Ases forslag Marts 2016

Relaterede dokumenter
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Iværksætterlyst i Danmark

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Motivation for selvstændighed

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november /10

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Iværksætterlystne studenter

PENSIONSNOTAT. Er det efter din mening en god idé, hvis selvstændige erhvervsdrivende tvinges til at spare op i en pensionsordning?

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

1033 medlemsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er indsamlet i uge 3 og

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Motivation for selvstændighed

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Lønmodtagerjob topper på bekostning af selvstændighedskultur

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Rapport på Iværk-undersøgelse Arrangeret af Multidata og sponsorer af Iværk&Vækst09

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Iværksættere og selvstændige i DM

Køn, uddannelse og karriere

Digitalisering af danske virksomheder

Analyse af dagpengesystemet

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Fleksibilitet i arbejdslivet

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Konjunkturanalyse 2. halvår 2011

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Fremtidens arbejdsmarked

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

Notat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009:

Rapporten afsluttes med en opsamling af anbefalinger til indsatser fra eksterne rapporter og analyser. *Kilde: Center for Vækstanalyse

Evaluering af regeringens vækstudspil

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

Ref. MBH Selvstændige Djøf undersøgelser

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE KØBENHAVN K

Freelancere tiltrækkes af fleksibilitet: Men er mere stressede - UgebrevetA4.dk

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2010

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder

Hovedkonklusioner fra dette års undersøgelse

VÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011

Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge

Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

G-dages påvirkning af arbejdsgivere Evaluering af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Work-life balance Lederne Februar 2015

Jobfremgang på tværs af landet

Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Virksomheder forudser faldende beskæftigelse

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Fremtidens arbejdsmarked v. Fin Krogh Jørgensen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

European Employee Index Danmark årgang

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Fakta om Advokatbranchen

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

Vækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,

Ases forslag September 2016

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

Konjunktur og Arbejdsmarked

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

Transkript:

Ases forslag Marts 2016

Regeringen har bebudet en ny iværksætterpolitik i Danmark. Det er godt. Danmark har nemlig europæisk bundrekord i antallet af selvstændige erhvervsdrivende blandt de beskæftigede. Og lysten til at blive iværksætter er heller ikke prangende blot 15 pct. drømmer om at skifte lønmodtagerjobbet ud med et liv som selvstændig. Derfor mener Ase, at en ny dansk iværksætterpolitiks primære mål bør være at fremme en selvstændighedskultur, der er bredt forankret i befolkningen, og at selvstændig virksomhed bør anerkendes - uanset om målet med virksomheden er vækst eller selvforsørgelse. Danmark har brug for en selvstændighedskultur for de mange, der kan skabe mere dynamik, højere produktivitet, styrket konkurrence, øget velstand og højere livskvalitet. - 2 - - 3 -

