Håndbog Sprogstimuleringsindsatsen for 3-6-årige småbørn 1. HÅNDBOGENS FORMÅL... 3 PÆDAGOGIK OG INTEGRATIONS HJEMMESIDE... 3 KONTAKT TIL PÆDAGOGIK OG INTEGRATION... 3 2. GRUNDLÆGGENDE INFORMATION... 4 3. SPROGVURDERING/SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE... 5 LOVPLIGTIG SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN... 5 LØBENDE VURDERING AF BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING... 7 TILDELING AF 11-RESURSER TIL BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG... 8 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF BØRN UDEN FOR DAGTILBUD... 8 NYT REDSKAB TIL SPROGVURDERING VED 3 ÅR, INDEN SKOLESTART OG I BØRNEHAVEKLASSEN... 9 4. SPROGSTIMULERING I DAGTILBUDDET... 10 ORGANISERING AF SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD... 10 FOKUS PÅ SPROG I DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER... 10 PLANER OG MÅL I (SPROG)PÆDAGOGISK ARBEJDE... 10 GRUNDPRINCIPPER FOR SPROGSTIMULERING... 11 ENKLE REDSKABER TIL MÅLRETTET SPROGARBEJDE... 13 5. SÆRLIGT VEDR. BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG... 13 DEFINITION AF DANSK SOM ANDETSPROG... 13 TAVSE PERIODER (NÅR BARNET IKKE YTRER SIG SPROGLIGT)... 14 SPROGSCREENING AF SKOLEBEGYNDERE MED DANSK SOM ANDETSPROG... 15 KOMMENDE SKOLEBEGYNDERE MED MARKANT DANSKSPROGLIG FREMGANG INDEN SKOLESTART... 16 BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG, DER VENTER ET ÅR MED AT STARTE I SKOLE... 17 6. SAMARBEJDET OM SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD... 17 SAMARBEJDE I DE PÆDAGOGISKE AFDELINGER HERUNDER PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING OG SPECIALPÆDAGOGIK (PPRS) OG SUNDHEDSPLEJEN... 18 SAMARBEJDE MELLEM SPROGKONSULENT OG DAGTILBUD... 18 SPROGVEJLEDEREN... 19 SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE... 20 7. INSPIRATION TIL SPROGARBEJDET... 21 TEMABREVE OG TEMAARRANGEMENTER... 21 TEMAKASSER... 22 8. FORÆLDREINDDRAGELSE I ARBEJDET MED BØRNENES SPROG... 22 BRUG AF TOLK TIL FORÆLDRE TIL BØRN MED DANSK OM ANDETSPROG... 23 1
9. ØVRIGE INDSATSER OG PROJEKTER... 24 FOKUS PÅ TIDLIG SPROGINDSATS... 24 PILOTPROJEKT: BILITERACY I BØRNHAVEN... 25 INDSATSEN INVESTERING I BØRNS FREMTID... 26 EKSPERIMENTEL UNDERSØGELSE AF FORSTÆRKEDE INDSATSER OVER FOR BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG I ALDEREN 3-6 ÅR.... 27 PROJEKT GODT FRA START (2011-2015)... 29 TVÆRFAGLIG TIDLIG INDSATS, 0-3-ÅRIGE BØRN. 2013-2014.... 29 OMRÅDEOVERSIGT. KONTAKTPERSONER.... 30 BILAG 1 - ÅRSHJUL... 31 2
1. Håndbogens formål Denne håndbog fra Pædagogik og Integration har til formål at give information og inspiration om sprogstimulering til pædagogisk personale, der arbejder med 0-3-årige i Aarhus kommune. Der findes en tilsvarende håndbog målrettet 0-3-årsområdet, som også kan findes på Pædagogik og Integrations hjemmeside. Håndbogen er tænkt som et værktøj, hvor aktuelle oplysninger kan findes under hver enkelt overskrift. Håndbogen bliver opdateret i takt med, at sprogstimuleringsindsatsen udvikles og evalueres, så håndbogen løbende præsenterer nye tiltag og eventuelle ændringer i praksis. Håndbogen er sidst opdateret d. 21. januar 2014. Pædagogik og Integrations hjemmeside Pædagogik og Integrations hjemmeside kan findes på www.aarhus.dk/pi. I venstre side kan du under menupunkterne Redskaber og Inspiration, Indsatser for 0-6-årige børn og Forældresamarbejde finde relevante informationer om 0-6-årsområdet. Under Indsatser for 0-6-årige børn finder du bl.a. temabreve og materialer fra temaarrangementer. Under Forældresamarbejde kan du bl.a. finde pjecer om sproglig udvikling, der er oversat til de ni største indvandrersprog i Aarhus Kommune. Kontakt til Pædagogik og Integration Pædagogik og Integration er en del af Pædagogisk Afdeling. Sundhed og Trivsel, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogik samt Tandplejen indgår også i Pædagogisk Afdeling. Pædagogik og Integration har bl.a. til opgave at være vejlednings- og sparringspartner i forhold til den sprogstimulerende indsats på 0-6-årsområdet i Aarhus Kommune. Pædagogik og Integrations sprogkonsulenter er tilknyttet de otte områder i Aarhus Kommune. Sprogkonsulenten vejleder personalet i sprogudvikling og -stimulering (jf. dagtilbudslovens 11 og 12) og kan svare på spørgsmål, der ikke kan afklares i håndbogen eller af dagtilbuddets sprogvejleder. Nedenfor findes en oversigt over områder og sprogkonsulenter, områdechefer og områdekoordinatorer. En fuld område-oversigt med relevante kontaktpersoner fra Børn og Unge findes sidst i håndbogen. 3
Oversigt over områder og sprogkonsulenter Område Sprogkonsulent Kontaktinfo Områdechef Områdekoordinator Grenåvej Øst Anette Dahl Knudsen ankn@aarhus.dk Tlf.: 2920 9943 Grenåvej Vest Anette Vistisen anv@aarhus.dk Tlf.: 2384 4789 Randersvej Jette Roed jroed@aarhus.dk Tlf.: 2921 5442 Viborgvej Anne Nguyen-Quy (vikar for Kirsten Sørensen) nguyen@aarhus.dk Tlf.: 2338 0142 Silkeborgvej Anette Bendixsen anbe@aarhus.dk Tlf.: 2920 4395 Thorkil Andersen Jane Foged Lisbeth Løwenstein Ole Ibsen Marie Buhl Jung Rita Kristensen Hanne de Place Elsebeth Sejten Magdalene Svendsen Toke Agerschou Skanderborgvej Maria D. Lundgaard madl@aarhus.dk Tlf.: 2338 0162 Horsensvej Anette Vistisen anv@aarhus.dk Tlf.: 2384 4789 Oddervej Anette Vistisen anv@aarhus.dk Tlf.: 2384 4789 Tina Maagaard Kurt Kristensen Marianne Rosenholm Margit Krabbe Lotte Fensbo Ragnhild Henriksen Har du spørgsmål af administrativ karakter, er du velkommen til at kontakte Inger Abild Hansen i Pædagogik og Integration (e-mail: iah@aarhus.dk eller tlf.: 8940 3637). Har du spørgsmål af ledelsesmæssig karakter, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder i Pædagogik og Integration Catharina Damgaard (e-mail: cada@aarhus.dk eller tlf.: 5157 5420). 2. Grundlæggende information Lovgrundlaget for Pædagogik og Integrations varetagelse af vejledning og rådgivning i dagtilbud findes i dagtilbudsloven, i byrådets beslutninger om indsatser for sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune samt vedtagne politikker som Børn og Unge-politikken og Integrationspolitikken. Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik blev præsenteret i 2008 og sætter den værdimæssige ramme for arbejdet med at sikre, at alle byens børn og unge får de bedst muligheder for trivsel, læring og sundhed. Børn og Unge-politikken har fire grundlæggende principper, der omhandler: Forældresamarbejde Læring og udvikling Rummelighed og socialt ansvar 4
