1. HÅNDBOGENS FORMÅL GRUNDLÆGGENDE INFORMATION SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE... 5

Transkript

1 Håndbog Sprogstimuleringsindsatsen for 3-6-årige småbørn 1. HÅNDBOGENS FORMÅL... 3 KONTAKT TIL PÆDAGOGIK OG INTEGRATION... 3 PÆDAGOGIK OG INTEGRATIONS HJEMMESIDE GRUNDLÆGGENDE INFORMATION SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE... 5 LOVPLIGTIG SPROGVURDERING/-SCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN... 5 SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN I DAGTILBUD... 5 LØBENDE VURDERING AF BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING... 6 TILDELING AF 11-RESURSER TIL BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG... 7 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF BØRN UDEN FOR DAGTILBUD SPROGSTIMULERING I DAGTILBUDDET... 8 ORGANISERING AF SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD... 8 FOKUS PÅ SPROG I DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER... 9 PLANER OG MÅL I (SPROG)PÆDAGOGISK ARBEJDE... 9 GRUNDPRINCIPPER FOR SPROGSTIMULERING... 9 ENKLE REDSKABER TIL MÅLRETTET SPROGARBEJDE BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG DEFINITION AF DANSK SOM ANDETSPROG TAVSE PERIODER (NÅR BARNET IKKE YTRER SIG SPROGLIGT) SPROGSCREENING AF SKOLEBEGYNDERE MED DANSK SOM ANDETSPROG KOMMENDE SKOLEBEGYNDERE MED MARKANT DANSKSPROGLIG FREMGANG BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG, DER VENTER ET ÅR MED AT STARTE I SKOLE SAMARBEJDET OM SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD SAMARBEJDE I DE PÆDAGOGISKE AFDELINGER HERUNDER PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) OG SUNDHEDSPLEJEN SAMARBEJDE MELLEM SPROGKONSULENT OG DAGTILBUD SPROGVEJLEDEREN SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD OG SKOLE INSPIRATION TIL SPROGARBEJDET TEMABREVE OG TEMAARRANGEMENTER TEMAKASSER FORÆLDREINDDRAGELSE I ARBEJDET MED BØRNENES SPROG BRUG AF TOLK TIL FORÆLDRE TIL BØRN MED DANSK OM ANDETSPROG

2 9. EFTERUDDANNELSE, INDSATSER OG PILOTPROJEKTER FOKUS PÅ 0-3-ÅRSOMRÅDET KOMPETENCEUDVIKLING FOR PERSONALE PÅ 3-6-ÅRSOMRÅDET PILOTPROJEKT: BILITERACY I BØRNHAVEN INDSATSEN INVESTERING I BØRNS FREMTID FORSKNINGSPROJEKT I SAMARBEJDE MED AARHUS UNIVERSITET NYT REDSKAB TIL SPROGVURDERING VED 3 ÅR, INDEN SKOLESTART OG I BØRNEHAVEKLASSEN BILAG 1 - ÅRSHJUL

3 1. Håndbogens formål Pædagogik og Integration har bl.a. til opgave at være vejlednings- og sparringspartner i forhold til den sprogstimulerende indsats på 0-6-årsområdet i Aarhus Kommune. Denne håndbog indeholder informationer om sprogstimuleringens indhold og udmøntning i Aarhus Kommune og retter sig særligt mod 3-6-årsområdet. Der findes en tilsvarende håndbog målrettet 0-3- årsområdet, som også kan findes på hjemmesiden. Håndbogen er tænkt som et værktøj, hvor aktuelle oplysninger kan findes under hver enkelt overskrift. Håndbogen bliver opdateret i takt med, at sprogstimuleringsindsatsen udvikles og evalueres, så man i håndbogen kan læse om nye tiltag og eventuelle ændringer i praksis. Denne håndbog er sidst ændret d. 6. december Kontakt til Pædagogik og Integration Pædagogik og Integrations sprogkonsulenter er tilknyttet de otte områder i Aarhus Kommune. Sprogkonsulenten vejleder personalet i sprogudvikling og -stimulering (jf. Dagtilbudslovens 11) og kan svare på eventuelle spørgsmål, der ikke kan afklares i håndbogen eller af dagtilbuddets sprogvejleder. Oversigt over områder og sprogkonsulenter Område Sprogkonsulent Kontaktinfo Områdechef Områdekoordinator Grenåvej Øst Anette Dahl Knudsen ankn@aarhus.dk Tlf.: Grenåvej Vest Maria Ellehuus Nielsen mael@aarhus.dk Tlf.: Randersvej Jette Roed jroed@aarhus.dk Tlf.: Viborgvej Ellen Margrethe Bang emla@aarhus.dk Tlf.: Thorkil Andersen Jane Foged Lisbeth Løwenstein Ole Ibsen Rita Kristensen Hanne de Place Elsebeth Sejten Magdalene Svendsen Silkeborgvej Anette Bendixsen anbe@aarhus.dk Tlf.: Marie Buhl Jung Toke Agerschou Skanderborgvej Kirsten Sørensen kisoe@aarhus.dk Tlf.: Horsensvej Anette Vistisen anv@aarhus.dk Tlf.: Oddervej Anette Vistisen anv@aarhus.dk Tlf.: Tina Maagaard Kurt Kristensen Marianne Rosenholm Margit Krabbe Lotte Fensbo Ragnhild Henriksen Er spørgsmålene af administrativ karakter, bedes henvendelsen rettet til Inger Abild Hansen ( iah@aarhus.dk tlf.: Er de af ledelsesmæssig karakter, bedes de rettet til Sektionsleder Catharina Damgaard ( cada@aarhus.dk eller tlf.: ). 3

4 Pædagogik og Integrations hjemmeside Pædagogik og Integrations hjemmeside kan findes på I venstre side kan du under menupunkterne Redskaber og Inspiration, Indsatser for 0-6-årige børn og Forældresamarbejde finde relevante informationer for 0-6-årsområdet. Under Indsatser for 0-6-årige børn finder du bl.a. alle temabreve og materialer fra temaarrangementer, der også henvises til undervejs i denne håndbog. Under Forældresamarbejde kan du bl.a. finde pjecer om sproglig udvikling, der er oversat til de største indvandrersprog i Aarhus Kommune. 2. Grundlæggende information Pædagogik og Integration er dagtilbuddenes vejlednings- og sparringspartner i forhold til den sprogstimulerende indsats på 0-6-årsområdet. Lovgrundlaget for Pædagogik og Integrations varetagelse af vejledning og rådgivning i dagtilbud udgøres af Dagtilbudsloven. Derudover er grundlaget byrådets beslutninger om indsatser for sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune og vedtagne politikker som Børn og Unge-politikken og Integrationspolitikken. Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik blev præsenteret i 2008 og skal betragtes som en værdimæssig ramme for det fortsatte arbejde med at sikre, at alle byens børn og unge får de bedste muligheder for trivsel, læring og sundhed. Børn og Unge-politikken har fire grundlæggende principper, der omhandler: Forældresamarbejde Læring og udvikling Rummelighed og socialt ansvar Sundhed og trivsel Aarhus Kommune betragter den tidlige, målrettede indsats omkring barnets tale- og skriftsproglige kompetencer som en altafgørende forudsætning for god læring og aktivt medborgerskab. Det gælder for alle børn, at dansksproglige kompetencer er helt fundamentale for at kunne begå sig fagligt og socialt. Målsætningen er: "... at Magistratsafdelingen for Børn og Unge med høj faglighed og kvalitet skal arbejde for, at børn og unge i Aarhus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere." (Aarhus Kommunes Integrationspolitik, afsnit 7) 4

