Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats. Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan skal ses som en helhedsindsats for at alle elever udvikler deres læsning og skrivning gennem hele deres skoleforløb. Derfor ser vi det som en fælles opgave at sikre et fagligt løft af læsning og skrivning i alle fag. Hvert år vil læsevejlederne udpege et fokusområde og i henhold til dette tage kontakt til de relevante lærere i forhold til fælles planlægning, udførelse og evaluering af kortere undervisningsforløb. Selvom læsehandlingsplanen skal ses som en helhed, er den af hensyn til skolens organisering i afdelinger udformet, så den beskriver fokusområder, eksempler på aktiviteter samt eksempler på evaluering i hhv. indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-9. klasse). Skolens to læsevejledere er fordelt på 0.-5. klasse og 5.-9. klasse, men arbejder tæt sammen om den overordnede koordination af læseindsatsen, der tager afsæt i fire målsætninger: Fokus på læsning og skrivning i alle fag Fokus på dansk som andetsprog i alle fag Fokus på fagenes forskellige genrer og sprog Fokus på at gå fra hverdagssprog til fagsprog i alle fag Målet er, at alle skolens elever tilegner sig de faglige, personlige og kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og deltage i samfundet som aktive, demokratiske medborgere. Indskoling 0. 3. klasse Fokusområder Bogstav/lyd-forbindelser og afkodning Hvad? Forståelsen for sammenhængen mellem et bogstavs navn, lyd og form, også kaldet de tre alfabeter, er grundstenen i arbejdet med afkodning. Udgangspunktet er bogstav/ lyd-forbindelsen, der leder hen til lydering af (i første omgang lydrette) ord, hvor eleven ved at benævne bogstaverne med lyde, afkoder ordet.
Hvorfor? Udviklingen af en god og sikker afkodning er vigtig for den videre læseudvikling, da arbejdet med at automatisere afkodningen danner grundlag for, at eleven senere kan flytte fokus fra afkodningen til det indholdsmæssige i det læste. Hvordan? Helt fra skolestart i 0. klasse arbejdes der med bogstaver som en naturlig del af skoledagen. Gradvist systematiseres arbejdet mere, og der fokuseres på sammenhængen mellem bogstav og lyd som afsæt for arbejdet med afkodning. Når læsekoden er knækket, arbejdes der med at automatisere afkodningen og øge læsehastigheden. Målet er, at alle har knækket læsekoden ved udgangen af 2. klasse. Der arbejdes løbende med anvendelse af forskellige afkodningsstrategier. Læsestrategier Hvad? Der skelnes mellem læseangrebsstrategier og læseforståelsesstrategier. Angrebsstrategier er afkodningsmetoder til at angribe en tekst på forskellig vis. Forståelsesstrategier er metoder til at læse og forstå forskellige teksttyper. Hvorfor? Eleven støder på mange forskellige teksttyper i skolen og andre steder, og forskellige typer tekster kræver, at eleven er bevidst om, hvordan de skal læses og forstås. I indskolingen er der især fokus på en begyndende forståelse for de to hovedgenrer i litteratur: skønlitteratur og faglitteratur. Samtidig med at eleven bevidstgøres om metoder til at læse forskellige tekster, arbejdes der med at eleven bliver bevidst om sin egen læseforståelse og bliver i stand til at vurdere, hvornår der er behov for hjælp. Hvordan? I indskolingen arbejdes der med, hvad en læser gør både før, under og efter læsning. Genretrækkene ved skønlitteratur og faglitteratur tydeliggøres og benyttes i læsningen som støtte til forståelsen. Skrivning Hvad? Skrivning anvendes blandt andet til at bearbejde og formidle viden. Det gælder både viden, der er knyttet til skolen og undervisningen, og viden som eleven har lært hjemme, i fritidsordningen, gennem tv eller andre steder. Kommunikation mellem elev og lærer vil ofte være skriftlig. Hvorfor? Skrivning er for mange børn deres første selv-oplevelser med bogstaver og ord, og mange børn skriver af lyst, for sjov og helt af sig selv fra omkring børnehavealderen. Skrivning er derfor for mange en naturlig tilgang til læsning, og skrivning har