Sundhed og trivsel Aarhus Kommune ser tidlig, systematisk og målrettet indsats omkring barnets tale- og skriftsproglige kompetencer som en altafgørende forudsætning for social trivsel, læring og aktivt medborgerskab. Det gælder for alle børn, at dansksproglige kompetencer er helt fundamentale for at kunne begå sig fagligt og socialt. Målsætningen er: "... at Magistratsafdelingen for Børn og Unge med høj faglighed og kvalitet skal arbejde for, at børn og unge i Aarhus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere." (Aarhus Kommunes Integrationspolitik, afsnit. 7). 3. Sprogvurdering/sprogscreening af 3-årige Lovpligtig sprogvurdering af 3-årige børn Formålet med at foretage en sprogvurdering er at få et pædagogisk udviklingsredskab til at målrette det efterfølgende sprogstimulerende arbejde med barnet. Dagtilbudslovens 11 og 12 omhandler sprogvurdering og sprogstimulering af 3-årige børn. I det følgende er gældende lovgivning og nuværende retningslinjer om sprogvurdering og sprogscreening i Aarhus Kommune beskrevet 1. Dagtilbudslovens 11, stk. 1, præciserer, at der skal foretages en sprogvurdering af et barn omkring 3 år, hvis sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold hos barnet giver formodning om behov for sprogstimulering. Dagtilbudslovens 11, stk. 2, præciserer, at alle børn omkring 3 år, der ikke er i dagtilbud, skal sprogvurderes. Dagtilbudslovens 11, stk. 3, præciserer, at der skal gives sprogstimulering til børn, der viser sig ved en sprogvurdering at have behov herfor. Dagtilbudslovens 12, stk. 1, understreger, at forældre har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering, hvis der vurderes at være behov for dette. Det gælder, uanset om barnet har dansk som modersmål eller andetsprog. Dagtilbudslovens 12, stk. 2, præciserer, at kommunen er forpligtet til at fratage børneydelsen, hvis forældre ikke lader deres barn deltage i en sprogvurdering eller sprogstimulering, som er fundet nødvendig. Det gælder uanset om barnet har dansk som modersmål eller andetsprog. 1 11 i dagtilbudsloven blev ændret 1. juli 2011 og kan findes på følgende hjemmeside: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=32025. 5
Dagtilbudslovens 12, stk. 3, understreger kommunens pligt til forud for en sprogvurdering og sprogstimulering - at informere forældrene om deres pligt og om konsekvenserne ved ikke at leve op til deres pligt. Til brug for den meget vigtige dialog med forældre i dagtilbud har Pædagogik og Integration udarbejdet en informationsskrivelse om lovændringen samt to brevskabeloner, der informerer forældrene om deres pligt samt om konsekvenserne, hvis de ikke lever op til deres pligt. Både informationsskrivelsen og brevskabelonerne kan findes på BUportalen under Faglige Emner Sprog og Læsning. Informationsskrivelsen og brev-skabelonerne er oversat til de ni største sprog i kommunen. Oversættelserne findes ligeledes på BUportalen. Der er udarbejdet en pjece til forældre, som beskriver den obligatoriske sprogvurdering/- screening af alle 3-årige samt tilbuddet om sprogvurdering til alle forældre til 3-årige børn. Pjecen ligger på BUportalen samt på www.aarhus.dk/sprogvurdering. Sprogvurdering af 3-årige med dansk som modersmål Dagtilbuddene i Aarhus Kommune skal foretage sprogvurderinger af børn i alderen fra 2.10 år til 3.4 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering (jf. dagtilbudslovens 11, stk. 1). Herudover er det besluttet, at dagtilbuddene i Aarhus Kommune skal tilbyde alle øvrige forældre en sprogvurdering af deres 3-årige børn. I Aarhus Kommune anvender vi Socialministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige fra 2008. Vi anbefaler, at sprogvurderingen udføres i dagtilbuddet af en pædagog, som er tæt på barnet. Sprogvurderingen foretages i løbet af den periode, hvor barnet er mellem 2.10 år og 3.4 år. Når sprogvurderingen er foretaget, sendes en kopi af scoringsarket med barnets resultat elektronisk til Pædagogik og Integrations hovedpostkasse (pi@mbu.aarhus.dk). Af arket skal det fremgå, om sprogvurderingen var obligatorisk (foretaget på baggrund af en formodning om sproglige udfordringer) eller frivillig (foretaget på baggrund af et tilbud). På BUportalen ligger et scoringsark med fortrykte rubrikker til afkrydsning af frivillig og obligatorisk. Det er dette scoringsark, der skal bruges. Børn med dansk som andetsprog Alle 3-årige børn med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune skal sprogscreenes (læs mere om definitionen af børn med dansk som andetsprog i afsnit 5). Beslutningen om at sprogscreene alle 3-årige med dansk som andetsprog er truffet på baggrund af resultater fra sprogscreeninger af 3-årige med dansk som andetsprog i perioden fra 1. august 2008 til 1. marts 2012. Resultaterne viser, at over 98 % af alle børn med dansk som andetsprog 6
har behov for særlig sprogstimulering, når de er 3 år. Der er derfor en klar formodning om, at alle børn med dansk som andetsprog har et sprogstøttebehov ved 3 år. Til de 3-årige med dansk som andetsprog bruges materialet Sprogscreening af 3-årige. Sprogscreeningen skal finde sted, når barnet er mellem 3 år og 3.4 år. Materialer og procedurer vedr. sprogscreeningen af 3-årige børn med dansk som andetsprog bliver gennemgået i Nyhedsbrev 3 3-årsscreening. Når en 3-årsscreening er gennemført, sendes en kopi af alle registrerings-arkene, scoringsark og underskrevet erklæring om dansk som andetsprog til områdets sprogkonsulent. Erklæringen om dansk som andetsprog findes som forside på alle scoringsark. Scoringsark ligger på BUportalen. Hvis barnet har dansk som andetsprog og er i dagpleje på tidspunktet for 3-årsscreeningen, skal den pædagogiske leder af dagplejen kontakte områdets sprogkonsulent (se oversigt over hvilke sprogkonsulenter, der er tilknyttet hvor i afsnit 1), som vil hjælpe med at sikre, at barnet bliver sprogscreenet rettidigt. Løbende vurdering af børnenes sproglige udvikling Mange dagtilbud benytter status og udviklingssamtalematerialet (SUS-materialet) ved henholdsvis 9-14 måneder, 3 år og 6 år. Her kommer både dagtilbud og forældre omkring barnets kompetencer og udfordringer inden for de seks læreplanstemaer sociale kompetencer, kulturelle udtryk og værdier, alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og sproglig udvikling. Børn med sproglige udfordringer bør derudover løbende vurderes udelukkende med henblik på at følge den dansksproglige udvikling. Materialet Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) er velegnet til denne løbende opfølgning på barnets sproglige udvikling. TRAS-materialet afdækker de 2-5-åriges sprog på forskellige områder. Via observation af barnet i forskellige situationer kan materialet forholdsvis hurtigt give et overblik over barnets sproglige standpunkt på et givent tidspunkt. Materialet er udformet, så pædagogen løbende kan følge med i, om den ønskede udvikling sker. Mange dagtilbud i Aarhus Kommune anvender allerede materialet. Den løbende sprogvurdering danner et godt pædagogisk udgangspunkt for en individuel handleplan for det fremadrettede sprogarbejde. I Temabrev 10 Handleplaner kan du finde inspiration til udarbejdelse af handleplaner på baggrund af en vurdering af barnets sprog. 7