Lønmodtagerkulturen dominerer massivt Ases anbefalinger til ny iværksætterpolitik Tværfaglig politisk indsats: Iværksætterpolitikken bør udarbejdes i et tæt samspil med andre politikområder, herunder arbejdsmarkedspolitikken, velfærdspolitikken og uddannelsespolitikken. Det drejer sig blandt andet om sikring af et trygt dagpengesystem og regler for pensionsopsparing for selvstændige erhvervsdrivende. Arbejdsmarkedet individualiseres: Grænsen mellem selvstændig virksomhed og lønmodtagerarbejde vil i stigende grad blive udvisket, og antallet af enmandsvirksomheder vokser. Et politisk mål om at virksomheder skal vokse på antal ansatte skal derfor tilpasses denne udvikling. Få danskere drømmer om et liv som iværksætter. Faktisk er det kun hver syvende lønmodtager blot 15 pct. som overvejer at skifte lønmodtagerjobbet ud med at blive selvstændig. Kun blandt de unge kan der spores en vis iværksætterlyst. Der er en klar tendens til, at de unge er mest iværksætterlystne. Hver tredje lønmodtager i alderen 18-29 år overvejer at skifte lønmodtagerjobbet ud med at Figur 1: De unge er de mest iværksætterlystne 35% Andel der overvejer at skifte lønmodtagerjobbet ud med at blive selvstændig blive selvstændig. Overvejelserne om at starte egen virksomhed falder markant, jo ældre lønmodtagerne bliver. Blot 8 pct. af aldersgruppen, der har rundet 50 år, overvejer et karriereskift fra lønmodtager til iværksætter. Undersøgelsen af iværksætterlysten viser også, at lidt flere mænd end kvinder går med overvejelser om at droppe lønmodtagerjobbet og starte egen virksomhed. Selvstændighedskultur bredt funderet: Iværksætterpolitikken skal tage udgangspunkt i at skabe en selvstændighedskultur, som er bredt forankret i befolkningen. Den brede iværksætterkultur skal få flere til at tage springet som iværksætter og dermed skabe et større vækstlag af nye virksomheder, hvoraf nogle kan vokse sig store. Personlig motivation i fokus: Iværksætterpolitikken skal tage udgangspunkt i personlig motivation og personlige valg og strategier for eget arbejdsliv, herunder den stærke drivkraft der er i personlig frihed og at få foden under eget bord. Færre administrative byrder: Administrative byrder er en forhindring for, at flere ønsker at drive egen virksomhed. Deregulering, afbureaukratisering og digitalisering skal styrkes og samtidig sikre, at offentlig digitalisering ikke ender som det nye administrative bøvl. Ase har indsamlet en række analyseresultater, der belyser danskernes adfærd og holdninger til opstart af virksomhed. Et vigtigt analyseresultat er, at lønmodtagere og selvstændige samstemmende siger, at graden af økonomisk tryghed for selvstændige har betydning for, i hvilken grad det lykkes at skabe flere iværksættere i Danmark. Men en ting er at skabe nye iværksættere. En anden er at få eksisterende virksomheder til at vokse især i antallet af ansatte. Ase har undersøgt selvstændiges holdninger til ansættelse af medarbejdere, herunder hvilke barrierer de oplever i forhold til at have ansatte i deres virksomhed. Det viser sig, at mange vælger at bruge freelancere frem for at ansætte medarbejdere. Det viser sig også, at administration af løn, ferier mv. opleves som den mest ressourcekrævende personaleopgave blandt de virksomheder, som har valgt at ansætte medarbejdere. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 15% Total 32% 18-29 år 19% 18% 14% 12% 8% 30-39 år 40-49 år 50-65 år Mand Kvinde Kilde: Survey gennemført for Ase af Analyse Danmark, dec. 2015. 1031 beskæftigede lønmodtagere har gennemført spørgeundersøgelsen. - 4 - - 5 -

Frihed er drivkraften Den væsentligste drivkraft for at starte egen virksomhed er ønsket om uafhængighed og friheden til at tilrettelægge sit eget arbejde både med hensyn til indhold og tilrettelæggelse af arbejdstiden. Til gengæld betyder muligheden for en større indtægt og økonomisk gevinst jagten på guld og grønne skove en langt mindre rolle, ligesom det at forfølge en god ide eller opfindelse heller ikke af flertallet anses for væsentligt og afgørende for beslutningen om at starte virksomhed. Resultaterne er fremkommet i en Ase-analyse af selvstændiges motivation for at starte og drive virksomhed. En ny politisk strategi, der ønsker at fremme iværksætteri, må derfor tage udgangspunkt i at understøtte og fremhæve de motivationsfaktorer, der betyder noget for iværksætternes handlinger og adfærd. Og det er et langt større fokus på personlig uafhængighed, øget handlefrihed og evnen til at tilrettelægge sit eget liv. Figur 2: Uafhængighed og frihed motiverer selvstændige Hvad var det mest afgørende for din beslutning om at blive selvstændig erhvervsdrivende? Hvad var det mest afgørende for din beslutning om at blive selvstændig erhvervsdrivende? Være uafhængig af andre/være herre i eget hus 65% Frihed til at tilrettelægge indholdet i mit arbejde 46% Frihed til at tilrettelægge egne arbejdstider 34% Mit fag eller uddannelse gør det oplagt 26% God sammenhæng mellem arbejde og familieliv Mulighed for større indtægt Mulighed for at stå i spidsen for en virksomhed Forfølge en god forretningsidé eller opfindelse Videreføre familievirksomheden Andet Ved ikke 17% 16% 14% 11% 9% 7% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: Survey gennemført uge 25-26 2014. 1028 selvstændige har gennmført udersøgelsen. - 6 - - 7 -