desuden vist sig at have stor betydning for læseforståelsen. Skrivning er også en måde at bearbejde ny viden på, formidle viden og en vigtig kommunikationsform både i skolen og i samfundet. Eleven får med skriveprocessen gennemgået sin viden, og processen hjælper eleven med at finde styrker og svagheder i elevens viden om emnet. Skriftlig kommunikation lader eleven være både formidler og modtager i kommunikationen. Hvordan? Den motoriske del af skrivning trænes helt fra skolestart, så motoriske vanskeligheder ikke skal være hæmmende for skrivningen senere hen. I indskolingen skrives der mest i dansk, men også i de andre fag vil eleven efterhånden støde på opgaver, der kræver skriftlig formidling, så eleven vil også skulle arbejde med skrivning i eksempelvis matematik og natur/ teknik. Skriftlige opgaver kan både
løses individuelt, i makkerpar, i grupper eller som en fælles skriftlig opgave, hvor hele klassen deltager mundtligt, og læreren fungerer som sekretær og skriver på tavlen. Ordforråd Hvad? Mængden af ord og begreber, som eleven er bekendt med, og som eleven kan anvende funktionelt i undervisningen; dvs. at eleven kan bruge sin viden om ord og begreber til at forstå og formidle ny viden. Hvorfor? Jo større elevens ordforråd og begrebsapparat er, jo færre sproglige forhindringer og forståelsesvanskeligheder vil eleven støde på i undervisningen. Der arbejdes derfor i alle fag med at udbygge elevens ordforråd og begrebsapparat og opdele begreberne i under- og overbegreber (eks. fugle som overbegreb, måge, due, musvit, solsort som underbegreber.) Hvordan? Målrettet undervisning med klassesamtaler, opgaver, ordkort, tankemylder mm, danner grundlag for arbejdet med ordforråd. Eleven gøres sproglig aktiv i undervisningen gennem forskellige metoder og undervisningsstrukturer og træner dermed sit ordforråd. Eleven opfordres til at søge viden, spørge løs i skolen og hjemme, undre sig, undersøge, lege med og træne sproget i mange forskellige situationer. Læselyst og motivation Hvad? Læselyst og motivation er den enkelte elevs drivkraft for at blive ved med at læse og skrive i skolen og hjemme; både nu og efter endt skolegang. Hvorfor? Igennem hele skoleforløbet står både læsning og skrivning centralt som en kilde til at lære ny viden, bearbejde viden og formidle viden. Læsning og skrivning skal opleves som en naturlig del af hverdagen og ikke kun som en del af skoledagen og opgaver relateret til et bestemt fag. Hvordan? Elev, hjem og lærere arbejder i fællesskab på at styrke læselysten og den fortsatte motivation. Både skolen og hjemmet skal involvere sig i læsningen ved at lytte, stille spørgsmål til det læste og hjælpe med svære ord. Eleven skal støttes i at finde egnet litteratur. Teksterne må ikke være for svære, da arbejdet med at afkode og forstå ordene kan ødelægge læseoplevelsen og i sidste ende motivationen for at læse. Eleven skal kunne læse ca. 90% af ordene i en tekst selvstændigt, når eleven læser for at styrke sin læsning - både sikkerhed i læsningen og læsehastigheden øges ved læsning af denne type tekster. Eksempler på aktiviteter: Undervisning i bogstav/ lyd-forbindelser Klassens ugentlige bibliotekstime Læse mindst 20 minutter hver dag når koden er knækket Læsning af tekster på selvstændigt læseniveau (hvor man kender 90-95% af ordene), så der er plads til forståelsesdelen Oplæsning og samtale om gode historier (litterære samtaler) Direkte undervisning i læseforståelsesstrategier før, under og efter læsning
