Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet
Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter Bundfauna (Fiskefauna) One-out-all-out princippet
Hvorfor er ålegræs vigtigt? Vigtigt blødbundshabitat med en rig og divers fauna Vigtigt område for fiskeyngel Potentielt større fiskeproduktion ved større biodiversitet Øger sedimentationen af partikler og giver mere klart vand Større rekreationsmæssig værdi?
Miljømål vurderet ud fra historiske data Historiske dybdegrænser: Fjorde 5-6 m Åbne kyster 1-12 m Miljømål er 74% af referencen Gentegnet fra Petersen (191)
Faktorer som påvirker ålegræssets dybdegrænse LYS Temperatur Sedimentforhold Iltsvind (H 2 S) Miljøfremmede stoffer Ålegræssyge Græsning fra fugle, søpindsvin mm. Konkurrence med andre havgræsser DON DIN SS TN PON
Ålegræsværktøjet for vandplanerne 162 transekter i 27 fjorde 1985-1991, periode uden reetablering Bekræfter en sammenhæng mellem kvælstof og dybdegrænse Nielsen et al. (22) Estuaries Stor variation omkring linien Ålegræsværktøjet forudsætter at alle lyssvækkende komponenter reduceres proportionalt med TN
N-belastning DIN, DON, PON, TN DON PON Ålegræs dybdeudbred. Lyssvækkelse Sigtdybde
Skive Fjord Horsens Fjord Odense Fjord Oplandsareal, km 2 262 518 16 Dyrket areal % 1) 67% 69% 63% Husdyrtæthed DE/ha dyrket areal 1) 1,38 1,26,98 Målt opland, Vand, (km 2 ) 2) 1574 29 831 - - (%) 6% 56 % 78 % Målt opland, Kvælstof (km 2 ) 126 29 76 - - (%) 48 % 56% 67%
Trin 1: Belastning til koncentrationer N-belastning Ålegræs dybdeudbred. DIN, DON, PON, TN Lyssvækkelse Sigtdybde
DON konc. (µm) PON konc. (µm) TN konc. (µm) DIN konc. (µm) DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Trin 1: Belastning til koncentrationer 2 16 12 N-belastning Skive Fjord 8 6 8 4 HOF (indre) ODF (indre) ODF (ydre) Bjørnholm Bugt Lovns Bred. Riisgaard B. 1 2 3 4 5 6 Ålegræs Lovns Bred. 4 Kvælstof tilførsel (tons N) dybdeudbred. 2 HOF (indre) ODF (indre) ODF (ydre) Bjørnholm Bugt Riisgaard B. Skive Fjord 8 6 4 2 15 12 9 6 3 HOF (indre) ODF (indre) ODF (ydre) Bjørnholm Bugt Lovns Bred. Riisgaard B. DIN, DON, Skive Fjord PON, TN 1 2 3 4 5 6 HOF (indre) ODF (indre) ODF (ydre) Bjørnholm Bugt Kvælstof tilførsel (tons N) Lyssvækkelse Lovns Bred. Riisgaard B. Skive Fjord Sigtdybde 1 2 3 4 5 6 1 2 3 4 5 6 Kvælstof tilførsel (tons N) Kvælstof tilførsel (tons N)
Trin 2: Effekter på lysforhold N-belastning DIN, DON, PON, TN Ålegræs dybdeudbred. Lyssvækkelse Sigtdybde
Kd, marginal (m -1 ) Sigtdybde (m) Kd, marginal (m -1 ) Kd, marginal (m -1 ) DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Trin 2: Effekter på lysforhold 1.5 1.5 1 N-belastning 1 DIN, DON,.5.5 PON, TN -.5-1 Relativ lyssvækkelse ~34% 2 4 6 8 1 DON (µm) -.5-1 Relativ lyssvækkelse ~26% 1 2 3 4 5 PON (µm) 1.5 1 1 Ålegræs 8 Lyssvækkelse.5 dybdeudbred. 6 4 Sigtdybde -.5-1 Relativ lyssvækkelse ~11% 5 1 15 2 25 uorganisk SS (mg/l) 2.5 1 1.5 2 2.5 K d (m -1 )
Trin 3: Lysforhold til ålegræs N-belastning DIN, DON, PON, TN Ålegræs dybdeudbred. Lyssvækkelse Sigtdybde
Ålegræs maxudbr. (m) DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Trin 3: Lysforhold til ålegræs 5 4 3 2 Horsens Fjord N-belastning Odense Fjord (i) Odense Fjord (y) Bjørnholm Bugt Lovns Bredning Riisgaard Bredning Skive Fjord DIN, DON, PON, TN 1 Ålegræs Lyssvækkelse dybdeudbred. Sigtdybde 1 2 3 4 5 Sommer sigtdybde (m)
Mineralsk suspenderet stof (mg/l) 1988 199 1992 1994 1996 1998 Ålegræs maxudbr. (m) 2 22 24 26 28 Kvælstof fraktioner (µm) Relativ effekt på lys Sigtdybde (m) Sigtdybde (m) A) 1. 8. 6. 4. 2.. DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Tidsmæssigt forløb - Limfjorden 1. 8. 6. D) 1% Skive Fjord 8% 6% 4% TN PON DON DIN 1985 199 1995 2 25 21 Bjørnholm Bugt 2% DON Lovns Bredning Riisgaard Bredning Sigtdybde Skive Fjord % min SS PON 5. 4. 3. 2. 1. Bjørnholm Bugt Riisgaard Bredning Lovns Bredning Skive Fjord 51985 199 1995 2 25 21 4 3 4 3 2 1 4. 2.. 1985 199 1995 2 25 21 2 1 Bjørnholm Bugt Lovns Bredning Riisgaard Bredning Skive Fjord 1985 199 1995 2 25 21
Kvælstof fraktioner (µm) DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Er der ingen positive ålegræshistorier? 35. 3. 25. 2. 15. 1. Køge Bugt TN PON DON DIN Relativ lyssvækkelse vand ~5% DON ~3% PON~5% SS~15% 5.. 1985 199 1995 2 25 21
Dybder (m) Kvælstof fraktioner (µm) DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Er der ingen positive ålegræshistorier? 35. 3. 25. 2. 1. 15. 1. 9. Køge Bugt Køge Bugt TN PON DON DIN Relativ lyssvækkelse vand ~5% DON ~3% PON~5% SS~15% 5. 8.. 7. 1985 199 1995 2 25 21 6. 5. 4. Sigtdybde Ålegræs max udbr. 1985 199 1995 2 25 21
Ålegræs maxudbr. (m) Krydskorrelation DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER 1.8.6.4.2 -.2 Korrelation mellem TN og ålegræs maxdybde 95% konfidensgrænser Reetablering af ålegræs i Køge Bugt -.4 -.6 -.8-1 Tidsforsinkelse ~ 1-6 år 1 2 3 4 5 96 7 8 9 1 Tidsforskydning (år) 8 7 y = -.1628x + 9.9485 R 2 =.2894 Forudsætningerne for TN værktøjet holder 6 5 3 års forsinkelse 4 15 2 25 3 35 TN conc. (µmol/l)
Konklusioner Ålegræsrelationen (Nielsen et al. 22) var det eneste dokumenterede værktøj for få år tilbage. men kan forbedres ved at opdele kvælstof i forskellige fraktioner. og bestemme sted-specifikke relationer for lys og ålegræs, i det omfang dette er muligt,. og dermed reducere usikkerheden Det afgørende er dog at forstå, hvorfor udviklingen i de forskellige kvælstoffraktioner er så forskellige
De store udfordringer for havmiljøet Klima Landbrug Fiskeri