Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage til en stor produktion af græs under de givne produktionsforhold, og som efter ompløjning kan bidrage med kvælstof til den efterfølgende afgrøde. Uanset om det skal bruges til afgræsning eller slæt er målet 40 0 pct. kløver. Sædskifte Den bedste placering for udlæg af kløvergræs er efter kvælstofbrugende afgrøder som foderroer eller majs. På agerjord ved høj alternativ værdi anvendes 1 og 3årige græsarter i sædskifte. På jord med lav alternativ værdi anvendes "varig græs", dvs. 4 til årig eller permanent græs. Græs og kløvergræs virker sanerende på kornets sædskiftesygdomme. Flere skadedyr lægger æg i græs, hvorfor der kan optræde problemer med stankelben, løvsnudebiller, fritfluer, smelder m.fl. i en efterfølgende modtagelig afgrøde. Artsvalg De forskellige kløver og græsarter stiller forskellige krav til jordbund og klima. På almindelig agerjord er hvid og rødkløver samt alm. rajgræs de mest foretrukne arter. På tør jord kan de nævnte arter suppleres med hundegræs, rajsvingel, hybridrajgræs og rødsvingel. På våd jord kan der suppleres med alsikkekløver, engsvingel, timothe og alm. rapgræs. Blanding af græsser skal især ske med hensyn til varighed og jordbonitet. Blandinger med iblanding af hvidkløver bruges især af hensyn til foderoptagelse under afgræsning. På uvandet jord er det hensigtsmæssigt, at der også er rødkløver i græsblandingen. Blandinger med rødkløver bruges især til slæt og i mindre grad til afgræsning. Forslag til frøblandinger I blandinger til afgræsning tages hensyn til smag og til fordrageligheden over for kløver ved f.eks. at foretrække sildige typer af tetraploid alm. rajgræs. Skal blandingen bruges til slæt foretrækkes diploide sorter, der skrider tidligt og nogenlunde samtidigt. I tabel 1a og 1b ses en oversigt over de anbefalede frøblandinger. Blanding nr. Ø21, Ø22, Ø24, Ø26, Ø31 og Ø42 er de økologiske udgaver af standardblandingerne, og indeholder en stor andel af økologisk produceret frø. Blanding nr. Ø22 og Ø42 har til forskel fra de konventionelle blandinger en andel af bælgplanter på over 0 pct. og kan derfor også bruges på udtagne arealer. Jordbehandling Pløjning giver det bedste grundlag for etablering af græs og kløver. Pløjningen afsluttes med furejævning eller tromling for at bevare fugten og få jordoverfladen helt jævn og plan. Såtid og udlægsmetode Udlæg kan etableres med og uden dæksæd. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af tidspunkt for etablering og arealet.
Dæksæd beskytter udlægget, men bliver dæksæden for kraftig, hindrer det lys og luft til udlægget. Det medfører, at udlægget bliver for svagt og meget følsomt for sol og tørke, når dæksæden fjernes. Det gælder specielt ved høst af helsæd. I tabel 2 ses en oversigt over udlægsmuligheder. Metoder der fortrinsvis anvendes på agerjord. Udlæg i vårbyg til modenhed: Udlæg i vårbyg til modenhed er normalt en sikker metode. Anvend korte og stråstive sorter af vårbyg. På lavbundsjord eller på arealer med et højt kvælstof indhold er 60 70 kg vårbyg pr. ha tilstrækkelig. Udlæg i byg, byg/ærter eller ærtehelsæd: Udlæg i helsæd kan være en usikker metode, hvis det er for tørt umiddelbart før og i den periode hvor helsæden høstes. Er dæksæden for kraftig eller er der lejesæd, bliver det nye udlæg for svagt når der høstes helsæd og udlægget solskoldes