- Konsekvenser for dansk landbrug

Relaterede dokumenter
Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Konsekvenser for danske jordbrugsbedrifter af mulige ændringer i den afkoblede enkeltbetaling Hansen, Jens; Andersen, Johnny Michael

NY Økonomikonference Oktober 2013 CAP 2020

Københavns Universitet

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Landbrugets behov og muligheder for finansiering set i lyset af erhvervets aktuelle indtjening og gæld Hansen, Jens

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Revideret konsekvensberegning af aftalen om MFF af 8. februar 2013 Jensen, Jørgen Dejgård

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Danske landmænd dur ikke til at tjene penge

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Landbrugets fremtidsmuligheder

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri Tlf

University of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Forpagtning udvikling og økonomisk potentiale

Selvejet i dansk landbrug er en historisk udvikling slut?

University of Copenhagen. Landbrugets investeringsbehov og finansieringsmuligheder Hansen, Jens. Publication date: 2014

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Jordbrugets indtjeningsevne og udfordringer

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

Fødevareøkonomisk Institut Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr / Landbrugets gæld

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Gæld optaget til klimaforbedrende investeringer

Integrerede bedrifter

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

7482/1/19 REV 1 nd/nd/kmm 1 LIFE.1

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 8. maj Sagsnr.: Dok.nr.: FVM 145

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

Mere om konsekvenser af Kommissionens forslag til reform af landbrugspolitikken - opfølgning på FOI's notat af Hansen, Jens

Dansk svineproduktion og slagteriindustri - er der tegn på vækst? Hansen, Jens; Zobbe, Henrik

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KStillæg)

Københavns Universitet. Landbrugets økonomiske situation og udfordringer Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2011

Vejledning om tildeling af stivelsestillæg (KS-tillæg) Marts 2011

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL. Alarmsystemet nr /2017

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

Dansk landbrug Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL. Alarmsystemet nr /2016

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels

4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling

Københavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Niels Peter Nørring, Landbrug & Fødevarer

EU: LANDBRUGSREFORM OG ØSTUDVIDELSE

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Københavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Forpagtning af nød og lyst

DRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017

Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H.

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0713 Offentligt

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Prognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010

Integrerede bedrifter

INDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 3

Slagtesvineproducenterne

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013

Transkript:

De økonomiske konsekvenser af EU-reformen - Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias 1

Reformen og den afkoblede enkelbetaling (I) Budgetoverførslen til Danmark reduceres fra 964 mio. (budgettet for 2013) til 880 mio. (budgettet for 2020) som konsekvens af generel budgetreduktion og omfordeling mellem medlemslande. Der skal ske en hel eller delvis udjævning af de afkoblede betalinger inden for hvert land eller region, udtrykt i kr. pr. rettighed. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Dias 2

Reformen og den afkoblede enkelbetaling (II) Derudover kan der overføres op til 15 procent af midlerne fra Søjle 1 til Søjle 2, den såkaldte fleksibilitetsordning. 30 procent af den direkte støtte vil blive gjort betinget af, at der opfyldes krav om afgrødediversificering, bibeholdelse af permanente græsarealer og etablering af særlige miljøfokusområder, den såkaldte grønne komponent. Dias 3

Afkoblet enkeltbetaling fra bedrifternes egne (ikke-forpagtede) rettigheder for udvalgte typer jordbrug i 2012 Afkoblet enkeltbetaling i 2012 efter fradrag 1.000 kr. pr. kr. pr. bedrift rettighed Antal bedrifter Egne rettigheder antal pr. bedrift Heltidsplantebrug Heltidskvægbrug Heltidssvinebrug Andre heltidslandbrug Heltidsgartneri Alle heltidsjordbrug Deltidsjordbrug Alle jordbrug 385 2.600 2.520 148,26 409 4.282 4.073 95,44 293 2.206 2.964 132,78 144 2.483 1.618 57,81 65 2.462 838 26,36 316 2.981 12.014 105,84 74 2.592 19.307 28,36 166 2.864 31.321 58,08 Dias 4

Resultat efter finansielle poster for udvalgte typer jordbrug i årene 2009-2012 samt den del af resultatet, der hidrører fra egne ikkebortforpagtede rettigheder, 1.000 kr. pr. bedrift 2009 2010 2011 2012 Gennemsnit 2009-12 Heltidsplantebrug Resultat efter finansielle poster -84-165 240 497 122 Heraf fra egne rettigheder 338 344 366 385 358 Heltidskvægbrug Resultat efter finansielle poster -497-192 54-42 -169 Heraf fra egne rettigheder 372 359 367 409 377 Heltidssvinebrug Resultat efter finansielle poster -751-423 -221 444-238 Heraf fra egne rettigheder 292 282 283 293 288 Dias 5

