Patientinddragelse i et paradigmeskift - selvfølge, vane eller krav?

Opgave Bachelorprojekt i sygepleje Modul 14 Opgaveløsere Lone Heede SHF2011 Afleveret Maj 2014 Nina Mikkelsen SHF2011 Vejleder Birgith Lauzus Antal tegn 76.956 Patientinddragelse i et paradigmeskift - selvfølge, vane eller krav? Opgaven er udarbejdet som en del af Sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede synspunker deles ikke nødvendigvis af Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Holstebro

Resumé Dette bachelorprojekt er udsprunget af observationer gennem vores uddannelse til sygeplejersker. Projektet er empirisk forankret, vi har valgt at lade de data vi har indsamlet gennem interviewene, være det styrende i vores analyse, som er teoretisk reflekteret ud fra en sociologisk position, hvor vi har valgt, at gøre brug af Pierre Bourdieus begreber: habitus, feltet, kapital og doxa. Formålet med projektet er, at undersøge eventuelle sammenhænge mellem betydningen af den manglende definition af begrebet patientinddragelse og hvorledes de adspurgte sygeplejersker oplever og udfører patientinddragelse i hverdagen. Vores tilgang til interviewene er fænomenologisk, da vi er interesserede i de unikke værdier den enkelte sygeplejerske tillægger begrebet patientinddragelse. Derudover vil vi diskutere hvorvidt sygeplejerskens erfaringer og kompetencer, spiller ind på hvordan sygeplejerskerne vurderer behovet for inddragelse og hvilke handlinger de identificerer med begrebet. Diskussionen består af en kritik af projektets enkelte dele og perspektiveringen indeholder vores tanker omkring emnet.

Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Baggrund... 1 Paradigmeskiftet... 2 Samfundsmæssig relevans... 2 Patientperspektiv... 3 Sygeplejefaglig relevans... 4 Afgrænsning af emnet... 6 Problemformulering... 7 Begrebsafklaring:... 7 Metodologiske overvejelser... 8 Formål... 8 Læsevejledning... 8 Validitet og reliabilitet... 9 Fænomenologi... 9 Det kvalitative interview... 10 Interviewguide... 11 Valg af informanter... 11 Transskribering... 12 Meningskondensering... 12 Generelle etiske overvejelser... 12 Informeret samtykke... 13 Fortrolighed... 13 Konsekvenser... 13 Forskerens rolle... 13 Empiri... 14 Ekspertsygeplejersken... 14 Novicesygeplejerske... 15 Litteratursøgning... 16 Teoretisk position... 18 Pierre Bourdieu... 18

Begrebsafklaring... 19 Habitus... 19 Feltet... 20 Kapital... 20 Doxa... 20 Analyse... 21 Betydningen af den manglende definition af patientinddragelse (Lone)... 21 Sygeplejerskernes kompetencers indflydelse på patientinddragelse (Nina)... 25 Diskussion og metodekritik... 28 Fænomenologi... 28 Kvalitativt interview... 28 Valg af informanter... 29 Undladelse af efterfølgende observation af informanter... 29 Transskribering... 29 Meningskondensering... 30 Etiske overvejelser og fortrolighed... 30 Vores rolle som forskere... 30 Empiri... 31 Litteratursøgning... 31 Teoretisk reflekterende position... 31 Konklusion... 31 Perspektivering... 32 Bilag 1... 40 Spørgeskema modul 13... 40 Bilag 2... 45 Interview guide... 45 Bilag 3... 46 Transskriberings guide... 46 Bilag 4... 47 Interview modul 14... 47 Bilag 5... 52 Kvales syv stadier i en interviewundersøgelse... 52 Bilag 6... 53

Litteratursøgning... 53 Bilag 7... 56 Kondensering af interview 2... 56 Bilag 8... 59 Kondensering af interview 1... 59

Indledning Inspirationen til vores bachelorprojekt udspringer fra vores personlige interesse i paradigmeskiftet mod en mere patientorienteret sundhedskultur, kombineret med faglig viden, såvel teoretisk som praktisk, lært gennem vores uddannelse. Alt dette kommer vi nærmere ind på i de tilhørende afsnit. Baggrund I forbindelse med vores uddannelse til sygeplejersker, har vi på modul 13 udarbejdet en skriftlig opgave omhandlende det selvvalgte emne patientinddragelse. Baggrunden for den skriftelige modul 13 opgave var en tilknytning til en medicinsk afdeling, hvor vi observerede sygeplejerskernes handlinger og lod os inspirere af disse observationer. Gennem vores observationer erfarede vi, at der var synlig forskel på hvorvidt sygeplejerskerne inddragede patienterne i plejen og behandlingen. Desuden lavede vi en spørgeskemaundersøgelse for, at kortlægge hvorledes de observerede sygeplejersker oplevede patientinddragelsen og deres muligheder for, at udføre dette. I spørgeskemaet bad vi sygeplejerskerne om selv, at sætte ord på hvad de mener patientinddragelse er. Det viste sig, at de sygeplejersker, der besvarede vores spørgeskema, havde forskellige holdninger til og oplevelser af hvad patientinddragelse er, blandt andet afhængig af sygeplejerskernes anciennitet og patienternes aktuelle sygdomstilstand 1. Dette virker, for os, som en logisk følge af, at begrebet patientinddragelse endnu ikke er defineret (Kjeldsen, 2014). En ting de adspurgte sygeplejersker dog var enige om, er vigtigheden af patientinddragelsen. Dette understøttes også af undersøgelser fra ViBIS 2 og DSR (Freil, Wandel, Pedersen, Jönsson, & Nyborg, 2014). ViBIS er etableret i tilknytning til Danske Patienter, der er patienternes talerør overfor offentligheden (Danske Patienter). Gennem vores modul 13 opgave, den dertilhørende litteratursøgning og vores teoretiske fordybelse i emnet patientinddragelse, fandt vi belæg for at arbejde videre med problemstillinger omkring patientinddragelse. Grundet dette projekts begrænsede omfang og tidsramme har vi valgt udelukkende, at fokusere på sygeplejerskens rolle i patientinddragelse. Vi vil ydermere kort beskrive patientinddragelsens samfundsmæssige relevans og patientens perspektiv i det følgende afsnit. 1 Spørgeskema og bearbejdning, modul 13, se bilag 1 2 Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet Side 1 af 67

