Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: Vesterlunden Skovlinden 1.2: Uge 11-23 2018 1.3: Bodil, Jonas og Martin 1.4: Motorikværksted 1.5: 3-årige 2.1: At skabe et miljø der motiverer børns læringssamspil, og som understøtter udviklingen af den ønskede retning. At styrke barnets kropsfornemmelse, for derved at give en øget kropsforståelse, der på sigt vil give barnet mere mod på at udfordre sin krop. 2.2: handleplaner fra FOKUS 2.3: Udbytte for barnet: Glæden ved at bevæge sig i samvær med andre, og opleve succes i nye bevægelse stradegier. 3.1:Der arbejdes med 3-læreplanstemaer -Alsidig personlig udvikling -Sociale kompetencer -Krop og bevægelse 3.2: Alsidig personlig udvikling: Fordi der gennem de motoriske lege sættes fokus på barnet egentlige udviklingstrin, der understøtter og tager udgangspunkt i det barnet allerede mestre. Side 1 af 5
Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. Sociale kompetencer og krop og bevægelse, fordi der gennem sansemotorik arbejdes på at give barnet en bedre kropsfornemmelse. Derudover styrkes den psykosociale udvikling, så barnet på sigt kan være i læringssamspil med jævnaldrende. 4.1: Den opretholdende faktorer for dette værksted er, at vi oplever nogle børn som mangler kropsfornemmelse, og derved er motorisk udfordret i samspil med jævnaldrende. 4.2: Der vil løbende blive justeret i de planlagte aktiviteter, med fokus på børnenes trivsel i læringsmiljøet. Barnet skal så vidt det er muligt mødes som individ, hvor der er særlig fokus på barnet forudsætninger og mestringsstrategier. 5.1: Vi vil tage udgangspunkt i det som giver glæde hos børnene, og tilrettelægge nogle af dagene sammen med dem. Vi vil give dem medbestemmelse hvor det er muligt 5.2: Vi har valgt at udføre værkstedet i 3 miljøer. Verdensrummet, legepladsen og skoven Aktiviteter: Børneyoga + drømmerejse med fokus på åndedrættet, indre regulering og kropsfornemmelse. Side 2 af 5
De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. Sansemotoriske lege med fokus på kropsfornemmelse, kropsforståelse og kropskontakt. Vi tager udgangspunkt i taktil-, labyrint- og kinæstesisansen. Motorikbaner med fokus på mod, udholdenhed og balance. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.1: Forældre informeres om forløbet, og vil løbende blive orienteret om processen. 6.2: Vi vil informere børnene omkring værkstedet, og skabe et vitaliserende miljø der giver mening for børnene. Aktiviteterne skal være håndgribelige og håndterbar for alle børnene. 7.1: Vi drøfter løbende i det professionelle læringsfælleskab om der kan ske hensigtsmæssige ændringer. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 8.1: Der arbejdes ud fra Lev Vygotsky zone for nærmeste udvikling med øje for det enkelte barn. Barnet bliver ikke udfordret mere eller mindre end det kan mestre selv eller sammen med andre. Der arbejdes ligeledes udfra Antonovsky teori at menneskes grundlæggende behov, for at kunne forstå og finde mening med det vi oplever, det er at der er en sammenhæng. Det skal derfor være Begribeligt, håndterbart og meningsfyldt. MacLean Teori om den treenige hjerne Birgitte Gammeltoft om sansestimuli Side 3 af 5
9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 9.1: At børnene udviser en glæde ved at være aktiv deltagende, samtidig med at de udvikler deres fornemmelse og forståelse af egen og andre krop, der på sigt vil styrke deres idensitet og læringssamspil med andre. 9.2: Martin, Jonas og Bodil 9.3: Ved at være iagttagende i forløbet 9.4: Ved at italesætte udviklingen med barnet, og informere barnets gruppe omkring forløbet og udvikling. Gruppen kan evt. vedligeholde eller vider udvikle barnets udvikling. Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Barnet oplever en glæde ved at være aktive med andre børn, og får en følelse af værdighed i det sociale sammenspil med andre. Dette tegn træder bla. frem på legepladsen, hvor der er mulighed for selv, eller ved guidning af en voksen at udfordre sig selv. Børnene er blevet mere bevidst om deres vejrtrækning, der på sigt kan være et værktøj til bedre kropsfornemmelse og selvregulering. 10.2: Vi italesætter barnet forløb og udvikling med barnet og forældre, og opfordre dem til at vedligeholde eller vider udvikle barnets udvikling. 10.3: De valgte aktiviteter/tiltag/metoder blev løbene justeret og tilpasset efter børnenes niveau. Vi blev dog udfordret i legepladsmiljøet, da børnene forbinder Side 4 af 5
legepladsen som et frirum der indbyder til fri leg og selvbestemmelse. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 5