Tegn fra tre synsvinkler

Relaterede dokumenter
Fra arbejdstegning til isometrisk tegning og omvendt

Linjer på skift. Figurer. Format 5. Nr. 15. a a Tegn AB, BC, AE, CD og CF, GH, GI. b Tegn de to parallelle linjestykker, der kan tegnes til GH.

Tegning. Arbejdstegning og isometrisk tegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektivtegning. 1 Tegn fra tre synsvinkler

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

Tegning. Arbejds- og isometrisk tegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektivtegning. 1 Tegn arbejdstegninger

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Sekslinger. I form til sjette. Format 6. Nr. 1. Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 1

Taldiktat. Talhus. Tal. Format 5. Nr. 1. Enere 1. Tiere 10. Hundreder 100. Tusinder Titusinder Hundredetusinder

Tegning. Arbejdstegning og isometrisk tegning Perspektivtegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion

Figurer. Planere: glatte, udjævne. Linjer. EB og AI, GK og HJ, MO og NP. Linjer. Vinkler Plane figurer Flytninger. 2 Linjestykker. 1 Hvad husker I?

Facit til kopiark. Facit til kopiark. Talskydning. Hovedregning. Hovedet mod lommeregneren. Decimaltal og blandede tal. Tal. Tal. Tal. Tal 19.

Måling. Omkreds Areal Rumfang Enheder Regnehistorier. 1 Mål og omskriv Mål trælisterne i centimeter, og omskriv til decimeter og centimeter.

Trigonometri FORHÅNDSVIDEN

1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Tegning og konstruktion

Matematikken bag perspektivet I

Geometriske tegning - Fase 2 Fremstille præcise tegninger

Alle vandrette linjer, der er vinkelrette med synslinjen, er parallelle med horisonten.

GEOMETRI I PLAN OG RUM

Undersøgelser af trekanter

Pythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning:

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden.

Funktionsmaskiner. Funktioner. Format4. Nr. 64. Kopiark til elevbog side 71

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Opgave 1 -Tages kvadrat

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Geometriske egenskaber & sammenhæng - Fase 3

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri

Matematikkens sprog INTRO

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

3. Vilkårlige trekanter

Projekt 10.3 Terningens fordobling

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Tal 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17 19, 23, 29, 31, 37, 41, 43, 47. Talsyste Brøk Decimalt Procent. Primtal eller sammensat tal

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

Trigonometri. Matematik A niveau

Mattip om. Arealer 1. Tilhørende kopier: Arealer 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Arealberegning af et kvadrat eller rektangel

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL

TAL OG BOGSTAVREGNING

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del Karsten Juul

Kirsten Isager, perspektivkasse 1. Forudsætninger: øjet står 2 m foran rummet og rummet bliver 1,5 m dybt, men skal se ud som om det er 3,85 m dybt:

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Matematik F Geometri

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder)

Monteringsvejledning

Oversigt. geometri exempler. areal: 4 3 = 12 m 2 omkreds: = 14 m. areal: 5 5 = 25 cm 2 omkreds: = 20 cm. areal: 8 5 = 40 dm 2

Linjer. Figurer. Format 4. Nr. 14. Navn: Klasse: Dato: Kopiark til elevbog side 17

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

- Om højder og grundlinjer i trekanter

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

Kort om Potenssammenhænge

STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

1 1 t ( ) x k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = x + k

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.

Elementær Matematik. Analytisk geometri

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Rundt om bordet Tegning

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Målebord. Målebord instrumentbeskrivelse og virkemåde

KonteXt +5, Kernebog

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

Matematik Delmål og slutmål

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

gudmandsen.net Geometri C & B

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Elevark Niveau 2 - Side 1

2.kapitel Vi skal i dette kapitel arbejde med emnet figurer. Eleverne skal i denne periode lære om:

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse

Elementær Matematik. Trigonometri

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Geometriske eksperimenter

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Elementær Matematik. Plangeometri

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Lukkede flader med konstant krumning

Geogebra Begynder Ku rsus

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

Måling - Fase 3 Bestemme afstande med beregning

Måling - Fase 3 Bestemme afstande med beregning

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Niveau Eksempler Beskrivelser 2 9 og 15 Korrekt besvarelse. 1 9

Projekt puttetæpper til julemærkehjemmet Kildemose. Puttetæppeblokke års jubilæum

Diverse. Ib Michelsen

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Formelsamling Mat. C & B

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Det dobbelttydige trekantstilfælde