Tydeligt læse- og læringsformål med alle tekster og alle aktiviteter Arbejde med for-forståelse og inddrage forhåndsviden Arbejde med nye ord Seks uger med morgen-læsebånd med fokus på selvvurdering og læselyst Logskrivning og tankeskrivning Arbejde med for-forståelse og baggrundsviden Læse på forhånd øvede tekster flydende op Ordkort til træning af bestemte ord eller ordklasser Rim og remser Genfortælling Fabrikation af plancher til ophæng i klassen Systematisk arbejde med ordforråd og begrebsforståelse Legeskrivning hvor der skrives hemmelig skrift Børnestavning hvor eleven skriver de lyde, der kan høres i ordet Eksempler på evaluering: Test Nationale test med efterfølgende klassekonference Elevplaner Elevsamtaler Skole-hjem samtaler Løbende vurdering af skriftligt og mundtligt materiale Logbog Allerede i 0. klasse sprogvurderes alle elever på Grøndalsvængets Skole, da målet er, at alle elever kan læse ved udgangen af 2. klasse. For at sikre dette tester vi desuden alle elever i slutningen af 1. klasse. Testresultaterne vurderes på en læsekonference af læsevejledere og skoleleder med henblik på at tilbyde den rigtige støtte til de elever, der har brug for et ekstra læseskub. I efteråret i 2. klasse følges dette op med endnu en test for fortsat at kunne følge elevernes læseudvikling og sikre støtte i at nå målet om at kunne læse ved udgangen af 2. klasse. Disse elever samt elever med mindre læse-, skrive- og/eller stavevanskeligheder tilbydes løbende forskellige kurser i læsning, stavning og skrivning samt periodevis individuel støtte i timerne gennem skolens ressourcecenter. Mellemtrinnet 4. 6. klasse Fokusområder
Da årets fokuspunkt er faglig læsning og skrivning i matematik og natur/teknik på mellemtrinnet, vil alle klasser deltage i kortere forløb, hvor de vil blive undervist af både deres faglærer og en eller begge læsevejledere. Automatisering af læsningen og fortsat læselyst Hvad? Når eleverne begynder på mellemtrinnet, forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. Derfor flyttes fokus nu til automatisering af læsningen. Det betyder, at læsningen skal blive mere sikker, flydende og hurtig. Hvorfor? For at sikre en positiv læseudvikling skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling, hvor de har fokus på deres forståelse af det, de læser. Det kræver, at elevernes opmærksomhed ikke er bundet til afkodning af ordene. Hvordan? Læsning automatiseres gennem læsning. Derfor beder vi alle vores elever om at læse mindst 20 minutter hver dag. Teksterne må ikke være for svære; eleverne skal kende 90-95% af ordene, så de kan koncentrere sig om forståelsen og ikke om svære eller ukendte ord. For svære tekster kan også ødelægge læselysten og motivationen. For at sikre gode litteraturoplevelser, læselyst og inspiration til egen læsning har vi i danskundervisningen oplæsning og samtale om gode historier. Læseforståelse og læsestrategier Hvad? At forstå det, man læser, kræver en aktiv læseindstilling, hvor man bl.a. selv er opmærksom på, hvornår forståelsen bryder sammen - og hvorfor den gør det. En god læseforståelse kræver derfor, at man har nogle bevidste, målstyrede strategier, man kan bruge før, under og efter læsningen. Hvorfor? Læsning består både af afkodning og forståelse. Det er ikke nok at kunne læse hurtigt og flydende; man skal også kunne forstå det, man læser, og aktivt gøre noget, når man ikke forstår det læste. Hvordan? Læseforståelse og læsestrategier kræver direkte undervisning i, hvad den gode læser gør før, under og efter læsning. Det kræver øvelse at blive bevidst om sin egen læseforståelse og selv kunne vurdere, hvad der er svært, hvorfor det er svært, og hvordan det svære kan håndteres. Derfor træner vi elevernes evne til selvvurdering samt underviser direkte i hukommelsesstrategier, strategier til at skabe overblik, strategier til at overvåge egen læseforståelse samt strategier til at bearbejde ny viden og forbinde den med egen forhåndsviden. Ordforråd og sprogforståelse Hvad? Ordforråd er antallet af ord, man kender. Sprogforståelsen er bl.a. ens viden om skriftsprog, grammatik, faste vendinger, billedsprog mm. Begge dele er afgørende for at kunne forstå det, man læser. Hvorfor? På mellemtrinnet går eleverne fra at skulle tænke konkret til at skulle tænke abstrakt og kunne læse mellem linjerne. Det stiller store krav til elevernes ordforråd og sprogforståelse. Samtidig skal eleverne lære i mange forskellige fag, og hvert fag har sit specielle sprog og sine specielle fagord, som skal læres. Hvordan?