Handicappede børn Tilbud om sprogstimulering af handicappede børn med dansk som andetsprog afgøres i det enkelte tilfælde i samarbejde mellem dagtilbuddet, sprogkonsulenten og tale- /hørepædagogen. Tildeling af 11-resurser til børn med dansk som andetsprog 11-sprogstøtte tildeles børn med dansk som andetsprog fra det tidspunkt, hvor barnet er fyldt 3 år, og til barnet starter i skole. Tildeling af resurser vil på sigt ske på baggrund af sprogscreeningen af alle 3-årige børn med dansk som andetsprog. På nuværende tidspunkt tildeles resurser en gang årligt på baggrund af de oplysninger, de pædagogiske afdelinger har indsendt om antallet af børn med dansk som andetsprog (se evt. Årshjul Bilag 1). Nye børn i løbet af året? Hvis der i løbet af året kommer nye børn med dansk som andetsprog, som er ældre end 3.4 år, skal den pædagogiske afdeling og forældrene underskrive en erklæring om dansk som andetsprog uden gennemført sprogscreening. Den underskrevne erklæring sendes til områdets sprogkonsulent. Erklæringen om dansk som andetsprog findes på BUportalen. Børn under 3 år er ikke omfattet af tildelingen af 11-resurser. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke skal foregå sprogstimulering før barnet er 3 år. Tværtimod er en tidlig indsats med fokus på sproglig udvikling af stor betydning for barnets videre sproglige udvikling. Sprogvurdering og sprogstimulering af børn uden for dagtilbud Sprogvurdering af børn med dansk som modersmål uden for dagtilbud Hvis et 3-årigt barn med dansk som modersmål ikke er tilmeldt et dagtilbud, skal barnet i følge dagtilbudsloven have foretaget en sprogvurdering. Barnets forældre vil blive kontaktet af Aarhus Kommune. Herefter vil sprogvejlederen fra et udvalgt dagtilbud i lokalområdet forestå sprogvurderingen. Sprogvurdering af børn med dansk som andetsprog uden for dagtilbud Hvis et 3-årigt barn med dansk som andetsprog ikke er tilmeldt et dagtilbud, skal barnet i følge dagtilbudsloven have foretaget en sprogvurdering. Her vil forældrene blive kontaktet med henblik på en sprogvurdering hos Pædagogik og Integration på Grøndalsvej 2, Viby J. En sprogkonsulent foretager sprogvurderingen. Sprogstimulering af børn med dansk som modersmål uden for dagtilbud Hvis barnet med dansk som modersmål vurderes til at have behov for sprogstimulering, skal sprogvejlederen, der har foretaget sprogvurderingen, vejlede forældrene i, hvordan 8
de kan understøtte barnets sprog i hjemmet. Sprogvejlederen skal ligeledes anbefale, at barnet meldes ind i et dagtilbud. Hvis sprogvurderingen viser, at der er behov for en særlig sprogstimulerende indsats, vil sprogvejlederen henvise til en af Aarhus Kommunes talepædagoger. Sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog uden for dagtilbud Hvis sprogvurderingen af barnet med dansk som andetsprog viser, at der er behov for sprogstøtte, skal barnet i henhold til loven som minimum modtage sprogstimulering 15 timer om ugen. Er en eller begge forældre uden beskæftigelse, skal barnet modtage sprogstimulering minimum 30 timer om ugen. Det er anbefalingen, at sprogstimuleringen finder sted ved, at barnet indskrives i et dagtilbud. Er det imidlertid ikke forældrenes ønske, kan barnet indmeldes i Aarhus Kommunes sprogstøttetilbud (Sproggruppen Troldeholdet), som er særligt målrettet sprogstimuleringen af børn med dansk som andetsprog. Sproggruppen Troldeholdet er tilknyttet Dagtilbud Ellekær. Ud over indskrivning i dagtilbud eller i Sproggruppen Troldeholdet kan forældre tilrettelægge sprogstimulering i hjemmet. Sprogstimulering i eget hjem vil være omfattet af et løbende kommunalt tilsyn. For nærmere information, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i Pædagogik og Integration Catharina Damgaard (e-mail: cada@aarhus.dk eller tlf.: 5157 5420). Nyt redskab til sprogvurdering ved 3 år, inden skolestart og i børnehaveklassen Pædagogik og Integration har sammen med Københavns Kommune, Helsingør Kommune og Nyborg Kommune været med til at udvikle et nyt sprogvurderingsredskab, som er en del af Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Center for Børnesprog, Syddansk Universitet er faglig ansvarlig for sprogvurderingsmaterialet. Det nye sprogvurderingsredskab kan bruges til børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andetsprog ved 3 år, inden skolestart (ca. 5½ år) og i børnehaveklassen. Redskabet giver mulighed for at følge det enkelte barns sprogudvikling over tid og skal understøtte dagtilbuddene i det løbende arbejde med udviklingen af kvaliteten af sprogarbejdet. Pædagogik og Integration er på nuværende tidspunkt i gang med at lave et udbud på et ITsystem, som kan understøtte det nye sprogvurderingsmateriale. IT-systemet forventes at være færdigudviklet i 2015. Når IT-værktøjet er færdigt, vil Aarhus Kommune tage det nye sprogvurderingsmateriale i brug i stedet for de nuværende sprogvurderings- og screeningsmaterialer på området. 9