Paradigmeskiftet Samfundsmæssig relevans Som beskrevet ovenfor, vil vi her kort beskrive nogle aspekter af den samfundsmæssige relevans af dette projekts emne. Inddragelse af patienternes oplevelser og erfaringer har ikke altid været en selvfølge indenfor sundhedsvæsenet. Hvorledes sundhedsvæsenet opbygges og organiseres er afhængig af samfundets værdier og holdninger til sygdom og sundhed (Hansen, 2003). Historisk set har det været de professionelles opgave og pligt at tage stilling til diagnostik, pleje og behandling af patienterne. De professionelle har dermed handlet for og ikke med patienterne. De styrende motiver for de professionelles handlinger, har været det daværende samfunds normer og værdier (Mainz, 1996). Samfundet udvikler sig i dag hen i mod en differentieret tilgang til de mennesker, der lever i det. Ikke kun inden for sundhedsvæsenet, også skoler og arbejdsplaser tilpasser undervisningen og jobbeskrivelserne, for så vidt muligt, til den enkeltes behov og muligheder. Indenfor sundhedsvæsenet, sker denne udvikling under indflydelse af forskellige aktører som medicinalfirmaer, politikken, forskere, de sundhedsprofessionelle og til sidst patienten selv. Den generelle tanke om sundhed og sygdom, drejer sig ikke længere blot om den rigtige medicinske behandling til en sygdom, nu flettes der spørgsmål om livskvalitet, livsstil, sociale forhold, personlige behov og ønsker ind i den (Rasmussen, 1999). Patienter betragtes i dag, af samfundet, i stigende grad, som aktive aktører i deres sygdomsforløb. Det kræver af sundhedsvæsenet, at patienterne får mulighed og rum til at kunne ytre og udføre deres ønsker og behov. Deri forstås også at sundhedsvæsenet skal kreere konteksten hvori dette kan realiseres (Jacobsen, Pedersen, VH, & K, 2008). Denne tankegang er relativ ny i Danmark. Det er først indenfor de sidste 5 til 10 år at man er begyndt at arbejde med begrebet patientinddragelse. I oktober 2011 blev ViBIS etableret, hvis mission er, at sikre en samlet enhed for opsamling, deling og udvikling af viden om patientinddragelse i Danmark. En viden der skal fremme implementeringen af evidensbaseret patientinddragelse i sundhedsvæsenet. Den tilgrundliggende vision er, at arbejde mod et sundhedsvæsen, hvor evidensbaseret patientinddragelse er en fuldt integreret del af praksis i både den enkelte patients forløb og i udviklingen af sundhedsvæsenets rammer (ViBIS, 2011). Det danske sundhedsvæsen får mere og mere fokus på patientinddragelse, som vises ved at der i efteråret 2012 var indberettet 730 projekter omhandlende patientinddragelse til ViBIS. Det systematiske fokus ViBIS hermed sætter på patientinddragelse i sundhedsvæsenet, tyder på en stor vilje til at arbejde med og udvikle begrebet blandt de sundhedsprofessionelle (ViBIS, 2011). På Danske Regioners generalforsamling den 27 marts 2014 udtaler formand Bent Hansen: Vi skal skabe en kulturændring Side 2 af 67

vi skal flytte fokus fra den samlede produktion til de enkelte patienters forløb. Det kan vi gøre ved at gå i dialog med patienten og de pårørende, ved at lytte til patientens oplevelse af sygdom, livskvalitet og behandlingsforløb og ved at inddrage patienten i beslutninger om behandlingen (ViBIS, 2014). Dette viser, at såvel sygeplejerskerne samt Regionerne forstår vigtigheden af, at imødekomme paradigmeskiftet samt patienternes ønske om mere individuel behandling og deres krav om at blive medinddraget i pleje og behandling (Pedersen, 2011, s. 9). Patienternes perspektiv vil hernæst blive uddybet. Patientperspektiv Som skrevet overfor er der sket et paradigmeskift mod en større grad af involvering af patienterne, indenfor sundhedsvæsenet det seneste årti. Patientperspektivet på inddragelse er bredt og rummer mange aspekter hvoraf vi kun vil beskrive forholdet mellem patient og sygeplejerske, da dette har relevans for vores projekt. Patientinddragelse er ikke kun et begreb som sygeplejersker gerne vil arbejde med. Sundhedsloven foreskriver: 15. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke med mindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i forhold til lov eller af 17-19. 16. Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko, for komplikationer og bivirkninger. (Retsinformatik, 2008) Patienter er færdige med, at kigge på mens de får stillet en diagnose. De er i gang med en forvandling fra passive patienter til borgere, som aktivt deltager i deres eget behandlingsforløb. For at denne forvandling kan gennemføres, skal informationen og kommunikationen mellem patient og sygeplejerskerne være i fokus. Kommunikation er et centralt begreb når man snakker om patientinddragelse. Paradigmeskiftet består af en omstilling fra at behandle patienterne på et naturvidenskabeligt samlebånd til at tænke hele mennesket inklusiv alle dets unikke facetter med (Pedersen, 2011, s. 10). Et citat fra ViBIS beskriver dette: Brugerinddragelse: 74 % af patienterne ytrer i en dansk undersøgelse, at det har stor betydning, at sundhedspersonalet inddrager patienten aktivt i eget behandlings- og sygdomsforløb. (ViBIS, 2014). Ifølge Lene Pedersen er det vigtigt for, at patienten opnår en oplevelse af at blive inddraget, at sygeplejersken lærer den enkelte patient at kende, hun Side 3 af 67

skal sætte sig ind i patientens situation og tilpasse behandlingen til ham. Kvaliteten af behandlingen bliver hermed forbedret, men også patienten følelse af at blive set, mødt og forstået imødekommes, hvilket øger tillidsbåndet mellem patient og sygeplejerske. Som nævnt overfor er kommunikation mellem patient og sygeplejerske vigtigt for, at patienten føler sig inddraget, især fordi patienternes forventninger til individuel behandling, er blevet højere i takt med paradigmeskiftet. Dette stiller nye krav til kommunikationen, verbalt samt nonverbalt, og inddragelsen for sygeplejersken. Det er derfor, blandt andet, vigtigt for patienten indledningsvis ved en indlæggelse, at få en snak med sygeplejersken, så hans forventninger til den pågældende afdeling bliver afstemt og sygeplejersken kan tage hensyn til og imødekomme hans ønsker og behov for plejen og behandling under indlæggelsen. Der vil dog altid være et asymmetrisk magtforhold mellem patienten og sygeplejerske, da det er sygeplejersken, med sundhedssystemet i ryggen, der skaber konteksten for inddragelsen og patienten der er eksperten i eget liv, som selv vælger eller fravælger inddragelsen. Det er dog sygeplejersken pligt og hendes evne til at skabe en god relation til patienten, der er styrende for om det bliver et godt samarbejde (Pedersen, 2011, s. 205-214). Udover patienterne selv, er deres pårørende en stor ressource i forhold til inddragelse, de pårørende kan både være praktisk og en følelsesmæssig støtte for patienten. I inddragelse af de pårørende er det vigtigt, at de pårørende også føler sig hørt, set og accepteret i rollen som pårørende. Dette indeholder også at de pårørende er involveret i de beslutninger der bliver taget i forbindelse med behandlingen af patienten, hvis det er patientens ønske (Pedersen, 2011, s. 137). I det følgende stykke kommer vi nærmere ind på vores professionelle vinkel, den sygeplejefaglige, i forhold til paradigmeskiftet i sundhedsvæsenet. Sygeplejefaglig relevans Patienternes ønsker og behov er medbestemmende for hvorledes og i hvilken retning sundhedsvæsenet udvikler sig, da vi bevæger os indenfor et servicevæsen, hvor patienter oftere omtales som brugere. Et aktuelt kernebegreb indenfor udvikling i sygeplejen, er patientinddragelse. Et af målene i bekendtgørelse til professionbacheloren i sygepleje er, at vi som sygeplejersker skal kunne udvikle sygeplejen (Birte Baktoft, 2012). Det er derfor på nuværende tidspunkt rigtigt aktuelt at udvikle på og arbejde med patientinddragelse. Sundhedsloven bekendtgør i 4 at Regioner og kommuner skal. i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet. (Retsinformatik, Side 4 af 67