Styrk selvstændighedskulturen Økonomisk tryghed giver flere iværksættere Større økonomisk tryghed for selvstændige er helt afgørende, hvis flere skal tage beslutningen om at starte egen virksomhed. Hver anden selvstændig og fire ud af ti lønmodtagere peger på økonomisk tryghed som eksempelvis bedre mulighed for dagpenge og pensionsopsparing som mest effektive tiltag, hvis flere skal starte egen virksomhed. En høj grad af økonomisk tryghed for lønmodtagere på det danske arbejdsmarked betyder, at det bliver en samfundsmæssig udfordring, hvis den tilsvarende tryghed for selvstændige opleves som markant mindre. For lønmodtagere vurderes den økonomiske tryghed som det vigtigste tiltag til at få flere iværksættere, og for selvstændige vurderes det som det næst vigtigste tiltag, kun overgået af en lettelse i de administrative byrder ved at drive virksomhed. Figur 3: Økonomisk tryghed giver flere iværksættere Hvilke af følgende tiltag vil efter din mening give flest iværksættere? Større økonomisk tryghed for selvstændige - fx bedre mulighed for dagpenge, pensionsopsparing mv. Lettelse af de administrative byrder ved at drive virksomhed Bedre adgang til finansiering ved opstart Ved ikke Mere undervisning i iværksætteri på skoler og uddannelsessteder Flere offentlige tilbud om rådgivning om opstart af virksomhed Lavere skat Promovering af rollemodeller blandt succesfulde iværksættere 4% 6% 13% 11% 9% 9% 10 15% 21% 25% 25% Lønmodtagere % 20 30 40 50 60 Spørgsmål til selvstændige: "Hvilke af følgende tiltag vil efter din mening give flest iværksættere?" (mulighed for to svar) Spørgsmål til lønmodtagere: "Hvilke af følgende tiltag vil, efter din mening, få flere til at skifte lønmodtagerjobbet ud med at være selvstændig?" (mulighed for to svar) Kilde: Resultaterne bygger på to spørgeundersøgelser. A. Survey gennemfør for Ase af Analyse Danmark, december 2015. 1031 beskæftigede lønmodtagere har gennemført spørgeundersøgelsen. B. Survey gennemført blandt Ases selvstændige medlemmer, september 2015. 854 selvstændige har gennemført undersøgelsen. 32% 35% 40% 47% 49% 57% Selvstændige Administrative byrder bremser lysten Det er helt afgørende, at den administrative byrde ved at drive virksomhed lettes, påpeger såvel selvstændige som lønmodtagere. Op mod tre ud af fem nuværende selvstændige peger på en lettelse af de administrative byrder som et vigtigt tiltag, og synspunktet bakkes op af mere end hver tredje lønmodtager, Jf. figur 3. Bedre adgang til finansiering Godt hver anden selvstændig vurderer, at bedre adgang til finansiering ved opstart af selvstændig virksomhed er et tiltag, som kan give flest nye selvstændige, Jf. figur 3. Nej tak til offentlige rådgivningstilbud De selvstændige og lønmodtagerne er også enige om, hvad der ikke har den store effekt for motivationen til at skifte lønmodtagerjobbet ud med at være selvstændig. Kun en lille andel vurderer, at tiltag som flere offentlige tilbud og promovering af rollemodeller blandt succesfulde iværksættere vil give flere lyst og mod på livet som iværksætter, Jf. figur 3. Styrk fokus på erfarne iværksættere En nylig undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra november 2015 dokumenterede, at iværksætterne har en højere produktivitet end øvrige virksomheder. Særligt produktive er de såkaldte spin-off- virksomheder, der er skabt af personer med arbejdserfaring inden for samme branche som virksomheden. Men det er samtidig også denne gruppe, hvor den personlige økonomiske risiko ofte er størst, fordi man typisk vil være forsøger, hvis man venter med at springe ud som iværksætter i en moden alder. Hvis man ønsker flere erfarne iværksættere de særligt produktive kan det være relevant at undersøge, hvordan denne gruppe vurderer graden af økonomisk risiko ved at starte egen virksomhed. - 8 - - 9 -