Delvis udjævning efter den irske model (I) For rettigheder, hvor enkeltbetalingen i 2014 før udjævningen ville ligge under 90 procent af det nationale gennemsnit for alle rettigheder i 2019, skal betalingen forøges. Dette skal ske senest i 2019 med en tredjedel af forskellen mellem 90 procent af det nationale gennemsnit i 2019 og betalingen fra rettigheden i 2014 før forøgelsen. Dias 6

Delvis udjævning efter den irske model (II) For rettigheder, hvor enkeltbetalingen i 2014 før udjævning ville ligge over det nationale gennemsnit i 2019, skal betalingen omvendt nedsættes med henblik på at finansiere ovennævnte forøgelse. Nedsættelsen skal ske med samme procent af differencen mellem betalingen fra rettigheden i 2014 før nedsættelsen og det nationale gennemsnit i 2019. For de resterende rettigheder, dvs. rettigheder med en enkeltbetaling i 2014 mellem 90 procent og 100 procent af gennemsnittet i 2019, skal betalingen forblive upåvirket af den delvise udjævning. Dias 7

Enkeltbetalingen fra egne (ikke-forpagtede) rettigheder i 2012 samt nedgangen heri som følge af mulige ændringer i den afkoblede enkeltbetaling, 1.000 kr. pr. bedrift 1.000 kr. pr. bedrift Enkeltbetaling efter fradrag fra egne rettigheder i 2012 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Nedgang i enkeltbetalingen fra egne rettigheder efter fuld indfasning (i 2019) i forhold til samme efter fradrag i 2012 (foranstående kolonne) Uden Med overflytning af overflytning fra Søjle 1 5 % 10 % 15 % Heltidsplantebrug 385 30 48 65 83 Heltidskvægbrug 409 45 63 81 99 Heltidssvinebrug 293 18 32 46 60 Andre heltidslandbrug 144 12 19 25 32 Heltidsgartnerier 65 6 9 12 15 Alle heltidsjordbrug 316 28 42 57 71 Deltidsjordbrug 74 8 11 14 18 Alle jordbrug 166 16 23 31 38 Dias 8

Enkelbetalingen fra egne rettigheder i 2012 samt nedgangen heri pga. reformimplementering (Antallet af brug i hver gruppe er 3-delt efter tab pr. bedrift/1.000 kr.) Udbetalt enkelt- betaling i 2012 fra egne rettigheder Nedgang i enkeltbetalingen i forhold til 2012 ved fuld indfasning af reformen Uden overflytning fra Søjle 1 til 2 Tredjedelen af brug med det laveste tab pr. bedrift Med overflytning fra Søjle 1 til 2 5 pct. 10 pct. 15 pct. Heltidsplantebrug 163 10 18 25 33 Heltidskvægbrug 182 20 28 36 44 Heltidssvinebrug 110 7 12 17 22 Tredjedelen af brug med et mellemstort tab pr. bedrift Heltidsplantebrug 326 23 38 53 68 Heltidskvægbrug 343 36 52 67 82 Heltidssvinebrug 248 14 26 38 49 Tredjedelen af brug med det største tab pr. bedrift Heltidsplantebrug 667 56 87 118 148 Heltidskvægbrug 700 77 109 140 171 Heltidssvinebrug 521 34 59 83 107 Dias 9

Økonomiske konsekvenser for dansk landbrug (I) At de omtalte ændringer vil formindske den afkoblede enkeltbetaling med en negativ effekt på jordbrugernes indtjening til følge. At den negative påvirkning af indtjeningen i høj grad vil afhænge af, om der gøres brug af muligheden for overflytning af midler fra Søjle 1 til Søjle 2, og i givet fald i hvilket omfang dette måtte ske. Jo flere midler, der overflyttes, desto større bliver den negative påvirkning af indtjeningen. Dias 10

Økonomiske konsekvenser for dansk landbrug (II) At den negative effekt på indtjeningen bliver størst hos heltidskvægbrugene, noget mindre hos heltidsplantebrugene og endnu mindre for hos øvrige heltidsjordbrug. At ændringerne alt andet lige vil have en nedadrettet effekt på værdien af landbrugsjorden og rettigheder med tillægsstøtte. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Dias 11

Økonomiske konsekvenser for dansk landbrug (III) At den nedadrettede effekt på værdien af landbrugsjord og rettigheder med tillægsstøtte vil bidrage til at formindske brugerfamiliernes egenkapital, hvilket sammen med den negative effekt på indtjening vil medvirke til at forøge antallet af teknisk insolvente jordbrug samt til at forringe jordbrugeres muligheder for at optage lån til finansiering af investeringer og eventuelt løbende likviditetsunderskud. Dias 12

Læs mere på www.ifro.ku.dk Dias 13