5. SLAGTESVINEFODRING

Relaterede dokumenter
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Fodring af smågrise og slagtesvin

Turbo på slagtesvin

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

Det lugter lidt af gris

Værdi af frie aminosyrer

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Viden, værdi og samspil

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Fra vådfodertank til krybbe

Aktuelt nyt om foder

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Fodermøde Program

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

NORMÆNDRINGER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN 2015

SVINENYT. Indhold: Sommerferietid men der vil være medarbejdere på kontoret hele sommeren. DB-Tjek. Juni DB-Tjek

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

BENCHMARKING AF FODERUDGIFT

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

FODER - DECEMBER 2018

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Udleveringsstrategi kan give dig 10 kr. mere pr. gris

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

Fravænning uden medicinsk zink

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kompensation ved udsættelser og fremrykning. Aktuelt benchmark

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Ændringer i normer for næringsstoffer

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

Alternativer til Zink oxid

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Fosforreguleringens betydning for fodersammensætningen. v. Jes Callesen/Bjarne Knudsen

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Transkript:

Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING

Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi

MLM Group A/S Smågriseproduktion 7 kg - 4.950 stk. årssøer - 175.000 stk. smågrise p.a. - Produktionen er fordelt på 3 so-ejendomme Smågriseproduktion 7-30 kg - 172.000 stk. smågrise p.a. - Produktion fordelt på 4 ejendomme (2 forpagtet) Slagtesvineproduktion - 160.000 stk. leveres til Danish Crown - Produktion på 19 ejendomme (13 forpagtede) - Nybyggeri af 10.000 stipladser

Markbrug - 1000 ha egen jord - Moderne maskinpark Foderfabrikken - Central styret fodermølle, foder til alle ejendomme - Årligt ca. 50.000 tons færdigfoder Årligt indkøb: - Ca. 35.000 tons korn - Ca. 8.000 tons sojaskrå - Ca. 1.800 tons mineraler - Ca. 600 tons animalsk fedt

VOGNMANDSFORRETNING - 6 LASTBILER Al internt transport af dyr samt levering til Danish Crown Al internt transport til og fra foderfabrikken Al internt transport af gylle i koncernen

SLAGTESVIN 1 driftsleder og 12 ansatte 11 ejendomme med tørfoder, 8 med vådfoder Kontinuerlig drift (AIAU på enkelte ejendomme) Konventionel Simpelt foder (korn, soja, roepiller, fedt, mineraler) 2 blandinger, ungsvin og slagtesvin (7,9 lys/125 g f. råprotein) Slutfoderstyrke 3,1 FEsv/dag til so- og galtgrise Vejehold ugentligt Udvejning til slagteri Alt leveres til Danish Crown - selvkører

NYE ANBEFALINGER - PROTEIN OG AMINOSYRER Lysinnormen er nu 7,7g ford/fesv De andre aminosyrer følger efter Normen er økonomisk optimal Normen kan reguleres efter:

FODRING EFTER YDELSE (slagtesvin) Spørgsmål: Det gør de ikke ved Med en foderudnyttelse på 2,60 FEsv/kg en tilvækst foderudnyttelse eller bedre. på 2,6 FEsv/kg - skal aminosyreindholdet så hæves? Ja nye forsøg viser, at det er vigtigt, at grisene får min. 21 g ford. lysin pr. kg tv. Ex. 21 g lysin/2,6 FEsv/kg = 8,1 Sååååå 7,7 er ikke nok.

NYT AMINOSYREFORSØG MED SLAGTESVIN Sidste dosis-respons-normtest til slagtesvin...for 10 år siden Spørgsmål: Hvilket aminosyreniveau er det rigtige nu? ved lavproteinfoder (115-120 gram SIF råprotein/fesv)? ved højproteinfoder (127-133 gram SIF råprotein/fesv)? SIF = fordøjeligt i tyndtarm

AMINOSYRE-DESIGN Dosis-respons: lysin, methionin og treonin To proteinniveauer (Standardiseret Ilealt Fordøjeligt (SIF), gram pr. FEsv) Lavprotein Højprotein Gruppe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Lysin 6,5 7,1 7,7 8,3 8,9 9,5 6,5 7,1 7,7 8,3 8,9 9,5 Råprot. 115 116 117 118 119 120 127 128 129 130 131 132 Det kræver 50 stier eller 400 grise pr. gruppe i alt knap 5.000 grise i forsøg

DAGLIG TILVÆKST 33 - CA. 112 KG Max ved 9,4 Max ved 8,0 Lavprotein (orange) højprotein (grøn) gram SIF lysin pr. FEsv

