Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling M er afdeling for organiske psykiske lidelser og akutmodtagelse. Afdeling M varetager behandling af psykiske lidelser hos personer over 68 år samt organiske psykiske lidelser, herunder rusmiddelpsykiatriske problemstillinger og ADHD. Afdeling M varetager desuden psykiatrisk modtagelse og psykiatrisk fysioterapi og har forskning og udvikling. Afsnit M2 er et sengeafsnit, hvis hovedmålgruppe er gerontopsykiatriske patienter over 68 år, som er bosiddende i en af følgende kommuner: Århus, Favrskov, Syd- og Norddjurs, Silkeborg, Randers og Samsø. Sengeafsnittet er beliggende Skovagervej 2, Risskov, Indgang 74. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnit M2 samarbejder med afsnit MA2 (ambulatorium) om målgruppen beskrevet ovenfor og patientforløbene knyttet til disse patienter. Personalegruppen på M2 består af social- og sundhedsassistenter, plejere, sygeplejersker, ergoterapeut, lægesekretær og læger. Disse personalegrupper samarbejder i det daglige om patientforløbene. Personalet er delt i 2 grupper, som dagligt ledes af en gruppeleder, som er sygeplejerske. Der samarbejdes desuden med fysioterapeuter og personale fra behandlergangen (somatiske områder). Der er nøglepersoner indenfor blandt andet kvalitetsudvikling, arbejdsmiljø, patientsikkerhed og arbejdstidsplanlægning. På det grunduddannelsesmæssige område er der én klinisk vejleder og to praktikvejledere. Ekstern samarbejdes der med praktiserende læger og primær sundhedstjeneste. Samarbejdet med primær sundhedstjeneste sker efter de aftaler som er beskrevet i den generelle sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen og den lokale samarbejdsaftale mellem Afdeling M og de ni samarbejdende kommuner. Der samarbejdes andre sygehusafdelinger, hvor det har betydning for patientforløbet. Patienternes pårørende er centrale samarbejdspartnere. Afsnittet er fast uddannelsessted social og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende, ergoterapeutstuderende, lægesekretærstuderende og medicinstuderende. I perioder er der også uddannelsessøgende fra redderuddannelsen og fysioterapeutuddannelsen samt læger i specialuddannelsesforløb. Side 1 af 7
Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittets målgruppe er gerontopsykiatriske patienter over 68 år. De 3 største patientkategorier er patienter med depression, delir og demens. Patienterne er kvinder og mænd, fra alle sociale lag og forskellige etniske grupper. Patienterne er overvejende fysisk selvhjulpne men skal måske i en kortere periode have psykisk, verbal og let fysisk støtte til at gennemføre ADL. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er mange komplekse sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til patienter med demens, depression, misbrug, delir, skizofreni og angst. Patienter med disse diagnoser og tilstande har ofte en eller flere kliniske problemstillinger bundet til fysiologiske behovsområder som aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, udskillelse af affaldsstoffer, søvn og hvile, respiration, cirkulation, smerter og sanseindtryk. Patienterne har typisk problemstillinger i forhold til kommunikation, psykosociale forhold, seksualitet, viden og udvikling. Sygeplejen i afdelingen retter sig mod disse problemstillinger samt mod observation af virkning og bivirkning af den givne behandling. Pårørendesamarbejdet er centralt i sygeplejen til den gerontopsykiatriske patient. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaverne tages udgangspunkt i både patient- og sygeplejeperspektivet. Det faglige hovedfokus på Modul 8 er rettet mod det udførende og formidlende aspekt i sygeplejerskens virksomhedsområde, men der indgår også elementer at de ledende og udviklende aspekt. Udførende aspekt Der er sygeplejeopgaver og -interventioner knyttet til: forebyggende, behandlende og lindrende opgaver. støttende, delvis kompenserende og kompenserende sygepleje interventioner er knyttet til patienternes fysiologiske behov f.eks. ernæring, mobilitet, udskillelse, ADL, sansning og smerte psykologiske og kommunikative behov f.eks. støttende samtaler og udredende undersøgelser uddelegerede opgaver f.eks. administration af medicin, følge og støtte patienter ved undersøgelser og behandlinger f.eks. ECT Side 2 af 7
