Fusionssekretariatets opsamling på fælles HSU/SU-ledelsesseminar 27. Juni 2017
Hovedkonklusioner De to institutioner har mange fællestræk men er også forskellige hvordan får vi skabt en fælles kultur og samtidig bevaret de forskelle, der gør uddannelserne stærke? Potentialet ligger i forskellene det er der, synergier opstår, og giver mulighed for fx uddannelsesudvikling og kompetenceudvikling. Vigtigt at kommunikere om medindflydelse, beslutningsgange, proces og særligt økonomi, herunder evt. besparelser og fusionsomkostninger. Inddragelse af ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og lokale samarbejdsudvalg. Sikre, at særligt ledere er klædt ordentligt på til at drøfte processen med medarbejdere. Hurtig klarhed over evt. fremtidig organisering, så der tages hånd om stabene/administrationen, og så vi kan begynde at definere det fælles koncernperspektiv. Vigtigt at udnytte de styrker, der ligger lokalt men samtidig tage et opgør med det, vi ikke skal gøre mere/skal gøre anerledes. Fokus på, hvad der giver mening, så fx administration ikke er bestemmende for det didaktiske. Handlekraft skal ligge der, hvor beslutninger skal tages, så der skabes en agil institution Hvis beslutningen tages: Konkrete projekter (både pædagogiske og administrative), så man kan se, der sker noget.
Fælles DNA/værdier Vi driver praksisnære uddannelser. Respekt for forskellighed i uddannelser og aftager. Professionalisme både ift. dem, vi uddanner, og den måde vi varetager uddannelse på Koncernløsninger på tværs der er en række ting, vi gør på samme måde og efter nogle retningslinjer og procedurer, som er fælles for os alle, og som giver bedre rammemuligheder for udfoldelse til uddannelse. Stolte af at være tæt på profession og erhverv. Vi arbejder for at gøre studerende, der kan og vil, så dygtige som muligt. Vores kerneydelse er at skabe læring for de studerende - at levere fremragende uddannelse. De to institutioner har, på trods af forskellige uddannelsesprofiler, flere fælles udfordringer.
Forskelligheder I mødet mellem det forskellige ligger potentialerne. Bruge forskellighed som en styrke ved at øve sig i ikke at lade sig begrænse af traditioner/kulturer, men have modet til at lade sig inspirere og åbne op. Der eksisterer nogle meget stærke fagmiljøer, som kan være en udfordring ift. at skabe fælles retning. Der er behov for, at der gives slip på nogle traditioner.
Potentiale I: Praksisnær forskning og innovation Definitioner og præciseringer for forskning og innovation skal skabe et fælles fundament Forskning og innovation kan løfte videngrundlag og sikre større volumen, så der kommer flere ressourcer til institutionen. Med flere ressourcer og mulighed for markedsføring af praksisnærhed følger en fundraisingstyrke Kobling mellem forskning og innovation og læring for studerende Gensidig påvirkning mellem forskning, udvikling og læring samt erhverv/professioner/praksis, så de også mærker, at vi sår spirerne til at producere forskning, som bidrager til professionerne. Fokus på forskning og udviklingen af praksis: Vi vil påvirke praksis, men vi har også en styrke i, at vi kan ændre os, hvis/når erhvervet har behov for det. Eksempler på første initiativer: Demensområdet, velfærdsteknologi
Potentiale II: Uddannelser Åbenhed, geografisk og fagligt opfordring til at sætte geografien fri Mulighed for at se hinanden over skuldrene, eksperimentere, udfordre os selv Gensidige færdigheder fx didaktik Mulighed for kandidat i kraft af størrelse/kompetencer eller samarbejde med universitet Hvordan sikres studerendes globale kompetencer? på tværs af uddannelser/semestre Fælles fagligheder: Styrkelse af små faglige miljøer ved at samle flere uddannelser Udnyttelse af ressourcer Fagligheder i spil flere steder Nye uddannelser/uddannelseselementer Sundhedslogistiker/velfærdslogistiker radiograf/software-uddannelse Sundhedsøkonomi ledelse Laborant/bioanalytiker Administrationsbachelor/merkantile uddannelser hvad efterspørger jobmarkedet? Starte med valgfag fx indenfor efter- og videreuddannelsesområdet Adressere det næste store behov
Potentiale III: Læring Mulighed for at kunne trække på UCL s ressourcer ift. didaktik, pædagogik osv. Dog være opmærksomme på ikke stabsliggøre det. I stedet evt. lave fx en idébasar. Styrker i det fælles mulighed for at bygge på best practise, når man skal udvikle læring, i stedet for at skulle opfinde den dybe tallerken alle sammen. Kompetenceudvikling på tværs - mulighed for at trække på forskellige slags ressourcer. En stor institution kan sætte en fælles dagsorden for, hvad der forventes af de studerende. Man sætter en fælles retning men på den anden side skal der også være selvbestemmelse. Fælles udvikling af LMS. Udfordringer Nogen gange tendens til at gøre ting for store, så de ikke forankres ordentligt. At kende de studerende. Hvordan lærer de? Med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen: Være mere eksplicitte om, hvad vi forventer af de studerende, når de er her. Og hvad de kan forvente af inddragelse. At undervisere bruger studieaktivitetsmodellen på samme måde. Translationsarbejde læringsmål ift. læring i praksis: Analyse af, om den måde, vi kører projekter med praksis på, er sammenlignelig, og om læringsmålene håndteres på samme måde.
