VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI



Relaterede dokumenter
Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

Next EUD. Rejsen, relevansen & ressourcerne. v. Projektleder Next EUD Julie Kronstrøm Carton Region Hovedstaden 17. Marts 2015

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

ETU som løftestang for skoleudvikling

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Effektkæde og kritiske antagelser FØR

GVK projektet kort. Bæredygtig energi velfærdsinnovation. Robotteknologi

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

BRUG FOR ET SUPPLEMENT TIL DEN DAGLIGE UNDERVISNING I GRUNDSKOLEN? SPÆNDENDE HHX-DAGE TIL KLASSER TIETGEN HANDELSGYMNASIUM 1

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

TAG 10. KLASSE I FURESØ OG BLIV KLAR TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Fremtidens kompetencer - og hvordan vi udvikler dem

At skabe gode relationer mellem elever og lærere. Motion og bevægelse som middel til at skabe relationer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Velfærd gennem digitalisering

Vækstbarometer. Flygtninge i virksomhederne. Region Hovedstaden

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

Punkt 1: Godkendelse af referat Sekretariatet har ikke modtaget indsigelse til det sidst udsendte referat, hvorfor det betragtes som godkendt.

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

Muligheder med Erasmus+ og PIU

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Strategiplan Administration og Service

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Status på strategiarbejdet. Uddannelsesudvalgsmøde Laborantuddannelsen og PB i Laboratorieteknologi d. 7. marts 2019

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH

Strategiplan

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien

Projektet støttes af:

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

Udpluk af hovedbudskaber

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab

Rapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion. Konference den 20. september 2018

Styrkede gymnasiale uddannelser

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Fold din faglighed ud Fokus på den dobbelte faglighed

Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes}

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsskolernes videncentre. omsætter ny viden, teknologier og metoder til praksis

Baseret på Digitaliseringsstrategi Det digitale UCL

Kompetencestrategi

DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG HANSENBERG ERHVERVSSKOLE

VID Erhvervsuddannelser

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Det behøver ikke være enten eller...

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

NCE og PRAXIS Konference om EUD reformen. Workshop session. GF1. Differentiering, ungemiljø (og IT) De største udfordringer

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Resultatlønskontakt for Direktør Hans Skjerning

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Årets tema for Nordisk Råds miljøpris er digital innovation som støtter bæredygtig livsstil

Slagelsemodellen - en model for det gode samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Løsninger til fremtidens landbrug

Online marketing kursus

Tekstnære ændringsforslag til ReVUS investeringsplan

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

AVU/VUC tilbage til fremtiden! AVU er med sit voksenpædagogiske læringsmiljø en uundværlig spiller i den nationale uddannelsesstrategi.

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

EN SKOLE DU IKKE VIL GÅ HJEM FRA OPLÆG PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLERS ÅRSMØDE D V. CHEFANALYTIKER MORTEN FISKER

Børn og unge former fremtiden

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen

Hvilke kompetencer har cand.it.er og hvordan skaber de værdi? cand.it.-dimittender fra

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Strategi for HF & VUC Klar,

UDDANNELSES. STRATEGI iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020

Direktørmøde 7. februar Velkommen ved adm. direktør Peter Amstrup, Rybners formand for DEG-L

VELKOMMEN. Helhedsorienteret undervisning på grundforløbets anden del

Trends og tendenser. Erik Gamrath Tlf

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Transkript:

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI Den 4. juni 2013 mødtes repræsentanterfor virksomheder, erhvervsskoler og regionenfor at udforske kravene til fremtidens erhvervsskoler og faglærte medarbejdere og med specifik på samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Workshoppen fungerede som kick-off på det tre-årige projekt Next EUD og skulle være med til at danne grundlaget for det videre arbejde. Next EUD Fremtidens Erhvervsskole er et projektsamarbejde mellem CPH WEST, SOPU, TEC og Region Hovedstaden. Projektet støttes af Vækstforum Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond.