Styrk selvstændighedskulturen Figur 5: Flere enmandsvirksomheder blandt de selvstændige 1.000 140 Selvstændige med ansatte Selvstændige uden ansatte - Enmandsvirksomheder 130 Fåtal ønsker flere ansatte 120 For langt hovedparten af Ases selvstændige medlemmer har det stor eller en vis betydning, at omsætningen i deres virksomhed vokser. Ifølge en analyse foretaget af Ase blandt de selvstændige medlemmer angiver 83 procent af de selvstændige, at de tillægger det en vis eller stor betydning, at omsætningen i deres virksomhed vokser. Langt færre selvstændige tillægger det imidlertid betydning, at antallet af medarbejdere i virksomheden vokser. En relativ lille andel på 22 procent af de selvstændige angiver, at de tillægger det en vis betydning, at antallet af medarbejdere i deres virksomhed vokser. Kun 5 procent tillægger et øget antal af medarbejdere stor betydning. 110 100 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 4: Fåtal ønsker flere ansatte Hvor stor betydning har det for dig, at antallet af medarbejdere i din nuværende virksomhed vokser? Kilde: Eurostat 1% 5% 22% Flere enmandsvirksomheder færre med ansatte Arbejdsmarkedet for selvstændige er i forandring. Opgaver løses i stigende grad uden for virksomheden af freelancere andre selvstændige. Denne tendens kan være en forklarende årsag til, hvorfor langt de fleste selvstændige ikke er optagede af at skulle ansætte flere medarbejdere. Konkret er antallet af enmandsvirksomheder steget, mens der har været et fald i antallet af selvstændige med ansatte. Det tyder på, at flere arbejdsopgaver, som tidligere blev varetaget internt i en virksomhed, i dag i langt højere grad varetages af enmandsvirksomheder - freelancere. Tendensen til flere enmandsvirksomheder har været i gang siden begyndelsen af nullerne. Men særligt efter finanskrisens opståen i 2008 har antallet af selvstændige med ansatte været markant faldende, mens der i samme periode har været vækst i antallet af enmandsvirksomheder. 72% Ingen betydning Stor betydning En vis betydning Stor betydning I perioden fra 2002 til 2014 er antallet af enmandsvirksomheder steget med 24.000 til 123.000. Dermed udgjorde enmandsvirk- somhederne i 2014 hele 58 procent af de selvstændige mod Kilde: Survey gennemført uge 25-26 2014. 1028 selvstændige har gennmført udersøgelsen. kun 47 procent tilbage i 2002. - 10 - - 11 -

I 2014 udgjorde enmandsvirksomhederne knap 60 procent af de selvstændige virksomheder. En af årsagerne til det stigende antal enmandsvirksomheder kan formentlig forklares med den stigende ledighed og de mange nedlagte job i kølvandet på den internationale økonomiske nedtur. De dystre år med økonomisk tilbageslag gjorde det vanskeligt for mange danskere at få arbejde. Derfor har nogle formodentlig udnyttet situationen til at prøve kræfter med en levevej som selvstændig. En anden forklaring på udviklingen i flere enmandsvirksomheder og færre selvstændige med ansatte kan være en stigende efterspørgsel på en mere fleksibel løsning af arbejdsopgaver, således at opgaver, der tidligere blev udført internt, nu gennemføres eksternt efter behov. Freelancere erstatter fastansatte Tre ud af fire selvstændige vurderer, at deres brug af freelancere erstatter deres behov for at fastansætte medarbejdere i virksomheden, og knap halvdelen af de selvstændige får løst opgaver af andre selvstændige (freelancere), viser en spørgeundersøgelse blandt Ases selvstændige medlemmer i februar 2016 jf. figur 6. Det er både de helt små selvstændige enmandsvirksomhederne men også de større virksomheder, som benytter sig af freelancere. Men det er særligt enmandsvirksomhederne, som vurderer, at deres brug af freelancere erstatter deres behov for at fastansætte medarbejdere. Hele 83 procent af enmandsvirksomhederne, der lægger opgaver ud til freelancere, vurderer, at brugen af freelancere erstatter deres behov for at fastansætte medarbejdere. Figur 6: Selvstændige bruger freelancere på bekostning af fastansatte Vurderer du, at din brug af freelancere erstatter dit behov for at fastansætte medarbejdere? 100% 17% 34% 43% 26% 80% 60% 40% 20% 0 83% 66% 57% 74% 0 ansatte 1-9 ansatte Over 10 ansatte Total Ja, freelancere erstatter mit behov for fastansatte medarbejdere Nej, freelancere erstatter ikke mit behov for fastansatte medarbejdere Kilde: Ase spørgeundersøgelse februar 2016. 646 selvstændige Ase-medlemmer har gennemført undersøgelsen. - 12 - - 13 -