og brændes let væk Derfor er det meget nødvendigt, at dæksæden såes med en lav udsædsmængde dvs. max. 60 0 kg vårbyg pr. ha af en kort og stråstiv sort. I byg/ærtehelsæd og specielt i ærtehelsæd skal man ensilere før afgrøden går i leje. Til byg/ærtehelsæd skal man af hensyn til foderværdien vælge ærtersorter med en kort stængel. Til ren ærtehelsæd kan man vælge en ærtesort med lidt længere stængel, hvilket ofte medfører, at der en større afgrødehøjde ved høst. Det vigtigste er dog, at ærterne ensileres inden der bliver lejesæd. Se vurderingen af de forskellige dæksædstypers egnethed som dæksæd for kløvergræs, tabel 2. Grønært som dæksæd: Udlæg i grønært er en ny metode, og som til ærtehelsæd vælges sorter med en kort stængel. Høsten kan ske umiddelbart efter 1. juli, hvis ærterne er begyndt at blomstre. På det tidspunkt er arealet berettiget til hastøtte, hvis de øvrige krav i orden. Grønært skal skårlægges først og derefter fortørre i 3 4 dage da tørstofprocenten er meget lav på skårlægningstidspunktet. Ensilering af grønært kan ske sammen med 2. slæt græs. Det relative tidlige høsttidspunkt giver en række fordele: ingen problemer med lejesæd, ingen problemer med skader af bladrandbiller på det nye kløverudlæg i begyndelsen af august, da kløverplanterne på det tidspunkt er så kraftige, at de ikke skades af bladrandbillerne, det tidlige høsttidspunkt medfører, at ukrudtet ikke er så forvedet, at der er sket en væsenlig forringelse af foderværdien, udbyttet af grønært er normalt mellem 3.00 og 4.00 FE pr. ha og foderværdien mellem 1. og 1. kg tørstof pr. FE. udlæg i grønært giver normalt et godt udlæg af kløver og græsproduktionen er høj i den efterfølgende periode, hvor produktionen falder i de øvrige græsmarker. der er en god eftervirkning til den efterfølgende græsproduktion. Udlæg i grønbyg: Udlæg i grønbyg er mindre egnet, da der ikke stilles kvælstof til rådighed for den efterfølgende afgrøde. I nogle sædskifter er det er fordel med en kvælstofforbrugende afgrøde, inden der kommer en ny kløvergræsmark. Udlæg i grønrug : Metoden er egnet på mineraljord, hvis der er kvælstof nok på bedriften. På humusjord med meget organisk materiale egner metoden sig ikke. Det spæde udlæg, der er sået omkring den 1. september fryser let op og bliver ødelagt gennem vinterperioden. Udbyttet af grønrugen er normalt mellem 3.000 og 4.00 FE, hvis den er velgødet, og foderværdien er mellem 1.2 og 1. kg tørstof pr. FE. Grønrugen skal gødes kraftig med kvælstof for at blive til noget og derfor er metoden mindre interessant for økologer. Grønrug høstes tidligt ca.. maj og da er jorden ofte ret løs, så pas ekstra godt på ikke at lave køreskader på udlæget ved ensilering. Metoder der fortrinsvis anvendes på lavbundsjord: På lavbundsjord er der navnlig tre metoder, der kan anvendes. Udlæg i grønært: Metoden er særdeles velegnet. Ærter er en af de afgrøder, der godt kan tåle at blive sået ret sent. Høsttidspunktet er så tidligt og udlægget så kraftigt, at der let kan praktiseres en afgræsning sidst på sommeren og i efteråret. Udlæg uden dæksæd: Den anden metode er udlæg efter pløjning eller fræsning i juli. Udlægget såes efter en let harvning og tromling uden dæksæd eller først i august. Efter dette tidpunkt er det normalt for sent at etablere udlæg af kløver uden dæksæd. Metoden anvendes i mindre og mindre udstrækning.