5 3. Sprogvurdering og sprogscreening af 3-årige Lovpligtig sprogvurdering/-screening af 3-årige børn Formålet med at foretage en sprogvurdering/-screening er at få et pædagogisk udviklingsredskab for pædagogen i det efterfølgende sprogstimulerende arbejde med barnet. Dagtilbudslovens 11 omhandler sprogvurdering og sprogstimulering af alle 3-årige børn. I det følgende afsnit er de nuværende regler om sprogvurdering/-screening i Aarhus Kommune beskrevet 1. Sprogvurdering og sprogscreening af 3-årige børn i dagtilbud Per 1. juli 2011 og per 1. januar 2012 er der lavet ændringer i dagtilbudsloven. Baggrunden for ændringerne er et øget fokus på betydningen af børns tidlige sprogudvikling. Ændringer per 1. juli 2011 Dagtilbudslovens 11, stk. 1 og 2 præciserer, at vi som kommune skal foretage en sprogvurdering, hvis sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold hos barnet giver formodning om behov for sprogstimulering. I Aarhus Kommune gælder det derudover stadig, at alle børn med dansk som andetsprog skal sprogvurderes i alderen år. Dagtilbudslovens 11, stk. 3 præciserer, at vi som kommune skal give sprogstimulering til børn, der viser sig at have behov herfor (dagtilbudslovens 11, stk. 3). Dette gælder uanset om barnet har dansk som modersmål eller andetsprog. Per 1. juli 2011 indskærpes det også, at forældre har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og sprogstimulering, hvis der vurderes at være behov for dette (dagtilbudslovens 12, stk. 1). Dette gælder uanset om barnet har dansk som modersmål eller andetsprog. Ændringer per 1. januar 2012 Dagtilbudslovens 12, stk. 2, præciserer, at vi som kommune skal fratage børneydelsen, hvis forældre ikke lader deres barn deltage i en sprogvurdering eller sprogstimulering, som er fundet nødvendig. Dette gælder uanset om barnet har dansk som modersmål eller andetsprog. Dagtilbudsloven indskærper, at vi som kommune har pligt til forud for en sprogvurdering og sprogstimulering - at informere forældrene om deres pligt og om konsekvenserne ved ikke at leve op til deres pligt i Dagtilbudsloven blev ændret 1. juli 2011 og kan læses i sin fulde længde på følgende hjemmeside: 5

6 Til brug for den meget vigtige dialog med forældre i dagtilbud har Pædagogik og Integration udarbejdet en informationsskrivelse om lovændringen samt to brevskabeloner, der informerer forældrene om deres pligt samt om konsekvenserne, hvis de ikke lever op til deres pligt. Både informationsskrivelsen og brevskabelonerne kan findes på BUportalen under Faglige Emner Sprog og Læsning. Informationsskrivelsen og brev-skabelonerne er oversat til de ni største sprog i kommunen. De findes også på BUportalen. Børn med dansk som modersmål I Aarhus Kommune anvender vi Socialministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige (2008) til sprogvurderingerne. Vi anbefaler, at sprogvurderingen udføres i børnehaven af det pædagogiske personale, der er tæt på barnet. Sprogvurderingen skal foretages i løbet af den periode, hvor barnet er mellem 3 år til og med 3 år og 4 måneder. Når sprogvurderingen er foretaget sendes en kopi af scoringsarket med barnets resultat til områdets sprogkonsulent hos Pædagogik og Integration med oplysning om, hvorvidt sprogvurderingen var obligatorisk (foretaget på baggrund af en formodning om sproglige udfordringer) eller frivillig (foretaget på baggrund af et tilbud). Børn med dansk som andetsprog Materialet Sprogscreening af 3-årige bruges til sprogvurdering af barnet med dansk som andetsprog. Denne screening skal ligeledes foretages mens barnet er mellem 3 år og 3 år og 4 måneder. Materialer og procedurer vedr. sprogscreeningen af 3-årige børn med dansk som andetsprog bliver gennemgået i Nyhedsbrev 3 3-årsscreening, og kan findes på BU-Intra på adressen buintra/sprogscreening. Når en 3-årsscreening er udfyldt sendes en kopi af registreringsarkene til områdets sprogkonsulent hos Pædagogik og Integration. Hvis barnet har dansk som andetsprog og er i dagpleje på tidspunktet for 3- årsscreeningen, kontakter den pædagogiske leder for dagplejen den sprogkonsulent, der er tilknyttet dagtilbuddet (se oversigt over hvilke sprogkonsulenter, der er tilknyttet hvor i afsnit 1), og vedkommende sikrer, at barnet bliver sprogscreenet. Løbende vurdering af børnenes sproglige udvikling Mange dagtilbud benytter Status- og udviklingsmaterialet ved henholdsvis 9-14 måneder, 3 år og 6 år. Her vil man komme omkring barnets sociale kompetencer, kulturelle udtryk og værdier, alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og sproglig udvikling. Børn med sproglige udfordringer bør dog også løbende vurderes udelukkende med henblik på at følge med i den dansksproglige udvikling/stagnation, evt. via Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS). Det er vigtigt at have konkret viden om barnets sproglige udvikling for at kunne understøtte barnet. En løbende sprogvurdering danner et naturligt udgangspunkt for en handleplan for det fremadrettede sprogarbejde med det enkelte barn. 6