Styrk selvstændighedskulturen Store barrierer for ansættelser For at få et overblik over de barrierer, som forhindrer vækst i antallet af medarbejdere hos iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, har Ase derfor undersøgt, hvilke opgaver der opleves som ressourcekrævende ved at have ansatte. ressourcer til oplæring af den nye medarbejder og håndtering af medarbejdernes sygdom. Det er de udfordringer, der har med den konkrete opgavevaretagelse at gøre, der især styrer opfattelsen hos de selvstændige, der ikke har ansatte. Ase har lang erfaring med organisering af selvstændige erhvervsdrivende. Ase er a-kasse for ca. 150.000 personer, herunder ca. 75.000 selvstændige medlemmer. 15.000 selvstændige erhvervsdrivende er samtidigt medlem af foreningen Ase Selvstændig, der tilbyder juridisk og forretningsmæssig bistand på udvalgte områder. Ase foretager løbende målinger og analyser blandt de selvstændige medlemmer og i befolkningen, ligesom vi er i løbende kontakt med medlemmerne i forbindelse med kurser, arrangementer, rådgivning om drift og udvikling samt i forbindelse med ophør og ledighed. Ase har til formålet både spurgt enmandsvirksomheder (uden ansatte) og virksomheder med ansatte, hvordan de oplever udfordringerne. For enmandsvirksomhedernes vedkommende kan man tale om mentale barrier ved at ansætte medarbejdere. Omvendt er der tale om de faktiske og reelle oplevede udfordringer for selvstændige med ansatte. Flere end otte ud af ti enmandsvirksomheder i Ases undersøgelse overvejer ikke at ansætte medarbejdere i deres virksomhed. Blandt enmandsvirksomhederne er det opfattelsen, at ansættelser især kræver De opfatter administration af løn, ferie mv. som den tredjestørste opgave, hvis de selv havde ansatte. Selve rekrutteringsopgaven opleves også som en mental barriere for lidt over hver femte. Resultatet er noget anderledes, når selvstændige med ansatte svarer på samme spørgsmål om barrierer for ansættelser. Det er helt klart administrationen af løn, ferie mv., som er den enkeltstående mest ressourcekrævende opgave ved at have medarbejdere i en virksomhed. Det er her virksomhedsejeren kommer på arbejde i forhold til at håndtere praktiske administrative opgaver, indberetninger og regelsæt i forhold til ansættelsesvilkår. Oplæring af nye medarbejdere fylder også noget for selvstændige med ansatte, men ikke helt så meget som hos de selvstændige, der ikke selv har prøvet at have ansatte. På samme måde er sygdom hos medarbejdere et mindre problem hos selvstændige med ansatte. Udgivet af: Ase ANALYSE Figur 7: Ansatte kræver ressourcer til administration af løn, ferie mv. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ansatte i en virksomhed kan give flere opgaver til ejeren: 6% Hvilke opgaver er for dig de mest ressourcekrævende ved at have ansatte? (reelle barrierer) Hvilke opgaver mener du vil være mest ressourcekrævende ved at have ansatte? (mentale barrierer) Andet 8% 9% 8% Ved ikke 20% 22% Rekruttering og afskedigelser 23% 43% Håndtering af medarbejderes sygdom 37% 38% 18% Personaleledelse Kilde: Ase spørgeundersøgelse, foretaget i februar 2016, hvor 646 selvstændige Ase medlemmer har gennemført undersøgelsen. Der har været mulighed for at angive to vigtigste opgaver. 53% Oplæring af nye medarbejdere 53% 37% Administration af løn, ferier mv. Den konkrete personaleledelse viser sig imidlertid som en større opgave. Det er den opgave, som kræver næst flest ressourcer fra virksomhedsejeren. Det er her, hvor ejeren påtager sig at lede medarbejderen og arbejdet i virksomheden. Noget tyder på, at det er en uventet udfordring og en undervurderet opgave for mange selvstændige. Man kan konkludere, at der er en vis forskel på de mentale og de faktiske barrierer ved at have ansatte for selvstændig erhvervsdrivende afhængigt af om de har ansatte i virksomheden eller ej. Det er også tydeligt, at den administration, der knytter sig til den formelle del af ansættelsen, er den klart mest ressourcekrævende for selvstændige med ansatte. Offentlige tiltag, der reducerer de administrative byrder ved at have ansatte, vil derfor kunne styrke incitamenterne til at ansætte flere med arbejdere i virksomhederne. Redaktion: Troels Krog: troels.krog@ase.dk Tina Kongsø: tina.kongsoe@ase.dk Astrid Søborg: astrid.soeborg@ase.dk Lone Vibe Nielsen: lone.vibe.nielsen@ase.dk Produktion: Ase La Cours Vej 7 2000 Frederiksberg Tlf. 7013 7013 ase.dk Layout: Rune Nymann, omw.dk - 14 - - 15 -

- 16 - Ases forslag