Man kan arbejde med nye, ukendte ord på utallige måder; det vigtige er, at ordene bliver gentaget mange gange, bliver brugt i mange sammenhænge, og at eleverne selv får mulighed for at tage dem til sig og bruge dem aktivt. Samtidig er det vigtigt at undervise i danske ords opbygning samt lære eleverne strategier til selv at gætte på betydningen af nye ord. Fagsprog er svært, nyt og ofte meget abstrakt. Derfor er det nemmest at lære, hvis man får lov til først at bruge sit hverdagssprog i mødet med et nyt emne; så har man nogle knager at hænge fagsproget op på bagefter. Det er desuden vigtigt, at alle elever er sprogligt aktive hver dag, og at de får feedback på deres sproglige kunnen. Genrekendskab Hvad? Genrekendskab er viden om forskellige teksttyper og deres formål; de kan være berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende. Hvis man har kendskab til genren, kender man teksttypens formål samt karakteristiske opbygning, kendetegn og sprog. Hvorfor? Hvis man ved en masse om en genre, man skal læse, ved man også en masse om, hvad man kan forvente af teksten, og hvordan man skal gribe den an. Man kender måske også en masse af de ord, der normalt bliver brugt i genren. Derfor er genrekendskab meget vigtigt for læseforståelsen og valg af læsestrategier. Hvordan? Elevernes undervises direkte i de forskellige fags forskellige teksttyper, teksternes formål, opbygning og sprog samt hvilke læsestrategier, der er gode til de forskellige teksttyper. Faglig læsning og skrivning i alle fag Hvad? Faglig læsning og faglig skrivning defineres som at læse for at lære og at skrive for at lære. I alle fag skal eleverne undervises direkte i, hvordan man læser og skriver fagets tekster. Hvorfor? De forskellige fag benytter sig af forskellige teksttyper og forskelligt sprog. For at lære et fag, skal man altså lære fagets sprog; man skal både kunne læse det og formidle det mundtligt og skriftligt. Hvordan? Direkte undervisning i at læse fagets tekster. Teksternes opbygning, formål og sprog er forskelligt fra fag til fag. Nogle fagbøger består af forskellige slags tekst, billeder, grafer, tegninger, modeller mm. Det kan virke uoverskueligt og forvirrende, og man skal lære, hvordan man skal stykke læsningen af alle disse forskellige dele sammen. For at tilegne sig og formidle viden inden for de forskellige fag er det vigtigt, at eleverne øver sig i at skrive de forskellige fags tekster med den rigtige opbygning og det rigtige sprog. Eksempler på aktiviteter: Klassens ugentlige bibliotekstime Læse mindst 20 minutter hver dag Læsning af tekster på selvstændigt læseniveau (hvor man kender 90-95% af ordene), så der er plads til forståelsesdelen Oplæsning og samtale om gode historier (litterære samtaler) Direkte undervisning i læseforståelsesstrategier før, under og efter læsning Tydeligt læse- og læringsformål med alle tekster og alle aktiviteter
Arbejde med forforståelse og inddrage baggrundsviden Arbejde eksplicit med forståelsen af nye ord Direkte undervisning i genrekendskab Omskrive tekster til andre genrer Undervisning i læsning og skrivning i alle fag Seks uger med morgen-læsebånd med fokus på selvvurdering, læseformål, læselyst og skrivning som redskab til at opnå bedre læseforståelse Undervisning i strategier til at gætte betydning af nye ord på egen hånd, bl.a. morfologi Anvende ordbøger og internet som redskab til forståelse af ord Rollelæsning Meddigtning Logskrivning og tankeskrivning Lave overskrifter til kapitler og afsnit Bruge tidslinjer, kolonnenotater, dobbeltnotat, årsag-følge-kort mm. til at skabe overblik