Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del (regelgrundlaget)

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del (regelgrundlaget) Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 1

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Retskilder:...2 Hvor findes reglerne...3 Formål SL 124, stk. 1...3 Målgruppen SL 124 a...3 Overordnede principper SL 124 og 124 a...4 Omsorgspligt SL 82...4 Samtykke...5 Lovlig magtanvendelse efter SL over for voksne...5 125 Alarm- og pejlesystemer samt særlige døråbnere...5 126 Fastholdelse /føren...6 126 a Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer...7 127 Tilbageholdelse i boligen...8 128 Anvendelse af stofseler...8 129 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke...9 Nødværge og nødret...10 Retskilder: Lov om social service, Lovbek. Nr. 941 af 01.10.2009 med senere ændringer Magtbekendtgørelsen, Bek. Nr. 688 af 21.6. 2010 Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiske principper, Vejl. nr. 54 af 21.6.2010 Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 2

Hvor findes reglerne Grundlovens 71 og Menneskerettighedskonventionens artikel 5 beskytter den personlige frihed. Indgreb i selvbestemmelsesretten kan derfor kun ske med hjemmel i lov. Serviceloven (SL) regulerer under hvilke betingelser, der lovligt kan iværksættes fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten inden for den sociale lovgivning overfor voksne. Reglerne om tvangsmæssige indgreb er suppleret af servicelovens 82 om kommunens aktive omsorgspligt. Formål SL 124, stk. 1 Formålet er at styrke retssikkerheden for de personer, borgere såvel som medarbejdere, der er berørt af reglerne om tvangsmæssige foranstaltninger inden for den sociale lovgivning ved: At begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten mest muligt. At sikre, at disse indgreb aldrig erstatter omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Servicelovens krav til beslutninger om indgreb og om registrering og indberetning skal ses i sammenhæng med denne retssikkerhed, og reglerne skal bidrage til, at der kan foretages en vurdering af, om det daglige arbejde er tilrettelagt, så anvendelse af magt forekommer så sjældent som muligt. Målgruppen SL 124 a Reglerne gælder for personer: med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter 83-87, behandling efter 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter 103 og 104 og som ikke samtykker i indgrebet Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 3

Overordnede principper SL 124 og 124 a 1. Der skal foreligge fornøden faglig dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. 2. Pleje, omsorg og socialpædagogisk indsats har vist sig utilstrækkelig i det konkrete tilfælde. 3. Der har været forsøgt, hvad der var muligt for at opnå personens frivillige medvirken. 4. Den mindst indgribende foranstaltning går altid forud for den mere indgribende. 5. Magtanvendelse skal altid udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Omsorgspligt SL 82 82 fastslår, at de sociale myndigheder har pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt over for de personer, der som følge af nedsat psykisk funktionsevne åbenbart ikke er i stand til at tage vare på egen tilværelse. Omsorgspligten gælder, uanset om den pågældende samtykker. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Er det nødvendigt at anvende magt i udøvelsen af omsorg, skal hjemlen til magtanvendelse efter servicelovens regler være opfyldt. Omsorgspligtens omfang og indhold for den enkelte bygger på en afvejning af hensynene til den enkeltes selvbestemmelse, sociale tryghed og værdighed. Omfanget af omsorgspligten er nært forbundet med forståelse for og indlevelse i det enkelte menneskes konkrete livssituation. Omsorgspligtens indhold udvikler sig derfor hele tiden med de generelle samfundsmæssige holdninger og værdier. Etiske overvejelser er meget centrale i forbindelse med omsorgspligten. Der findes en gråzone mellem handlinger, der kan ske med hjemmel i omsorgspligten, og handlinger, der kan ske med hjemmel i magtanvendelsesreglerne. Mindre indgribende foranstaltninger kan finde sted på grundlag af pligten til at undgå omsorgssvigt fx klæde en person på, når personen pludselig tager tøjet af i det offentlige rum uanset aktiv modstand. Det kan også være at udstyre en person med selvdestruktiv adfærd generelt med hjelm og bløde specialhandsker. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 4