2008). Dette kan give anledning til underen om hvorvidt patientinddragelse er et middel til at kvalitetssikre sygeplejen gennem patienttilfredsheden eller om patientinddragelse er et handlingsmål for sygeplejersker. Begrebet patientinddragelse er endnu ikke defineret, hverken i Danmark eller internationalt (Kjeldsen, 2014). Gennem vores litteratursøgning, hvor vi har fundet og læst forskningsartikler, rapporter og anden fagliglitteratur, kan vi fastslå, at patientinddragelse beskrives og refereres til med mange forskellige termer, der i blandt; medinddragelse, brugerinddragelse, involvering, medbestemmelse, patientperspektiv osv. Brugen af de forskellige termer kan gøre det vanskeligt, for sygeplejersker, at vide hvad der forventes af dem, forventninger både patienter, kollegaer og ledelse har til dem i forbindelse med patientinddragelse (Færch, 2008). Det er forholdet mellem sygeplejerske og patient indenfor patientinddragelse vi herunder vil beskrive nærmere. Gennem kommunikationen kan sygeplejersken møde patienten og pårørende i øjenhøjde, denne kommunikation med patienter kræver opmærksomhed og nærvær fra sygeplejersken. Dog behøver kommunikation, der skaber mening ikke tage meget tid. Tværtimod vil det mest sandsynligt forebygge, at man på et senere tidspunkt skal bruge tid på noget der er gået galt (Pedersen, 2011, s. 137). Det er også gennem kommunikationen mellem patient og sygeplejerske, at sygeplejersken har mulighed for at få identificeret de forventninger som patienten har i forhold til sygeplejersken og sundhedsvæsenet. Forventningerne patienterne har til sundhedsvæsenet, som er sygeplejerskernes opgave at imødekomme, er steget i takt med paradigmeskiftet, som består af en ny rolle- og ansvarsfordeling mellem patienter og sygeplejersker (Pedersen, 2011, s. 209). Paradigmeskiftet gør at patienterne får mere og mere viden omkring deres egen sygdom, nu hvor internettet har skabt eksplosiv tilgængelighed af information. Patienterne er blevet mere informationssøgende og gennem internettet bliver viden, rigtig som forkert, om sygdom, pleje og behandling lettilgængeligt for den enkelte patient og dennes pårørende (Pedersen, 2011, s. 17). Det er vores ansvar som sygeplejerske, at skabe rammerne for samarbejdet og kommunikationen med patienten, hvorigennem der opstår en relation mellem patient, de eventuelle pårørende og sygeplejersken, hvori der kan ske en vidensudveksling, som er en forudsætning for patientinddragelse (Pedersen, 2011). Enhver sygeplejerske har sin egen forståelse af hvad patientinddragelse er og giver udtryk for sin forståelse igennem de handlinger, hun udfører. Inddragelsen kan variere fra, at oplære en patient i at udføre egen pleje til at give patienten mulighed for selvbestemmelse i forbindelse med pleje og behandling. Nogle tilspurgte sygeplejersker, ser det mere som en passiv informationsstrøm om Side 5 af 67

sygdom, behandling og forløb, som patienten ikke har nogen reel indflydelse på (Freil, Wandel, Pedersen, Jönsson, & Nyborg, 2014). Det er tydeligt, at patientinddragelse dermed både kan være en passiv informationstrøm men også en aktiv handling hvorigennem sygeplejersken kan inddrage patienten. Den individualistiske tilgang hver sygeplejerske tillægger begrebet patientinddragelse sammen med hendes faglige kompetencer, danner et grundlag hos den enkelte sygeplejerske, for at kunne inddrage patienter. Alment forstår sygeplejersker patientinddragelse som information og patientmedbestemmelse. Derudover også, at uddanne patienten til bedre, at kunne håndtere egen sygdom og dermed blive aktiv i både pleje og behandling. Når hver sygeplejerske har sin egen forståelse for hvad patientinddragelse er, er det problematisk, sygeplejersker imellem, at arbejde systematisk og ensartet med begrebet i den daglige praksis (Freil, Wandel, Pedersen, Jönsson, & Nyborg, 2014). Som sygeplejerske, i det nuværende sundhedsvæsen, med aktuelt tidspres og normering, kan det være svært at finde tid og overskud til at inddrage patienten i pleje og behandling. Den tid, man som sygeplejerske, bruger på at oplære patienten i egen pleje og behandling, koster i første omgang både tid og energi fra sygeplejerskens side af. Det menes dog, at denne tidsinvestering betaler sig på sigt (Freil, Wandel, Pedersen, Jönsson, & Nyborg, 2014). Dette er vigtigt for, at mindske den arbejdsrelateret stress sygeplejerskerne kan opleve i hverdagen. Der er flere og flere sygeplejersker der forlader deres job på grund af opskruet arbejdstempo eller dårligt psykisk arbejdsmiljø (Havemann, 2001). Patientinddragelse menes ikke kun at skabe større tilfredshed blandt patienterne, men også et bedre arbejdsmiljø og mindre stress for sygeplejerskerne (Freil, Wandel, Pedersen, Jönsson, & Nyborg, 2014). Afgrænsning af emnet Patientens ønsker og behov, patientinddragelse, er en diffus størrelse, der hverken i Danmark eller internationalt findes en definition af. Dog er patientinddragelse ifølge sundhedsprofessionelle noget positivt og herigennem kan fejl i behandlingen og plejen begrænses (Kjeldsen, 2014). Set i lyset af den danske kvalitetsmodels visioner om at forebygge fejl der koster liv, livskvalitet og ressourcer (IKAS, 2013) kan vi hermed fastslå, at patientinddragelse kan mindske fejl i pleje og behandling af patienter. Ligeledes er den danske kvalitetsmodel medvirkende til at sygeplejersken forebygger fejl, hvorved patientinddragelse bliver et centralt redskab i sygeplejerskens virksomhedsfelt. Udover de politiske aspekter, har patientinddragelse en menneskelig faktor. Livskvaliteten hos patienterne kan højnes ved, at skabe en tryghed, kontrol og overblik over deres behandlingsforløb gennem inddragelse. Set fra sygeplejerskens perspektiv, resulterer patientinddragelse ikke kun i forbedret Side 6 af 67