Den tredje metode er isåning i de eksisterende græsmarker med en såmaskine specielt til græsfrø. Metoden er god, men desværre er der kun ganske få specialsåmaskiner som har slæbesko eller skiveskær og som kan lave et smalt snit i den eksisterende græsmark. Tidspunktet for såning af græs skal helst være meget tidlig eller evt. først i august. Dvs. at det skal være før det eksisterende græs begynder at vokse hurtigt og yde et voldsomt pres på det nye udlæg, eller så sent at den eksisterende græs produktion er lav. Der gødskes svagt med kvælstof eller slet ikke, for at det nye udlæg ikke skal få unødig konkurrence. Metoder til kuperet terræn eller lavbundsjord. Udlæg med dæksæd til afgræsning: På arealer hvor det ikke er muligt at gennemføre slæt på grund af de fysiske forhold eller der ikke er økonomi i at gennemføre slæt, kan man anvende grønhavre, som dæksæd til afgræsning. Metoden er særdeles velegnet på kuperet terræn og giver et godt udlæg. Efter jorden er blevet bearbejdet ved fræsning eller pløjning såes ca. 40 kg havre pr. ha. Derefter såes rigelig med græsfrø, dvs. kg pr. ha. Når havren er ca. cm høj, kan den første afgræsning påbegyndes. Den første afgræsning sker ved, at dyrene får hele arealet på en gang. Dyrene fjernes igen fra arealet efter at de har topbidt havren og før de begynder at træde arealet op (måske efter en dags afgræsning). Det kaldes også et rapt bid. Denne form for afgræsning gentages med jævne mellemrum indtil arealet kan bære de græssende dyr uden skader på udlægget. Havre har den store fordel frem for byg, at den ikke danner store buske som små juletræer, der er befængt med meldug. Udlæg i vintersæd Udlæg i vintersæd,. Er kun egnet på de lette jordtyper med lavere udbyttepotentiale. Såning skal udføres så tidligt som muligt, skærene strammes godt, og der sås om muligt uden forudgående jordbehandling, men i alle tilfælde i dybe skarpe riller. Hvis der gennemføres en let opharvning (strigling) før såning af udlæg, kan der med fordel afsluttes med en tromling. Udlæg i vintersæd, efterår, dvs. grønrug. Såning af kløverholdige blandinger i vintersæd kan normalt kun ske omkring 1. september. Det er en betingelse, at mængden af dæksæd reduceres til 1/31/2 af normalen, og at dæksæden høstes som grønkorn, se tabel 2. Hvis det sås tidligt f.eks. i august, kræver det, at man har får til at afgræsse det i efteråret. Såning af dæksæden Til dæksæden opharves den tromlede og pakkede jord så let som muligt, så der kan sikres en ensartet sådybde på 3 cm. Snarest efter såningen af korn tromles der før såning af udlægget. Såning af udlæg Udlæg af ital. rajgræs kan sås i blanding med dæksæden. Udlæg af kløvergræs sås separat straks efter dæksæden på en meget jævn og fast jord. Kløver, kløvergræs og de småfrøede græsarter fremspirer bedst fra ca. 1 cm sådybde. Ved såning af udlæg bør såretningen forskydes eller vinkles i forhold til dæksæden, således at udlægget kan få lys og luft. Rillesåning. Brug af efterharve eller andre former for dækning undlades, så alle såriller kan stå skarpt og urørt efter såmaskinen. En eventuel tromling bør vente, indtil udlægget er kommet godt op for ikke at genere det nye udlæg. På løs jord, under tørre forhold eller på svær lerjord er det vanskeligt at gennemføre en korrekt placering af frøene. Frøsåkasser. Såning med frøsåkasser udføres samtidig med såning af dæksæd. Græsfrøene skal placeres på en plan jordoverflade efter såtragtene, og der skal tromles umiddelbart efter såning, inden jorden bliver udtørret. Metoden anbefales ikke. Mængden af græsfrø. Udlægger man græsfrø i dæksæd af korn eller ærter anvender man normalt 2426 kg frø pr. ha. Vælger man at så udlægget ud uden dæksæd, i grønrug eller i grønhavre til afgræsning, anvendes kg pr. ha.
Pleje af dæksæden Kvælstof til dæksæden bør tilføres i moderate mængder, især ved udlæg af småfrøede græsarter og af kløvergræs. Ukrudtsharvning i dæksæd med udlæg af kløvergræs bør udelades af hensyn til udlægget. Høst af dæksæd til modenhed bør ske så tidligt som muligt med det lavest mulige dryssespild og tærskespild. Der sættes en passende lang stub, og halmen fjernes straks, så der ikke ligger halmrester tilbage. Skadedyr Fritfluer kan angribe græs i 1½2bladstadiet. 1. generation flyver fra midten af maj til begyndelsen af juni. 2. generation flyver fra midten af juli og til først i august. 3. generation flyver i slutningen af augustbegyndelsen af september. Efter høst af dæksæden kan udlægget være modtageligt for angreb og i særdeleshed ved såning i renbestand. Bladrandbiller kan i stor mængde komme tilflyvende eller indvandre til kløvergræs fra naboarealer med ærter, når den nye generation kommer frem i juliaugust. Kløveren er især følsom for angreb, hvis den er svagt udviklet. Derfor er udlægsmetoden som udlæg i grønkorn og grønært særdeles velegnet. Kløveren kan også angribes om et i dæksæden. Pleje og kontrol af udlæg i efteråret Eftersåning. Efter høst af dæksæd skal udlægget vurderes. Til slæt bør der minimum være græsmarksplanter pr. m sårække. Til afgræsning bør der minimum være 40 græsmarksplanter pr. m sårække. Planterne skal være jævnt fordelt, men et lavere antal kan accepteres, hvis der er en aktiv bestand af kløver. På let jord og i et meget tørt efterår kan markvanding ofte redde et trængt udlæg. For at fremme og udvikle en tæt bestand af græs kan udlægget tilføres kvælstof efter høst af dæksæden. Ukrudt. For at få den bedst mulige konkurrence over for enårig rapgræs, hyrdetaske, fuglegræs og andet bredbladet ukrudt lades udlægget urørt efter høst af dæksæden, indtil udlægget er cm højt. Anvendelse af udlæg om efteråret. En skånsom afgræsning uden optrædning foretrækkes frem for slæt. Efter afgræsning skal græshøjden helst være ca. 6 cm fra midten af oktober og indtil væksten standser. Sidste slæt i græsudlæg tages ikke senere end udgangen af oktober.
