Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1
Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen: Projektleder Lektor, cand, cur. Hanne Nørup Sillesen Adjunkt, Ph.d, Cand. scient Gorm Bennedsen Diskussionspartner: Uddannelses - og udviklingsansvarlig MCN, Irene Sommer, Aarhus Universitetshospital Skejby. Samarbejde med Bioanalytikeruddannelsen Projektleder: Lektor, Cand. scient. Vibe Jelsbak Lektor, Cand. scient. Birthe Bunch Larsen Lektor, Cand. scient. Karen Louise Møller HASI_marts 2013_(c) 2
Projektets rammer Pilotprojekt efteråret 2012 fra august til 1.1.2013 Opfølgende projekt fra februar 2013 januar 2014, hvor erfaringer fra pilotprojekt inkorporeres i projektet HASI_marts 2013_(c) 3
Baggrund Investeringer i rammerne for professionslokaler Få undersøgelser, der har dokumenteret betydning af undervisningen i forhold til, at studerendes udvikling af viden, blot instrumentelle færdigheder. Steenholt 2011 På Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er hensigten, at studerende udvikler viden og kompetencer ved at styrke deres refleksive kompetencer i undervisningen i Nursing Skills Lab (Terkildsen, Bligaard og Sillesen 2005) HASI_marts 2013_(c) 4
Mål for pilotprojekt Fokus i pilotprojekterne var fælles Betydningen af undervisningen i professionslokaler Parallelle projekter bioanalytikeruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen - erfaringsudveksling Pilotprojekt: Afprøve metode til indsamling af empiri, som kan belyse betydningen af undervisningen i professionslokaler Sygeplejerskeuddannelsen: Betydningen af undervisning i Nursing Skills labs (NSL) i forhold til sygeplejestuderendes udvikling af viden og kompetencer. HASI_marts 2013_(c) 5
Afgrænsning: Studerende på modul 4, hvor de har bestået modul 1,2, og 3. En klinisk færdighed, som er øvet i Nursing Skills Lab og almindelig at udføre for studerende på modul 4. Manuel BT måling (ikke elektronisk) Undervisningen i Nursing Skills Lab foregår ved 2 undervisere fra sygeplejefaget og 1 underviser fra anatomi og fysiologi HASI_marts 2013_(c) 6
Projektdesign Tegn på refleksion? (betydning af undervisning) Observere studerende udføre en handling i praksis Interviewe studerende efterfølgende Sammenholde og analysere observationer og interview HASI_marts 2013_(c) 7
Indsamling af empiri ved observation Samarbejde med klinikken om mulige informanter Observation modul 4 indenfor de første 14 dage i klinisk undervisning fra kl. 7 11 Kliniske vejledere udvælger plejesituationer, hvor der kan indsamles empiri Studerende får så lidt vejledning og information som etisk er muligt. Feltnoter (Hammersley og Atkinson 2004) HASI_marts 2013_(c) 8
Observationsguide Med afsæt i Boye-Andersens (2005 s. 33) beskrivelse af tegn tænkning og Jarvis s tanker om refleksion, har vi formuleret på hvilken måde vi forestiller os i praksis at kunne observere og høre tegn på refleksion. Tegn, som viser sig før-, under- og efter handlingen i praksis. De studerende kan være undrende, problematiserende, opstille dilemmaer etc. HASI_marts 2013_(c) 9
Interview Inspireret af Kvales beskrivelser af fokuseret interview (Kvale og Brinkmann 2011 s. 42 43, 49) Interviewguide temaerne er med fokus på observation af handlingen Vil du fortælle noget om dine overvejelser i forbindelse med øvelsen/handlingen? Havde du nogle overvejelser før du gik ind til patienten? Du registrerede en BT værdi på 115/80 havde du nogle overvejelser i forhold til værdien? Optages på telefon Transskription HASI_marts 2013_(c) 10
Analyse Meningskodning Af hver enkelt situation - observationer og udsagn Meningskondensering Af hver enkelt situation - observationer og udsagn Meningsfortolkning Her afdækkes mønstre i de forskellige observationer og interview (Kvale og Brinkmann 2011 s. 225 230 og Kvale 2007 HASI_marts 2013_(c) 11
Fund i pilotprojekt: Afpasse sygeplejen til patienten Man skal også lige snakke med patienten om det. (I2). Det kunne være tegn på at studerende reflekterer over afpasse sygeplejen til den individuelle patient. Det udtrykkes følgende Og sådan følger man jo patienten hvordan man skal agere derinde.(i1) Der er flere eksempler på, at de studerende er bevidste om at informere patienterne undervejs i plejen. En studerende siger man skal huske at informere patienten om hvad man gør. Her kunne det være en reference til en øvelse i NSL. Det er et tegn på at den studerende henter viden fra undervisningen i NSL. HASI_marts 2013_(c) 12