patienttilfredshed, men det gavner også arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne (Freil, Wandel, Pedersen, Jönsson, & Nyborg, 2014). For at begrænse projektets fokusområde indenfor patientinddragelse, har vi valgt at koncentrere os om sygeplejerskens rolle i forbindelse med patientinddragelse i den daglige praksis. Vi vil undersøge, om sygeplejerskernes arbejdserfaring, deres kompetencer og deres personlige erfaringer har indflydelse på, hvorledes de oplever begrebet patientinddragelse og arbejder med det i dagligdagen, på trods af den manglende definition af begrebet. Vi ønsker gennem dette projekt, at synliggøre om sygeplejerskernes arbejdserfaring, kompetencer og personlige erfaringer har indflydelse på hvordan de arbejder med patientinddragelse. Undersøgelsen finder sted på et medicinsk sengeafsnit. Sygeplejerskerne møder på dette afsnit, forskellige patientgrupper dagligt, kroniske som akutte, selvhjulpne som passive, hvilket gør, at patientinddragelse kræver stor indlevelsesevne fra sygeplejerskernes siden samt faglig viden, kendskab til patienterne og overskud. Problemformulering Hvilken betydning har det, at begrebet patientinddragelse ikke er defineret på hvorledes sygeplejerskerne arbejder med inddragelse på et medicinsk sengeafsnit og i hvilken grad har sygeplejerskernes kompetencer og erfaringer indflydelse på deres oplevelse af patientinddragelse i praksis? Begrebsafklaring: Manglende definition: manglende redegørelse for et begrebs kendetegn eller for betydningen af et begreb(http://www.denstoredanske.dk/sprog,_religion_og_filosofi/filosofi/logik/definition, 22/4-14 kl. 14.21) Medicinsk afsnit: Den pågældende afdeling hvor undersøgelsen er foretaget. Sygeplejerskens rolle: At håndtere samfundets, sundhedsvæsenets og patienternes ønsker og krav på trods af kompleksiteten af disse (Sygeplejeråd, 2012). Patientinddragelse: opretholde patientens værdighed og sikre selvbestemmelse under hensynstagen til patientens aktuelle tilstand (Sommer, et al.). Praksis: virkeliggørelse af noget tænkt eller planlagt (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=praksis, 22/4-14 kl. 14.25) Side 7 af 67

Kompetencer: kompetencer = kvalifikationer + adfærd/handlinger (Iversen, Mikkelsen, Bligaard, & Trabjerg, 2011). Erfaringer: det at erfare ting eller fænomener ved direkte iagttagelse eller sansning, især som grundlag for erkendelse (Den danske ordbog, s. 2a). Metodologiske overvejelser I dette afsnit vil vi først præsentere projektets formål samt en kort læsevejledning. Herefter følger vores videnskabsteoretiske overvejelser. Dette indeholder en præsentation af fænomenologien som videnskabsteori, en introduktion til undersøgelsesmetoden: Kvales kvalitative forskningsinterviewsamt vores etiske overvejelser. Derefter gennemgås Giorgis meningskondensering som det analyseredskab vi bruger til, at konvertere vores empiri fra tale til tekst. Dernæst kommer en kort præsentation af vores empiri samt meningskondenseringen fra interviewene. Herefter beskrives litteratursøgningen, samt valg af samme. Til slut en beskrivelse af projektets teoretiske position og afklaring af begreberne brugt i analysen. Formål Dette projekts formål er, at undersøge den eventuelle sammenhæng mellem sygeplejerskers kompetencer og erfaringer og deres oplevelser af at kunne inddrage patienter på et medicinsk sengeafsnit i pleje og behandling. Begrebet patientinddragelse er endnu ikke defineret, og vi vil sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af dette. Ydermere håber vi på, at bidrage til at sætte fokus på patientinddragelse i praksis på den pågældende afdeling. Læsevejledning Dette bachelorprojekt er opbygget af en indledning til projektets emne, herefter en afgrænsning af problemfeltet med præsentation af problemstillingen. Det følgende afsnit omhandler vores metodevalg, både de videnskabsteoretiske, de undersøgelsesmetodiske samt de etiske overvejelser. Her præsenterer vi desuden den valgte teoretisk relevante referenceramme og empirien vi bruger. Den systematiske søgeproces efter litteratur bliver kort beskrevet. Efter metodeafsnittet følger analysedelen af projektet, hvor de centrale temaer fra empirien, vil blive bearbejdet gennem vores teoretiske referenceramme. Direkte efter analysen kan læseren finde et stykke kritik af metode. Derpå kommer projektets konklusion, der inkluderer en perspektivering af samt en refleksion over projektets fund. For at gøre projektet læsevenligt, har vi valgt at omtale sygeplejersken i hunkøn og patienten i hankøn. Side 8 af 67

Validitet og reliabilitet Ifølge Kvale og Brinkmann er et af kriterierne for en videnskabelig analyses validitet, at den kan efterprøves. Dette har vi forsøgt, at muliggøre gennem den følgende detaljerede beskrivelse af projektets metode for empiriindsamling og bearbejdning samt gennem analysen, hvor informanternes subjektive oplevelser er eksemplificeret (Kvale, 2005). Fænomenologi Vi har valgt en fænomenologisk tilgang til vores interviews. Fænomenologiens relevans for vores opgave findes primært indenfor disse to områder: 1. indenfor erkendelsesteoretiske analyser af formel art, som analyser af sandhed, evidens, fortolkninger, intuition og forforståelse 2. fænomenologien giver os en ramme hvor human- og samfundsvidenskaberne kan udfolde sig, hvori mennesket ses som kulturelt, socialt og kropsligt indlejret i verden. Hvad forstås med begrebet fænomen? Er det, det vi ser, der er fænomenet, ikke hvad handlingen er i sig selv? Er det kun en tilsyneladende overfladisk subjektivitet? Et fænomen kan fremtræde på en lang række forskellige måder, set fra fjern, fra nær, som erindret, betvivlet eller kommunikeret. Fænomenologien kan ses som et redskab til filosofisk analyse af fænomenet, og også som tilgang til en dybere reflektorisk undersøgelse af de forståelsesstrukturer der tillader fænomenerne, at åbenbare sig som de er. Samtidigt kan et fænomen åbenbare sig på diverse niveauer, hvor perceptionen er den højeste og den eneste hvor fænomenet opleves sig for os som os selv. Inden for fænomenologien vil man typisk hævde, at den verden som fremtræder for os, vores oplevelse af den, er den eneste virkelige verden. (Zahavi, 2003, s. 7-17) Oppositionen er den naturvidenskabelige tilgang som tillægger den såkaldte objektivismes tal og matematik en sand værdi. Positivismen vil ofte betragte et fænomen, som noget subjektivt, et slør der tildækker den objektive eksisterende virkelighed. Gennem dette syn på verden er man i fare for at overse det subjektive, de unikke og skønne nuancer af det enkelte menneskes oplevelser af sin verden, som i denne opgave danner grundlaget for vores videre fortolkning af interviewet. Derfor er det vigtigt, at være evig kritisk overfor de positivistiske videnskaber, verden kan ifølge fænomenologien ikke reduceres til tal og love. Vi bærer alle en del af ansvaret for at bryde med systemerne og bevare vores personlige tilgang til livet og dets oplevelser med ret til frie tanker og handlinger. (Zahavi, Husserls fænomenologi, 2001) Side 9 af 67