7 Med TRAS-materialet kommer man mere i dybden med barnets sproglige kompetencer. Materialet afdækker de 2-5-åriges sprog på forskellige områder. Via observation af barnet i forskellige situationer kan materialet forholdsvis hurtigt give et overblik over barnets sproglige standpunkt på et givent tidspunkt. Materialet er udformet, så pædagogen løbende kan følge med i, om den ønskede udvikling sker. Mange dagtilbud anvender allerede materialet. Materialet kan anvendes første gang, når barnet er 2 år, eller når det starter i dagtilbud. Herefter vurderes barnet løbende mindst en gang årligt. I Temabrev 10 Handleplaner kan man få yderligere inspiration til udarbejdelse af handleplaner på baggrund af en vurdering af barnets sprog. Handicappede børn Tilbud om sprogstimulering af handicappede børn med dansk som andetsprog afgøres i det enkelte tilfælde i samarbejde mellem dagtilbuddet, sprogkonsulenten og tale-/hørepædagogen. Tildeling af 11-resurser til børn med dansk som andetsprog 11-sprogstøtte tildeles børn med dansk som andetsprog fra det tidspunkt, hvor barnet er fyldt 3 år. Tildeling af resurser vil på sigt ske på baggrund af sprogscreeningen af alle 3-årige børn med dansk som andetsprog. Pt. tildeles resurser en gang årligt på baggrund af de oplysninger, afdelingerne har indsendt om antallet af børn med dansk som andetsprog i de enkelte pædagogiske afdelinger (se evt. Årshjul Bilag 1). Hvis der i løbet af året kommer nye børn med dansk som andetsprog, som er ældre end 3 år og 4 måneder, skal den pædagogiske afdeling sende en mail til deres sprogkonsulent med barnets navn, cpr. nr., modersmål samt dato for indmeldelse i afdelingen. Børn under 3 år er ikke omfattet af tildelingen af 11-resurser. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke kan foregå sprogstimulering før barnet er 3 år. Tværtimod er en tidlig indsats med fokus på sproglig udvikling af stor betydning for barnets videre sproglige udvikling. Sprogvurdering og sprogstimulering af børn uden for dagtilbud Sprogvurdering af børn med dansk som modersmål Hvis det 3-årige barn på vurderingstidspunktet ikke er tilmeldt et dagtilbud, skal barnet ifølge Dagtilbudsloven have foretaget en sprogvurdering. Barnets forældre vil blive kontaktet af Aarhus Kommune og bedt om at henvende sig til et udvalgt dagtilbud i deres område. Her er det dagtilbuddets sprogvejleder, der vil forestå sprogvurderingen. Sprogvurdering af børn med dansk som andetsprog 7

8 Hvis barnet har dansk som andetsprog, er det ligeledes obligatorisk at få foretaget en sprogvurdering. Her vil forældrene blive kontaktet med henblik på at møde op hos Pædagogik og Integration på Grøndalsvej 2, Viby J, hvor en sprogkonsulent vil foretage sprogvurderingen. Sprogstimulering af børn med dansk som modersmål uden for dagtilbud Hvis barnet med dansk som modersmål vurderes til at have behov for sprogstimulering, skal sprogvejlederen, der har foretaget sprogvurderingen, vejlede forældrene i, hvordan de kan understøtte barnets sprog i hjemmet. Sprogvejlederen skal ligeledes anbefale, at barnet meldes ind i et dagtilbud. Hvis sprogvurderingen viser, at der er behov for en særlig sprogstimulerende indsats, vil sprogvejlederen henvise til en af Aarhus Kommunes talepædagoger. Sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog uden for dagtilbud Hvis sprogvurderingen af barnet med dansk som andetsprog viser, at der er behov for særlig støtte, skal barnet i henhold til loven som minimum modtage sprogstimulering 15 timer om ugen. Og er en eller begge forældre uden for beskæftigelse, skal barnet modtage sprogstimulering i form af indskrivning i et dagtilbud minimum 30 timer om ugen. Det er anbefalingen, at sprogstimuleringen finder sted ved, at barnet indskrives i et dagtilbud i lokalområdet. Er det imidlertid ikke forældrenes ønske, kan barnet indmeldes i Aarhus Kommunes sprogstøttetilbud (Sproggruppen Troldeholdet), som er særligt indrettet til at varetage sprogstimuleringen af børn med dansk som andetsprog. Sproggruppen Troldeholdet er tilknyttet Dagtilbuddet Ellekær. Ud over indskrivning i dagtilbud eller i Sproggruppen Troldeholdet kan man som forælder tilrettelægge det således, at sprogstimuleringen finder sted i hjemmet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at sprogstimulering i eget hjem vil være omfattet af et løbende kommunalt tilsyn. For nærmere information kontakt sektionsleder Catharina Damgaard ( cada@aarhus.dk eller tlf.: ). 4. Sprogstimulering i dagtilbuddet Forskning i børns sprogtilegnelse viser, at en tidlig indsats er afgørende for, hvordan barnets sprog udvikler sig, og at man med en tidlig indsats kan komme mange eventuelle problemer i forkøbet (se bl.a. Hagtvet, 2004, og Law et al., 2000). Organisering af sprogstimulering i dagtilbud Dagtilbudslederen skal sørge for, at sprogarbejdet prioriteres i dagtilbuddet som helhed, bl.a. ved at definere og støtte op om sprogvejlederens arbejde (se afsnit 6 om sprogvejlederen). Det er den pædagogiske leders ansvar, at sprogstimuleringen finder sted i den enkelte afdeling. Lederen skal organisere institutionens hverdag således, at sprogstimuleringen kan finde sted på lige fod med institutionens øvrige aktiviteter. Sprogstimulering er et fælles ansvar for alle ansatte i den pædagogiske afdeling. 8

9 Dagtilbuddet som helhed har således ansvar for at etablere mål og rammer for sprogarbejde, som giver mulighed for en fokuseret støtte til det enkelte barns sprogtilegnelsesproces. Både i det daglige, men også gennem etablering af mindre grupper af børn på samme alder/udviklingsniveau eller med samme sproglige kompetencer. Gennem forskellige aktiviteter arbejdes der intensivt med bestemte sproglige mål. Den målrettede sprogstimulering kan med fordel placeres på faste dage og tidspunkter, så den bliver inkluderet i den pædagogiske praksis. Fokus på sprog i de pædagogiske læreplaner Dagtilbudslovens 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner indgår både i de lokale udviklingsplaner og i dagtilbuddets kvalitetsrapport. Fra efteråret 2008 skal dagtilbuddets arbejde med børn med dansk som andetsprog optræde i de pædagogiske læreplaner på lige fod med arbejdet med børns sprogudvikling generelt. Formålet er at sætte øget fokus på denne gruppe børn, der har særlige sproglige udfordringer og at beskrive, hvordan den lovpligtige indsats organiseres og udmøntes i den enkelte afdeling. Planer og mål i (sprog)pædagogisk arbejde Et planlagt og målrettet sprogarbejde gør det langt lettere at sikre et udbytte, som mere præcist modsvarer barnets behov. Det er derfor afgørende, at sprogarbejdet i den pædagogiske afdeling rammesættes og planlægges. Overvej f.eks., hvordan personalet kan sætte ekstra fokus på sproget i hverdagens rutinesituationer. Hvornår kan der skabes rum til at gå fra med børn i mindre grupper? Se evt. også Temabrev fra Pædagogik og Integration, november 2008 som handler om Rammer for sprogarbejdet Grundprincipper for sprogstimulering Pædagogik og Integration anbefaler følgende grundprincipper til at understøtte børns sprogudvikling i dagtilbud: Tematisk arbejde. Arbejdet bør være tematisk, så der arbejdes målrettet med det samme tema over en længere periode. Tag udgangspunkt i et tema, der arbejdes med i 9