4. Sprogstimulering i dagtilbuddet Forskning i børns sprogtilegnelse dokumenterer, at en tidlig sprogindsats er altafgørende for, hvordan barnets sprog og læsefærdigheder udvikler sig senere hen, og at man med en tidlig indsats kan komme mange eventuelle problemer i forkøbet (se evt. Hagtvet, 2004, og Law et al., 2000). Sprogstimuleringen i dagtilbuddet er i det lys af meget stor vigtighed. Organisering af sprogstimulering i dagtilbud Dagtilbudslederen har ansvar for, at sprogarbejdet prioriteres i dagtilbuddet som helhed, bl.a. ved at definere og støtte op om sprogvejlederens arbejde (se afsnit 8 om Sprogvejlederen). Den pædagogiske leder har ansvar for, at sprogstimuleringen kan finde sted på lige fod med institutionens øvrige aktiviteter. Sprogstimulering er derudover et fælles ansvar for alle ansatte i den pædagogiske afdeling. Dagtilbuddet som helhed har ansvar for at etablere mål og rammer for sprogarbejde, som giver mulighed for en fokuseret støtte til det enkelte barns sprogtilegnelsesproces, når der er behov for det; både i det daglige og i særligt tilrettelagte aktiviteter i mindre grupper af børn med samme alder/udviklingsniveau og/eller med samme sproglige kompetencer. Fokus på sprog i de pædagogiske læreplaner Dagtilbudslovens 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner indgår både i de lokale udviklingsplaner og i dagtilbuddets kvalitetsrapport. Fra efteråret 2008 har dagtilbuddets arbejde med børn med dansk som andetsprog skullet optræde i de pædagogiske læreplaner på lige fod med arbejdet med børns sprogudvikling generelt. Formålet er at sætte øget fokus på denne gruppe børns sproglige udvikling og behov og at beskrive, hvordan den lovpligtige indsats organiseres og udmøntes i den enkelte afdeling. Planer og mål i (sprog)pædagogisk arbejde Den systematiske, målrettede sprogstimulering kan med fordel placeres på faste dage og tidspunkter. 10
Et planlagt og målrettet sprogarbejde gør det langt lettere at sikre en indsats, som præcist imødegår barnets behov; og dermed bliver det pædagogiske arbejde med at opstille konkrete mål også lettere. Overvej f.eks., hvordan personalet kan sætte ekstra fokus på sproget i hverdagens rutinesituationer. Hvornår kan der skabes rum til at gå fra med børn i mindre grupper? Se evt. Pædagogik og Integrations Temabrev 4 om Rammer for sprogarbejdet. Grundprincipper for sprogstimulering I arbejdet med sprogstimulering i dagtilbuddet kan følgende grundprincipper med fordel indtænkes: Tematisk arbejde. Arbejdet bør være tematisk, så der arbejdes målrettet med det samme tema over en længere periode. Sol-modellen er et velegnet redskab til planlægning af tematisk sprogarbejde på tværs af aktiviteter i dagligdagen og til særligt tilrettelagt sprogarbejde. En billedbog eller Pædagogik og Integrations temakasser kan ligeledes være omdrejningspunktet i sprogarbejdet (læs evt. mere om dette i afsnit 5 Inspiration til sprogarbejdet ). Forforståelse og efterbehandling. Forforståelse og efterbehandling er to vigtige begreber at indtænke i sprogarbejdet. Børn, der har sproglige udfordringer, kan profitere sprogligt af den gentagelse, der ligger i at tale om en aktivitet før, under og efter, at den foregår. Børnene har ikke nødvendigvis den fornødne (sproglige) baggrundsviden og dermed forudsætninger for at deltage i en bestemt aktivitet. De skal derfor forberedes på aktiviteten (forforståelse), ligesom aktiviteten bør tales igennem, når den har fundet sted (efterbearbejdning). Dette gælder både aktiviteter/temaer, der arbejdes med i den pædagogiske afdeling som helhed og temaer, som knytter sig til den særlige sprogstimulering. Fokus på ordforråd. Ordforrådet er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og for at kunne forstå og indgå i de aktiviteter, der foregår. Barnet er derfor dybt afhængigt af, at de voksne italesætter detaljer og nuancer, så barnet ikke kun hører ord som stol og hund, men ved, at der findes forskellige slags stole og hunde, og at disse er en del af kategorierne møbler og dyr. Det er i nuancerne og detaljerne, at barnet finder grundlaget for at udvikle fx over- og underbegreber. Sproget skal bruges. Som pædagog har man ikke kun til opgave at fylde sprog på. Barnet skal også have mulighed for selv at bruge sproget aktivt. Som sproglig rollemodel er det en meget stor og fornem opgave at skabe rum for dialog, som er meningsfuld for barnet, og som stilladserer barnets sproglige bidrag i passende grad. Stilladseringen kan ske ved at benytte følgende ti understøttende sprogstrategier 2, der alle har dokumenteret effekt på børns sprogtilegnelse. 2 De ti understøttende strategier er hentet på Sprogpakkens hjemmeside, www.sprogpakken.dk 11
1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Sprogstimulering i dagligdagen. Det er muligt at sprogstimulere i stort set alle daglige situationer, f.eks. i spisesituationer, på legepladsen, på gåture osv. Faktisk er de mest rutineprægede dagligdagsaktiviteter ofte de bedste rammer for børn med sproglige udfordringer at tilegne sig nyt sprog i; her er selve aktiviteten kendt for barnet, hvorved der bliver frigivet energi til at fokusere på sproget. Sæt ord på egne og barnets handlinger. Hav opmærksomhed på barnets kropssprog og mimik og sæt ord på dine egne og barnets handlinger: Barnet rækker ud efter den voksne, og den voksne siger: Du vil gerne op til mig? Nu løfter jeg dig op!. Barnet skal vaskes efter at have spist frokost, og den voksne siger: Nu tager jeg lige en våd klud Sæt ord på børnenes følelser. Vær opmærksom på barnets mimik og sæt ord på barnets følelser: Jeg kan se, at du er ked af det! eller Hov, den bil vil du vist gerne lege med!. Modersmålet. For børn med dansk som andetsprog er modersmålet en vigtig resurse i tilegnelsen af andetsproget dansk. Modersmålet kan derfor med fordel inddrages i sprogstimuleringen. De fleste børn med dansk som andetsprog kan forstå en del på deres modersmål, når de begynder i dagtilbuddet, og nogle kan også allerede sige noget på modersmålet. Udfyld i samarbejde med forældrene evt. en liste over hvilke ord, barnet kan forstå og sige på modersmålet. Listen kan bruges som udgangspunkt for tilegnelse af det danske sprog (et skema til dette findes på Pædagogik og Integrations hjemmeside www.aarhus.dk/pi under menupunktet Indsatser for 0-6-årige og herefter Sprogstimulering). Hvis barnet allerede behersker ordet på modersmålet, skal barnet bare oversætte ordet til dansk, og ikke tilegne sig selve begrebet. 12