FODERFORBRUG 33 - CA. 112 KG FEsv/kg tilvækst som funktion af SIF lysin, g pr. FEsv FEsv/kg tilvækst 2,90 2,88 21 g lysin/kg tilvækst ved 7,4 g lysin/fesv! 2,86 Lavprotein (orange) højprotein (grøn) 2,84 2,82 2,80 2,78 gram SIF lysin pr. FEsv 6,5 6,8 7,1 7,4 7,7 8,0 8,3 8,6 8,9 9,2 9,5 9,8

SIF lysin pr. FEsv *) DB VED 2,8 FESV/KG UDEN UK Mak s imum: Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv 114 117 120 123 126 129 132 135 7,40 632 632 632 632 632 632 631 629 7,50 632 633 633 633 633 633 632 630 7,60 632 633 634 634 634 634 633 631 7,70 631 633 634 634 634 634 633 632 7,80 631 632 633 634 634 634 633 632 7,90-630 632 633 634 634 633 631 8,00-629 630 631 633 633 632 631 8,10 - - 627 629 630 631 631 629 8,20 - - 625 626 628 629 629 628 8,30 - - - 622 625 626 627 626 *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Det betyder, at de kun er 1 % fra optimum 634 k r. pr. s tiplads pr. år Det betyder: Maks. DB/sti 634 kr. Råprotein 123 og lysin 7,7 Celler, markeret med rød, er på 99,0% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år

SIF lysin pr. FEsv *) DB VED 2,6 FESV/KG UDEN UK Mak s imum: Standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv 114 117 120 123 126 129 132 135 7,60 701 703 704 705 705 705 704 703 7,70 703 705 707 707 708 708 707 706 7,80 706 707 708 710 710 710 709 708 7,90-707 709 711 712 712 711 710 8,00-709 710 712 713 714 713 712 8,10 - - 710 712 713 715 714 713 8,20 - - 710 712 713 715 715 714 8,30 - - - 710 713 714 715 714 8,40 - - - 710 712 714 715 715 8,50 - - - - 709 712 713 713 *) Niveau af standardiseret ilealt fordøjeligt (SIF) lysin med tilhørende niveauer af de øvrige essentielle aminosyrer Det betyder, at de kun er 1 % fra optimum 715 k r. pr. s tiplads pr. år Det betyder: Maks. DB/sti 715 kr. Råprotein 132 og lysin 8,3 Celler, markeret med rød, er på 99,0% af maksimum faktisk PV pr. stiplads pr. år Afregningsmaske: 5.DCny_uden_UK, Parametersætnr.: 5a, Bes.gns. kødpct.: 60,2 FEsv/kg tilv.: 2,6. Prisforudsætninger: Notering: 10,33, kr./kg N i gylle: 7,6. Fodermidler: Byg: 125, hvede: 125, sojaskrå: 270,

HVORNÅR SKAL PROTEIN OG AMINOSYRER HÆVES? God foderudnyttelse Under 2,8 FEsv/kg 30-110 kg Forbedring på 0,1 FEsv/kg => 2,5% protein og lysin 0,2 g lysin pr. FEsv OG 0,3 g ford. råprotein/fesv Ekstra afregning for kødprocent UK grise - Høj protein løfter de laveste kød% er Ungsvin bruger mere lysin men ikke mere protein 30-45 kg +0,3 = 8,8 g ford. lysin/fesv 30-55 kg +0,2 = 8,5 g ford lysin/fesv

EFFEKTIVITET NY ENDRUPHOLM 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal FE/kg tilvækst, våd 2,70 2,66 2,68 2,74 FE/kg tilvækst, tør 2,61 2,65 2,67 2,76 Tilvækst g/dag, våd 969 948 938 967 Tilvækst g/dag, tør 1043 1002 964 973 +0,5 % Kød%, våd 61,3 61,3 61,8 61,8 Kød%, tør 60,3 60,2 61,4 61,6-38 g +1,2 % Uændret slagtevægt i alle perioder

UDVIKLING I KØDPROCENT

UDVIKLING I KØDPROCENT

FODRING I SAMME PERIODE Fodring 1. halvår Hveden er ved at slippe op i foråret -> ekstra byg i blandingerne Ændringen i byg-andel betød øget aminosyrer/fesv (7,9 g ford./fesv) Forventning til E-kontrol Teoretisk vil det give lavere tilvækst og højere kødprocent Hvad er årsagen, vil det fortsætte?

ANDRE ÆNDRINGER 1. HALVÅR 2. kvartal so- og galtgrise sorteres til tør- og vådfoderejendomme Optimering efter sojaskråanalyse (NIR) Årstidsvariation (0,1-0,3 kød-%)

OVERVEJELSER NYE NORMER God kødprocent, kan det så betale sig også ift. råvarepriser? Samme foder til vådfoder- og tørfoderejendomme Ungsvineblanding produceres ud fra slagtesvinemineral Får vi nu noget ud af at analysere og optimere efter analyser??

