Viden, værdi og samspil



Relaterede dokumenter
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SENESTE NYT OM SOFODRING

Erdedanskesøerblevetforstore?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Foderkurver til diegivende søer

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Valg af stald til drægtige søer

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Spar på krudtet i dit sofoder

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Korrekt fodring af polte

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Vådfoder - Udnyt potentialet

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Valinnorm til diegivende søer

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Fodring af søer, gylte og polte

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Soens produktion af råmælk og mælk

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Antal blandinger til fremtidens sohold

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

Stil skarpt på poltene

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Optimal fodring af soen før og efter faring

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

Udnyt dine data og boost soholdet

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

DLG's fodersortiment til søer

Viden, værdi og samspil

FODER - DECEMBER 2018

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

- så den kan passe 15 grise

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Fodermanagement. Fodring 2014

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Du passer soen og soen passer grisene

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Input fra workshops Styr på soholdet

Transkript:

Viden, værdi og samspil

Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP

Dagens emner Hvorfor huldstyring Hvad ønsker vi Rygspækmåling Fodringsprincipper Gulvfodring ESF En boks pr. so Konklusion

Drægtige søer Huldstyring starter i farestalden Søernes vedligeholdelsesbehov: 2,2-2,3 FEso/dag Harmonikasøer er dyre i drift +100 FEso/årsso 1 kg tilvækst koster 4 FE! Store/fede søer har stort vedligeholdelsesbehov 200 kg vs. 250 kg 135 FEso pr årsso

Fodring af den drægtige so Sikker implantering af fostre Tilvækst af fostre (sendrægtighed) Tilvækst af soen De første 4-5 kuld ca. 20 kg pr. drægtighed Vægttab skal indhentes i drægtighedsperioden

Hvad er det vi ønsker? Søer med ens huld (3) 16-19 mm rygspæk ved faring Høj kuldstørrelse >17,5 totalfødte Søer som kan passe mindst 13-14 grise Rygspæk ved fravænning 13-16 mm Foderforbrug 1300-1400 FEso pe. årsso ekskl. polte Ingen skuldersår

Ingen sammenhæng mellem frav./årsso og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso (FEso) 2200 2100 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 Fravænnede grise pr. årsso (stk.)

Visuel huldvurdering Visuel Hurtig- forskellig kropsbygning forkert kurve

Palpering - huldvurdering Tager længere tid Der skal mærkes på soens ribben, hofteben og rygrad Er det fedt eller muskelmasse man mærker? Video: http://vsp.lf.dk/viden/video/huldvurdering.aspx

Rygspækmåling

Måling kan overraske

Måling kan overraske

Hvornår? Huldvurdering Løbning Ca. 28-30 dage (scanning) Ca. dag 70 (når gyltene vaccineres) Ved indsættelse i farestald (evaluer) Mærk på søerne Rygspækmåler kan næsten erstatte brug af hænderne

Vejledende kurver til drægtige Dag efter løbning Vejl. foderstyrke baseret på huld og rygspækmål ved løbning Fede Normale Magre Gylte > 16 mm 13-16 mm < 13 mm 1-28 2,5 3,0 4,0 2,2-2,4 29-84 2,0 2,5 3,7 2,5-2,7 85-114 3,5 3,5 4,0 3,3 115-116 3,0 3,0 3,0 3,0

Kontrolstald De første 4-5 uger efter løbning (-UK) Er 4 FEso nok til en tynd so?????

Tør: Kend foderets massefylde Udregn kg pr. udfodring FEso pr. dag/feso pr. kg foder/antal fodringer pr. dag Omregn fra kg til liter pr. udfodring Kg pr. udfodring / kg pr. liter foder Husk Massefylden ændres jo mere volumenkassen fyldes Ændringer i formaling, korndelen og fedtandelen kræver nye afvejninger

Rygspækscanning Rygspækscannes 2. gang inden flytning til løsdrift Skriv resultat op korrekt foderkurve?! Inden faring evalueres Skriv/noter altid rygspæk

Gulvfodring Gulvfodring er svært i forhold til huld En daglig fodring eller 2 inden for kort tid Unge søer i én sti Efter rygspækmåling Der vil altid være nogle store og tynde men sigt efter 80% i normalt huld Tag søer ud i tide Se alle søer oppe

Vådfoder og ESF Anvend de anbefalede kurver Indsæt på kurver efter huld Få kalibreret ESF-stationerne Meget store variationer Indtastede foderkurver har ingen værdi, hvis den udfodrede mængde er forkert Levneliste skal bruges Ser ikke alle dyr oppe Adfærd - hvor ligger soen

Indtastning i vådfodercomputer 4 Foderkurve, drægtige FEso pr dag 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0 20 40 60 80 100 120 140 Dag

Hvordan skal det ikke gøres? 4 Foderkurve, drægtige FEso pr dag 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Huldregulering Fostervækst 0 50 100 150 Dag Dag FEso 0 3 28 2,5 85 3,5 115 3

Vådfodring i langkrybbe Foderet skal fordele sig hurtigt i krybben Hvor tynd er suppen?? Søer der smasker kommer aldrig med En daglig fodring eller 2 inden for kort tid Flere mindre tildelinger i samme sti i løbet af få minutter Se alle søer oppe

En boks pr. so Den sikre løsning Mærk de tynde med en plet i nakken Tildel ekstra med skovl (søerne lukkes inde ved udfodring) Tager tid og skal også gøres i weekenden 4 FEso pr. kg tilvækst

Økonomi Hvis der fx spares 100 FEso pr. årsso Svarende til 160.000 kr. pr. 1000 årssøer Så kan der investeres i bedre huldstyring Rygspækscanner: 4.400 kr. (Leanmeter) Kursus i rygspækscanning: 0-3.500 kr. Og bruges mere tid på akuratesse Ugentligt mertidsforbrug til scanning af 4 hold søer 2 timer Omkostning: 26.000 kr. pr. år Besparelse: 126.000 kr. det første år

Konklusion Huld påvirker reproduktionen Store/fede søer har stort vedligeholdelsesbehov Det har kostet at få dem lavet så store Magre søer har et stort foderforbrug 4 FEso pr. kg tilvækst Rygspækmålinger giver dig øget sikkerhed Et mål for fedningsgrad og ikke blot størrelse Tjek om foderkurver er tastet korrekt Kend altid tørfoderets massefylde Hvis I vækkes om natten skal I også vide at det ændres over tid