10 hele afdelingen. Sol-modellen er et velegnet redskab til planlægning af tematisk sprogarbejde på tværs af aktiviteter i dagligdagen og til særligt tilrettelagt sprogarbejde. En billedbog eller Pædagogik og Integrations temakasser kan ligeledes være omdrejningspunktet i sprogarbejdet (se afsnit 8 Inspiration til sprogarbejdet ). Dialogisk læsning. I Aarhus arbejdes der med en systematiseret form for dialogisk læsning udviklet i samarbejde med Jette Løntoft. Vigtige principper i dialogisk læsning er, at teksten læses tre gange, og at børnene inddrages aktivt i oplæsningen via genfortælling og samtale om deres oplevelser af bogens indhold og sprog. Sideløbende inddrages bøgernes indhold efterfølgende i børnenes leg og kreative aktiviteter fx igennem Sol-modellen og læreplanstemaerne. Forforståelse og efterbehandling. Det er vigtigt, at man i det pædagogiske arbejde tænker forforståelse og efterbehandling ind. Børn, der har udfordringer med at tilegne sig sprog, kan profitere sprogligt af den gentagelse, der ligger i at tale om en aktivitet før, under og efter, den foregår. Børnene har desuden ikke nødvendigvis den fornødne baggrundsviden og dermed forudsætninger for at deltage i en bestemt aktivitet. De skal derfor forberedes på aktiviteten, ligesom aktiviteten bør snakkes igennem, når den har fundet sted. Dette gælder både aktiviteter/temaer, der arbejdes med i den pædagogiske afdeling som helhed og temaer, som knytter sig til den særlige sprogstimuleringstid. Fokus på ordforråd. Ordforrådet er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og for at kunne forstå de ting, der foregår. Det er derfor vigtigt at sætte ord på alle de ting og handlinger, der omgiver barnet, fordi man på den måde kan forære barnet en værdifuld viden om sproget. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på detaljer og nuancer, så børnene ikke kun hører ord som stol og hund men ved, at der findes forskellige slags stole og hunde, og at disse er en del af kategorierne møbler og dyr. Sproget skal bruges. Som pædagog har man ikke kun til opgave at fylde sprog på ; barnet skal også have mulighed for selv at bruge sproget aktivt for at kunne kommunikere med andre børn og voksne. Det er f.eks. meget vigtigt at være opmærksom på at gøre plads til svar i en samtale, dvs. sørge for pauser. Modersmålet. For børn med dansk som andetsprog er modersmålet en vigtig resurse, som bør inddrages i sprogstimuleringen. De fleste børn med dansk som andetsprog kan forstå en del på deres modersmål, når de begynder i dagtilbud, og nogle kan også sige noget på modersmålet. Udfyld i samarbejde med forældrene en liste over, hvilke ord barnet kan forstå og sige på modersmålet, så denne kan bruges som udgangspunkt for tilegnelse af det danske sprog (Skemaet til dette findes på vores hjemmeside under menupunktet Indsatser for 0-6-årige og herefter Sprogstimulering). Hvis barnet allerede behersker ordet på modersmålet, skal barnet bare oversætte ordet til dansk. Det er derfor godt at tage afsæt i barnets modersmål i 10

11 forbindelse med udviklingen af det danske sprog. Dette giver også anledning til at fortælle barnet, hvor flot det er at kunne to sprog. Sprogstimulering i dagligdagen. Børn med sproglige udfordringer har brug for sproglig opmærksomhed fra alle de voksne, der omgiver barnet. Det er muligt at sprogstimulere i stort set alle daglige situationer, f.eks. i spisesituationer, på legepladsen, på gåture osv. Dette kan evt. gøres via følgende 10 understøttende sprogstrategier: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Forskning har vist, at disse sprogstrategier har en dokumenteret effekt i forhold til børns sprogtilegnelse (se evt. hjemmesiden Alle i dagtilbuddet bør således have i baghovedet, at der skal sættes sprog på alt i den daglige praksis. Enkle redskaber til målrettet sprogarbejde Der findes en række redskaber, som gør det lettere at tilpasse sprogarbejdet til det enkelte barns behov. F.eks. danner resultater af 3-årsvurderingen/-screeningen, Status- og udviklingssamtale og/eller en TRAS-vurdering et naturligt udgangspunkt for en sproglig handleplan for det fremadrettede sprogarbejde med enkelte børn. Husk altid at sætte en dato for, hvornår I vil følge op og revidere planen (læs mere i Temabrev 10 Handleplaner, der kan findes på hjemmesiden Andre, ret enkle metoder kan også være med til løbende at kvalificere pædagogens fornemmelse af barnets sproglige udvikling og fremskridt og dermed mere præcist udpege, hvad barnet har brug for at udvikle yderligere. Her et par eksempler, som bruges i mange afdelinger. Kontakt evt. jeres sprogkonsulent for yderligere informationer om metoder og redskaber. Årshjul kan anvendes til at planlægge de temaer, der skal behandles og/eller hvilke sproglige felter, der skal arbejdes med. Nogle temaer er særligt vigtige for børn med dansk som andetsprog. F.eks. har mange stort behov for at øge deres ordforråd inden for hjemmedomæne og i relation til omverdensforståelse. 11

12 Matrix-skemaer kan bruges til at notere udvalgte fokus-ord inden for det tema, man arbejder med. Man hænger skemaet op og registrerer børnenes brug af ordene og kan dermed bedre følge udviklingen. At skrive sætninger ned, barnet siger, for at fastholde både hvilke sproglige udtryk barnet anvender aktivt og længden/kompleksiteten af barnets sætninger. Hav f.eks. en kinabog eller et kladdehæfte til formålet (læs mere i Temabrev nr. 9 Sprogets byggeklodser, der findes på hjemmesiden Sol-modellen er et velegnet redskab til planlægning af tematisk sprogarbejde på tværs af aktiviteter i dagligdagen og til særligt tilrettelagt sprogarbejde. Sol-modellen findes også på hjemmesiden. 5. Børn med dansk som andetsprog Definition af dansk som andetsprog Vi arbejder ud fra Undervisningsministeriets definition af børn med dansk som andetsprog (tosprogede børn): Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Et barn har altså dansk som andetsprog, når det først lærer dansk i kontakt med det omgivende samfund. Det vil sige, at barnet ikke lærer dansk på et modersmålslignende niveau af forældrene i hjemmet, men først lærer dansk, når det kommer i daginstitution eller skole. Vi siger, at barnet har dansk som andetsprog, fordi det lærer dansk som sprog nummer to, altså efter det har lært sit modersmål. Det er den rækkefølge, sprogene læres i, der her er afgørende. Adopterede børn, der kommer til Danmark fra udlandet, hører ikke under børn med dansk som andetsprog. Børn der adopteres til Danmark bibeholder ikke deres modersmål, men får til gengæld et nyt modersmål nemlig dansk. Dagtilbudslederen har ansvaret for, at det afklares, om et barn har dansk som andetsprog. Barnet har dansk som andetsprog Et barn har dansk som andetsprog, når ingen af forældrene har talt dansk på modersmålslignende niveau til barnet fra fødslen, og barnet derfor skal begynde sin tilegnelse af dansk i dagtilbuddet. Barnet har så et andet modersmål end dansk, der kan være tysk, islandsk, arabisk eller et helt andet. Barnet har ikke dansk som andetsprog Et barn har ikke dansk som andetsprog, når en eller begge forældre har talt dansk på 12

