Bundet venstresving forbedrer trafiksikkerheden Winnie Hansen, Søren Underlien Jensen og Thomas Skallebæk Buch
Oversigt Baggrund og formål Litteraturstudie Før-efter ulykkesevaluering Fremgangsmåde Resultater
Baggrund og formål Havarikommissionens rapport om fodgængerulykker Sikkerhedstider ved svingning Effekter af forskellig udformninger af signalanlæg Vejregelgruppen for trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsmæssige effekter af signalanlæg Næste skridt
Litteraturstudie Litteraturstudiet omhandler: - Sikkerhedseffekter af signalregulering - Sikkerhedseffekter af driftsform - Sikkerhedseffekter af mellemtid - Sikkerhedseffekter af svingfase Sikkerhedseffekter af signalregulering: - Fald i uheld og personskader på ca. 30 %. - Sikkerhedsgevinst op til 200 m fra kryds. - Større fald i F-kryds end i T-kryds. - Fald afhænger af trafikmængde på sekundærvej. Større fald jo mere trafik. - Større fald ved tætliggende signalanlæg.
Litteraturstudie II Sikkerhedseffekter af driftsform: Signalanlæg er tids- og/eller trafikstyret - og samordnet eller uafhængig. - Trafikstyrede uafhængige anlæg er ca. 20 % sikrere end tidsstyrede. Men selve programmeringen af trafikstyringen kan få effekten til at svinge fra 5 % til 35 %. - Samordning af anlæg til grønne bølger giver et fald i uheld på ca. 15 %. - Trafikstyrede samordnede anlæg synes mere usikre end tidsstyrede, men her er konklusionen usikker. Sikkerhedseffekter af mellemtid: Mellemtid består af gult, helrødt og rød-gult. - Der er en optimal varighed for mellemtid. - Uklart om varierende gul-tid er sikrere end en fast gul-tid på fx 4 sek. som i DK. - Indførelse af 1-2 sek. helrødt har givet fald i antal uheld på 15-35 %. - Rød-gult påvirker ikke trafiksikkerheden, men forbedrer kapaciteten. Den optimale længde af rød-gult er 1,5-2,0 sek. - Mellemtidens varighed bør afhænge af bilers hastighed og krydsets størrelse.
Litteraturstudie III Sikkerhedseffekter af svingfase: Signalanlæg kan have 3-lys pilsignaler (bundne svingfaser), 1-lys pilsignaler og/eller ingen pilsignaler. - Det er uvist, hvordan bundne højresving og 1-lys højresvingspil påvirker trafiksikkerheden. - 1-lys venstresvingspil giver et fald i venstresvingsuheld på ca. 15 %, mens det samlede antal uheld er nogenlunde uændret. - Bundet venstresving giver et fald i venstresvingsuheld på ca. 60-95 %, mens det samlede antal uheld falder ca. 0-40 %. De mest pålidelige studier udviser fald i det samlede antal uheld på ca. 20-40 %. - Trafikksikkerhetshåndboken angiver kun korrekte effekter for 1-lys venstresvingspil.
Før-efter ulykkesevaluering 60 signalregulerede kryds Bundet venstresving: 54 kryds 1-lys venstresvingspil: 9 kryds Bundet højresving: 6 kryds 1-lys højresvingspil: 13 kryds Fokus på effekt af bundet venstresving Krydsoplysninger leveret af Vejdirektoratet og 13 kommuner Kryds placeret i 23 kommuner i hele landet Ombygget i 1999-2014
Undersøgelsens kryds Det er typisk store signalregulerede kryds i undersøgelsen 44 kryds ligger i by de resterende typisk lige uden for bygrænsen fx på store indfaldsveje I alt 47 kryds med 4 krydsben og 13 kryds med 3 krydsben Typisk 3-5 baner til indkørende trafik på primærvejen og 1-2 baner færre på sekundærvejen Den indkørende trafik (ÅDT) på ombygningstidspunktet ligger på 10.000 til 65.000 (flest mellem 15.000 og 35.000)
Metode før-efter ulykkesevaluering Politiregistrerede ulykker fra vejman.dk Førperiode på 5 år, efterperiode på 1-5 år Der er korrigeret for den generelle ulykkesudvikling i alt anvendt 14 forskellige kontrolgrupper Der er korrigeret for regressionseffekt der er fundet at være regressionseffekt for ulykker med venstresvingende (person- og materielskade) Der er ikke korrigeret for trafikudviklingen denne forventes ikke at adskille sig fra trafikudviklingen i kontrolgrupperne.
