CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Relaterede dokumenter
Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

I dette notat beskrives persongruppen i Danmark med de 1 pct. højeste bruttoindkomster (løn, kapitalog aktieindkomst, selvstændiges indkomst mv.

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

CEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

Folkepensionisternes indkomst og formue

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

De sociale klasser i Danmark 2012

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Mobilitet på tværs af generationer

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Effekt og Analyse Analyseteam

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august Af Kristian Thor Jakobsen

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august Af Kristian Thor Jakobsen

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Få kvinder betaler topskat

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Analyse 10. december 2012

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv

Middelklassen bliver mindre

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Geografisk indkomstulighed

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Folkepensionisternes indkomst

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Folkepensionisternes indkomst

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

Ældres indkomst og pensionsformue

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Formuer koncentreret blandt de rigeste

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Hjemmehjælp til ældre

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

9. Indeks - tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst

Velfærdspolitisk Analyse

Ældre Sagen November 2014

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Øget polarisering i Danmark

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre

Analyse 23. september 2013

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Den gyldne procent klumper sig sammen

Unges mobilitet i Danmark

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

Ældre Sagen Juni/september 2015

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

Folkepension Ældre Sagen september 2013

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Find dig selv: Her bor de fattige og de rige

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Fradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Lønmodtageres finansielle formuer

Analyse 27. marts 2014

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Hjemmehjælp til ældre

Transkript:

Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet i top 1 pct. af indkomstfordelingen. Denne gruppe består i dag af godt 4. personer. I 215 krævede det en bruttoindkomst på knap 1,4 mio. kr. at være i top 1 pct., mens gennemsnitsindkomsten i gruppen udgjorde knap 2,9 mio. kr. Ud af de ca. 41. personer, som tilhørte top 1 pct. i 211, havde ca. 29. personer (svarende til 71 pct.) i 212 fortsat en indkomst, som var tilstrækkelig høj til at være blandt de 1 pct. højeste i 212. Der var således ca. 12. personer (eller knap 3 pct.), som faldt ud af top 1 pct. efter bare 1 år i gruppen. Halvdelen af personerne er ude efter 3 år. Gennemsnitsindkomsten for de personer, som faldt ud af top 1 pct. fra 214 til 215, faldt fra 2, mio.kr. til ca. 9. kr. Ser man på en endnu længere periode, bliver det endnu mere udtalt, at top 1 pct. er en flygtig størrelse. Fra 1987 til og med 215 er det kun ca. 7 personer, der har været i top 1 pct. alle årene jf. tabel 1. Ser man på en 2-årsperiode (1996-25), er det kun ca. 2.3 personer, der har været i top 1 pct. alle årene. I 1-årsperioden 26-215 er det kun ca. 7.6 personer, der har været i top 1 pct. alle årene. Det er derfor et relativt lille antal personer, der er i top 1 pct. i årtier. Den store mobilitet ud af top 1 pct. afspejler således, at mange netop befinder sig i top 1 pct. som følge af enkeltstående og midlertidige forhold. Det kan være en bonus til en lønmodtager, en stor aktiegevinst eller en enkelt stor ordre til en selvstændig. Antal år i træk med indkomster i top 1 pct., 211-215 Antal personer 41. 45. (1 pct.) 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 29. (71 pct.) 24. (59 pct.) 21. (52 pct.) 18. (45 pct.) 211 212 213 214 215 CEPOS Landgreven 3, 3. 131 København K +45 33 45 6 3 www.cepos.dk 1

Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 12-9-217 Indkomstmobilitet blandt de højeste indkomster I det følgende tages udgangspunkt i de 41. personer, som i 211 var i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster. Året efter var det kun 71 pct. af gruppen (29. personer), som havde tilstrækkeligt høje indkomster til også at være i top 1 pct. i 212, jf. figur 1. Halvdelen af de personer, der var i den øverste indkomstgruppe i 211, forbliver i top 1 pct. mindst 4 år i træk (211-214). Dvs., at ca. halvdelen er ude efter 3 år. Det er godt 45 pct. (18. personer), som er i toppen af indkomstfordelingen i alle 5 år. Figur 1. Antal år i træk med indkomster i top 1 pct., 211-215 Antal personer 41. 45. (1 pct.) 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 29. (71 pct.) 24. (59 pct.) 21. (52 pct.) 18. (45 pct.) 211 212 213 214 215 Anm.: Der ses kun på personer som lever i alle år, ikke er udvandret i perioden og er over 18 år og fuldt skattepligtig i alle år. Den relativt store udskiftning af personer i toppen skal ses på baggrund af, at overskud af selvstændig virksomhed og formueindkomst, som udgør en stor del af indkomsten for top 1 pct., svinger mere fra år til år end lønindkomst. Ser man på en endnu længere periode, bliver det endnu mere udtalt, at top 1 pct. er en flygtig størrelse. Fra 1987 til 215 er det kun ca. 7 personer, der har været i top 1 pct. alle årene jf. tabel 1. Ser man på en 2-årsperiode (1996-25), er det kun ca. 2.3 personer, der har været i top 1 pct. alle årene. I 1-årsperioden 26-215 er det kun ca. 7.6 personer, der har været i top 1 pct. alle årene. Det er derfor et relativt lille antal personer, der er i top 1 pct. i årtier. CEPOS Landgreven 3, 3. 131 København K +45 33 45 6 3 www.cepos.dk 2

Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 12-9-217 Tabel 1. Andel af top 1 pct. der blev i top 1 pct. over længere perioder, 1987-215 Antal personer i top 1 Andel, pct. pct. i hele perioden 29 år i træk i top 1 pct. 7 3,2 2 år i træk i top 1 pct. 2.3 7,5 1 år i træk i top 1 pct. 7.6 2,3 Anm.: Perioderne er hhv. 1987-215, 1996-215 og 26-215. Der ses kun på personer som lever i alle år, ikke er udvandret i perioden, og er over 18 år og fuldt skattepligtig i alle år. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre Den store mobilitet ud af top 1 pct. afspejler således, at mange netop befinder sig i top 1 pct. som følge af enkeltstående og midlertidige forhold. Det kan være en bonus til en lønmodtager, en stor aktiegevinst eller en enkelt stor ordre til en selvstændig. Man må også konstatere, at det blot er 45 pct. eller 18. personer, der bliver i gruppen 5 år i træk. Set over den seneste 1-årsperiode, er det blot 7.6 personer, der er i top 1 pct. i alle årene. Der er dermed ikke tale om, at top 1 pct. er den samme gruppe af mennesker, der gennem hele livet har de højeste indkomster. Tværtimod er der meget stor udskiftning i gruppen, og mange er der kun midlertidigt. Indkomstens sammensætning I 215 var gennemsnitsindkomsten for de 1 pct. med de højeste indkomster knap 2,9 mio. kr. mod ca. 32. kr. for den resterende del af befolkningen. For at være en del af top 1 pct. skal indkomsten udgøre knap 1,4 mio. kr. De største bidrag til forskellen i indkomst mellem de to grupper kommer fra lønindkomst, overskud af selvstændig virksomhed og formueindkomst, jf. figur 2. Figur 2. Indkomstens sammensætning for top 1 pct. og resten af befolkningen, 215 kr. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. Anden indkomst (fx underholdsbidrag, børnebidrag) Overførsler fra det offentlige (fx børnecheck) Formueindkomst inkl. private pensionsudbetalinger og lejeværdi af egen bolig Indkomst fra selvstændig virksomhed Lønindkomst Top 1 pct. Resten af befolkningen CEPOS Landgreven 3, 3. 131 København K +45 33 45 6 3 www.cepos.dk 3

Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 12-9-217 Lønindkomst spiller også for de rigeste den væsentligste rolle, men udgør dog en betydelig mindre andel af den samlede indkomst (42 pct. af samlet indkomst, mod 63 pct. for de resterende 99 pct. af befolkningen). Til gengæld udgør formueindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed tilsammen godt halvdelen af indkomsten (knap 1,6 mio. kr.), mens disse indkomstkategorier bidrager væsentligt mindre til den gennemsnitlige indkomst for den øvrige befolkning. Som det fremgår af figur 3, faldt gennemsnitsindkomsten for de personer, som faldt ud af top 1 pct. af indkomstfordelingen fra 2, mio.kr. i 214 til ca. 9. kr. i 215. Figur 3. Gennemsnitsindkomst for de personer som faldt ud af top 1 pct. fra 214 til 215 kr. 2.5. 2.. 1.5. 1.. Anden indkomst (fx underholdsbidrag, børnebidrag) Formueindkomst inkl. private pensionsudbetalinger og lejeværdi af egen bolig Overførsler fra det offentlige (fx børnecheck) Indkomst fra selvstændig virksomhed 5. Lønindkomst 214 215 For denne gruppe faldt overskuddet fra selvstændig virksomhed med over 51. kr. (fra knap 63. til 12.), mens formueindkomsten faldt med ca. 37. kr. (fra 57. til 2.). Derudover faldt den gennemsnitlige lønindkomst med godt 27. kr. (fra knap 82. til 54.). CEPOS Landgreven 3, 3. 131 København K +45 33 45 6 3 www.cepos.dk 4

Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 12-9-217 Boks 1. Hvem er top 1 pct.? Top 1 pct. er anderledes sammensat end befolkningen som helhed. Af de knap 45. personer i top 1 pct. udgør mænd således knap 37. svarende til 82,5 pct. jf. tabel 2. Der er også betydelig forskel, når man ser på bopælskommuner. Ca. 22 pct. af top 1 pct. bor i enten Gentofte, Rudersdal, Hørsholm eller Lyngby-Taarbæk kommuner, som tilsammen kun står for knap 4 pct. af den samlede voksne befolkning. I de tre førstnævnte kommuner er det således over 6 pct. af indbyggerne, som er i top 1 pct. på landsplan jf. tabel 3. Tilsvarende er der en række kommuner, der har en meget lav andel af top 1 pct. Det gælder bl.a. Langeland, Ærø, Albertslund og Ishøj. Ser man på aldersfordelingen, fås at 74 pct. af top 1 pct. er i intervallet 4-64 år, mens kun,6 pct. er under 3 år jf. tabel 4. Gennemsnitsalderen for top 1 pct. er på 53,8 år. Opdeler man efter herkomst, ser man at mens 1,1 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er i den samlede top 1 pct., så gælder det kun for,2 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. CEPOS Landgreven 3, 3. 131 København K +45 33 45 6 3 www.cepos.dk 5