Enkle redskaber til målrettet sprogarbejde Der findes en række redskaber, som gør det lettere at målrette sprogarbejdet til det enkelte barns sproglige behov. F.eks. danner resultater af 3-årsvurderingen/- screeningen, status- og udviklingssamtalen og en TRAS-vurdering et naturligt udgangspunkt for en sproglig handleplan for det fremadrettede sprogarbejde med enkelte børn. Husk altid at sætte en dato for, hvornår I vil følge op og revidere planen (læs mere i Temabrev 10 Handleplaner, der kan findes på hjemmesiden www.aarhus.dk/pi). Andre, enkle metoder kan også være med til løbende at kvalificere pædagogens fornemmelse af barnets sproglige udvikling og fremskridt og dermed mere præcist udpege, hvilke sproglige områder barnet har brug for støtte til at udvikle yderligere. Her følger et par eksempler, som bruges i de pædagogiske afdelinger. Kontakt evt. jeres sprogkonsulent for yderligere informationer om metoder og redskaber. Årshjul kan anvendes til at planlægge de temaer, der skal behandles og/eller hvilke sproglige felter, der skal arbejdes med. Nogle temaer er særligt vigtige for børn med sproglige udfordringer. F.eks. har mange børn med sproglige udfordringer et stort behov for at øge deres ordforråd inden for hjemmedomæne og i relation til den nære omverden. Matrix-skemaer kan bruges til at notere udvalgte fokus-ord inden for det tema, man arbejder med. Skemaet hænges op og børnenes brug af ordene registreres løbende. At skrive sætninger ned, som barnet siger, for at fastholde både hvilke sproglige udtryk, barnet anvender aktivt, og længden/kompleksiteten af barnets sætninger. Hav f.eks. en kinabog eller et kladdehæfte til formålet (læs mere i Temabrev nr. 9 Sprogets byggeklodser, der findes på hjemmesiden www.aarhus.dk/pi). Sol-modellen er et velegnet redskab til planlægning af tematisk sprogarbejde på tværs af aktiviteter i dagligdagen og til særligt tilrettelagt sprogarbejde. SOLmodellen findes også på hjemmesiden www.aarhus.dk/pi. 5. Særligt vedr. børn med dansk som andetsprog Definition af dansk som andetsprog I Aarhus Kommune benytter vi Ministeriet for Børn og Undervisnings definition af børn med dansk som andetsprog (tosprogede børn): 13
Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Det vil sige, at barnet ikke lærer dansk på et modersmålslignende niveau af forældrene i hjemmet, men først lærer dansk, når det kommer i daginstitution eller skole. Vi siger, at barnet har dansk som andetsprog, fordi det lærer dansk, efter at det har lært sit modersmål. Dagtilbudslederen har ansvaret for, at det afklares, om et barn har dansk som andetsprog. Barnet har dansk som andetsprog Et barn har dansk som andetsprog, når ingen af forældrene har talt dansk på modersmålslignende niveau til barnet fra fødslen, og barnet derfor skal begynde sin tilegnelse af dansk i dagtilbuddet. Barnet har så et andet modersmål end dansk, der kan være tysk, islandsk, arabisk eller et helt andet. Barnet har ikke dansk som andetsprog Et barn har ikke dansk som andetsprog, når en eller begge forældre har talt dansk på modersmålslignende niveau til barnet fra fødslen uanset forældrenes modersmål. Hvis f.eks. et forældrepar med arabisk baggrund, der er opvokset i Danmark, taler dansk med deres barn fra fødslen, har barnet ikke dansk som andetsprog, men dansk som modersmål. Hvis én af forældrene taler dansk til barnet på et modersmålslignende niveau fra fødslen og den anden forælder taler arabisk, har barnet to modersmål, idet det lærer dansk og arabisk samtidig i kommunikationen med forældrene. Børn, der er adopteret fra udlandet, har ikke dansk som andetsprog. Tvivlstilfælde Det kan i nogle tilfælde være svært at afgøre, om et barn har dansk som andetsprog. Det er vigtigt at have en grundig dialog med forældrene om, hvilke sprog de har talt med deres barn fra fødslen. I tilfælde, hvor der stadig er tvivl, er du altid velkommen til at kontakte din sprogkonsulent. Tavse perioder (når barnet ikke ytrer sig sprogligt) Nogle børn med dansk som andetsprog kan ved starten i dagtilbuddet have en kortere periode, hvor de ikke bruger det talte sprog. At et barn har en tavs periode behøver ikke at være udtryk for manglende sprogtilegnelse. Selv om barnet ikke siger noget, kan det være i færd med at udvikle sin sprogforståelse. Dette betyder, at det er vigtigt, at lave sprogarbejde med barnet i en tavs periode. Du kan understøtte barnets lyst og evne til at kommunikere sprogligt, skabe tryghed og mulighed for deltagelse. Her kan du bl.a. inddrage følgende idéer og værktøjer: 14
En Barnets bog kan skabe tryghed og sammenhæng mellem hjem og dagtilbud. Du kan f.eks. bruge billeder af familien og voksne/børn i den pædagogiske afdeling. Brug også billeder, genstande, musik, lege, etc. fra hjemmet, som er genkendelige for barnet. Vis barnet og forældrene, at barnets modersmål anerkendes og bruges som en resurse. At lære sig ord fra barnets modersmål kan være et godt redskab til at skabe kontakten med barnet (brug fx liste over ord på modersmålet, som er beskrevet i afsnit 4 Modersmålet). Spørg forældrene om barnets interesser og styrker. Hvis barnet fx er optaget af biler, så se, hør, rør eller læs om biler. Sæt ord på alt i barnets omgivelser. Både ting, handlinger osv. Vær tydelig i dit kropssprog. Understøt det, du siger, med hænder, krop og, toneleje og ansigtsudtryk. Etablér mindre grupper omkring barnet. I en lille gruppe kan barnet bedre hjælpes til at opsøge kontakter og få mod til at udtrykke sig. Lær barnet de andre børns navne. Giv barnet mulighed for at vælge på lige fod med andre børn. Lav f.eks. en vælgekuffert med ting, som repræsenterer de sange, I synger. Det tavse barn har her mulighed for at give udtryk for sit ønske om at synge Oles nye autobil ved blot at tage en bil op af kufferten. Tavse perioder kan have mange årsager. Det er dog altid vigtigt at følge barnet opmærksomt og at skelne mellem en sund og en usund tavs periode: Sund tavs periode: Barnet lytter til nye sproglige stimuli og 'suger' dansk sprog til sig. Barnet er generelt interesseret i kontakt og er stadig aktiv på modersmålet. Usund tavs periode: Barnet lukker sig inde og deltager ikke i leg. Barnet observerer ikke, viser ikke interesse og følger ikke med. Barnet er også tavst på modersmålet. En sund tavs periode må maksimalt vare 3-6 måneder. Hvis barnet ikke begynder at bruge sproget aktivt efter denne periode, skal der sættes ind med en målrettet pædagogisk indsats, og talepædagogen eller sprogkonsulenten bør kontaktes. Hvis der er tale om en usund tavs periode, bør der reageres hurtigst muligt. Sprogscreening af skolebegyndere med dansk som andetsprog I Aarhus Kommune sprogscreenes alle børn med dansk som andetsprog inden skolestart. Det sker som led i udmøntningen af folkeskolelovens 5, stk. 7, som byrådet vedtog at tage i anvendelse i december 2005. 15