13 modersmålslignende niveau til barnet fra fødslen, uanset forældrenes modersmål. Hvis f.eks. et forældrepar med arabisk baggrund, der er opvokset i Danmark, taler dansk med deres barn, har barnet ikke dansk som andetsprog men dansk som modersmål. Hvis én af forældrene taler dansk til barnet på et modersmålslignende niveau, har barnet to modersmål, idet det lærer dansk og et andet sprog samtidig. Adopterede børn har ikke dansk som andetsprog (jf. Definition af dansk som andetsprog ovenfor). Tvivlstilfælde Det kan i nogle tilfælde være svært at afgøre, hvorvidt et barn har dansk som andetsprog. Et barn kan f.eks. have en far, der taler dansk, og en mor, der taler kinesisk. Faderen er dog meget væk fra hjemmet, og når barnet er hjemme, taler barnet derfor primært kinesisk. Det er vigtigt at have en grundig dialog med forældrene om, hvilke sprog de taler med deres barn. I tilfælde, hvor der stadig er tvivl, kan I kontakte jeres sprogkonsulent. Sundhedsplejen og registrering af dansk som andetsprog Sundhedsplejerskerne har siden 2008 registreret, om et barn har dansk som andetsprog i forbindelse med et besøg i hjemmet. Den information bliver videreformidlet til Pædagogik og Integration. Kendskab til det præcise antal børn med dansk som andetsprog i kommunen giver mulighed for at målrette indsatserne for denne gruppe bedre fremover. Ved sundhedsplejens 9- måneders besøg i hjemmet får alle forældre Børn og Unges pjece Sproglig udvikling et fælles ansvar, som er målrettet forældre med børn mellem 0 og 3 år. Pjecen er oversat til ni sprog, og kan hentes på hjemmesiden, se afsnit 1 Håndbogens formål. Tavse perioder (når barnet ikke ytrer sig sprogligt) Nogle børn med dansk som andetsprog kan ved starten i dagtilbuddet have kortere eller længere perioder, hvor de ikke bruger det talte sprog. At et barn har en tavs periode behøver ikke at være udtryk for manglende sprogtilegnelse. Selv om barnet ikke siger noget, kan det være i færd med at udvikle sin sprogforståelse. Dette betyder, at man godt kan lave sprogarbejde med børn i tavse perioder. Man kan understøtte barnets lyst og evne til at kommunikere sprogligt, skabe tryghed og mulighed for deltagelse. Her kan man bl.a. inddrage følgende ideer og værktøjer: En Barnets bog kan skabe tryghed og sammenhæng mellem hjem og dagtilbud. Man kan f.eks. bruge billeder af nærmeste familie og voksne/børn i den pædagogiske afdeling. Brug også billeder, genstande, musik, lege, etc. fra hjemmet, som er genkendelige for barnet. Vis barnet og forældrene, at barnets modersmål anerkendes og bruges som en resurse. At lære sig ord fra barnets modersmål kan være et godt redskab til at skabe kontakten med barnet (Jf. liste over ord på modersmålet under afsnit 4 - Modersmålet). 13

14 Spørg forældrene om barnets interesser og styrker. Hvis barnet f.eks. er optaget af biler, så se, hør, rør eller læs om biler. Sæt ord på alt i barnets omgivelser. Både ting, handlinger osv. Vær tydelig i dit kropssprog. Understøt det, du siger, med hænder, krop og ansigtsudtryk. Etablér mindre grupper omkring barnet. I en lille gruppe hjælpes barnet til at opsøge kontakter og få mod til at udtrykke sig. Lær barnet de andre børns navne. Giv barnet mulighed for at vælge på lige fod med andre børn. Lav f.eks. en vælgekuffert med ting, som repræsenterer de sange, I synger. Det stille barn har her mulighed for at give udtryk for sit ønske om at synge Oles nye autobil ved at tage en bil op af kufferten. Stille perioder kan have mange årsager. Det er dog altid vigtigt at følge barnet opmærksomt og at skelne mellem en sund og en usund tavs periode: Sund tavs periode: Barnet lytter til nye sproglige stimuli og 'suger' dansk sprog til sig. Barnet er generelt interesseret i kontakt og er stadig aktiv på modersmålet, når det er muligt. Usund tavs periode: Barnet lukker sig inde og deltager ikke i leg. Barnet observerer ikke, viser ikke interesse og følger ikke med. En sund tavs periode må maksimalt vare 3-6 måneder. Hvis barnets sprog ikke udvikler sig efter denne periode, skal der sættes ind med en målrettet pædagogisk indsats, og talepædagogen eller sprogkonsulenten bør kontaktes. Hvis der er tale om en usund tavs periode, bør der reageres betydeligt tidligere. Sprogscreening af skolebegyndere med dansk som andetsprog I Aarhus Kommune sprogscreenes alle børn med dansk som andetsprog inden skolestart, i forbindelse med at et flertal i byrådet i december 2005 vedtog at tage 5 stk. 8 i Folkeskoleloven i anvendelse. 5, stk. 8 (Lov 594) blev vedtaget af Folketinget og indført i Folkeskoleloven for at give kommunerne bedre muligheder for at finde lokale løsninger til at sikre, at børn med dansk som andetsprog får det maksimale ud af deres skolegang, både fagligt og socialt. Loven giver kommunerne mulighed for at henvise elever med dansk som andetsprog til en anden skole end distriktsskolen, hvis eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Målet er, at alle børn i Aarhus Kommune skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Det kræver bl.a. et velfungerende og veludviklet dansk sprog. 5, stk. 8 er med til at sikre, at børn med et særligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at udvikle deres danske sprog, så de får bedst muligt udbytte af deres skolegang, både fagligt og socialt. 14