Bidrag til den videre proces Ledere klædes på til at være forandringsagenter, fx på personalemøder. Tydelighed omkring, hvad der er besluttet, og hvor der er medindflydelse. Vigtigt at kommunikere, at dem, der har særlige indsigter på nogen områder, kan træffe beslutninger på fællesskabets vegne. Mobilisering af lokale samarbejdsudvalg, arbejdsmiljørepræsentanter osv. Når relevant: Nedsættelse af arbejdsgrupper med faglig indsigt. Fokus på, at medarbejdere bliver set og hørt fx i 2 faser: Fra beslutning til ikrafttrædelse, og fra ikrafttrædelse og frem til fuld implementering. Fusionsnyt.dk: Mulighed for at interviewe kritiske røster også. Mulighed for anonyme spørgsmål? Tage særligt hånd om stabsområder. Sørge for hurtig afklaring af organisering. Hvis beslutningen tages: Konkrete projekter (både pædagogiske og administrative), så man kan se, der sker noget. Projekterne bør fremgå af et fusionsbudget, så det er tydeligt, det ikke er en besparelsesøvelse. Økonomi: Åbenhed om evt. besparelser, økonomi mellem uddannelser og fusionsomkostninger. Socialt arrangement, hvor vi kan mødes som mennesker ikke fagligheder. Der, hvor campusser er tæt på hinanden: Bringe studerende sammen om noget fagligt og socialt.
Opmærksomhedspunkter (evt. FAQ) Hvordan vil denne proces sikre, at vi får alle med, og at alle føler, det er ok at stille spørgsmål, undre sig? Hvordan sikrer vi en fælles kultur, hvordan vi bliver én institution? Hvordan italesætter vi de steder, hvor vi er ens, i stedet for hele tiden at italesætte forskelligheden? Hurtigt få defineret koncernperspektivet strategi, systemer, kultur osv., så det er tydeligt, hvilken vej man går. Forskellighed ift. fx aftagergrupper og de enkelte uddannelser skal selvfølgelig bestå men meget mere fokus på fællesmængden. Plads til forskellighed: Der skal være plads til, at vi kan udnytte de styrker, der ligger lokalt. Fokus på, hvad der giver mening, så fx administration ikke er bestemmende for det didaktiske. Inddrage medarbejdere og TR ere i arbejdet. Hvordan tager vi opgøret med det, vi ikke skal gøre mere eller gøre helt anderledes? IT-kultur er forskellige, hvilket kan skabe nervøsitet. Den store udfordring bliver at få det til at give mening for de studerende. Spørgsmål om, hvordan vi gør det i praksis. Vi har meget forskellige studerende. Handlekraft skal ligge der, hvor beslutninger skal tages, så der skabes en agil institution
Opmærksomhedspunkter ift. grundfortælling Fokus på fortællingen, både gevinster og udfordringer, særligt ift. arbejdsmiljø i processen. Medarbejderperspektiv: Kompetenceløft, fordi en del af noget større, hvor mulighed for økonomisk omfordeling. Systematisk samspil med praksis - en fusion vil skabe et større fagligt netværk, som gør, at vi kan opfylde konkret behov i praksis. Underviserne/praktikansvarlige skal være centrale aktører og ambassadører ift. samspil med praksis - herunder kunne henvise til andre uddannelser.