Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014

Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5. Beskæftigelse... 5 6. Uddannelsesmæssig baggrund... 6 7. Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetaling... 7 7.1 Sammenhæng mellem beskæftigelse og holdning til egenbetalingens størrelse... 8 8. Problemidentifikation... 9 9. Henvisning... 9 9.1 Hvem har anbefalet patienten at gå til kiropraktor?... 9 9.2 Har patienten gået til kiropraktor med andre problemer?... 10 9.3 Behandling sideløbende med kiropraktisk behandling... 10 10. Sygedage... 10 10.1 Sammenhæng mellem antal sygedage og alder... 11 10.2 Sammenhæng mellem antal sygedage og type problemer... 11 11. Privat sundhedsforsikring... 12 11.1 Sammenhæng mellem indkomstniveau og privat sundhedsforsikring... 12 11.2 Sammenhæng mellem bopæl og privat sundhedsforsikring... 12 11.3 Sammenhæng mellem beskæftigelse og privat sundhedsforsikring... 13 11.4 Sundhedsforsikringens indflydelse på holdning til egenbetalingens størrelse... 13 11.5 Forskel på patienters holdning til udsagnet: Jeg havde søgt kiropraktisk behandling tidligere, hvis egenbetalingen var lavere... 13 12. Bopæl og tilfredshed... 14 12.1 Sammenhæng mellem bopæl og hvorvidt egenbetalingens størrelse havde indflydelse på valg af kiropraktisk behandling... 14 1

1. Resumé Dansk Kiropraktor Forening har gennemført en undersøgelse af danske kiropraktorpatienter for at kunne tegne en profil af de mennesker, der modtager behandling hos kiropraktorer. Selvom kiropraktorpatienter langt fra er en homogen gruppe, er der stadig mange interessante fællestræk, som vil træde frem i denne undersøgelse. Kiropraktorpatienter har en højere indkomst end befolkningen generelt. Kiropraktorpatienterne er højere uddannet end den gennemsnitlige befolkning, og ufaglærte og faglærte er stærkt underrepræsenteret. Overordnet set er der også en overrepræsentation af mennesker i den arbejdsduelige alder. Der er særligt en overrepræsentation af aldersgruppen 36-65 år. Kiropraktorpatienterne har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet end befolkningen generelt, og der er særligt mange kiropraktorpatienter, der er selvstændige. Langt størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, men blandt de knap 40 procent, der synes, egenbetalingen er for høj, er der en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Godt hver tredje kiropraktorpatient har en sundhedsforsikring, og det er hovedsageligt privatansatte og selvstændige, der har sundhedsforsikringer, ligesom at der er flere, der har sundhedsforsikringer blandt de højere indkomstgrupper. Den hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, skuldre og øvre dele af ryggen er de næst hyppigste lidelser. Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af de, som har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af unge mennesker. 2. Metode Rapporten er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i løbet af sommeren og efteråret 2012 af Dansk Kiropraktor Forening. Databehandlingen er afsluttet i 2013. Formålet er at uddybe kendskabet til kiropraktorpatienters brug af kiropraktisk behandling samt at undersøge tilfredsheden med den modtagne behandling. Derudover blev der spurgt ind til en række faktuelle oplysninger som alder, køn, indkomstniveau, uddannelsesniveau samt lokalisering af problemområder. I alt er 50 geografisk repræsentative kiropraktorklinikker blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Heraf tog 47 klinikker imod tilbuddet. Hver klinik modtog 50 spørgeskemaer til uddeling blandt klinikkens patienter. I alt 2500 spørgeskemaer blev sendt ud, hvoraf 2386, svarende til 95 %, er blevet besvaret og sendt retur til Dansk Kiropraktor Forening. Den høje svarprocent giver undersøgelsen en høj validitet. Der mangler besvarelser på nogle spørgsmål i en del af de retursendte spørgeskemaer, hvorfor den angivne total også varierer fra tabel til tabel i rapporten. Kategorien ikke besvaret er kun medtaget i de tilfælde, hvor vi har vurderet, at de manglende besvarelser har en signifikant betydning. Vi har en antagelse om, at de tal vi er kommet ud med i forhold til besvarelse af spørgsmålet om kiropraktorpatienternes indkomstniveau, er skæve i forhold til virkeligheden. Derfor har vi undtagelsesvist valgt at bruge en anden undersøgelse til at vise indkomstniveauet hos kiropraktorpatienterne. Der er her tale om den nyeste og kendteste undersøgelse på området. 2

