S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet ved Aarhus Universitet som aftalt hermed sit bidrag til den samlede evaluering fra AU. Udover dette bidrag, tager Studenterrådet del i udformningen af et selvstændigt bidrag til UBST/evalueringspanelet fra den nationale studenterbevægelse, Danske Studerendes Fællesråd. På Aarhus Universitet har vi som studerende været heldige, idet vi har oplevet en øverste ledelse, der har set en værdi i vores bidrag og som derfor har inddraget os i de fleste beslutninger i diverse rektorale udvalg. Dette resulterer i, at vores argumenter vægtes i debatten vi bliver taget alvorligt som en uomgængelig del af institutionen. Men det bemærkelsesværdige er, at denne situation er vores held ikke vores ret! Universitetsloven af 2003 tildeler få ledere vidtrækkende beføjelser, hvilket krænker medarbejder- såvel som studenterindflydelse. Derfor er det desværre også tilfældet, at denne ledelsesmæssige velvilje til at inddrage de studerende i beslutninger langtfra er reglen, når vi vender blikket mod fakultets-, institut- og afdelingsniveauer, hvor dekaner og institutledere fra tid til anden gør brug af deres vidtrækkende, lovfæstede magt. Der er brug for en fornyet, demokratisk forankring, for faglig legitimering af ledernes beslutninger og en genvundet tiltro til, at faglige miljøer selv kan fungere og fungerer bedst uden ordrer fra oven. Det er vigtigt at påpege, at Studenterrådet ikke opfatter en modsætning mellem effektiv ledelse og demokratisk ledelse. Den udprægede top-down ledelsesstruktur, der er indført på universiteterne i og med universitetsloven af 2003, er skadelig for forskningsfriheden, for den frie akademiske debat og for demokratiet på universiteterne, nærmere bestemt medarbejder- og studenterindflydelsen. Vi mener, at denne struktur knægter idéen om et universitet, for så vidt at den sammen med den nuværende finansiering af universiteterne fremmer betragtningen af universitetet som virksomhed, der vedrørende uddannelse har som mål at producere flest muligt STÅ, og vedrørende forskning en række publikationskrav med mere. Som følge heraf, betragtes studerende som kunder i virksomheden, hvilket får den uheldige konsekvens, at de tager hvad de kan bruge af universitetet, men ikke engagerer sig yderligere. Studenterrådet ved Aarhus Universitet Nordre Ringgade 3 8000 Århus C Tlf: 89 42 54 64 Fax: 89 42 54 74 sr@sr.au.dk / www.sr.au.dk 1
Ovennævnte overvejelser motiverer vores bidrag til evalueringen, der er i struktureret i følgende hovedpunkter: Ledelse og medbestemmelse, samt forskning og uddannelse. Hvert punkt er inddelt i tematikker, med præcision af problemstillingen, samt et alternativ til det eksisterende. Ledelse og medbestemmelse BESTYRELSESNIVEAU Internt flertal I tråd med motivationen ovenfor, er det nødvendigt, at universiteters egne befolkninger får afgørende indflydelse på den øverste ledelse af universitetet, dennes prioriteringer for den daglige drift og visioner for universitetet. Måden at sikre dette på er blandt andet, at universitetets befolkning har flertal i bestyrelsen. Vi ønsker at bevare en ekstern repræsentation i bestyrelsen præget af diversitet, men denne skal ikke have den afgørende indflydelse på universitetets ledelse. Det skal de, som ledelsen berører og det skal sammensætningen af bestyrelsen afspejle. Derudover skal der sikres en åbenhed i bestyrelsen, således at universitetsbefolkningen har mulighed for at få indsigt i ledelsen. Selvsupplering Det er logisk og rigtigt, at det er universiteterne selv, der vælger deres bestyrelsesmedlemmer, men at bestyrelserne er selvsupplerende forekommer uhensigtsmæssigt. Det resulterer i lukkede bestyrelser, hvilket står i kontrast til ønsket om åbenhed ved inddragelse af eksterne medlemmer. Diversitet blandt eksterne medlemmer: Hvis universiteterne og samfundet skal drage nytte af det eksterne flertal, som øget mulighed for interaktion og gensidig påvirkning, er det afgørende, at det eksterne flertal er præget af høj grad af diversitet. Dette krav er indskrevet i universitetsloven, men synes ikke at blive realiseret i tilfredsstillende omfang. Spørgsmålet er, hvorledes diversitet i det eksterne flertal bedst promoveres og sikres? Forslag: Udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer, interne såvel som eksterne, bør forestås af VIP, TAP og stud. i en form for bedømmelsesudvalg. På denne måde vil universiteterne i højere grad åbne op overfor samfundet, og grad af diversitet kan bedre sikres, end ved selvsupplering. Desuden bør de studeren- 2