Anvende procesnotat i forbindelse med læsning i matematik Læse på forhånd øvede tekster flydende op Træning i læsehastighed (med kontrolspørgsmål, så forståelsen følger med) Eksempler på evaluering Test Nationale test med efterfølgende klassekonference Elevplaner Elevsamtaler Skole-hjem samtaler Løbende vurdering af skriftligt og mundtligt materiale Logbog På mellemtrinnet vokser både læsemængde og teksternes sværhedsgrad markant. Det stiller store krav til elevernes læsefærdigheder og vi tester derfor hvert skoleår elevernes ordforråd, sprogforståelse, stavning, afkodning, læsehastighed og læseforståelse for at kunne tilbyde individuel tilpasset støtte i form af forskellige kurser i læsning, stavning og skrivning samt periodevis individuel støtte i timerne gennem skolens ressourcecenter. Udskolingen 7. 9. klasse
Fokusområder Faglig læsning og skrivning som redskab i alle fag Hvad? Faglig læsning og faglig skrivning defineres som at læse for at lære og at skrive for at lære. I alle fag skal eleverne undervises direkte i, hvordan man læser og skriver fagets tekster. Hvorfor? I udskolingen møder eleverne en række nye fag, der ligesom de allerede kendte fag benytter sig af forskellige teksttyper med forskellige formål, opbygning, sprog og ny brug af ellers kendte ord. For at lære et fag, skal man altså lære fagets sprog; man skal både kunne læse det og formidle det mundtligt og skriftligt. Hvordan? Direkte undervisning i at læse fagets tekster. Teksternes opbygning, formål og sprog er forskelligt fra fag til fag. Nogle fagbøger består af forskellige slags tekst, billeder, grafer, tegninger, modeller mm. Det kan virke uoverskueligt og forvirrende, og man skal lære, hvordan man skal stykke læsningen af alle disse forskellige dele sammen. For at tilegne sig og formidle viden inden for de forskellige fag er det vigtigt, at eleverne øver sig i at skrive de forskellige fags tekster med den rigtige opbygning og det rigtige sprog. Genrekendskab Hvad? Genrekendskab er viden om forskellige teksttyper og deres formål; de kan være berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende. Hvis man har kendskab til genren, kender man teksttypens formål samt karakteristiske opbygning, kendetegn og sprog. Hvorfor? I udskolingen er der øget fokus på læsning og forståelse af forskellige typer fagtekster med stor kompleksitet og multimodalitet, dvs. forskellige slags tekst, billeder, grafer, tegninger, modeller mm. Det stiller store krav til elevernes evne til at skelne mellem de forskellige teksttyper og på den baggrund vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Hvordan? Eksplicit arbejde med fagbøgers opbygning, læseretninger, særlige sætningskonstruktioner, teksttyper og deres formål; samt egenproduktion i alle genrer. Ordforråd, fagsprog og sprogforståelse i alle fag Hvad? Ordforråd er antallet af ord, man kender. Fagsprog er at kende og kunne bruge et fags særlige begreber, sproglige udtryksmåder og sætningskonstruktioner. Sprogforståelsen er bl.a. ens viden om skriftsprog, grammatik, faste vendinger, billedsprog mm. Hvorfor? Et bredt og dybt ordforråd, fagligt ordkendskab og god sprogforståelse er essentielt for læsning og skrivning af faglige tekster i alle fag. Det er ligeledes vigtigt for at kunne formidle, fortælle, analysere og fortolke tekster. Hvordan? Man kan arbejde med nye, ukendte ord på utallige måder: det vigtige er, at ordene bliver gentaget mange gange, bliver brugt i mange sammenhænge, og at eleverne selv får mulighed for at tage dem til sig og bruge dem aktivt. Samtidig er det vigtigt at undervise i danske ords opbygning samt lære