Refleksion over BT - værdi Studerende forholder sig kritisk til normalværdier og værdiernes validitet i forhold til måleapparater, manchettens størrelse, patientens smerter, bekymring, blødning og aldersperspektiv. I forhold til aldersperspektivet inddrager de studerende aldersperspektivet i deres refleksion over BT-værdier. En studerende siger f.eks: Ved ældre mennesker er det nogen er gange lidt forhøjet (I1). En anden studerende siger: Smerter får blodtrykket til at stige og bekymringer og sådan nogen ting (I2) HASI_marts 2013_(c) 13
Observationer af miljø og patienten Studerende er opmærksomme at observere patienten og hvordan man kan tolke patientens signaler både fysisk og psykisk. Endvidere er de opmærksomme på hvordan hændelser i miljø/omgivelser kan have indflydelse på patienten. HASI_marts 2013_(c) 14
Arbejdsstilling Vi observerer, at de studerende er opmærksomme på deres arbejdsstilling. En studerende siger: Jamen altså hvis jeg havde kørt hans seng lidt op så havde jeg stået bedre i forhold til ergonomi, min ryg og min. (I2). HASI_marts 2013_(c) 15
Udførsel af BT-måling I forhold til at pumpe manchetten op har studerende overvejelser i efterrefleksionen: Pump den op til.lidt over de værdier jeg regnede med den skulle ligge på altså man siger jo at 140/90.. (I1). I forhold til placering af pilotten er der tilsyneladende en divergens i forhold til hvad de har lært i NSL og klinikken. En studerende siger f.eks. pilotten om den må sidde inder under manchetten eller om man skal holde den selv? Og det de sygeplejelærer som jeg har haft på skolen, synes ikke man må sætte den ind under men her plejer for at de ikke selv skal holde den og så det ikke larmer.(i2). HASI_marts 2013_(c) 16
Manuel BT måling mere end en værdi/tal De studerende sætter spørgsmålstegn ved elektronisk BT måling, kan være sikre på at apparatet virker/er pålideligt? Derudover giver de udtryk for at den manuelle BT måling er bedre Jeg tror det er bedre at få et fornemmelse af at der er et levende menneske.. (I1). En anden studerende siger: Det er rarere at kunne høre en puls end at kunne høre en maskine (er de studerende reflekterende og opmærksomme på at de får flere oplysninger ved at røre ved mennesket og mærke huden + hører pulsen) HASI_marts 2013_(c) 17
Nyt projekt samme koncept Erfaringer fra pilotprojekt inddrages i nyt projekt i 2013 januar 2014 Ændringer 6 8 informanter Diskuteres i forhold til transfer begrebet B. Wahlgren og V. Aarkrog HASI_marts 2013_(c) 18
Litteratur Sillesen H. og Bennedsen 2013. Afrapportering af pilotprojekt nr. 54. Boye Andersen F (2005). Tegn er noget vi bestemmer: evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tænkningen. 4. oplag 2005. Århus Danmarks Lærerhøjskole Jarvis. P (1993) The Learning Process and Late Modernity. I: Scandinavian Journal of Educational Research. Årg. 37, nr 3, 1993 Fredslund H og Dahlager L (2011). Kvalitative metoder. I: Klinisk forskningsmetode (red): Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP. 3. udgave 1. oplag. Munksgaard Danmark 2011 Hammersley M og Atkinson P. Feltmetodik: Grunnlaget for feltarbeid og feltforskning. 2. oplagg ; Gyldendal 1998 Stenholt. B. Litteraturstudie (2011). Modeller, systemer eller instrumenter til at lære og evaluere praktiske færdigheder i forbindelse med klinisk udøvelse. RiNS Research in Nursing Skills HASI_marts 2013_(c) 19
Litteratur Kvale, S (2007) Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave, 1997. 4. oplag, 2007. Kbh: Hans Reitzel, 2007 Kvale S og Brinkmann (2009) Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave;. 2009. Kbh.: Hans Reitzel, 2009 Terkildsen HM, Bligaard D og Sillesen HN. Eksperimenterende scenarier i færdighedslaboratoriet. Klinisk sygepleje. - Årg. 19, nr. 2 (2005). - S. 44-52 Wahlgren B, Høyrup S, Pedersen K, Rattleff P (2002). Refleksionsbegrebet hos Peter Jarvis. Refleksion og læring kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslivet 2002 HASI_marts 2013 20