VÆLG DIN ANALYSESTRATEGI FOR KORN Vand, protein og fosfor er relevante NIT (vand + råprotein) 2 stk. Kemisk: vand + råprotein 3 stk. Kemisk: v + r + fosfor 6 stk. Pris (2016) 0 kr. 600 kr. 2200 kr. Kun relevant, hvis prøverne udtages repræsentativt - ellers landsgns. Se Hjemmeblandermanagement H16

PRØVEUDTAGNING - REPRÆSENTATIVT Alle partikler skal have samme sandsynlighed for at ende i prøven

PRAKTISK ANVENDELSE AF SOJASKRÅANALYSER Henter selv sojaskrå fra skib, 3-4 træk Batch-mærkning i foderladen Prøve udtages med spyd NIR analyse protein+vand (Danish Agro) Optimering af foder, sojaskrå rettes til Danish Agro kemisk analyse Udfordringer: Analysesvar hurtigt klar Afhentning af under 3 træk Plads i foderladen ved høst

PRAKTISK ANVENDELSE AF KORNANALYSER 2015: Har ikke analyseret eget eller indkøbt korn Optimeret med standardanalyse NYT i 2016: Vi udtager løbende prøver af eget korn og indkøbt korn!! I år: nedjustere iblanding af sojaskrå med ca. 10%-enh. Udfordring: Ingen mulighed for separat opbevaring af partier Stor forskel på, hvor kornet kommer fra (geografi) Optimering med indkøbt korn og eget korn Opfølgning med kemisk analyse på færdigfoder

FORVENTNINGEN TIL SOJASKRÅANALYSE Forventningen: Variation, men gennemsnittet passer med VSP s tabelværdi Virkeligheden: Vi skal oftere optimere mere sojaskrå ind end ved brug af VSP s tabelværdi??!!

RESULTATER SOJASKRÅANALYSE Protein i varen Vand Protein i ts Standardanalyse (VSP) 46,4 12,2 52,9 NIR analyse Ny Endrupholm Kemisk analyse Hele skibet 45,6 12,9 52,4 46,1 12,4 52,6 Ny Endrupholm soja skal tilsættes med +0,2% ift. standardanalyse Ringere sojaskrå kan betyde optil + 0,4 % sojaskrå i en slagtesvineblanding!! Skyggeprisen viser, at denne sojaskrå bør være 4 kr. billigere Omkostningen er ca. 1,7 kr./gris

ØKONOMI Omkostningen ved at anvende de nye normer: Slagtesvin 30-100 kg, Kr./100 FEsv Slagtesvin 30-100 kg Diff. kr./gris 120/7,7 125/7,7 125/7,9 129,59 131,93 132,11-4,9 0 + 0,7 kr. Gevinst kødprocent 0,5%-point (61,0-61,5) = 0,05 kr./kg eller 4,2 kr./gris

ØKONOMI Økonomisk betydning kødprocent Vådfoder +0,5%-point kød: +0,05 kr./kg = 4,2 kr./gris Tørfoder +1,2%-point kød: +0,12 kr./kg = 10 kr./gris Gennemsnitlig forbedring: 7,1 kr./gris Omkostning 0,7 kr./gris for øget aminosyrer Gennemsnitlig gevinst: ca. 6,4 kr./gris

OPSAMLING NY ENDRUPHOLM Ny norm først ændret via mere byg i foderet Gode resultater med ny norm, den fastholdes fremover!! Kønssortering af so- og galtgrise til tør- og vådfoderejendomme Analyse af sojaskrå optimering Opfølgning hele vejen rundt Fremtid: Ændring af slutfoderstyrken? Sommer-/vinterfodring, udnyttelse af årstidsvariation i kødprocent? Kontrollere afblanding, aminosyrer og mineraler i færdigfoder.

OPSUMMERING FEsv/kg 2,6 2,7 2,8 God foderudnyttelse Under 2,8 FEsv/ kg 30-110 kg AS niveau (Lysin) 7,7 7,9 8,1 Forbedring på 0,1 FEsv/kg => 2,5% protein og lysin Ekstra afregning efter kødprocent UK grise - Høj protein løfter de laveste kød% er Lav kød% - Ungsvin bruger mere lysin men ikke mere protein 30-45 kg +0,3 =8,8 g ford. lysin/fesv 30-55 kg +0,2 = 8,5 g ford lysin/fesv Analyser - grundlag i optimeringen 2 krav Udtages korrekt Analyseudstyr kalibreret Der skal være nok analyser! Og ja, det betaler sig.