eleverne strategier til selv at gætte på betydningen af nye ord. Fagsprog er svært, nyt og ofte meget abstrakt. Derfor er det nemmest at lære, hvis man får lov til først at bruge sit hverdagssprog i mødet med et nyt emne: så har man nogle knager at hænge fagsproget op på bagefter. Det er desuden vigtigt, at alle elever er sprogligt aktive hver dag, og at de får feedback på deres sproglige kunnen. Studie- og notatteknik Hvad? Studie- og notatteknik dækker over færdigheder inden for forskellige læsemåder (skimme, nærlæse, skærmlæse mv.) og notatteknikker som stikord, referat, tidslinje, kolonnenotat, årsagfølge-notat mv. Det dækker endvidere over at være bevidst om læseformål, læseudbytte og hvilken læsemåde og notatteknik, der er relevant i forhold til forskellige teksttyper. Hvorfor? Studie- og notatteknik er vigtige redskaber til at læse, forstå, få overblik over samt huske store og/eller fagligt komplekse tekstmængder bl.a. i forbindelse med 9. klasses afgangsprøve. Det er desuden vigtige færdigheder i forhold til at læse videre på eksempelvis gymnasiet. Hvordan? Direkte undervisning i forskellige teksttyper og relevante notatteknikker. Direkte undervisning i vurdering af eget læseudbytte. Tydeligt læseformål med alle læseaktiviteter og direkte undervisning i egnede læsemåder i forhold til forskellige læseformål. Læsehastighed og fortsat læselyst Hvad? Læsehastighed og læselyst hænger sammen og sammenhængen er meget tydelig i udskolingen, hvor tekstmængden er stor og kompleks. Man mister hurtig lysten til at læse og derved lære, hvis læsningen er meget tidskrævende og besværlig. Hvorfor? For at sikre en fortsat læselyst og god læsekultur. Igennem hele livet står både læsning og skrivning centralt som en kilde til at lære ny viden, bearbejde viden og formidle viden. Læsning og skrivning skal opleves som en naturlig del af hverdagen og ikke kun som en del af skoledagen og opgaver relateret til et bestemt fag. Hvordan? Direkte træning af læsehastighed med kontrolspørgsmål, så forståelsen følger med. Eksempler på aktiviteter Tydelige læse- og læringsformål med alle aktiviteter Eksplicit undervisning i genrekendskab Faglig læsning og skrivning i alle fag Arbejde med fagord og førfaglige ord i alle fag Relevante læseforståelsesstrategier, læseteknikker og læsemåder i alle fag Læseevents Biblioteksbesøg Læsemåder (skimme, nærlæse, punktlæse, skærmlæse) versus læseformål (læse for at søge oplysninger, for at lære, for at opleve) Litterære samtaler Direkte undervisning i notatteknik: stikord, referat, tidslinje, kolonnenotat, årsag-følgenotat mv.
Træning i læsehastighed (med kontrolspørgsmål, så forståelsen følger med) Lave overskrifter til kapitler og afsnit Anvende ordbøger, opslagsværker og internet som redskab til forståelse af ord og fagudtryk Læse øvede tekster flydende op med korrekt betoning og artikulation Eksempler på evaluering Test Nationale test Elevplaner Elevsamtaler Skole-hjem samtaler Løbende evaluering, både mundtligt og skriftligt I udskolingen stilles der fortsat større og større krav til elevernes læsekompetence samt evne til selvstændigt at kunne skelne mellem forskellige teksttyper og på den baggrund vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Hvert skoleår tester vi derfor fortsat elevernes ordforråd, sprogforståelse, stavning, afkodning, læsehastighed og læseforståelse for at kunne tilbyde individuel tilpasset støtte i form af forskellige kurser i læsning, stavning og skrivning samt periodevis individuel støtte i timerne gennem skolens ressourcecenter.