Ønsker vi igennem vores projekt, at forstå hvordan fænomener, som patientinddragelse, fremtræder for en sygeplejerske, så skal vi nødvendigvis inddrage den person fænomenet fremtræder for. Og har vi, at gøre med fænomener, der erfares, forstås eller erindres, bliver vi ført til intentions-, forestillings-, værdiakter, som fænomenet må forestås i relation til. Fænomenologien leder vores opmærksomhed hen på hvordan patientinddragelse fremtræder, og gør os også bevidste om det subjektive korrelat. Derved bliver sygeplejerskernes intentioner bevidstgjorte. Ved at undersøge patientinddragelsens fremtræden, afsløres sygeplejersken som den perciperende og intervieweren som den fortolkende. Sygeplejersken er indlejret i verden, og kan ikke skilles fra den ligesom fænomenet. Patientinddragelsens fremtræden manifesteres gennem sygeplejerskernes perception, uden hvilken, fænomenet ikke ville indeholde et begrebsligt perspektiv og det ville være løserevet fra kontekst og mening (Zahavi, Fænomenologi, 2003, s. 7-19). Det er vores intention at undersøge hvordan sygeplejerskerne oplever fænomenet patientinddragelse. (Birkler, 2009, s. 95-116) Det kvalitative interview Kvalitative interviews er velegnede til, at opnå viden og forståelse for menneskers oplevelser, handlinger og motiver samt til at opnå forståelse for hvilken betydning forskellige oplevelser har for det enkelte menneske. Der søges derfor ikke efter én sandhed, men efter at forstå det enkelte menneskes enestående opfattelse af en specifik situation. Vi har valgt det kvalitative interview, idet der ikke findes materiale, som kan besvare vores problemstilling. Vi har gennem litteratursøgningen fundet rapporter og artikler, der beskriver hvordan sundhedsprofessionelle forstår begrebet patientinddragelse. Dog har vi ikke fundet beskrivelser af enkelte sygeplejerskers personlige erfaringer og oplevelser af patientinddragelse i hverdagen, og lige netop dette vil vi sætte i fokus i vores projekt. Derfor interviewes to sygeplejersker for at få indblik i deres unikke holdninger hertil. Interviewene vil blive brugt som empiri til analysen på lige fod med andet valgt empiri (Kvale, 2005). I en samtale om et tema af fælles interesse sker der en udveksling af synspunkter mellem interviewperson og interviewer. I samspillet mellem disse skabes potentielt ny viden. Intervieweren skal forholde sig åbent og se bort fra egne fordomme og holdninger, således at udtalelserne er et udtryk for interviewpersonens egne holdninger. Der vil være et asymmetrisk magtforhold i samtalen, idet intervieweren sætter dagsordenen ved hjælp af samtaleemner og styrer samtalen gennem yderligere spørgsmål. Derfor er tillid en forudsætning for, at ny viden kan skabes. I interviewet holder vi vores horisont åben for ny viden, som vil være sygeplejerskens perspektiv. Da vi vælger en fænomenologisk tilgang til interviewet, for at få sygeplejerskerne selv til at fremhæve hvad de vil fortælle omkring emnet, kan vi ikke på forhånd vide hvilken empiri vi ender med. Og vil vi Side 10 af 67

være nødsaget til, under interviewet, at følge op på hvad den enkelte sygeplejerske bringer på banen (Kvale, 2005). Vi vil bringe vores forforståelse i spil via opstillede interviewspørgsmål og teste egne fordomme og dermed opnå ny forståelse for emnet. Interviewguide Vi benytter det semistrukturerede interview, grundet muligheden for, på forhånd, at fastsætte de emner, vi ønsker, at interviewet skal indeholde vha. en udarbejdet interviewguide. Vores interviewguide 3 er lavet på baggrund af Kvales principper for interview. Ved brug af en interviewguide har intervieweren en guideline, at forholde sig til under samtalen. Den angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet. I interviewguiden tages udgangspunkt i hovedspørgsmål og støttespørgsmål hertil. Støttespørgsmålene stilles, hvis interviewpersonen ikke selv svarer på spørgsmålene ud fra hovedspørgsmålet. Spørgsmålene udspringer fra den hypotetiske problemformulering. Interviewene foregår på medicinsk afdeling på et sygehus i Region Midt. De har en varighed af ca. en halv time. For at få alle nuancerne af interviewet med, optager vi interviewsamtalen på diktafon og efterfølgende transskriberes de (Kvale, 2005). Ved interviewet deltager sygeplejersken og dette projekts medlemmer, hvor den ene interviewer, og den anden observerer, lytter og har mulighed for at til slut bidrage med eventuelle opståede spørgsmål. Det er samme person, som interviewer i begge interviews og den samme person, som udarbejder transskriptionen, da kvaliteten af interview forbedres gennem øvelse og erfaring, og der opnås en sikker stringens i bearbejdelsen. Valg af informanter Vi har lavet to individuelle interviews af sygeplejersker. Vi har valgt den pågældende afdeling, da vi som studerende begge tidligere har haft tilknytning til denne og derigennem har opbygget et tillidsbånd med både personalet og ledelsen. Ved valget af informanter, har vi konfereret med afdelingssygeplejersken, da hun kender sit personale og ved hvilke af sygeplejerskerne opfylder vores krav til informanter. Den ene sygeplejerske er uddannet for mindre end et år siden og har arbejdet på afdelingen lige siden. Den anden sygeplejerske er uddannet for 9 år siden og har været virksom på samme afdeling i 8 år. De repræsenterer, for os, en novice og en ekspertsygeplejerske på den udvalgte afdeling (Iversen, Mikkelsen, Bligaard, & Trabjerg, 2011) hvilket er vigtigt for, at kunne afprøve vores hypotese omkring problemstillingen. 3 Se bilag 2 Side 11 af 67