3. Indkomstniveau 30 25 20 15 10 5 0 11 22 Laveste kvintil Kiropraktorpatienters indkomst Procent fordelt på kvintiler 16 21 Kilde:Æhttp://static.sdu.dk/mediafiles/9/8/C/%7B98C7DAE7-782A-4CFE-A0B2- CA2B1CCDC9D8%7DKiropraktorpatienter_deskriptiv%20analyse.pdf 20 20 Anden laveste Middel Anden højeste Højeste kvintil 26 Kiropraktorpatienter har generelt en højere indkomst end gennemsnitsbefolkningen. Som det fremgår af tabellen, forekommer den største andel af kiropraktorpatienter i den højeste femtedel af indkomsterne. Det billede er i modsætning til befolkningen generelt, hvor den største population findes i den laveste femtedel af indkomsterne. 1 19 27 18 Kiropraktorpatienter Ikke-kiropraktorpatienter 1 Tallene på indkomst blandt kiropraktorpatienter er ikke taget fra surveyundersøgelsen, men fra Kiropraktorbehandling: Registerbaserede analyser af brugere og konsekvenser for sundhedsvæsen, sygefravær og produktivitet, udarbejdet af Syddansk Universitet. Det skyldes, at tallene fra surveyundersøgelsen er behæftet med usikkerhed. 3

4. Aldersfordeling 30 Kiropraktorpatienters alder Opgjort i procent 25 23 24 20 15 10 13 14 14 17 18 20 15 10 13 9 Kiropraktorpatienter Befolkningen 5 5 3 0 18-25 26-35 36-45 46-55 56-65 66-75 75+ Kilde: www.dst.dk/da/statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx Der er en overrepræsentation af kiropraktorpatienter inden for aldersgrupper, der er stærkt repræsenteret på arbejdsmarkedet, når man sammenligner med den voksne befolkning generelt. Samtidig er der en stor underrepræsentation af de helt unge under 25 år og de ældre over 75 år. Dog er det naturligt med få unge patienter, eftersom mange kiropraktorpatienter er i behandling for slidskader. 4

5. Beskæftigelse Kiropraktorernes beskæftigelse 4% 1% 2% 3% 24% 18% 10% 38% Offentlige Private Selvstændige Efterløn/Pension Førtidspension Sygedagpenge Ledig Ved ikke/studerende Befolkningens beskæftigelse 13% 5% 20% Offentlige Private Selvstændige 24% 35% Efterløn/Pension Sygedagpenge/Ledig Ved ikke/studerende 3% Kilde: www.dst.dk/da/statistik/emner/tilknytning-til-arbejdsmarkedet/registerbaseret-arbejdsstyrke.aspx Den største forskel på beskæftigelsen blandt kiropraktorpatienter og befolkningen generelt er deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens kun 28 procent af kiropraktorpatienter er uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er det 42 procent af den voksne befolkning, der ikke er fast tilknyttet arbejdsmarkedet (ledige, pensionister, sygedagpengemodtagere eller studerende). I forhold til den øvrige befolkning er der blandt kiropraktorpatienter en markant overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende og en mindre overrepræsentation af lønmodtagere. 5

6. Uddannelsesmæssig baggrund Uddannelse: Kiropraktorpatienter Hele befolkningen Grundskole 17 % 21 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % Erhvervsuddannelse 27 % 37 % Kort videregående uddannelse 11 % 5 % Mellemlang videregående 25 % 18 % uddannelse/bachelor Lang videregående uddannelse 11 % 9 % Andet/uoplyst 4 % 4 % Total 100 % 100 % Kilde: www.dst.dk/pukora/epub/upload/14849/dkital.pdf 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kiropraktorpatienter Hele befolkningen Der er en markant overrepræsentation af personer med videregående uddannelser blandt kiropraktorpatienterne i forhold til den øvrige befolkning. Særligt er det korte og mellemlange videregående uddannelser som er overrepræsenteret. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. På den måde er det særligt de ufaglærte og faglærte, der ikke går til kiropraktor, til trods for, at det ofte vil være mennesker med fysisk krævende jobs. Samlet set er kiropraktorpatienterne væsentligt bedre uddannet end befolkningen generelt. 6

7. Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetaling Kiropraktorpatienternes holdning til egenbetaling 60% 39% For høj For lav Tilpas 1% Flertallet af kiropraktorpatienter mener, at egenbetalingens størrelse hos kiropraktorerne er tilpas, mens knap fire ud af ti kiropraktorpatienter dog mener, at egenbetalingen er for høj. 7

7.1 Sammenhæng mellem beskæftigelse og holdning til egenbetalingens størrelse Beskæftigelse: Egenbetalingen Egenbetalingen Egenbetalingen Ved ikke/uoplyst Total er for høj er tilpas er for lav Offentligt 42 % 47 % - 11 % 100 % Privat 31 % 52 % 1 % 16 % 100 % Selvstændig 28 % 60 % 1 % 12 % 100 % Efterløn/folkepension 26 % 54 % - 20 % 100 % Førtidspension 32 % 54 % - 15 % 100 % Sygedagpengemodtager 67 % 25 % - 8 % 100 % Ledig 39 % 54 % - 8 % 100 % 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% For høj Tilpas Diagrammet ovenfor viser den procentvise fordeling for hver erhvervsgruppe, der har svaret, at egenbetalingen er for høj (39 %) og tilpas (60 %) 2. Generelt er de offentligt ansatte relativt mere utilfredse med egenbetalingens størrelse end privatansatte og selvstændige, hvor der i modsætning til de offentligt ansatte er flere, der mener, egenbetalingen er tilpas end for høj. Det samme gør sig gældende for efterlønsmodtagere og folkepensionister. Det kan skyldes både det offentlige tilskud, og at det er mere almindeligt med sundhedsforsikringer på det private arbejdsmarked. 2 De der har svaret, at egenbetalingens størrelse er for lav, er ikke medtaget, da denne gruppe udgør under 1 %. Overordnet giver diagrammet et klart billede af, hvilke grupper, som synes, at det er for dyrt at gå til kiropraktor. 8

8. Problemidentifikation Tabellen viser andelen af respondenter, der har svaret ja til, at deres problemer sidder de pågældende steder i kroppen. 2315 (97 %) respondenter har svaret. Kropsdel: Andel Lænd 68 % Nakke 48 % Øverste del af ryggen 32 % Skulder 32 % Hovedpine 19 % Hofte 15 % Fødder 5 % Knæ 5 % Albue 3 % Hænder 2 % Andet 5 % 67 procent af alle kiropraktorpatienter har problemer med lænden, og næsten halvdelen af de adspurgte kiropraktorpatienter modtager behandling for problemer i nakken. Det er således de mest udbredte problemområder i kroppen. Derudover modtager ca. 30 procent behandling for problemer i skuldre eller øverste del af ryggen 3. Kiropraktisk behandling anvendes derimod sjældent til behandling af problemer i albue, knæ, fødder og hænder. Under 5 procent modtager behandling indenfor hvert af disse problemområder og kun 15 procent af alle patienterne i undersøgelsen. 9. Henvisning 9.1 Hvem har anbefalet patienten, at gå til kiropraktor? Anbefaling: Antal Andel Eget initiativ 1068 45 % Familie/bekendte 636 27 % Praktiserende læge 402 17 % Andre behandlere 95 4 % Fysioterapeuter 84 4 % Husker ikke 75 3 % Total 2360 100 % 4 Langt de fleste kiropraktorpatienter angiver, at de har valgt at gå til kiropraktor af eget initiativ. Lidt over en fjerdedel er blevet anbefalet at gå til kiropraktor af venner og familie, mens godt en sjettedel er blevet anbefalet/henvist af en praktiserende læge. Samlet set er det kun hver fjerde, som er blevet anbefalet/henvist af andre behandlere (egen 3 Kiropraktor Line Press Sørensen har skrevet en artikel, der viser, at kiropraktorpatienter i 2002 primært og hyppigst havde problemer med den nedre ryg eller bækkenet (49 procent) (Sørensen et al. Chiropractic Patients in Denmark 2002 i: Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics July/August 2006). Undersøgelsen her viser derfor, at problemer med lænden synes at være endnu mere udbredt i 2012. 4 Bemærk: Adskillige respondenter har sat flere kryds ved dette spørgsmål. Det er således en gennemgående tendens, at flere både har sat kryds ved Eget initiativ og en anden kategori. I de tilfælde er det den alternative kategori, der er blevet anvendt i tabellen her. 9