Transkript:

egning egn fr tre synsvinkler Nr. 50 Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven - egn hver fugleksse forfr, fr siden og fr oven. Kopirk til elevog side 48

egning egn isometrisk Nr. 51 Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven Forfr Fr siden Fr oven Byg figurerne f entikues udfr rejdstegningerne og tegn dem. egn rejdstegninger forfr, fr siden og fr oven f de isometrisk tegnede figurer. Kopirk til elevog side 48

egning egn fugleksser isometrisk Nr. 52 d d egn fugleksserne isometrisk. Kopirk til elevog side 49

egning Ligednnethed Nr. 53 d d Er de ensliggende vinkler ens? Forhold mellem ensliggende sider Ligednnet? J/nej d Mål vinkler og skriv grdtllet på stregerne. Smmenlign de ensliggende vinkler. Afgør, om de er lige store, og skriv svret i skemet. Mål prvis de ensliggende sider, hvor de ensliggende vinkler er ens. Beregn forholdet på lommeregneren, og noter det i skemet. Afgør, om figurerne to og to er ligednnede. Kopirk til elevog side 50

egning Klip ligednnede treknter Nr. 54 Gruppektivitet. Klip en f treknterne ud fr kopirket. egn treknten over på en plnhe. g den udklippede treknt og klip en mindre ligednnet treknt f denne, og frv den ligeledes ind på plnhen. Gentg dette. Frv de ensliggende sider på plnhen smme frve. Skriv grdtl og forhold mellem sidelængder. Gentg dette med de fire ndre treknter. Kopirk til elevog side 51

egning Højder udendørs Nr. 55 Højden på 1 enhed = 1 m Højst 30 m fr genstnden Højden på Højden på Højst 15 m fr genstnden Højst 15 m fr genstnden Gruppektivitet. Find f en flgstng, et træ og en ygning. Den ene (sigteren) går så lngt væk fr genstnden som muligt (se ternene herover) og måler fstnden. Der sigtes fr jorden mod toppen f genstnden, mens en nden plerer en målepind mellem genstnden og sigteren. Mål den lodrette fstnd til sigtelinjen på målepinden. Mål fstnden mellem målepind og sigteren. egn de tre mål ind på ternene herover, og find højden f genstnden. Kopirk til elevog side 52

egning ræhøjder Nr. 56 Målepinden er 1 meter 120 meter 10 meter Målepinden er 3 meter 30 meter 90 meter Målepinden er 0,25 meter 10 meter 100 meter d Målepinden er 0,5 meter 50 meter 5 meter Målepinden er 1,5 meter 20 meter 80 meter e f Målepinden er 150 entimeter 120 meter 30 meter Målepinden er m 25 meter 50 meter g 5 m Forholdet er: Målepinden er: Beregning f træhøjden: ræhøjden er: d e f g -f Beregn forholdet i de ligednnede treknter og eregn træets højde. Skriv resultterne i skemet. Beregn målepindens højde ved hjælp f forholdet, mellem de ligednnede treknter, og skriv udregning og resultt i skemet. Kopirk til elevog side 52

egning endespil Nr. 57 1:4 2:1 1:1 1:2 1:4 1:2 2:1 4:1 1:1 3:1 1:4 2:1 1:3 1:1 1:3 Prktivitet. Klip rikkerne fr kopirket ud. Spred de store rikker ud på et ord med gsiden opd, og læg de små rikker med forsiden opd. end på skift en stor rik. Afgør, om der er tle om en formindskelse eller forstørrelse, og vælg en lille rik med målestoksforholdet. jek vlget med en linel. Psser målestoksforholdet med tegningerne, er der stik, og kortene lægges til side, hvis ikke lægges rikken tilge igen. Der spilles, indtil der ikke er flere rikker. for tegning. for virkelighed. Kopirk til elevog side 53 A4 A3

egning Konstruktion med psser, vinkelmåler og linel Nr. 58 B 40 60 D E G 5 m 6 m H 4 m A 80 4 m C 5 m F 70 G I D A 1 m 3 m 4 m 5 m 1 m 8 m Konstruer treknter med linel, vinkelmåler og psser. Find dernæst tyngdepunktet f treknten ved t konstruere midtpunktet f siderne og forinde dem til modstte vinkelspids. Konstruer mønsteret dnnet f kvdrter i de ngivne mål. Konstruer flget i de ngivne mål dnnet f rektngler. Kopirk til elevog side 56

egning Perspektivtegning Nr. 59 Horisontlinje Forsvindingspunkt Forsvindingspunkt Horisontlinje Forlæng stkittets vndrette rædder til forsvindingspunktet med linel. egn de lodrette stolper og resten f stkittet færdig. Forlæng linjerne til forsvindingspunktet og tegn ksserne færdige. Kopirk til elevog side 57