15 Proceduren I forbindelse med den skoleindskrivning, der foregår på distriktsskolen i januar, får forældre til et barn med dansk som andetsprog en tid til sprogscreening, samt en folder med informationer om sprogscreening og skolestart. Folderen er oversat til de sprog, der primært er repræsenteret i Aarhus Kommune. Både den danske og de oversatte versioner af folderen sendes i kopi til samtlige af kommunens pædagogiske afdelinger, så I kan besvare eventuelle spørgsmål fra forældre. Sprogscreeningen foregår i januar-marts måned det år, hvor barnet skal starte i skole (jf. Bilag 1 Årshjul ). Sprogscreeningen foretages af en talepædagog eller en sprogkonsulent på barnets distriktsskole og varer ca. 45 minutter. Forældrene er meget velkomne til at være til stede under sprogscreeningen. De sidste 15 minutter bruges på information til forældrene om sprogscreeningen og den efterfølgende behandling af resultatet. Forældrene får ikke resultatet af barnets sprogscreening den dag, barnet screenes, men modtager resultatet pr. brev i løbet af april. Brevet oplyser også om, hvor barnet skal gå i skole. Brevet sendes i kopi til barnets pædagogiske afdeling og kommende skole. Når resultatet af skolebegynderscreeningerne er sendt ud, vil sprogkonsulent og dagtilbud have en fælles drøftelse af resultatet i de forskellige afdelinger og af, hvordan der kan arbejdes med børnenes sprog frem til skolestart. Kommende skolebegyndere med markant dansksproglig fremgang Ved skolebegynderscreeningen viser en mindre gruppe børn et sprogstøttebehov, der betyder at de henvises til at starte deres skolegang i en modtagelsesklasse. Enkelte af disse børn kan have en så markant sproglig fremgang i perioden efter sprogscreeningen og frem mod skolestart, at barnet evt. vil kunne henvises til en almindelig klasse i stedet. Det vil typisk dreje sig om børn, som ved sprogscreeningstidspunktet har opholdt sig meget kort tid i dansksproget miljø. I sådanne tilfælde, hvor man ser barnet vise tegn på markant sproglig fremgang, kan det evt. komme på tale at foretage en ny sprogscreening af barnet. Den pædagogiske afdeling skal kontakte den sprogkonsulent, der er tilknyttet dagtilbuddet. Pædagog og sprogkonsulent har herefter en dialog, som danner grundlag for en vurdering af, om en ny sprogscreening er relevant i det konkrete tilfælde. Bl.a. afklares det med sprogkonsulenten: Hvor længe barnet har opholdt sig i et dansksprogligt miljø. På hvilken måde og på hvilke sproglige områder den pædagogiske afdeling oplever, at barnet har haft markant sproglig fremgang. Børn med dansk som andetsprog, der venter et år med at starte i skole Pædagogik og Integration har de seneste år haft et særligt fokus på børn med dansk som andetsprog, der får skoleudsættelse. Følgende procedure har været anvendt hertil: 15

16 På baggrund af en sprogvurdering, foretaget af en sprogkonsulent, udarbejder pædagogen en handleplan for barnets sprog. Vurderingen sætter fokus på ordforråd, grammatik/sætningsdannelse og situationsuafhængigt sprog. Sprogkonsulenten giver inspiration og vejledning til handleplanen i forhold til, hvad den enkelte pædagog har behov for. Efter tre måneder foretager sprogkonsulenten et opfølgende besøg, hvor den fremadrettede handleplan drøftes. Erfaringerne har imidlertid vist, at en del af de skoleudsatte børn er henvist til PPR/i gang med at blive udredt, og diverse handleplaner derfor allerede er udarbejdet. Pædagogik og Integration har derfor besluttet, at det ikke er hensigtsmæssigt at sætte yderligere tiltag i værk på disse børn. Sprogkonsulenterne vil fortsat gerne lave sprogvurdering på de skoleudsatte børn med dansk som andetsprog og give inspiration og vejledning til en sproghandleplan på de børn, som det pædagogiske personale vurderer, vil profitere af dette. Det er fremadrettet dagtilbuddene, som retter henvendelse til egen sprogkonsulent om disse børn. Sprogkonsulenterne vil informere om denne procedure ved overdragelse af sprogscreeningsresultater, fællesvejledning og individuelle vejledninger. 6. Samarbejdet om sprogstimulering i dagtilbud Den sprogstimulerende indsats i forhold til børn med sproglige udfordringer er et fælles ansvar mellem barnets forældre, dagtilbuddets ledelse og personale. Indsatsen skal løbende kvalificeres gennem dialog og vejledning, herunder inddragelse af relevante fagpersoner. Vi anbefaler, at dagtilbuddets sprogvejleder også bruges til at kvalificere den indsats, som foregår i afdelinger med børn på 0-3-årsområdet. Læs senere i dette afsnit om sprogvejlederen. Alle dagtilbud har en fast sprogkonsulent tilknyttet (se oversigten over hvilke sprogkonsulenter, der er tilknyttet hvilke områder, i afsnit 1). Sprogkonsulentens primære arbejde består i at varetage vejledning på 3-6-årsområdet i de pædagogiske afdelinger, som har børn med dansk som andetsprog, og som modtager 11-sprogstøtte. Sprogkonsulenten kan efter behov bruges til vejledning/faglig sparring i forhold til sprogarbejdet med børn med sproglige udfordringer også på 0-3-årsområdet. Samarbejde i de pædagogiske afdelinger herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sundhedsplejen Pædagogik og Integration samarbejder løbende med fx PPR og Sundhedsplejen omkring indsatser og tiltag, som iværksættes for børn med sproglige udfordringer. Sprogkonsulenterne fra 16

17 Pædagogik og Integration indgår efter behov i samarbejde med personale fra PPR, f.eks. talepædagoger, i spørgsmål vedr. enkelte børn. Samarbejde mellem sprogkonsulent og dagtilbud For at samarbejdet mellem de pædagogiske afdelinger og sprogkonsulenterne i Pædagogik og Integration kan fungere optimalt, er det hensigtsmæssigt, at begge parter ved, hvad de kan forvente af hinanden. Nedenfor beskrives derfor nogle af de forhold, der kan danne rammen for et godt samarbejde. Forventninger til sprogkonsulenten Det kan forventes, at sprogkonsulenten: Varetager minimum to fællesvejledninger årligt. Laver en dagsorden på forhånd og påtager sig rollen som mødeleder og referent. Mindst to gange årligt laver individuel vejledning i de pædagogiske afdelinger, der har børn med dansk som andetsprog. I den forbindelse deltager sprogkonsulenten i særligt tilrettelagt sprogarbejde eller i en hverdagsaktivitet, for herefter at give sparring og vejledning på baggrund af det konkrete arbejde. Giver faglig sparring ift. børnenes dansksproglige udvikling. Samarbejder med talepædagogen m.fl., der også er tilknyttet dagtilbuddet. Kan inspirere til konkrete aktiviteter og/eller oplyse om, hvor man kan hente yderligere viden og inspiration. Oplyser om nye tiltag og procedurer. Er opdateret på ny og relevant viden på tosprogsområdet. Kan lave individuel vejledning i en pædagogisk afdeling, hvis der i forbindelse med særlige tiltag eller problemstillinger er behov for det. Ikke videregiver oplysninger omkring enkeltbørn til personer, der ikke skal anvende oplysningerne i professionel sammenhæng. Se eventuelt også Årshjulet Bilag 1. Forventninger til de pædagogiske afdelinger Det kan forventes, at de pædagogiske afdelinger: Anvender 11-ressorcerne til målrettede, sproglige aktiviteter for afdelingens børn med dansk som andetsprog og inddrager erfaringerne herfra i den daglige sprogstimulering af alle børn. Orienterer sig i Pædagogik og Integrations temabrev og deltager i fællesvejledningerne. Er åbne over for den sparring, sprogkonsulenten giver, og implementerer denne i det videre arbejde. Deler de erfaringer, de får i arbejdet med sprogstimulering, med sprogkonsulenten. Overleverer 11-opgaven til eventuelle nye pædagoger med særligt ansvar for sprogarbejdet (evt. i samarbejde med sprogkonsulenten). Sørger for selv at bestille og afhente temakasser efter behov samt at aflevere disse til tiden. 17