des valgperioder udvides til to år, med valg til én post årligt, for at sikre bedst mulig kontinuitet og overlevering. FAKULTETSNIVEAU Akademisk Råd Det er ikke hensigtsmæssigt, at dekanen egenhændigt har så meget magt som i dag og at Akademisk Råd formelt er tømt for indflydelse og betydning; dermed er det ladt op til dekanen, hvorvidt Akademisk Råd og dermed fakultetets fundament af VIP, TAP og stud. tages med på råd. Derfor foreslår vi en styrkelse af Akademisk Råd, samt omfordeling af dekanens magt til Akademisk Råd. Forslag: Akademisk Råd bør have: - Økonomisk beslutningskompetence - Kompetence til fastsættelse af studienævnsstruktur og godkendelse af studieordninger - Kompetence til ansættelse og afsættelse af dekan. INSTITUTNIVEAU Institutbestyrelser Det er ikke gunstigt for hverken den frie forskning, den frie akademiske debat eller medarbejder- og studenterdemokrati, at institutlederen egenrådigt besidder så stor magt, som instruktionsbeføjelsen tildeler denne. Derudover er instituttets befolkning, VIP, TAP og stud., sat udenfor indflydelse. Forslaget skal ses som led i en demokratisk fundering af ledelsesstrengen, og som promovering af forskningsfrihed, den frie akademiske debat og medarbejder- og studenterdemokrati. Forslag: Institutbestyrelser bør konstitueres af en ligelig fordeling af VIP, TAP og stud. Institutbestyrelser skal agere sparringspartner for institutleder, og udøve indflydelse på instituttets forskningsmæssige udvikling, træffe beslutninger angående økonomiske forhold, samt have kompetence til ansætte og afsætte institutleder. Instruktionsbeføjelsen 3
Motiveret ovenfor. Ledelse er en uomgængelig nødvendighed på en institution som et universitet, men god ledelse i denne kontekst er ingenlunde ledelse med beføjelse til at krænke den individuelle forskningsfrihed. Forslag: Omformulering af instruktionsbeføjelsen, jævnfør Videnskabernes Selskabs forslag. AFDELINGSNIVEAU Studienævn Universitetsloven af 2003 bevarede de studerendes indflydelse på afdelingsniveau i studienævn. Vi skal værne om dette demokratiske organ og sikre, at det findes på alle afdelinger af en vis størrelse. Forskere og studerende er indvalgte i studienævn som repræsentanter for deres specifikke fag, hvorfor studienævn ikke bør blive for generelle og ansvarlige for adskillige afdelinger (som tilfældet kan være med BA/KA studienævn). Dette betragtes som en indirekte svækkelse af medarbejder- og studenterindflydelsen. Forslag: Sikre tilstrækkeligt antal studienævn. Forskning og uddannelse Forskningsbaseret uddannelse Fri forskning er afgørende for at realisere forskningsbaseret uddannelse, hvilken garant for det særligt akademiske niveau. Som studerende betragter vi det som en knægtelse af idéen om et universitet, såfremt man går på kompromis med dette. Forslag: For at sikre os, at samtlige danske universiteter lever op til idealet om forskningsbaseret uddannelse og dermed kvalificerer sig som egentlige universiteter, mener vi, at det er afgørende at udforme en bestemmelse af begrebet om forskningsbaseret uddannelse, som omfatter mere end at undervisere også skal forske. Uddannelsesfrihed Studerende ønsker frihed til at gennemføre lange, videregående uddannelser i eget tempo, samt at være fleksible hvad angår kombination af studium og erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, orlov, m.m.. Det højner ingenlunde hverken uddannelsernes kvalitet eller de studerende motivation for gennemførsel og 4
dygtiggørelse, at de paces igennem. De, der har brug for og ønsker fordybelse, eller fleksibilitet i forskellige former, skal have denne mulighed. De studerende skal være sikret uddannelsesfrihed. Forslag: - Indskrivning af princippet om uddannelsesfrihed i universitetsloven. Gratis uddannelse Indenfor den seneste tid har studerende i Danmark indset, at gratis uddannelse ikke nødvendigvis er et konstant privilegium; princippet blev udfordret kraftigt i forbindelse med Erasmus Mundus-sagen og endda direkte overtrådt for enkelte studerende. Således er det ikke alle danske studerende, der har kunnet nyde gratis uddannelse. Sagen manifesterer nødvendigheden af en entydig lov imod brugerbetaling. Forslag: - Lov imod brugerbetaling Lige adgang for alle For at sikre lige adgang til lange videregående uddannelser for alle, og for at fastholde de studerende, er det afgørende, at alternative måder at gennemføre sin uddannelse på anerkendes, ved at være betalingsfrataget, det være sig at tage ordinære heltids uddannelser på deltid. Der er altså ikke tale om master-uddannelser og almene deltidsuddannelser, der ofte betales af virksomheder, da det er en fin ordning. Derudover er det det problematisk og uhensigtsmæssigt, at suppleringsfag, der skal kvalificere til optagelse på nyt studium, hverken udløser taxameter eller er SU-berettigede, idet det styrker den ringe grad af mobilitet fakulteter og universiteter imellem. Forøgelse af fleksibilitet og mobilitet internt på universiteterne, såvel som herimellem, er af afgørende betydning for rekruttering og fastholdelse af de studerende, på trods af kompetence-, køns-, alders-, funktions- og etnicitetsforskelle, blot for at nævne nogle. Man bør strække fleksibiliteten til også at gælde optagelsessystemet, der på nuværende tidspunkt udelukker flere grupper. - Mulighed for at tage ordinære heltidsuddannelser på deltid gratis - Suppleringsfag, der skal kvalificere til optagelse på nyt studium, bør være SU-berettigede og taxameter-udløsende - Udvidelse af kvote 2 5
- Fleksibilitet i optagelseskrav 6