Transskribering Et af leddene i Kvales syv faser 4 af interviewundersøgelse er transskriberingen. Her transformeres det talte sprog til fikseret skrevet tekst, således det kan bruges på lige fod med anden empiri. Vi har valgt selv at transskribere interviewene 5, da vi gennem transskribering opnår bedre gennemarbejdning og dermed bedre kendskab til indholdet. Centrale temaer i interviewene fremkommer, ifølge Kvale, gennem meningskodensering (Kvale, 2005). De centrale temaer i interviewene er: forståelse af begrebet patientinddragelse, niveauer af patientinddragelse og udvikling af patientinddragelse gennem erfaring. Lydoptagelserne er efter transskriptionen slettet fra diktafonen og ligeledes fra computeren, og bliver opbevaret på en ekstern harddisk til projektets afslutning. Meningskondensering For at skabe struktur og sammenhæng af og troskab mod det sagte i transskriberingerne af interviewene, har vi valgt at bruge meningskondensering. Denne metode skaber en organiseret afklaring af det sagte, gennem at sammentrække de udtrykte meninger og udsagn til kortere formuleringer med behold af essensen. Processen med meningskondensering, som vi følger, er en fem trins empiriske fænomenologiske metode. Først gennemlæser vi teksten naivt, for at opnå en helheds forståelse af teksten. Det andet trin består i at opdele teksten i betydningsenheder, dette for at danne et systematisk overblik over udsagnene. I trin tre forsøger vi fordomsfrit at identificere temaerne i betydningsenhederne ud fra sygeplejerskens udsagn. Derefter forholder vi os, i trin fire, undrende overfor temaerne og de tilhørende udsagn. Vi efterstræber at genkende emner fra vores foreløbige problemstilling i betydningsenhederne. Hvad siger sygeplejerskerne om patientinddragelse? Hvorledes viser sygeplejerskernes kompetenceniveau sig i deres besvarelser? Det sidste og femte trin består i, at sammenkæde de væsentlige temaer til et deskriptivt udsagn af den oprindelige transskribering (Kvale, 2005). Generelle etiske overvejelser En interviewundersøgelse er et moralsk fortagende, præget af mange etiske facetter. De etiske overvejelser begynder allerede inden interviewene finder sted. Før afvikling af interviewene har vi opnået tilladelse fra såvel skolens side af samt tilladelse fra afdelingssygeplejersken på den pågældende afdeling (VIA, 2014). Udover de formelle etiske regler, har vi gjort specifikke overvejelser vedrørende: informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og forskerens rolle, som i det følgende bliver uddybet (Kvale, 2005, s. 116). På forespørgsel kan censor og eksaminator få fremvist det 4 Se bilag 5 5 For transskribering guide se bilag 3 Side 12 af 67

transskriberede materiale, efter eksamen vil optagelserne og transskriberingerne af interviewene blive destrueret. Informeret samtykke Vi har efter udvælgelse af informanter, valgt at give dem mundtlig såvel skrifteligt information vedrørende interviewet, som finder sted på sygeplejerskernes afdeling, da de her er i vante omgivelser. I det skriftlige information 6, bekendtgjorde vi sygeplejerskerne med projektets formål, undersøgelsens design og eventuelle konsekvenser af deltagelse i projektet. Sygeplejerskerne er desuden informeret om deres ret til at trække sig til enhver tid uden konsekvenser, at medvirken til interviewene er på frivillig basis og at deres anonymitet er sikret. Sygeplejersker er blevet informeret omkring det faktum, at de eventuel vil kunne genkende deres egne citater ved gennemlæsning af projektet. Denne information er gennemgået sammen med sygeplejerskerne direkte inden interviewenes start og her er samtykke fra de medvirkende sygeplejersker indhentet. (Kvale, 2005). Fortrolighed At garantere fortrolighed indebærer, at vi har anonymiseret de personfølsomme data, som kunne findes i optagelserne af interviewet. Således vil andre ikke kunne genkende personer, der fremstår i vores projekt. Empirien indsamlet gennem interviewene, opbevares til projektets afslutning, på en ekstern harddisk i en aflåst boks. Herefter vil både lydfilerne og transskriberingerne blive destrueret (Kvale, 2005). Konsekvenser Konsekvenserne ved deltagelse i dette projekts interview, har vi på forhånd vurderet til at være minimal i forhold til den almene profit, både for den enkelte medvirkende sygeplejerske samt for afdelingen som en helhed. Konsekvenserne for informanterne, er minimeret ved at garantere anonymitet og rettigheden til at trække sig uden varsel. En af fordelene for afdelingen, samt de enkelte deltagende sygeplejersker, er at de bliver bevidstgjorte omkring et fokusområde, som beskrevet i indledningen, endnu ikke har en entydig begrebsafklaring. Forskerens rolle Det kvalitative interview er præget af et asymmetrisk magtforhold, idet intervieweren sætter dagsordenen igennem emnet, spørgsmålene og hvad der skal følges op på. Som interviewer er det vigtigt, at forholde sig til denne position, vi er bevidste omkring sygeplejerskernes sårbarhed. Derudover er vi opmærksomme på, at vi som personer er det vigtigste redskab til at indsamle viden fra de sygeplejersker, der interviewes. Vores integritet, herunder viden og erfaring samt ærlighed og 6 Samtykkeerklæring se bilag 4. Side 13 af 67