18 Praktiske rammer For at vejledningen får de bedste vilkår må begge parter sørge for, at de praktiske rammer er på plads. Bl.a. er det vigtigt: At de, som skal deltage i vejledningen, er klar til aftalt tid. At begge parter er forberedte til vejledningen og holder sig til vejledningens dagsorden. At aflysninger/afbud kun forekommer, når dette er absolut nødvendigt, og at de i givet fald meddeles i så god tid som muligt. At vejledningen foregår et sted, som er velegnet til møder/vejledningssamtale, og hvor der ikke er forstyrrende telefoner, kolleger mm. Dagtilbuddenes pladsforhold er meget forskelligartede. Pædagogik og Integration vil også kunne stille lokale til rådighed, hvis dagtilbuddet ønsker f.eks. en fællesvejledning et andet sted end i dagtilbuddet. Sprogvejlederen Børn og Unge har i samarbejde med VIA University College udviklet Aarhus Kommunes sprogvejlederuddannelse. Målet er at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med sproglig udvikling på 0-6-årsområdet. Alle dagtilbud i Aarhus Kommune har tilknyttet mindst en sprogvejleder. Sprogvejlederne har en uddannelse bestående af to diplommoduler, nemlig Børns sproglige udvikling og Andetsprogspædagogik. Alle sprogvejledere har desuden efterfølgende fået tilbudt et supplerende forløb, der retter sig mod varetagelse af selve vejlederrollen. I 2011 blev alle sprogvejledere tilbudt et kompetenceudviklende forløb med fokus på vejlederrollen for at styrke sprogvejledernes funktion i dagtilbuddet. Herudover inviterer sprogkonsulenterne fra Pædagogik og Integration en gang årligt sprogvejlederne i hvert af de 8 områder til et 2-timers orienterings-/vejledningsmøde. Mødet finder sted hvert år i januar måned. Formålet er at sikre videndeling i de enkelte områder samt at kvalificere samarbejdet mellem sprogvejlederne og sprogkonsulenterne. Sprogvejlederens rolle og kompetencer Sprogvejlederens rolle er at kvalificere dagtilbuddets arbejde med sproglig udvikling, herunder de pædagogiske læreplaner vedr. sprog, vejledning i udførelse af sprogvurdering og sprogscreening af 3-årige. Sprogvejlederen rådgiver desuden dagtilbuddets personale og forældre i spørgsmål vedr. sproglig udvikling og giver ideer og inspiration til det daglige arbejde. Sprogvejlederen har gennem sin uddannelse viden om både første- og andetsprogstilegnelse samt om forældresamarbejde. Sprogvejlederen har derfor en bred viden om, hvordan arbejdet med sprogstimulering kan gribes an. Det er dagtilbudslederens ansvar, at sprogvejlederens viden og kompetencer anvendes bedst muligt i det enkelte dagtilbud. Sprogvejlederen og ledelsen i dagtilbuddet udarbejder sammen en funktionsbeskrivelse, som definerer sprogvejlederens opgaver. Dagtilbuddets sprogkonsulent bør have en kopi af 18

19 funktionsbeskrivelsen, for at kunne understøtte sprogarbejdet i det enkelte dagtilbud bedst muligt. Dagtilbud, der har børn med dansk som andetsprog, tilføres resurser, der er øremærket til at sprogvejlederen varetager to obligatoriske opgaver: Mindst en gang årligt planlægger og afholder sprogvejlederen et to-timers arrangement for hele dagtilbuddets personale om sprogstimulering og forældresamarbejde. Arrangementet kan tage udgangspunkt i dagtilbuddets tiltag på sprogområdet og danne grundlag for erfaringsudveksling. Arrangementet kan også præsentere deltagerne for ny viden på andetsprogsområdet eller lægge op til debat om dagtilbuddets sproglige profil. Mindst én gang årligt planlægger og afholder sprogvejlederen et to-timers arrangement for de forældre i dagtilbuddet, der har børn med dansk som andetsprog. Her orienterer sprogvejlederen om principperne for sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog i dagtilbuddet, og forældrene rådgives om, hvordan de kan støtte dagtilbuddets arbejde og dermed børnenes sproglige udvikling. Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Der er i disse år generelt meget fokus på en god sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Fra politisk side blev der med indførelsen af læreplaner gjort foranstaltninger til at koordinere denne sammenhæng. De to sæt læreplaner beskriver umiddelbart sammenlignelige værdier, og derfor er der nu nye muligheder for kontinuitet i børns institutionelle historie. Det er forskelligt, hvor meget samarbejde der er mellem distriktsskolerne, modtagerskolerne og de enkelte dagtilbud. Nogle dagtilbud og skoler sætter meget fokus på sammenhængen ved flere besøg og møder hos hinanden både med og uden inddragelse af de kommende skolebegyndere. I mange dagtilbud arbejdes der med Status- og udviklingssamtaler, og informationer herfra videregives til skolen (læs mere i Nyhedsbrev nr. 8 Sprog og overgang til skolen ). Indsatsen Investering i børns fremtid beskæftiger sig også med at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole, bl.a. ved at inddrage børnehaveklasselederen i dagtilbuddets arbejde med sprog. Læs mere om indsatsen i afsnit Inspiration til sprogarbejdet På Pædagogik og Integrations hjemmeside kan man, som nævnt i afsnit 1, finde forslag til forskellige inspirationsmaterialer, pædagogiske værktøjer og vejledninger. Det kan også give inspiration at dykke ned i nogle af de tidligere temabreve måske er der emner og ideer, der skal tages op igen? Temabreve og temaarrangementer Temabreve 19