Den faglærte medarbejder Hvad vil karakterisere fremtidens faglærte? FASE 1 FREMTIDENS KRAV Mod og ansvar Faglighed, Livslang læring It Teknologi Tværfaglighed, Samarbejde, Social Omstillingsparat Forretningsforståelse Fag- faglighed, Faglig ekspertise Innovativ Selvbestemmelse Først arbejdede vi med, hvad der vilkarakterisere fremtidens virksomheder omverden faglærte medarbejder Virksomheder Hvad vil karakterisere fremtidens virksomheder? Brugerinddragelse Digitalisering Innovation, Åben innovation Udviling, der aldrig stopper Internationalt orienterede Individuel ledelse, Forandringsledelse, Selvledelse Globalisering, Interkulturelt samarbejde Specialisering Kompleksitet Omverden nær og fjern Hvad vil karakterisere fremtidens verden? Globalisering kræver Specialisering og høj faglighed Ændrede livsformer Digital teknologi Fleksibilitet Innovation og nytænkning Nedbrud af skel mellem privat og offentlig Kortere horisonter Bæredygtighed Aldrende befolkning

Hvilke krav vil fremtidens faglærte medarbejder give anledning til? FASE 2 KRAV TIL VIRKSOMHEDER OG ERHVERVSSKOLER Til erhvervskolerne Nye læringsmetoder, nye lærerkompetencer Tværfaglighed og tværkulturel Hjælp til at planlægge praktikpladser Samarbejds med virksomheder Sprog og udland Udvikle nyt Både fag - fagligt og tværgående Dialog Samarbejde med skolerne Kompetent ledelse, Kulturforståelse Klare visioner og kompetencekrav Fleksible arbejdsforhold Samfundsansvar og bæredygtighed Til virksomhederne Dernæst så vi på, hvilke krav dissekarakteristika vil afføde til Sammenhæng virksomhederne erhvervsskolerne Hvilke krav vil fremtidens faglærte medarbejder give anledning til? Til erhvervsskolerne Uddanne i ikke fag -faglige kompetencer Service Innovation Kulturforståelse Digital læring Tilpasningsevne Nye læringsmetoder Åbne mod omverdenen Til virksomhederne Ledelse af individer Synlighed på skolerne CSR som konkurrenceparameter Samarbejde Grøn profil

FASE 3 UDVÆLGELSE AF KRAV Ud fra en prioritering af vigtighed og mulighed for handling udvalgte grupperne hvert sit krav til videre bearbejdning. Udvalgte krav Samarbejde i sociale netværk Bedre samarbejde mellem skole, virksomhed og sociale netværk Opdatering af det faglige Undervisere med opdateret viden om - didaktiske/pædagogiske metoderarbejdsmarkedets behov Innovativ og tværfaglig tankegang Relevante uddannelsesforløb - genkendelse mellem skole og virkelighed Praktikplads til alle, hvor der er behov for det Opdatering af det tværfaglige Bryd med silotænkning mellem fag og institutioner Tværfaglighed;koble almene kompetencer med faglighed

FASE 4 IDEER TIL HANDLING For hvert krav blev der udarbejdet ideer til handling. Ideer til handling Idearbejdet var specifikt rettet mod, hvad virksomheder og skoler kan gøre sammen: Virksomhederne skal involveres i planlægningen af undervisningen Der skal fokuseres yderligere på caseog innovationsbaseret undervisning i samarbejde med virksomheder Der skal udvikles nye didaktiske metoder, der kan understøtte tværfaglighed og virksomhedssamarbejde Der bør etableres strategiske samarbejdsfora, hvor skoler, virksomheder og det offentlige sammen kan udvikle undervisningen Praktikordningen bør udvikles, så der kan skabes en bedre kombination mellem praktik på skolerne og i virksomhederne Der skal skabes en bedre forståelse for de konkrete job- og karrieremuligheder, der ligger i de forskellige uddannelser. Virksomhederne bør deltage aktivt i dette arbejde. Erhvervsskolerne skal være hurtigere til at tilpasse sig nye krav og udfordringer i omgivelserne. Der skal derfor skabes forskellige fora, der sikrer effektiv og løbende kommunikation med aftagerne. Konklusioner på dagen Virksomhederne viste stor villighed til samarbejde Men de skal involveres tidligere og have indflydelse på planlægningen Og samarbejdet skal ske i form af cases og innovationsprojekter, der skal laves i tæt samarbejde mellem virksomheder og skoler