retfærdig, er medbestemmende for opnåelse af empiri. I og med at vi gennem en studierelaterede opgave kender afdelingen på forhånd, har vi en forståelse for arbejdsgangen, miljøet på afdelingen og de barrierer sygeplejerskerne møder i dagligdagen i forhold til projektets problemstilling. Dette kendskab kan både have fordele og ulemper. Det tillidsbånd vi tidligere har opbygget med sygeplejerskerne, ser vi som en stor fordel, da det er essentielt at have, for at få tilgang til sygeplejerskernes unikke viden. Ulemperne kommer vi videre ind på senere i afsnittet metodekritik og diskussion. Denne viden har vi forsøgt at verificere under selve interviewet, ved at gentage, omformulere og spørge direkte ind til meningen af sygeplejerskernes udsagn (Kvale, 2005). Et andet vigtigt etisk aspekt, er projektets relevans indenfor sygeplejen, som er konkluderet i indledningen. Det ville ikke være korrekt at bruge ressourcer på at udforske et emne, hvor svaret allerede forelægger (Birkler, 2009). Empiri Gennem den ovennævnte procedure med meningskondensering, er essensen af de to interviews identificeret. Da projektet er empirisk forankret, anser vi det for relevant at tilføje resultaterne af kondenseringerne. Ekspertsygeplejersken Sygeplejersken fortæller indledningsvist et eksempel på patientinddragelse, som er en situation hvor en patient bliver oplært i en konkret handling. En sådan oplæring, kræver kendeskab til patients viden, kunne, mulighed og vilje fra sygeplejersken side af. Inddragelse er i det daglige også, at dele relevant information med patienten, medicin gennemgang, stuegangsoplysninger. Det er kunsten, at fange de patienter, som gerne vil have informationer. Desuden er det afhængig af hvilke ressourcer den enkelte patient har til rådighed, hvor meget patienterne kan inddrages og på hvilket niveau. Det kan være simple ting som at spise selv. Sygeplejersken erfarer, at der er forskellige grupperinger af patienter, nogle er meget autoritetstro, andre er mere opsøgende i forhold til viden omkring deres tilstand, behandling og medicin. Patienterne konfronterer sygeplejersken mere med deres egen forforståelse af deres sygdom og situation, også selv om den ikke er fysiologisk korrekt. Dette kan kræve mere af sygeplejersken, hun vil gerne kunne svare på patients spørgsmål, for at give patient en følelse af tryghed. De autoritetstro, kan læne sig tilbage og stoler på, at der er styr på alt, hvorimod den nye generation gerne selv vil have kontrol over deres situation. Sygeplejersken oplever, at hvis hun bruger tid på at involvere patienten, fra starten af indlæggelsen, så betaler det sig i sidste ende. De dage, hvor travlhed er dominerende, er de dage hvor hun ikke yder den store pædagogiske indsats og inddragelse. Side 14 af 67

Inddragelse kræver meget af sygeplejersken, det koster tid. Inddragelse indeholder også det at bruge de pårørende som informanter, især hvis patienten er ressourcesvag. Hvis patienten har få ressourcer, så er det sygeplejersken opgave, at vurdere hvad patienten magter, at bliver inddraget i og tage stilling til, det øvrige overtager sygeplejersken, med patientens bedste for øje. Sygeplejerskens mener, at patientinddragelse er, at delagtiggøre patienterne i deres egen pleje og varetage deres eget liv. Sygeplejersken kan ikke huske, at hun har lært noget om patientinddragelse gennem teori. Hun har især haft fokus på patientinddragelse gennem kurser og det daglige arbejde. Hun kan mærke, at hendes kompetencer og erfaring spiller en rolle i, hvor meget energi det koster hende at inddrage patienterne. Med erfaring kommer overblikket til at tage patienterne med i behandlingen. Kendskab til afdelingens speciale og det at kunne se et formål med inddragelsen, spiller en rolle i hvor meget det sker. Kendskab til patienterne har ifølge sygeplejersken både fordele og begrænsninger. Det, at kende en patient, gør det nemmere at forstå deres situation. Samtidigt møder hun disse patienter med visse fordomme og forforståelser. Det kan også være svært, at møde kronikeren for tiende gang, og se på patientens situation, som om den er ny. Desuden er nogle af de kronisk syge så godt inde i deres behandling, at de gerne vil kontrollere alt og nærmest overvåger personalet. Patienter som sygeplejersken møder for første gang, kan hun hurtigt opbygge en relation til da hun står helt åbent for indtryk og er mere fordomsfri. Sygeplejersken bekræfter, at det er en god følelse at kunne medinddrage hendes patienter. Sygeplejersken har ikke viden omkring eventuel forskning indenfor patientinddragelse. En patientgruppe, som sygeplejersken mener, kan bliver overset, er de passive patienter, der bare er til stede, ikke spørger ind til behandling eller lignende. Denne gruppe er især i risiko for at blive glemt, når sygeplejersken har travlt. Novicesygeplejerske Sygeplejersken fortæller om, at patientinddragelse kan være alt. Hun giver eksempler på dette ved at nævne lægekonsultationer, stuegang, samtalen med patienten omkring behandlingen og dermed at afstemme forventninger i forhold til behandlingen, føre væskeskemaer, mobilisering, at patienterne selv henter mad fra madvognen, at give patienterne mulighed for at sige fra eller til. Sygeplejersken understreger, at patienten er ansvarlig for egen sygdom og det er dermed vigtigt, at patienten har selvbestemmelse i forhold til behandlingen. I forhold til patientinddragelse fortæller sygeplejersken også at de pårørende er et vigtigt element. Side 15 af 67

De pårørende er vigtige især ved patienter som er immobile eller ikke ved bevidsthed, da det er de pårørende der giver sygeplejerskerne mulighed for at lære patienten at kende. Hun fortæller, at når en patient bliver modtaget på afdelingen bliver der gennemgået en ankomststatus som giver sygeplejerskerne mulighed for at lære patienterne og patienternes behov at kende, hvilket sygeplejerskeren understreger, er vigtigt for at inddrage patienterne i deres egen behandling. En måde hvorpå sygeplejersken prøver at lære patienten bedre at kende er ved at stille åbne spørgsmål til patienten; hvordan har du det i dag? Dette mener hun giver patienten mulighed for at fortælle hvad patienten synes han har behov for at fortælle. Sygeplejersken beskriver også, at tiden og overbelægning er en faktor for i hvilken grad patienternes behov kan tilgodeses. Hun fortæller, at det er et ønske for hende at kunne sætte sig ned og snakke med patienterne, så hun har mulighed for at informere og orientere patienterne da hun mener, at det spiller en stor rolle på patientinddragelse. I hverdagen møder sygeplejerskerne ofte patienterne af mange gange omgange. Sygeplejerskeren fortæller om, at hun i mødet med patienter som hun møder igen og igen ofte har tendens til at sætte patienterne i bokse, hvilket hun ikke mener der er positivt. Derudover ved hun også godt, at det koster hende energi at lære patienten at kende. Hun fortæller, at hun som sygeplejerske ofte har tiden og overbelægningen imod sig i mødet med patienterne. Den nyuddannede sygeplejerske fortæller, at hendes teoretiske baggrund er meget begrænset. Hun føler ikke, at hun har fået undervisning i det og hun tror, at dette skyldes at begrebet patientinddragelse er så diffus. Dermed har sygeplejersken dannet sin egen forståelse af patientinddragelse, som er det hun udfører i sin hverdag. Når sygeplejersken skal definere hvad hun mener patientinddragelse er, så bruger hun betegnelser som samarbejde om et fælles mål, inddrage patienterne i handlinger og beslutninger i forhold til sygdomsforløb. Hun er dog meget bevidst om, at det er hendes definition af patientinddragelse og at andre sygeplejersker på afdelingen har en anden holdning til det. Hun mener, at det vil hjælpe afdelingen hvis man kunne diskutere begrebet og komme frem til en begrebsafklaring. Litteratursøgning I vores projekt ønsker vi, at bruge relevant litteratur til besvarelse af problemformuleringen. Denne litteratur har vi fundet ved, at foretage en systematisk litteratursøgning i diverse databaser og en usystematisk litteratursøgning på biblioteket. Databaserne bliver i dette afsnit nærmere beskrevet. Inden litteratursøgningerne blev igangsat, lavede vi en brainstorm af begreber, termer og emner som vi mente var relevante og vigtige at undersøge, for at kunne besvare vores problemstilling. En oversigt over disse termer kan ses på bilag 6. I databaser som SweMed+, Cinahl og PubMed, hvor vi Side 16 af 67