Samtykke Hjælp efter serviceloven forudsætter som udgangspunkt, at den pågældende er indforstået med at modtage hjælp. Et gyldigt samtykke: - Skal foreligge før den aktivitet, der samtykkes til, påbegyndes - Forudsætter, at vedkommende forstår, hvad samtykket indebærer. På baggrund af den enkeltes udvikling og dømmekraft skal man vurdere, om den pågældende har tilstrækkelig forståelse for betydningen af egne og andres handlinger. - Må ikke være opnået ved tvang eller svig Et gyldigt samtykke kan være: Udtrykkeligt, hvor den pågældende klart har givet udtryk for at være indforstået med handlingen Stiltiende, hvor den pågældendes signaler og opførsel må fortolkes således, at der foreligger et samtykke. Den vurdering kræver, at man har et godt kendskab til den pågældende person. Et samtykke omfatter derimod aldrig passivitet. Lovlig magtanvendelse efter SL over for voksne Lovlig magtanvendelse er alarm- og pejlesystemer og særlige døråbnere efter 125, fastholdelse efter 126, tilbageholdelse efter 127 og anvendelse af stofseler 128. Lovlige indgreb i selvbestemmelsesretten omfatter desuden optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter 129. Desuden skal nævnes reglerne om nødværge og nødret. Her følger en gennemgang af de enkelte bestemmelser: 125 Alarm- og pejlesystemer samt særlige døråbnere Der er adgang til at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer overfor en person i en afgrænset periode, når 1) der er risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide personskade ved at forlade bo- eller dagtilbuddet og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 5

Adgangen til at træffe afgørelse om midlertidig anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer omfatter alene udstyr, som er egnet til at opdage, at en person forlader bo- eller dagtilbuddet, eller til at opspore en person, der har forladt bo- eller dagtilbuddet. Det omfatter altså ikke udstyr egnet til kontinuerligt at overvåge en persons færden. For personer hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes, medmindre den pågældende modsætter sig dette. Denne bestemmelse retter sig især mod personer med en demenslidelse, hvor det som et led i plejen og omsorgen for personen som besluttes at udstyre personen med et personligt alarm- eller pejlesystem. Disse tilfælde opfattes ikke som magtanvendelse. Ovenstående gælder dog kun, såfremt personen ikke direkte modsætter sig anvendelsen af alarm- og pejlesystemet. Dersom personen modsætter sig, er det muligt at træffe afgørelse om magtanvendelse, og denne afgørelse kan gøres tidsubegrænset. Der er endvidere adgang til at anvende særlige døråbnere ved yderdøre, for en eller flere personer i en afgrænset periode, når 1) der er risiko, for at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. De særlige døråbnere omfatter dobbelte dørgreb, dobbelttryk for døråbning og lignende. Foranstaltningen må ikke have karakter af en egentlig aflåsningsmekanisme, men må alene virke forsinkende i forhold til den pågældendes frie færden, så personalets opmærksomhed henledes på, at den pågældende går ud. Tilbageholdelse i boligen jf. nedenfor må ikke være en følge af de særlige døråbnere uden, at der er truffet afgørelse herom efter 127. Personer, der ikke er omfattet af en afgørelse om tilbageholdelse i boligen m.v. efter 127, eller afgørelsen her efter 125 skal sikres nødvendig hjælp til at betjene de særlige døråbnere. 126 Fastholdelse /føren Personalet har adgang til at fastholde en person eller føre personen til et andet opholdsrum, når: - Der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og - Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 6