læge, fysioterapeuter og andre behandlere). Det er derfor som udgangspunkt gennem private kontakter eller eget initiativ, at patienterne finder frem til kiropraktorerne. 9.2 Har patienten gået til kiropraktor med andre problemer? Andre problemer: Antal Andel Nej 1250 55 % Ja 1018 45 % Total 2268 100 % Næsten halvdelen af kiropraktorpatienterne har gået til kiropraktor med andre problemer end dem, patienten var der for den pågældende dag, hvor spørgeskemaet blev besvaret. Det indikerer, at næsten halvdelen af patienterne, som allerede har prøvet kiropraktisk behandling, vender tilbage igen. 9.3 Behandling sideløbende med kiropraktisk behandling Tabellen viser den procentvise fordeling af patienter, der har fået behandling for sine problemer af andre behandlere end kiropraktorer. Behandler: Andel Praktiserende læge 25 % Fysioterapeut 28 % Andre behandlere 16 % Ingen andre behandlere 50 % Halvdelen af patienterne har ikke modtaget behandling hos andre behandlere for de problemer, de går til kiropraktor med, mens den anden halvdel har været til anden behandling. 28 procent har gået til fysioterapeut, og 25 procent har været hos sin praktiserende læge. Den absolutte procentvise fordeling viser, at flere patienter har været ved mere end én anden behandler med sine problemer. 10. Sygedage Tabellen viser hvor mange sygedage væk fra arbejde, patienten i alt har haft på grund af det problem, patienten var til kiropraktisk behandling for den pågældende dag. Antal sygedage: Antal Andel Ingen 948 59 % Under 7 dage 393 24 % 8-14 dage 93 6 % 15-21 dage 30 2 % Mere end 21 dage 138 9 % Total 1602 100 % 5 Hovedparten har ikke haft sygedage, mens lidt under hver fjerde har haft under 7 sygedage. Godt hver 6. patient er fraværende fra sit arbejde i mere end otte dage, herunder er næsten hver tiende patient fraværende fra sit arbejde i mere end tre uger som følge af det problem, patienten er under behandling for. 5 Patienterne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål: Hvor mange sygedage væk fra arbejde har du ca. haft grundet dette problem? Tabellen viser derfor kun de patienter, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. 10