Folkeskolelovens 5, stk. 7, giver mulighed for at henvise elever med dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen, hvis barnet med dansk som andetsprog har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Målet med at anvende folkeskolelovens 5, stk. 7, er at give alle børn i Aarhus Kommune de bedste muligheder for læring, social trivsel og uddannelse. Det kræver et velfungerende og veludviklet dansk sprog. Indskrivning til skolestart foregår fra skoleåret 2013/2014 digitalt. Forældrene kan indskrive deres barn fra 20. december 2012 og frem til 11. januar 2013. Forældrene til kommende skolestartere modtager et brev fra Pladsanvisningen i uge 51 om, at deres barn skal indskrives, og at deres barn har dansk som andetsprog og dermed skal sprogscreenes inden skolestart. Når forældrene indskriver deres barn via den digitale indskrivning bliver forældrene gjort opmærksomme på, at deres barn skal sprogscreenes, og at de skal henvende sig til distriktsskolen for at få en tid til sprogscreening. I den digitale webløsning er der endvidere et link til en folder med information om sprogscreening og skolestart. Folderen/pjecen er oversat til de sprog, der primært er repræsenteret i Aarhus Kommune. Pjecen findes på Aarhus kommunes hjemmeside på følgende link: http://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-ogunge/skole/dansk-som-andetsprog/sprogscreening.aspx Pjecen kan med fordel udskrives i de pædagogiske afdelinger, så I kan besvare eventuelle spørgsmål fra forældre. Sprogscreeningen foregår i februar-marts det år, hvor barnet skal starte i skole (jf. Bilag 1 Årshjul ). Sprogscreeningen foretages af en talepædagog eller en sprogkonsulent på barnets distriktsskole eller i udvalgte dagtilbud og varer ca. 45 minutter. Forældrene er meget velkomne til at være til stede under sprogscreeningen. De sidste 15 minutter er beregnet til information til forældrene om sprogscreeningen og den efterfølgende behandling af resultatet. Forældrene får ikke resultatet af barnets sprogscreening den dag, barnet sprogscreenes, men modtager resultatet pr. brev ultimo april. Brevet oplyser også om, hvor barnet skal gå i skole. Brevet sendes i kopi til barnets pædagogiske afdeling og kommende skole. Når resultatet af skolebegynderscreeningerne er sendt ud, vil sprogkonsulent og dagtilbud have en fælles drøftelse af resultatet og af, hvordan der kan arbejdes med børnenes sprog frem til skolestart i de respektive pædagogiske afdelinger. Kommende skolebegyndere med markant dansksproglig fremgang inden skolestart Ved skolebegynderscreeningen viser en mindre gruppe børn et sprogstøttebehov, der betyder at de henvises til at starte deres skolegang i en modtagelsesklasse. Enkelte af disse børn kan have en så markant sproglig fremgang i perioden efter sprogscreeningen og frem mod skolestart, at 16
barnet evt. vil kunne henvises til en almindelig klasse i stedet. Det vil typisk dreje sig om børn, som ved sprogscreeningstidspunktet har opholdt sig meget kort tid i dansksprogligt miljø. I sådanne tilfælde, hvor barnet viser tegn på markant sproglig fremgang op til skolestarten, kan det evt. komme på tale at foretage en ny sprogscreening af barnet. Den pædagogiske afdeling skal i sådanne tilfælde kontakte den sprogkonsulent, der er tilknyttet dagtilbuddet. Pædagog og sprogkonsulent har herefter en dialog om, hvorvidt en ny sprogscreening er relevant i det konkrete tilfælde. Bl.a. afklares det med sprogkonsulenten: Hvor længe barnet har opholdt sig i et dansksprogligt miljø. På hvilken måde og på hvilke sproglige områder den pædagogiske afdeling oplever, at barnet har haft markant sproglig fremgang. Børn med dansk som andetsprog, der venter et år med at starte i skole Pædagogik og Integration har de seneste år haft et særligt fokus på børn med dansk som andetsprog, der skoleudsættes. Erfaringerne har vist, at en del af de skoleudsatte børn er henvist til PPR og dermed er i gang med at blive udredt. Diverse handleplaner er derfor allerede udarbejdet. Sprogkonsulenterne fra Pædagogik og Integration vil - hvis det giver mening og findes relevant af dagtilbuddet - gerne lave en sprogvurdering på skoleudsatte børn med dansk som andetsprog og give inspiration og vejledning til en sproghandleplan. Dette foregår i august-september. Dagtilbuddet skal blot kontakte sprogkonsulenten. 6. Samarbejdet om sprogstimulering i dagtilbud Den sprogstimulerende indsats i forhold til børn med sproglige udfordringer er et fælles ansvar mellem barnets forældre, dagtilbuddets ledelse og personale. Indsatsen skal løbende kvalificeres gennem dialog og vejledning, herunder inddragelse af relevante fagpersoner. Vi anbefaler, at dagtilbuddets sprogvejleder også bruges til at kvalificere den indsats, som foregår i afdelinger med børn på 0-3-årsområdet. Læs senere i dette afsnit om sprogvejlederen. Alle dagtilbud har en fast sprogkonsulent tilknyttet (se oversigten over hvilke sprogkonsulenter, der er tilknyttet hvilke områder, i afsnit 1). Sprogkonsulentens primære arbejde består i at varetage vejledning på 3-6-årsområdet i de pædagogiske afdelinger, som har børn med dansk som andetsprog, og som modtager 11-sprogstøtte. Sprogkonsulenten kan efter behov bruges til vejledning/faglig sparring i forhold til sprogarbejdet med børn med sproglige udfordringer også på 0-3-årsområdet. 17
Samarbejde i de pædagogiske afdelinger herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogik (PPRS) og Sundhedsplejen Pædagogik og Integration samarbejder løbende med fx PPRS og Sundhedsplejen omkring indsatser og tiltag, som iværksættes for børn med sproglige udfordringer. Sprogkonsulenterne fra Pædagogik og Integration indgår efter behov i samarbejde med personale fra PPRS, f.eks. talepædagoger, i spørgsmål vedr. enkelte børn. Samarbejde mellem sprogkonsulent og dagtilbud For at samarbejdet mellem de pædagogiske afdelinger og sprogkonsulenterne i Pædagogik og Integration kan fungere optimalt, er det hensigtsmæssigt, at begge parter ved, hvad de kan forvente af hinanden. Nedenfor beskrives derfor nogle af de forhold, der kan danne rammen for et godt samarbejde. Forventninger til sprogkonsulenten Det kan forventes, at sprogkonsulenten: Varetager minimum to fællesvejledninger årligt. Laver en dagsorden på forhånd og påtager sig rollen som mødeleder og referent. Mindst to gange årligt laver individuel vejledning i de pædagogiske afdelinger, der har børn med dansk som andetsprog. I den forbindelse deltager sprogkonsulenten i særligt tilrettelagt sprogarbejde eller i en hverdagsaktivitet for herefter at give sparring og vejledning på baggrund af det konkrete arbejde. Giver