psykosociale og eksistentielle områder i form af f.eks. støttende samtaler og aktiviteter i forbindelse med patienters usikkerhed, krise, ensomhed og misbrug Formidlende aspekt Der er sygeplejeopgaver og -interventioner knyttet til: patienters behov for ny viden, nye færdigheder og nye indstillinger information om foreslået behandling udarbejdelse af aktivitetsprogram psykoedukation kostvejledning. dokumentation i MIDT-EPJ fremlæggelse af patientforløb ved stuegang, middagsrapport og lignende Ledende aspekt Der er sygeplejeopgaver knyttet til: patientforløb, f.eks. dokumentation og tværfagligt samarbejde med f.eks. læger, fysioterapeut, ergoterapeut, lægesekretær og eksterne samarbejdspartnere daglig planlægning og dokumentation af sygeplejen knyttet til egne patientforløb daglig prioritering, koordinering og delegering af sygeplejen ved egne patientforløb opfølgning af patienten, når denne overgår til ambulant forløb Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter indlægges akut eller planlagt. Indlæggelse kan komme i stand via egen læge, vagtlæge eller anden sygehusafdeling. Indlæggelse sker f.eks. på grund af: suicidalrisiko udfordrende eller uhensigtsmæssig adfærd at den psykiatriske sygdom har bragt patienten i livsfare socialt sammenbrud i hjemmet at det ikke er lykkedes at behandle patienten ambulant Den gennemsnitlige indlæggelsestid er på 2-4 uger. Ved indlæggelsen laves et fastlagt udredningsprogram, som blandt andet indeholder en lang række blodprøver, en grundig gennemgang af medicin, rekvirering af epikriser fra relevante specialer og en grundig observation af patienten. Indlæggelsens formål afhænger af indlæggelsesårsag, men overordnet drejer det sig om udredning, diagnosticering og opstart af behandling. Tiltagene kan være optimering af medicinsk behandling, justering af plejetiltag så udfordrende/uhensigtsmæssig adfærd mindskes/undgås og udredning, så der kan stilles en diagnose. Side 3 af 7
Mange af patienterne har en tilknytning til primær sundhedstjeneste. Der samarbejdes om eventuelle ændringer i tildeling af hjælp herunder praktisk hjælp og hjælp til pleje. Metoder i klinisk praksis I afsnittet anvendes MIDT-EPJ til alle dokumentationsaktiviteter. Nedenstående metoder anvendes til udredning: Hamilton MoCCA MMSE Barthel Trandex Somatiske undersøgelser MR-, PET- eller CT-scanning EEG Neurologiske undersøgelser Neuropsykologiske tests Cohen-Mansfield test I plejen anvendes: Ernærings- og faldscreening Kost- og væskeregistrering Registrering af søvnmønster Aktivitetsplaner Selvmordsscreening Brøset (BVC) til vurdering af volds- og aggressionsrisiko Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og forskning indenfor sygeplejen tilstræbes at indgå som en integreret del af arbejdet i sengeafsnit M2. Ved afdeling M er der etableret en kvalitetsorganisation, som kan understøtte arbejdet med kvalitetsudvikling i afdelingen, som er forankret i den kliniske hverdag. Der er ansat en kvalitets- proceskoordinator, som samarbejder om kvalitetsfremmende tiltag med kvalitetsnøglepersoner og andre nøglepersoner udpeget af afdelingens forskellige enheder. Kvalitetsnøglepersonerne har forskellig faglig baggrund. En del er sygeplejersker med stor klinisk indsigt i det enkelte område. Der pågår udviklingsprojekter, hvor fagpersoner med særlig kompetence og interesse fra de enkelte enheder indgår i ad hoc grupper. Kvalitetsnetværket i Afdeling M arbejder primært med baggrund i Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM), som i sig selv er et omfangsrigt udviklingsprojekt under implementering. Side 4 af 7
Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling M kan fås ved Kvalitets- og proceskoordinator, sygeplejerske, MPA Anette Dall (anetdall@rm.dk) eller ved de enkelte enheders ledelser. Aktuelle projekter i Afdeling M Implementering af NIP-depression Sygeplejedokumentation ved brug af digital anamnese Videokonferencer internt Forebyggelse af fald Risikovurdering o Brøset skemaer (BVC) o Vurdering af selvmordsrisiko o ernæringsscreening Kvalitetssikring og forebyggelse vedr. tvangsanvendelse, herunder nedenstående o Gennemførelse af eftersamtaler efter anvendelse af tvang o Udarbejdelse og anvendelse af digitalt understøttede behandlingsplaner Implementering af MIDT-EPJ Sygeplejefagligt personale udfører undersøgelserne MMSE og Hamilton Risikostyring - patientsikkerhedsrunder i enhederne Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Der er en fuldtidsansat klinisk vejleder (KV) i afsnittet, som organisatorisk refererer til afsnitsledelsen. KV er ikke en del af den daglige normering og er overordnet ansvarlig for de studerendes kliniske undervisningsperiode i et tæt samarbejde med afsnittets øvrige personale. Der er to praktikvejledere i afsnittet, som sammen med den kliniske vejleder er ansvarlig for afsnittets læringsmiljø. Den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner er to centrale elementer i organiseringen af den studerendes forløb på M2. Det betyder, at eportfolio, og de muligheder den rummer, bruges meget. Den kliniske vejleder afvikler planlægningssamtale