10.1 Sammenhæng mellem antal sygedage og alder Alder i år: Ingen Under 7 8-14 15-21 Mere end 21 Total sygedage sygedage sygedage sygedage sygedage 18-25 47 % 36 % 4 % 1 % 12 % 100 % 26-35 50 % 29 % 8 % 3 % 10 % 100 % 36-45 58 % 25 % 6 % 2 % 9 % 100 % 46-55 61 % 24 % 6 % 2 % 7 % 100 % 56-65 67 % 18 % 5 % 1 % 9 % 100 % 66-75 76 % 12 % - - 12 % 100 % 75+ 100 % - - - - 100 % Total 59 % 24 % 6 % 2 % 9 % Hvis man fordeler antallet af sygedage på aldersgrupper, er det interessant at bemærke, at det er de yngste (18-25 årige), som har de relativt længste sygeforløb, dvs. de alvorligste tilfælde. Tendensen er, at jo højere aldersgruppe, jo flere har ingen sygedage tilknyttet det, som de er under behandling for. En lille undtagelse er dog, at aldersgruppen 66-75 har en overrepræsentation af tilfælde, hvor der er mere end 21 dages sygefravær knyttet til behandlingsforløbet. 10.2 Sammenhæng mellem antal sygedage og type problemer Kropsdel: Ingen Under 7 8-14 15-21 Mere end 21 Total sygedage sygedage sygedage sygedage sygedage Nakke 71 % 21 % 3 % - 5 % 100 % Skulder 65 % 22 % 6 % 4 % 3 % 100 % Øvre ryg 66 % 26 % 2 % 1 % 5 % 100 % Lænd 55 % 28 % 6 % 2 % 9 % 100 % Albue 60 % 16 % 8 % - 16 % 100 % Knæ 77 % 8 % 4 % 4 % 7 % 100 % Hovedpine 57 % 25 % 5 % 1 % 12 % 100 % Fødder 60 % 25 % 11 % 2 % 2 % 100 % Hænder 45 % 30 % 15 % - 10 % 100 % Hofte 65 % 17 % 7 % 2 % 9 % 100 % Andet 59 % 24 % 6 % 2 % 9 % 100 % Total 62 % 21 % 6 % 2 % 9 % Fordeles sygedagene på den respektive del af kroppen, patienten har problemer med, viser den procentvise fordeling på antal sygedage mellem de forskellige patientgrupper, at problemer med albuer, hovedpine og hænder er årsag til flest sygedage, da man her finder den største andel med mere end 21 sygedage. 6 6 Det skal dog bemærkes, at det lave antal patienter i netop de grupper gør, at det er svært at lave håndfaste konklusioner. Med henblik på at medvirke til en formindskelse af det samlede antal sygedage, vil det derfor være relevant at se nærmere på de mere udbredte lidelser som for eksempel lænd, nakke, skulder og den øverste del af ryggen. Her ses det nemlig også, at et sted mellem 21 og 28 procent har op til 7 sygedage. 11

11. Privat sundhedsforsikring Privat sundhedsforsikring: Antal Andel Ja 849 38 % Nej 1398 62 % Total 2247 100 % Hovedparten af kiropraktorpatienter har ikke en privat sundhedsforsikring, mens lidt over hver tredje var i besiddelse af en sådan. 11.1 Sammenhæng mellem indkomstniveau og privat sundhedsforsikring Årlig husstandsindkomst i Har ikke en privat Har en privat Total kr. før skat: sundhedsforsikring sundhedsforsikring 0-149.999 95 % 5 % 100 % 150.000-299.999 79 % 21 % 100 % 300.000-449.999 69 % 31 % 100 % 450.000-599.999 59 % 41 % 100 % 600.000-749.999 48 % 52 % 100 % 750.000+ 38 % 62 % 100 % Når man ser på sammenhængen med indkomstniveau, er det tydeligt, at andelen af patienter, der har en privat sundhedsforsikring, stiger i takt med, at indkomsten stiger. 11.2 Sammenhæng mellem bopæl og privat sundhedsforsikring Privat sundhedsforsikring: Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nej 56 % 60 % 59 % 56 % 61 % Ja 41 % 34 % 35 % 38 % 32 % Ved ikke/uoplyst 4 % 6 % 5 % 7 % 7 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Tabellen viser, at den relative fordeling af patienter, der har en privat sundhedsforsikring, er nogenlunde ens inden for de 5 regioner. Der er altså ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem bopæl og at have en privat sundhedsforsikring. Her skal det dog bemærkes, at også en større del af patienterne kommer fra Nordjylland, mens færre er fra hovedstadsområdet, hvilket bidrager til en vis usikkerhed om den reelle forskel. 12

