuden medfører vores moderat socialkonstruktivistiske videnskabsanskuelse, at vi betragter mening som en socialkontekstuelt konstrueret størrelse. Hvad informanterne mener og ikke mener om et givent emne påvirkes altså i denne optik af, hvad vi som undersøgere siger og gør i situationen. Da vi er ude efter indblik i demografisk særegne informanters holdninger og overvejelser, så giver fokusgruppen som forskningsværktøj mulighed for, at vi kan betragte disse, som de kommer til udtryk i en social kontekst, der altså er socialkonstruktivismens forum for meningskonstruktion (Hakier, 2008: 39, 49). I forhold til vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, så finder vi det endvidere væsentligt at påpege, at
Den af os, der agerer moderator i en given fokusgruppe, skal altså både holde dialogen i gang, men samtidig holde sig i baggrunden, så vidt muligt. Vi lader os inspirere af Halkier, der peger på fire primære kvaliteter ved en moderator, som kan give et empirisk værdifuldt resultat af fokusgruppen. Det handler således om 1. at få informanterne til at opfatte situationen som uformel, 2. at få informanterne til at deltage aktivt i den fælles samtale, 3. at sørge for at informanterne holder sig til emnet, 4. og endelig at facilitere, at informanterne frembringer så mange forskellige meninger og erfaringer som muligt (Halkier, 2008: 50). Observatørrollen består i løbende at notere tidspunkt og indhold af væsentlige udsagn, og desuden notere observationer af informanterne for at supplere de rent verbale ytringer. Eksempelvis spørger vi ind til, hvor fordybet informanterne har oplevet at være i den dummy, de er blevet præsenteret for. For bedst at udnytte den kvalitative karakter af fokusgrupperne tager observatøren således noter til informanternes ageren i den tid, de læser dummyen: Sidder de stille og læser?, kigger de op hele tiden? tjekker de sms er undervejs osv. For at understøtte muligheden for at inddrage sådanne dimensioner i vores undersøgelse, så videofilmer vi alle fire fokusgrupper under afviklingen.