og ugesamtaler samt afsluttende evaluering med udgangspunkt i et skriftligt oplæg fra den studerende. Den kliniske vejleder deltager ved seminar, fastlagt studieaktivitet med fokus på kommunikativ aktivitet og intern klinisk prøve. Ved introduktionen orienteres der om, hvornår de enkelte aktiviteter afvikles. Der er 30 timers tilstedeværelse under de kliniske studier, som afvikles mellem kl. 7 og 23 på alle ugens dage. Tilstedeværelse planlægges i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder, med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og de muligheder, der er i afsnittet på det aktuelle tidspunkt. Under de kliniske studier vil der være en vekslen mellem at udføre sygepleje under vejledning og selvstændig at udføre sygepleje. Side 5 af 7
Der er mulighed for at deltage i ambulante forløb, både i ambulatoriet på AUH Risskov og i patienternes eget hjem. Det kan ske sammen med kollegaer fra sengeafsnittet eller ambulatoriet eller selvstændigt. Under de kliniske studier vil den studerende være tilknyttet en daglig vejleder, som sammen med den studerende er ansvarlig for før-, under- og eftervejledning. Efter behov aftales følgedage med klinisk vejleder. Klinisk vejleder er dagligt til stede i afsnittet, og kan bruges til før- under- og eftervejledning. Det er muligt for de studerende at mødes til mono- og tværfaglig fællesrefleksion. Der vil være mulighed for fordybelse i patientforløbene, idet den studerende ikke er tilknyttet flere patientforløb ad gangen end det er muligt at fordybe sig i og arbejde i dybden med. Afsnittet har valgt at ingen uddannelsessøgende indgår i normeringen. Afdelingen har tilknyttet en uddannelsesansvarlig Lilian Gade Abrahamsen, liliabra@rm.dk, som kan inddrages i vejledningen efter behov. Forventninger til den studerende Den studerende skal være tilstede i klinikken 30 timer om ugen. Hvordan de 30 timer fordeles, og hvordan de forventes brugt, skal løbende fremgå af den studerendes eportfolio. Den studerende skal løbende anvende og ajourføre eportfolio, herunder blandt andet udarbejde ugeplaner. Den studerende er medansvarlig for, at der aftales og afvikles ugesamtaler, og at der sendes skriftligt oplæg til den kliniske vejleder forud for disse. Den studerende skal i stigende grad gennem den kliniske undervisningsperiode vise selvstændigt initiativ i at opsøge læringsmuligheder. De sygeplejefaglige opgaver skal den studerende udføre med større og større selvstændighedsgrad, ligesom kompleksiteten i opgaverne skal øges gennem den kliniske undervisningsperiode. Krav Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder Line Eske, lispde@rm.dk er uddannet sygeplejerske og har været tilknyttet afsnittet siden 1995. Vejlederen har klinisk vejledermodul og har i 2012 afsluttet Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Vejlederen deltager løbende i temadage, der udbydes af relevans for sygeplejestudiet og deltager årligt i 1-2 konferencer, hvor temaet er uddannelse og læring. Vejlederen har desuden undervisningsopgaver eksternt. Side 6 af 7
Krav vedrørende klinisk pensum For omfang/antal sider for selvvalgt pensum henvises til modulbeskrivelse for Modul 8. Gældende klinisk pensum for afsnit M2 findes på. http://www.auhrisskov.dk/afdelinger/behandlingsafdelinger/afdeling+m/studerende+og+elever/sygeplejerske uddannelsen Pensum inddrages i forhold til de enkelte patientforløb og de overordnede temaer i den individuelle kliniske studieplan. Pensum vil/kan også blive inddraget i ugesamtaler, kommunikationsaktivitet og seminar. Selvvalgt pensum indskrives i den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve, skal den studerende opfylde krav til studieaktivitet beskrevet nedenfor: Den studerende skal vise initiativ i forhold til eget uddannelsesforløb eksempelvis ved kontinuerligt brug og opdatering af eportfolio. Den studerende skal afvikle planlagt studieaktivitet, som er seminar og deltage i medstuderendes seminar. Den studerende skal afvikle fastlagt studieaktivitet, som har fokus på kommunikativ aktivitet jævnfør lokale retningslinier herfor. Den studerende skal udarbejde individuel kliniske studieplan og løbende ajourføre denne. Den studerende skal udarbejdes ugeplaner. Ved den afsluttende samtale skal eportfolio være opdateret i forhold til aktuelt fagligt niveau. Den studerende skal udarbejde skriftligt oplæg til planlægningssamtale, ugesamtaler, og afsluttende samtale. Selvvalgt pensum skrives ind i eportfolio senest 1 uge før intern klinisk prøve. Udarbejdet af: AUH Risskov, afsnit M2, september 2012, klinisk vejleder Line Eske og afdelingssygeplejerske Kirsten Bo-Kristensen. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober 2012 Side 7 af 7