20 Pædagogik og Integration udsender to gange årligt temabreve om sprogstimulering af småbørn. Temabrevene har særligt fokus på børn dansk som andetsprog, men alle de beskrevne ideer i temabrevene vil med fordel kunne bruges generelt til sprogstimulering af alle børn. Temabrevene udkommer i februar og august, og både det nyeste og de tidligere temabreve er tilgængelige via BUIntra og Pædagogik og Integrations hjemmeside Temaerne er tænkt som inspiration til det sprogpædagogiske arbejde i perioden frem til udsendelsen af næste temabrev, således at dagtilbuddene får både øget viden om og erfaring med de temaer, som tages op. Nogle af de emner, der er behandlet, er f.eks. Forældresamarbejde om sprog, Interkulturel pædagogik og Sprog & overgang til skole/dagtilbud. Når en pædagogisk afdeling el. et dagtilbud opnår gode erfaringer med et emne, en metode eller konkrete materialer, må de meget gerne give dette videre til dagtilbuddets sprogkonsulent, så de gode erfaringer kan formidles til kommunens øvrige dagtilbud via temabrevene eller temaarrangementerne. Temaarrangementer Til hvert temabrev er knyttet et temaarrangement for de personer, der beskæftiger sig med sprogstimulering på 0-6-årsområdet. Der engageres en eller flere oplægsholdere med særlig ekspertise i forhold til det aktuelle tema. Tid og sted for arrangementerne oplyses i temabrevene og tilmelding sker via kursusbasen. Det er gratis at deltage. Vi udarbejder temabreve og temaarrangementer for både 0-3-årsområdet og 3-6-årsområdet. De udkommer parallelt og kan have samme tema eller tematiske overlap. I tilfælde, hvor temabrevets emne er relevant at behandle på tværs af 0-6-årsområdet, udkommer det i én fælles udgave. Temakasser Pædagogik og Integration stiller en række temakasser til rådighed for det sprogstimulerende arbejde, der udføres i dagtilbuddene. Hver kasse har et tema; f.eks. et eventyr, en børnebog eller et bredere emne som f.eks. kroppen eller skovens dyr. Kasserne indeholder forskellige bøger og konkrete materialer samt forslag til lege og sange, som alle knytter sig til kassens emne. Nogle kasser indeholder herudover forslag til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med emnet. Temakasserne kan give inspiration til det daglige sprogarbejde i den pædagogiske afdeling. De kan desuden give idéer til, hvordan man kan anvende de materialer, der allerede er til stede i afdelingen. Ligeledes kan kasserne inspirere til, at afdelingen el. dagtilbuddet selv fremstiller eller sammensætter materialer til brug for det tematiske sprogarbejde. 20

21 Temakasserne er placeret på Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF). I Ugepakken uge 39 findes en beskrivelse af, hvordan temakasserne kan rekvireres på Kasserne kan lånes op til syv uger ad gangen. En oversigt over temakasserne ligger på Pædagogik og Integrations hjemmeside under Sprogstimulering af 0-6-årige. 8. Forældreinddragelse i arbejdet med børnenes sprog Forældre til børn, der er udfordret i forhold til at tilegne sig sprog, spiller en vigtig rolle i forhold til deres børns sprogtilegnelse, idet forældrenes indstilling til og interesse for den sprogstimulering, der foregår i dagtilbuddet, i høj grad har betydning for barnets udbytte. For børn med dansk som andetsprog skaber forældrene desuden gode betingelser for barnets dansksproglige tilegnelse ved samtidigt at stimulere barnets modersmål. Ifølge Dagtilbudsloven ( 11, stk. 6) skal forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen/-screeningen og den efterfølgende sprogstimulering. Desuden skal forældrene vejledes i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. 11, stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-3, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. For at skabe de bedste betingelser for at inddrage forældrene aktivt i barnets sprogtilegnelse er det vigtigt, at forældrene er orienterede om sprogstimuleringens indhold, metoder og hensigt. Det kan gøres på flere måder: Forældrene informeres om, at barnet sprogvurderes/-screenes som 3-årig og om resultatet. Forældrene får konkret vejledning i, hvordan de kan understøtte barnets sproglige udvikling. Find evt. inspiration til dette på Forældre til børn med dansk som andetsprog informeres om, at barnet modtager 11- sprogstøtte. Forældrene orienteres løbende om de temaer, der arbejdes med i sprogstimuleringen i den pædagogiske afdeling, enten skriftligt eller mundtligt. Visualisér også gerne børnenes deltagelse i arbejdet, f.eks. gennem billeder og udstillinger. Forældrene inviteres til at overvære og deltage i de pædagogiske afdelingers arbejde med sprog. Her kan forældrene få indblik i, hvordan leg også er læring, pædagogen kan 21

22 fortælle om hensigten med de forskellige aktiviteter, og forældrene får mulighed for at overføre god sprogstimuleringspraksis til tilegnelsen af modersmålet. Barnets sproglige standpunkt og udviklingsbehov indgår i Status- og udviklingssamtalerne og bør også være fast punkt på dagsordenen, hvis der afholdes øvrige samtaler med forældrene. Ved hjælp af Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) eller andre former for løbende dokumentation af barnets sproglige standpunkt orienteres forældrene om den aktuelle indsats og får gode råd til, hvordan de kan arbejde med de samme ting i hjemmet. Pjecer til forældre om sprogstimulering Aarhus Kommune har udarbejdet fire forældrepjecer med overskriften Sprog og læsning et fælles ansvar. Pjecerne er oversat til ni sprog og beskriver, hvordan forældre kan støtte barnets sproglige udvikling i hjemmet på forskellige alderstrin: Børn fra 0-3 år Børn fra 3-6 år Børn i indskolingen Børn på mellemtrinnet. Pjecerne kan downloades fra Pædagogik og Integrations hjemmeside under forældresamarbejde. Pjecerne er tilgængelige både på dansk og i oversatte udgaver. Brug af tolk til forældre til børn med dansk om andetsprog I forbindelse med forældresamtaler og forældremøder med forældre til børn med dansk som andetsprog kan der, ved behov for tolkebistand, rekvireres tolkeydelse ved Aarhus Kommunes tolkeservice. Pædagogik og Integration anbefaler, at man altid sørger for at anvende tolk i forældresamarbejdet, når der behov for det. Dvs. når man er usikker på, om forældrene har de nødvendige sproglige forudsætninger for, at der kan opnås gensidig forståelse. Pædagogik og Integration refunderer én gang årligt de midler, dagtilbuddene bruger på tolkning. Dette sker ved at dagtilbuddene sidst på kalenderåret bliver bedt om at indsende dokumentation på brugte midler. Pædagogik og Integration refunderer udgiften i fuldt omfang indenfor den ramme, der er afsat til tolkebistand. Hvis der er flere udgifter end den afsatte budgetramme, vil afdelingerne få refunderet en %-vis andel af udgiften. Relevante informationer og gode råd om, hvordan man rekvirerer og bruger tolk, kan findes i Aarhus kommunes Håndbog om tolkning. Vælg Håndbøger, og derefter Kommunikation, og så Tolkning i menuen til venstre. 22