Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling 1.1: Hesselager Børnehus 1.2: Uge 45-47 2016 1.3: Alle børn og voksne i Hesselager Børnehus 1.4: Læse-leg Sprog 1.5: Alle børn arbejder i perioden, i små grupper med Læse-leg 2.1: Målet er generelt at styrke børnenes sproglige opmærksomhed samt for nogle at udvide ordforrådet. Forskning viser at børn som får læst historier, får et meget større ordforråd end børn, for hvem højtlæsning ikke er en del af hverdagen. 2.2: Sprogvurderingerne viser, at der er børn i børnehuset, for hvem det vil være gavnligt at få udvidet sproget. Der er børn som har svært ved abstrakt tænkning og børn som skal øve sig på at fortælle. Alt dette er muligt at arbejde med i Læse-leg. 2.3: Målet i et barneperspektiv er, at alle børn nyder at være deltagende i Læse-leg i små grupper. Ligeledes at børnene får kendskab til nye ord og dermed et større ordforråd. 3.1: Sprog. I Læse-leg får børnene første gang læst historien uden afbrydelser. Anden og eventuelt tredje gang læses bogen og der snakker om de nye ord. Næste gang er det børnene som læser bogen og der snakker om bogen. Efterfølgende bliver bogen tema omsat, det kan være som en kreativ ting, en leg eller drama. Socialekompetencer: Børnene hjælper hinanden med at fortælle historien. De samarbejder, når historien dramatiseres eller leges i forbindelse med den kreative del af Side 1 af 5
Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som Læse-leg. Alsidige personlige udvikling: Børnene øver sig i at fortælle, i at stå frem og i at ture byde ind med egen viden. Krop og bevægelse: Når historien dramatiseres, bruger børnene deres krop på forskellige måder. 3.2: I gennem Læse-leg kommer vi i berøring med de nævnte læreplantemaer 4.1 og 4.2: Kontekst/individ Stor aldersspredning. Stor spredning i den sproglige udvikling, og dermed udfordringen i at finde materiale der er dækkende for grupperne. Kontekst/Aktør Lille personalegruppe. Dette gør, at det kan være svært at opdele børnene helt efter sprogligt niveau. 5.1: Læse-leg er en voksen styret aktion. Børnene er aktive i fortællingen og i den kreative del af aktionen. 5.2: Børnene er opdelt i aldersopdelte hold. Årgang 11 Hold1: læser Vittelo bygger en Monster fælde over 4 gange. Efterfølgende dramatiseres denne, ved at børnene laver monster fælder. Hold 2: læser Find Herman over 4 gange. Side 2 af 5
iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? Efterfølgende dramatiseres denne over 2 gange. Årgang 12 Alle læser Da lille Madsens hus blæste væk over 3 gange. Efterfølgende dramatiseres denne og der laves hejsebane Årgang 13: Deles i 2 hold alle læser Anton skal vaccineres over 3 gange. Efterfølgende leges der doktor, med bl.a. snak og leg om hvordan man bliver vaccineret. 6.1: Forældrene kan på aktivitetsplanen, som bliver lagt ud på børneinta, se hvad der sker de enkelte dage og for de enkelte årgange og hold. Vi opfordrer forældrene til at læse for deres børn og snakke med dem om bøger. I aktivitetsplanen ligger til forældrene en kort beskrivelse af hvad Læse-leg er og henvisning til hvor forældrene finder mere information om Læse-leg. 6.2: I årgangene tales der om bøgerne og de nye ord. Bøgerne ligger så børnene kan kikke i dem og selvstændigt studere de nye ord og begreber. 7.1: Bøgene er valgt ud fra den viden vi efterhånden har om brugen af Læse-leg til de enkelte aldersgrupper. Da der arbejdes i små hold, er det muligt at sikre sig, at alle børn er deltagende både i snakken om bogen og i den efterfølgende aktivitet. 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Læse-leg et faghæfte om dialogisk læsning af Jette Løntoft At læse med børn dialogisk læsning i dagtilbud af M. Nygaard Jensen 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. Side 3 af 5
9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? 9.1: Vi vil se efter: Børn som læser de bøger vi har beskæftiget os med i Læse-leg for hinanden Børn som snakker og benytter de nye ord Børn som fortsætter med de lege der er leget ud fra bøgerne. 9.2: Alle voksne har i hele perioden fokus på at se tegn på ny læring. På de efterfølgende stuemøder, drøfter og evaluere vi forløbet på årgangene og holdene. 9.3: Forløbet vil kunne ses i aktivitetsplanen for ugerne, som ligger på børneintra. Her ligges ligeledes billeder fra forløbet. 9.4: Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.1: Børnene er nysgerrige på bøgerne og er optaget af at finde nye ord. 10.2: På børneintra lægges dokumentation fra perioden. 10.3: Børnene har udvist glade ved forløbende og der er efterfølgende blevet leget mange lege, som relaterer til disse. 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Der ligger billeder fra aktionsperioden på børneintra Side 4 af 5
Side 5 af 5