faglig sparring ift. børnenes dansksproglige udvikling. Samarbejder med talepædagogen m.fl., der også er tilknyttet dagtilbuddet. Kan inspirere til konkrete aktiviteter og/eller oplyse om, hvor man kan hente yderligere viden og inspiration. Oplyser om nye tiltag og procedurer. Er opdateret på ny og relevant viden på sprogområdet. Kan lave individuel vejledning i en pædagogisk afdeling, hvis der i forbindelse med særlige tiltag eller problemstillinger er behov for det. Ikke videregiver oplysninger omkring enkeltbørn til personer, der ikke skal anvende oplysningerne i professionel sammenhæng. Se eventuelt også Årshjulet Bilag 1. Forventninger til de pædagogiske afdelinger Det kan forventes, at de pædagogiske afdelinger: Anvender 11-ressorcerne til målrettede, sproglige aktiviteter for afdelingens børn med dansk som andetsprog og inddrager erfaringerne herfra i den daglige sprogstimulering af alle børn. Orienterer sig i Pædagogik og Integrations temabreve og deltager i fællesvejledningerne. Er åbne over for den sparring, sprogkonsulenten giver, og implementerer denne i det videre arbejde. 18
Deler de erfaringer, de får i arbejdet med sprogstimulering, med sprogkonsulenten. Overleverer 11-opgaven til eventuelle nye pædagoger med særligt ansvar for sprogarbejdet (evt. i samarbejde med sprogkonsulenten). Sørger for selv at bestille og afhente temakasser efter behov samt at aflevere disse til tiden. Praktiske rammer For at vejledningen får de bedste vilkår må begge parter sørge for, at de praktiske rammer er på plads. Bl.a. er det vigtigt: At de, som skal deltage i vejledningen, er klar til aftalt tid. At begge parter er forberedte til vejledningen og holder sig til vejledningens dagsorden. At aflysninger/afbud kun forekommer, når dette er absolut nødvendigt, og at de i givet fald meddeles i så god tid som muligt. At vejledningen foregår et sted, som er velegnet til møder/vejledningssamtale, og hvor der ikke er forstyrrende telefoner, kolleger mm. Dagtilbuddenes pladsforhold er meget forskelligartede. Pædagogik og Integration stiller gerne lokale til rådighed, hvis dagtilbuddet ønsker f.eks. en fællesvejledning et andet sted end i dagtilbuddet. Sprogvejlederen Børn og Unge har i samarbejde med VIA University College udviklet Aarhus Kommunes sprogvejlederuddannelse. Målet er at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med sproglig udvikling på 0-6-årsområdet. Alle dagtilbud i Aarhus Kommune har tilknyttet mindst én sprogvejleder. Sprogvejlederne har en uddannelse bestående af de to diplommoduler Børns sproglige udvikling og Andetsprogspædagogik. Alle sprogvejledere har desuden efterfølgende fået tilbudt et supplerende forløb, der retter sig mod vejlederrollen. En gang årligt afholder Pædagogik og Integration en temadag for sprogvejlederne. Herudover inviterer sprogkonsulenterne fra Pædagogik og Integration en gang årligt sprogvejlederne i hvert af de otte områder til et 2-timers orienterings-/vejledningsmøde. Mødet finder sted i januarfebruar måned. Formålet er at sikre videndeling i de enkelte områder samt at kvalificere samarbejdet mellem sprogvejlederne og sprogkonsulenterne. Sprogvejlederens rolle og kompetencer Sprogvejlederens rolle er at kvalificere dagtilbuddets arbejde med sproglig udvikling, herunder de pædagogiske læreplaner vedr. sprog samt vejledning i udførelse af sprogvurdering og sprogscreening af 3-årige. Sprogvejlederen rådgiver desuden dagtilbuddets personale og forældre i spørgsmål vedr. sproglig udvikling og giver ideer og inspiration til det daglige arbejde. 19
Sprogvejlederen har gennem sin uddannelse viden om både første- og andetsprogstilegnelse samt om forældresamarbejde. Sprogvejlederen har derfor en bred viden om, hvordan arbejdet med sprogstimulering kan gribes an. Det er dagtilbudslederens ansvar, at sprogvejlederens viden og kompetencer anvendes bedst muligt i det enkelte dagtilbud. Sprogvejlederen og ledelsen i dagtilbuddet udarbejder sammen en funktionsbeskrivelse, som definerer sprogvejlederens opgaver. Dagtilbuddets sprogkonsulent bør have en kopi af funktionsbeskrivelsen, for at kunne understøtte sprogarbejdet og sprogvejlederen i det enkelte dagtilbud bedst muligt. Dagtilbud, der har børn med dansk som andetsprog, tilføres resurser, der er øremærket til, at sprogvejlederen varetager to obligatoriske opgaver: Mindst en gang årligt planlægger og afholder sprogvejlederen et to-timers arrangement for hele dagtilbuddets personale om sprogstimulering og forældresamarbejde. Arrangementet kan tage udgangspunkt i dagtilbuddets tiltag på sprogområdet og danne grundlag for erfaringsudveksling. Arrangementet kan også præsentere personalet for ny viden på andetsprogsområdet eller lægge op til debat om dagtilbuddets sproglige profil. Mindst én gang årligt planlægger og afholder sprogvejlederen et to-timers arrangement for de forældre i dagtilbuddet, der har børn med dansk som andetsprog. Her orienterer sprogvejlederen om principperne for sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog i dagtilbuddet, og forældrene rådgives om, hvordan de kan støtte dagtilbuddets arbejde og dermed børnenes sproglige udvikling. Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Der er i disse år generelt meget fokus på en god sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Fra politisk side blev der med indførelsen af læreplaner gjort en del for at sikre denne sammenhæng: De to sæt læreplaner for hhv. dagtilbud og 0. klasse beskriver umiddelbart sammenlignelige værdier, og derfor er der nu nye muligheder for kontinuitet i børns læring og overgange. Det er forskelligt, hvor meget samarbejde der er mellem distriktsskolerne, modtagerskolerne og de enkelte dagtilbud. Nogle dagtilbud og skoler sætter meget fokus på sammenhængen ved flere besøg og møder hos hinanden både med og uden inddragelse af de kommende skolebegyndere. I mange dagtilbud arbejdes der med status og udviklingssamtaler, og informationer herfra videregives til skolen (læs mere i Temabrev nr. 8 Sprog og overgang til skolen ). Indsatsen Investering i børns fremtid beskæftiger sig også med at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole, bl.a. ved at inddrage børnehaveklasselederen i dagtilbuddets arbejde med sprog. Læs mere om indsatsen i afsnit 10. 20