11.3 Sammenhæng mellem beskæftigelse og privat sundhedsforsikring Beskæftigelse: Har ikke en privat Har en privat Total sundhedsforsikring sundhedsforsikring Offentlige 82 % 18 % 100 % Private 34 % 66 % 100 % Selvstændig 55 % 45 % 100 % Efterlønsmodtager/folkepensionist 90 % 10 % 100 % Førtidspensionist 89 % 11 % 100 % Sygedagpengemodtager 81 % 19 % 100 % Ledig 81 % 19 % 100 % Tabellen viser, at to ud af tre af de patienter, der er beskæftiget inden for det private, har en privat sundhedsforsikring. Det samme gælder for knap halvdelen af selvstændige. Til gengæld har mindre end hver femte af de offentligt beskæftigede patienter en privat sundhedsforsikring, hvilket er næsten sammenfaldende med tallet for de ledige og sygedagpengemodtagerne og endnu lavere for efterlønsmodtagere, folkepensionister og studerende og skoleelever. Samlet viser tabellen en klar tendens til, at private sundhedsforsikringer er mest udbredt i den private sektor og til dels blandt selvstændige. 11.4 Sundhedsforsikringens indflydelse på holdning til egenbetalingens størrelse Privat Egenbetalingen Egenbetalingen Egen betalingen Total sundhedsforsikring: er for høj er tilpas er for lav Nej 42 % 58 % - 100 % Ja 34 % 65 % 1 % 100 % Total 39 % 60 % 1 % 100 % Tabellen viser, at patienter med privat sundhedsforsikring er lidt mere tilfredse med egenbetalingens størrelse, end patienter, som ikke har en privat sundhedsforsikring. Dog langt fra så meget, som man måske kunne forvente. 11.5 Forskel på patienters holdning til udsagnet: Jeg havde søgt kiropraktisk behandling tidligere, hvis egenbetalingen var lavere Privat Meget enig i Enig i udsagn Hverken enig eller Uenig i Meget uenig Total sundhedsforsikring: udsagn uenig i udsagn udsagn i udsagn Nej 10 % 15 % 18 % 38 % 19 % 100 % Ja 5 % 13 % 19 % 38 % 25 % 100 % Total 8 % 14 % 18 % 38 % 22 % 100 % Meget indikerer, at sundhedsforsikringer har en vis indflydelse på, hvornår patienter søger kiropraktisk behandling. Således erklærer personer uden sundhedsforsikring sig relativt mere enige end personer med sundhedsforsikring, i udsagnet om, at de ville have søgt kiropraktisk hjælp tidligere, hvis egenbetalingen var lavere. 13

12. Bopæl og tilfredshed Bopæl: Egenbetalingen Egenbetalingen Egenbetalingen Total er for høj er tilpas er for lav Region Hovedstaden 38 61 1 100 Region Sjælland 39 60 1 100 Region Syddanmark 39 61-100 Region Midtjylland 49 50 1 100 Region Nordjylland 34 65 1 100 Tabellen viser, at patienter bosat i Region Midtjylland er den gruppe, der er mindst tilfredse med egenbetalingens størrelse. Her mener næsten halvdelen, at egenbetalingen er for høj. Generelt er holdningen til egenbetalingen dog fordelt jævnt og uafhængigt af region. 12.1 Sammenhæng mellem bopæl og hvorvidt egenbetalingens størrelse havde indflydelse på valg af kiropraktisk behandling 7 Bopæl: Meget Enig Hverken enig Uenig Meget uenig Total enig eller uenig Region Hovedstaden 29 % 44 % 15 % 8 % 4 % 100 % Region Sjælland 30 % 48 % 17 % 4 % 1 % 100 % Region Syddanmark 31 % 45 % 15 % 7 % 2 % 100 % Region Midtjylland 27 % 49 % 16 % 5 % 3 % 100 % Region Nordjylland 34 % 44 % 14 % 6 % 2 % 100 % Total 30 % 46 % 15 % 6 % 3 % På samme måde viser tabellen her, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på patienterne i de forskellige regioner og egenbetalingens betydning for at søge kiropraktisk behandling. Alligevel er det i hovedstadsområdet, at flest er uenige i, at prisen havde betydning. Det drejer sig om 12 procent, der erklærer sig uenige (8 %) eller meget uenige (4 %) i, at egenbetalingens størrelse ikke spillede ind i forhold til valget om at opsøge kiropraktorhjælp. 7 Patienterne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål: Egenbetalingens størrelse havde ingen indflydelse på, at jeg søgte kiropraktisk behandling. 14