påbegyndte en systematisk litteratursøgning, brugte vi forskellige kombinationer af begreberne og fandt derigennem frem til flere sygeplejefaglige relevante atikler, bøger, rapporter, som vi vil bruge gennem opgaven. Artikler, bøger og rapporter samt vores proces til at finde dem, er beskrevet på bilag 6. De tre databaser vi har brugt, er valgt for at sikre en videnskabelig og sygeplejefaglig relevans. SveMed+ er en bibliografisk database med referencer til artikler fra ca. 100 skandinaviske tidsskrifter, indenfor det medicinske område fra år 1977 og frem. Artiklerne kan være skrevet på dansk, norsk, svensk eller engelsk (VIAUC). Cinahl, indeholder mere end 3,2 millioner artikler, bøger og afhandlinger, i mere end 5.000 tidsskrifter dækkende områderne sygepleje, sundhed og patientpleje fra 1981 og frem (VIAUC). Endvidere søgte vi i PubMed, der er verdens største medicinske database, som opdateres dagligt. Her kan man finde artikler fra tidsskrifter i 80 lande, der primært omhandler medicinske temaer (VIAUC). Inden vi påbegyndte vores litteratursøgning, gjorde vi os overvejelser vedrørende afgrænsning af vores problemområde. Herigennem har vi defineret vores inklusions- og eksklusionskriterier til det følgende: Vi afgrænser hele litteratursøgningen i forhold til sprogene hvorpå litteraturen er skrevet, da vi kun er interesseret i dansk, nordisk og engelsk litteratur udgivet fra 2007 til i dag, da vi ønsker viden der følger standarden for DDKM og følger sundhedsloven fra 2007. Derudover er det vigtigt for os, at empirien er fra Vesteuropa, da teksterne skulle kunne bruges til at reflektere og diskutere ud fra, i en dansk kontekst. Vi har valgt, at søge på artikler som var peer reviewed og tilgængelige som fuldtekst på nettet, da vores projekt er tidbegrænset og ventetid på bestilte tekster, vil være en begrænsende faktor 7. Derefter ekskluderer vi alt hvor fokusset specifikt omhandler sygepleje til- eller inddragelse af specifikke patientgrupper som psykisk syge, børn og så videre. Vi gennemlæste abstracts og udvalgte på baggrund af læsningerne, de artikler som har relevans for vores opgave og kan bidrage til viden i forhold til patientinddragelsen. Derudover har vi foretaget en usystematisk søgning på bibliotekets hylder og i tidligere pensum. Gennem disse to forskellige søgninger har vi indsamlet relevant litteratur. Det meste af vores selvvalgte litteratur har vi valgt at læse, for at give os selv den bedst mulige baggrundsviden omkring emnet og vil ikke bliver refereret til i projektet. Der er mere af den fundne litteratur, der vil blive refereret til i projektet, det er hovedsagligt 3 værker som vi har udvalgt at bruge, da vi mener de kan hjælpe os til at besvare vores problemstilling. De værker og vores begrundelser for deres relevans bliver beskrevet her: 7 For litteratursøgning og afgrænsning se bilag 6. Side 17 af 67

Lene Pedersens bog: Patientinddragelse - Refleksion, læring, innovation og ledelse (Pedersen, 2011). Denne bog beskriver paradigmeskiftet, der har haft indflydelse på sundhedsvæsenet i det seneste årti og stadig skaber ændringer. Hun beskriver i sin bog hvorledes ændringerne i sundhedsvæsenet har indflydelse på sygeplejerskernes rolle og patienternes rolle og hvordan deres roller har indflydelse på ændringerne i sundhedsvæsenet. Hun beskriver, hvordan patienter i sundhedsvæsenet i dag er færdige med, at kigge på mens de får stillet en diagnose. De er i gang med en forvandling fra passive patienter til borgere, som aktivt deltager i deres eget behandlingsforløb. Dette er centralt for de krav som patienterne dermed har for hvorledes sygeplejerskerne inddrager patienterne. Derudover bruger vi en artikel fra Sygeplejersken, januar 2014: Inddragelse er afhængig af den person, patienten møder. Det var denne artikel, der sammen med vores personlige interesse, for alvor fik vores øjne op patientinddragelse. Der er dog mange forskellige meninger om hvad patientinddragelse er, dette vises i projektet: Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse. Dette projekt er relevant, da det viser, at enhver sygeplejerske har sin egen forståelse af hvad patientinddragelse er og giver udtryk for det igennem de handlinger, hun udfører. Nogle tilspurgte sygeplejersker, ser det mere som en passiv informationsstrøm om sygdom, behandling og forløb, som patienten ikke har nogen reel indflydelse på. På baggrund af vores litteratursøgning og det litteratur vi har udvalgt, vil vi analysere relevante emner omkring patientinddragelse og forsøge at besvare vores problemstilling. Teoretisk position Projektets analyse tager udgangspunkt i de tidligere beskrevne temaer, med henblik på besvarelse af den sygeplejefaglige problemformulering. Projektet har to større temaer; patientinddragelse som et udefineret begreb og hvilken indflydelse den enkelte sygeplejerskes kompetencer og erfaring har, i hvordan hun oplever patientinddragelse. Begge problemstillinger analysers ved hjælp af Pierre Bourdieus begreber: kapital, habitus, felt og doxa. Disse begreber vil i analysen blive brugt i relation til hinanden, da det er deres relationelle sammenspil, der kan hjælp os til at forstå hvorledes de interviewede sygeplejersker oplever patientinddragelse som et fænomen i det felt de er virksomme i. Herunder følger en kort præsentation af Bourdieu samt begrundelsen for at bruge ham i dette projekt. Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu var en fransk sociolog og antropolog, født under fattige kår og endte sit liv som en af verdens største sociologer. Denne rejse gennem Frankrigs daværende klassesamfund, har inspireret ham til flere af hans værker. En af Bourdieus centrale pointer indenfor sociologien er, at et samfund ikke kan betragtes som en helhed, men nærmere består af utallige mindre felter. Indenfor hvert af Side 18 af 67