Tabel 1a. Anbefalede frøblandinger til græsmarker, 01 Nr. 21 22 23 Dyrkningsforhold og egenskaber Primær benyttelse Tidlighed Jordbundsforhold Sildig hed Hybrid rajgræs T tidlig D T Alm. rajgræs middeltidlig D T Eng svingel Timot he Eng rapgræs Rød svingel sildig D T Procent af blandingen på grundlag af kg frø 1 2 2 Rød kløver Alm. rapgræs Hvidkløver normal mindre bladet bladet 17 Udsædsmængde kg/ha 1)* 24 2 24 2 24 2 24 26 Sildig Sildig Tør Fugtig 4 0 31 32 33 34 Tidlig Tidlig Sildig gode fugtige 1 4 4 4 40 41 42 44 Slæt Slæt Slæt Tidlig Meget fugtig 40 4 2 24 2 0 heste Sildig Alm. + varie 3 4 40 1 heste Sildig Alm. + varie 3 4 40 2 får Sildig Alm. + varie 2 3 3 Afg. drægtige søer Sildig Alm. + varie 2 3 0 4 Afg. grise/farefold Sildig Alm. + varie 2 3 60 1)* = anbefalet udsædsmængde om et i ikke aggressiv dæksæd. I renbestand og om efteråret bør udsædsmængden hæves med ca. pct. 34 34 Tabel 1b. Blandinger til økologiske bedrifter 02 Ø21 Ø22 Ø24 Sildig Ø26 Sildig Fugtig Ø31 Tidlig Ø42 Slæt 4 2 0 21 1 17 16 24 2 24 2 24 2
Tabel 2. Oversigt over arter af dæksæd, udlægsmetoder og tidspunkter for udlæg af kløvergræs Jordtype og forhold Dæksæd og kløvergræs Tidspunkt for art Sædskiftearealer og god kornjord kg/ha 1) eller etablering høst af antal planter/m 2 dæksæd Karakter for egnethed 2) Almindelig agerjord, hvor de kulturtekniske forhold er gode Vårbyg til modenhed Byghelsæd Byg/ærtehelsæd Ærtehelsæd Grønært Grønbyg Grønrug 00 kg 6070 kg 40 kg + 0 pl. 6 pl. 6 pl. 600 kg 40 kg e arealer (som kan være mere eller mindre marginaljord) ca. 1 sept. august først i juli sidst i juni midt i maj 6 4 7 4 Almindelig agerjord som ovenstående som ovenstående Lavbundsjord Grønært Grønbyg Byghelsæd Uden dæksæd Direkte isåning m. special såmaskine 6 pl. 60 kg 60 kg Marginaljord (f.eks. bakkede arealer og lavbundsjord) tidlig ell. først i juli sidst i juni 7 4 3 Bakket terræn eller lavbundsjord uden mulighed for slæt eller hvor slæt ikke er økonomisk interessant Grønhavre 40 kg tidlig Havren af græsses m. et rapt bid, når den er ca. cm høj 1) Hos økologer hæves udsædsmængden af korn ofte pct. for at øge konkurrenceevnen mod ukrudt 2) Karakter for dækssædens egnethed som dæksæd for udlæg af kløvergræs, 0, = mest egnet