Der skal være tale om reel og begrundet risiko i den konkrete situation, og mindre indgribende metoder skal have vist sig nytteløse. Et lovligt indgreb i form af fastholdelse omfatter aldrig vold, såsom førergreb, slag eller spark. Bestemmelsen giver heller ikke hjemmel til at føre en person til et lokale med aflåst dør, da dette vil være ensbetydende med frihedsberøvelse. Magtanvendelse i form af at fastholde eller at føre en person til et andet lokale skal altid kombineres med tryghedsskabende initiativer. Generelt gælder det, at en hurtig, forebyggende indsats med beroligelse og afledning ofte vil kunne hindre, at tilspidsede situationer opstår. 126 a Fastholdelse i personlige hygiejnesituationer Fysisk magt i form af fastholdelse kan undtagelsesvis ved en afgørelse tillades i følgende personlige hygiejnesituationer, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten: 1) Tandbørstning 2) Barbering 3) Hårvask, badning og tøjskift 4) Klipning af hår og negle 5) Skiftning af bleer og bind 6) Pleje af hud 7) Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Det skal i afgørelsen præciseres, hvilke konkrete hygiejneforhold afgørelsen vedrører. Der må ikke bruges hjælpemidler til fastholdelsen, og der skal være proportionalitet mellem karakteren af den fastholdelse, der udøves, og det der søges opnået ved fastholdelsen. Fysisk magt i form af fastholdelse i hygiejnesituationer vil kunne tillades i en tidsperiode på indtil 3 måneder. Kommunen kan forlænge tidsperioden, der dog ikke kan overstige i alt 6 måneder, idet andre metoder til at fremme hygiejneforholdene hos den pågældende sideløbende skal udvikles gennem den faglige handlingsplan. Hvis den pågældendes tilstand senere forværres eller nedsættes på ny, kan der træffes ny afgørelse for en ny tidsperiode 1. Fysisk støtte, som har til formål at modvirke effekten af rykvise kramper, spasticitet etc., eller som har til formål at berolige betragtes ikke som magtanvendelse. 1 Jf. Magtanvendelsesbekendtgørelsens 4, stk. 5. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 7

127 Tilbageholdelse i boligen Der er adgang til at anvende magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller at føre denne tilbage til boligen, når - Der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og - Forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet at anvende fysisk magt for at afværge risikoen, og - Lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Boligen omfatter både den individuelle bolig og de fælles opholdsområder i tilknytning til boligen samt dagtilbud m.v. Der skal være en konkret viden om, at personen ofte forlader boligen, og /eller vedvarende udtrykker ønske om at forlade boligen på tidspunkter, hvor der ikke er mulighed for ledsagelse, og hvor der er synliggjorte risici. Alle andre og mindre indgribende metoder skal have vist sig nytteløse. Kommunen skal træffe en afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes. Hvis en person er ved at forvilde sig ud af boligen, og hvor personalet kan motivere den pågældende til at gå ind igen, ved at vise vej, tage i hånden og følge med, røre let ved personen osv., er der ikke tale om magtanvendelse. 128 Anvendelse af stofseler Der er adgang til at træffe afgørelse om at fastspænde en person med stofsele for at forhindre fald, når: - Der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og - Forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Beskyttelsen mod skade som følge af fald består i at spænde den pågældende fast til kørestolen, sengen, toilettet osv. med bløde stofseler. Selerne kan fx placeres over brystet, om livet eller over benene. Fastspænding med stofseler kan alene anvendes for at forhindre fald og ikke for at begrænse en persons mobilitet ved f.eks. utryghed, aggressivitet, hvileløs omvandring og træthed. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 8