7. Inspiration til sprogarbejdet På Pædagogik og Integrations hjemmeside www.aarhus.dk/pi kan du, som nævnt i afsnit 1, finde forslag til forskellige inspirationsmaterialer, pædagogiske værktøjer og vejledninger. Det kan også give inspiration at dykke ned i nogle af de tidligere temabreve måske er der emner og ideer, du kunne have lyst at tage op igen? Temabreve og temaarrangementer Temabreve Pædagogik og Integration udsender to gange årligt temabreve om sprogstimulering af småbørn. Temabrevene har særligt fokus på børn med sproglige udfordringer, men alle de beskrevne ideer i temabrevene kan også bruges generelt til sprogstimulering af alle børn. Temabrevene udkommer i februar og august, og både det nyeste og de tidligere temabreve er tilgængelige på Pædagogik og Integrations hjemmeside. Temaerne er tænkt som inspiration til det sprogpædagogiske arbejde i perioden frem til udsendelsen af næste temabrev, således at dagtilbuddene får både øget viden om og erfaring med de temaer, som tages op. Nogle af de emner, der er behandlet er f.eks. Forældresamarbejde om sprog, Sproget i læreplanstema 5, Naturen og Naturfænomener og Sprog & overgang til børnehave. Pædagogik og Integration udarbejder temabreve (og temaarrangementer) for både 0-3- årsområdet og 3-6-årsområdet. De udkommer parallelt og kan have samme tema eller tematiske overlap. I tilfælde, hvor temabrevets emne er relevant at behandle på tværs af 0-6-årsområdet, udkommer temabrevet i én fælles udgave for 0-6-årsområdet. Hvis I hos jer opnår gode erfaringer med et emne, en metode eller konkrete materialer, må du meget gerne give dette videre til jeres sprogkonsulent, så de gode erfaringer kan formidles til kommunens øvrige dagtilbud via temabrevene eller temaarrangementerne. Temaarrangementer Til hvert temabrev knytter Pædagogik og Integration et temaarrangement for det pædagogiske personale, der beskæftiger sig med sprogstimulering på 0-6-årsområdet. På temaarrangementerne deler en eller flere oplægsholdere med særlig ekspertise deres viden om det aktuelle tema. Tid og sted for arrangementerne oplyses i temabrevene og tilmelding sker via kursusbasen. Det er gratis at deltage. 21
Temakasser Pædagogik og Integration stiller en række temakasser til rådighed for det sprogstimulerende arbejde, der udføres i dagtilbuddene. Hver kasse har et overordnet tema; f.eks. et eventyr, en børnebog eller et bredere emne som f.eks. kroppen eller skovens dyr. Kasserne indeholder forskellige bøger og konkrete materialer samt forslag til lege og sange, som alle knytter sig til kassens tema. Kasserne indeholder herudover forslag til, hvordan du pædagogisk kan arbejde med temaet. Temakasserne har til formål at give inspiration til og lette det daglige sprogarbejde. Temakasserne kan desuden give idéer til, hvordan du kan anvende de materialer, der allerede er til stede i afdelingen. Ligeledes kan kasserne inspirere til, at afdelingen el. dagtilbuddet selv fremstiller eller sammensætter materialer til brug for det tematiske sprogarbejde. I 2013 sætter Pædagogik og Integration fokus på udvikling af en række nye temakasser, som er specifikt rettet mod at understøtte sproget hos børn i dagpleje og vuggestue. Alle temakasserne er placeret på Center for Læring. De kan rekvireres på http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/boern-og-unge/pa/pi/center-forlaering.aspx Kasserne kan lånes i op til syv uger ad gangen. 8. Forældreinddragelse i arbejdet med børnenes sprog Forældre spiller en vigtig rolle i forhold til deres børns sprogtilegnelse i dagtilbuddet, idet forældrenes indstilling til og interesse for den sprogstimulering, der foregår i dagtilbuddet, i høj grad har betydning for barnets udbytte. For børn med dansk som andetsprog skaber forældrene desuden gode betingelser for barnets dansksproglige tilegnelse ved at stimulere barnets modersmål. I følge dagtilbudsloven ( 11, stk. 6) skal forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen/-screeningen og den efterfølgende sprogstimulering. Desuden skal forældrene vejledes i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. Dagtilbudslovens 11, stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-3, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. For at skabe de bedste betingelser for at inddrage forældrene aktivt i barnets sprogtilegnelse er det vigtigt, at forældrene er orienterede om sprogstimuleringens indhold, metoder og hensigt. Det kan gøres på flere måder: 22
Forældrene informeres om, at barnet skal sprogvurderes/-screenes som 3-årig og om resultatet. Forældrene får konkret vejledning i, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling. Find evt. inspiration til dette på www.sprogpakken.dk. Forældre til børn med dansk som andetsprog informeres om, at barnet modtager 11- sprogstøtte. Forældrene orienteres løbende om de temaer, der arbejdes med i sprogstimuleringen i den pædagogiske afdeling enten skriftligt eller mundtligt. Visualisér også børnenes deltagelse i arbejdet f.eks. gennem billeder og udstillinger. Forældrene inviteres til at overvære og deltage i de pædagogiske afdelingers arbejde med sprog. Her kan forældrene få indblik i, hvordan leg giver læring. Pædagogen kan fortælle om hensigten med de forskellige aktiviteter, og forældrene får mulighed for at overføre god stimuleringspraksis til tilegnelsen af modersmålet. Barnets sproglige kompetencer og udviklingsbehov indgår i status og udviklingssamtalerne (SUS), og bør også være fast punkt på dagsordenen, hvis der afholdes øvrige samtaler med forældrene. Ved hjælp af Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) eller andre former for dokumentation af barnets sproglige udvikling orienteres forældrene om den aktuelle indsats, og får gode råd til, hvordan der kan arbejdes med de samme sproglige elementer i hjemmet. Pjecer til forældre om sprogstimulering Aarhus Kommune har udarbejdet fire forældrepjecer med overskriften Sprog og læsning et fælles ansvar. Pjecerne er oversat til ni sprog og beskriver, hvordan forældre kan støtte barnets sproglige udvikling i hjemmet på forskellige alderstrin: Børn fra 0-3 år Børn fra 3-6 år Børn i indskolingen Børn på mellemtrinnet Pjecerne kan downloades fra Pædagogik og Integrations hjemmeside www.aarhus.dk/pi under Forældresamarbejde. Pjecerne på hjemmesiden er tilgængelige både på dansk og i oversatte udgaver. Brug af tolk til forældre til børn med dansk om andetsprog I forbindelse med forældresamtaler og forældremøder med forældre til børn med dansk som andetsprog kan der ved behov for tolkebistand rekvireres tolkeydelse ved Aarhus Kommunes 23