Resultater bundet venstresving Observeret antal ulykker i førperiode Forventet antal ulykker i efterperiode Observeret antal ulykker i efterperiode Sikkerhedseffekt (negativ fortegn = færre ulykker) Venstresvingsulykker 423 227 51-78 % Alle ulykker 913 554 362-35 % Baseret på 54 kryds, begge effekter er signifikante Store sikkerhedseffekter af bundet venstresving Effekterne er ca. ens for både person- og materielskadeulykker
Resultater venstresvingfase i førperiode? Effekt på ulykker med venstresvingende: 1-lys pil (16 kryds): -86 %, signifikant Ingen (20 kryds): -80 %, signifikant Effekt på alle ulykker: 1-lys pil (16 kryds): -44 %, signifikant Ingen (20 kryds): -25 %, signifikant Største forskel i effekten er for ulykker med trafikanter fra samme krydsben stiger signifikant, hvor der ikke er svingfase i førperioden
Resultater før- eller eftergrønt Effekt på ulykker med venstresvingende: Førgrønt (15 kryds): -75 %, signifikant Eftergrønt (22 kryds): -86 %, signifikant Effekt på alle ulykker: Førgrønt (15 kryds): -31 %, signifikant Eftergrønt (22 kryds): -46 %, signifikant Største forskel i effekten er for ulykker med trafikanter fra samme krydsben
Resultater øvrige signaltekniske forhold Signalgruppeplanerne er individuelle for krydsene og tilpasset mange lokale forhold, bl.a.: Krydsgeometri Nærliggende signalregulerede kryds Trafikantsammensætning Trafikmængder Det synes at være en sikkerhedsmæssig fordel, hvis: Bundet venstresving kun tændes ved anmeldelse Grønfasen for det bundne venstresving er min. 5 sekunder Mellemtid på min. 6 sekunder før bundet venstresving Mellemtid på min. 7-8 sekunder efter bundet venstresving (ses kun på venstresvingsulykker, for det samlede antal ulykker ses intet mønster)
Resultater antal krydsben og delehelle Antal krydsben: Effekt på ulykker med venstresvingende: 3 ben (11 kryds): -87 %, signifikant 4 ben (43 kryds): -76 %, signifikant Antal krydsben: Effekt på alle ulykker: 3 ben (11 kryds): -66 %, signifikant 4 ben (43 kryds): -32 %, signifikant Delehelle: Effekt på ulykker med venstresvingende: Ja (51 kryds): -78 %, signifikant Nej (3 kryds): -79 %, ikke signifikant Delehelle: Effekt på alle ulykker: Ja (51 kryds): -34 %, signifikant Nej (3 kryds): -70 %, signifikant Kantstensbegrænset delehelle mellem baner til ligeudkørende og venstresvingende trafik
Resultater by/land Effekt på ulykker med venstresvingende: By (39 kryds): -78 %, signifikant Land (15 kryds): -76 %, signifikant Effekt på alle ulykker: By (39 kryds): -38 %, signifikant Land (15 kryds): -14 %, ikke signifikant Største forskel i effekten er for ulykker med trafikanter fra tværgående krydsben, men også dårligere effekt for ulykker mellem trafikanter fra samme krydsben og soloulykker
Resultater andre typer svingfaser Begrænset data for øvrige typer svingfaser, men: Bundet højresving har reduceret antallet af højresvingsulykker med 61 % (tendens til signifikans) 1-lys venstresvingspil synes at øge antallet af venstresvingsulykker (ikke signifikant) 1-lys højresvingspil synes at reducere antallet af højresvingsulykker (ikke signifikant) Bundne svingfaser giver bedre sikkerhedseffekter end 1-lys højre- og venstresvingspil.
Tak for jeres opmærksomhed! Winnie Hansen Søren Underlien Jensen Thomas Skallebæk Buch win@vd.dk suj@trafitec.dk tsb@trafitec.dk