Der skal foreligge en konkret viden om, at den pågældende person enten ofte har forsøgt at udføre handlinger, der kan indebære risiko for fald og deraf følgende personskade, eller ofte plages af kramper, spasmer og lignende, som medfører risiko for væsentlig personskade. Det er vigtigt at være opmærksom på mulighederne for at indrette omgivelserne sådan, at fald kan hindres på mindre indgribende måder. En person med dårlig balanceevne og delvise lammelser eller hyppige spasmer kan fx forhindres i at falde ned fra en stol, seng eller toilet ved at anbringe gelændere, sengehest, eller madras tæt ved gulvet. For personer med fx stærkt nedsat muskelkraft, som ikke kan rette kroppen ud, kan det være nødvendigt at bruge stofseler for, at disse personer overhovedet kan sidde i en kørestol. Kommunens afgørelse skal angive, for hvilken periode beskyttelsesmidler i form af fastspænding med stofseler kan anvendes og løbende vurdere om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. 129 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Servicelovens 129 regulerer, hvornår personer, der modsætter sig flytning eller som mangler evnen til at give et gyldigt samtykke 2 hertil, kan optages i et særligt botilbud. Som udgangspunkt er det efter 129, stk. 1 Det Sociale Nævn, der kan beslutte en sådan flytning. Det sker efter indstilling fra kommunen, når en person omfattet af målgruppen jf. ovenfor s. 3 a) modsætter sig flytning eller b) hvor 129, stk. 2 ikke kan anvendes, fx fordi den mentale svækkelse ikke er fremadskridende eller c) mangler evnen til at samtykke til at flytte til en anden tilsvarende bolig, men hvor det skønnes at være i den pågældendes egen interesse. Der er opstillet en række meget strenge betingelser for at anvende 129, stk. 1: 1) Det er absolut påkrævet, for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen kan ikke gennemføres i personens hidtidige bolig, og 3) den pågældende kan ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger, og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Desuden er der krav om advokatbeskikkelse for den pågældende. 129, stk. 2 opstiller nogle lempeligere betingelser for flytning af personer, med en 2 Se definitionen herfor i de indledende afsnit s. 5 Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 9

1) fremadskridende aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, og 2) som ikke modsætter sig flytning Kommunen kan efter 129, stk. 2 træffe afgørelse om optagelse i særligt botilbud for ovennævnte personer, der 3) ikke kan give et gyldigt samtykke til flytningen, 4) og hvor kommunens indstilling om flytning tiltrædes af en personlig værge beskikket af statsforvaltningen, 5) når ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 6) det i det konkrete forhold omsorgsmæssigt vurderes at være det mest hensigtsmæssige for den pågældende 129, stk. 3 giver mulighed for at kommunen i særlige tilfælde kan indstille til Det Sociale Nævn at en person, som er optaget i et botilbud som nævnt i 129, stk. 1, og som mangler evnen til at give samtykke, kan flyttes til en tilsvarende bolig, selv om betingelserne i ovenstående punkter i stk. 1. ikke er opfyldte. Det er dog en betingelse at personen fortsat kan få den fornødne omsorg, samt at det skal være i pågældendes egen interesse. Det vil typisk være hensynet til at den pågældende kan bevare tilknytningen til sine pårørende som vil skønnes at være i personens egen interesse. Nødværge og nødret Straffelovens 13 om nødværge og straffelovens 14 om nødret kan anvendes som hjemmel for at handlinger af forsvarsmæssig karakter, som ellers er ulovlige, bliver straffri. En nødværgehandling kan efter 13 være lovlig, hvis: handlingen sker for at modstå eller afværge et uretmæssigt angreb (vold, brandstiftelse, tingsbeskadigelse eller blufærdighedskrænkelse), som er påbegyndt eller overhængende, og handlingen er nødvendig og proportional (står i rimelig forhold til det, der søges opnået). Hvis det uretmæssige angreb ikke er påbegyndt, skal det for at være overhængende være så umiddelbart truende, at der er grund til at afværge det allerede nu. Der må ikke være tid til at vente. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 10

Medarbejderens vurdering af, om der foreligger en sådan situation, kan bygge på tidligere erfaring med samme person. Fx hvis en medarbejder befinder sig i personens hjem og angribes af denne, har medarbejderen ret til at værge for sig med personens private genstande. Mens nødværge handler om at afværge eller modstå et angreb, er nødret kun aktuel i situationer, hvor der er tale om at afværge en truende skade, som ikke skyldes et angreb. 14 om nødret har begrænset anvendelse, men kan fx anvendes hvor en person må gribe til magt for at forhindre en anden person i at gå ud foran en bil eller et tog. Nødværge- og nødretsbestemmelserne er ekstraordinære hjemler til brug i ekstraordinære situationer. Bestemmelserne kan derfor ikke bruges i forhold til jævnligt forekommende tvangsmæssige indgreb. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del 11