Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen

Relaterede dokumenter
Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Kommune

ANALYSE AF IT-INFRASTRUKTUR I FOLKESKOLEN 2016

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Danske lærebøger på universiteterne

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Tjekliste til skolens it-infrastruktur

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole Resultater

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Undervisningsmiljøundersøgelse for Bredballe Privatskole 2019

Skole- og Kulturforvaltningen indstiller at Skole- og Kulturudvalget godkender, at de afsatte midler til it i undervisningen anvendes således:

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Strategi for digital velfærd m.v.

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Introduktion til skolelederspørgeskema. Skolelederspørgeskema til hovedundersøgelsen November 2017

Politisk udvalg: Økonomiudvalg

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

evaluering af 16 åben skole-piloter

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Læreres erfaringer med it i undervisningen

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

BILAGSRAPPORT. Hillerød Vest Skolen Hillerød Kommune. Termometeret

Præsentation af Aula. Juni 2018

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Selvevaluering for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

BILAGSRAPPORT. Bakkeskolen Skanderborg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. St. Magleby Skole Dragør Kommune. Termometeret

Spørgerammen tilpasses dynamisk på grundlag af respondentens baggrundsoplysninger, således at der kun stilles relevante spørgsmål.

BILAGSRAPPORT. Spjellerup Friskole Faxe Kommune (Privatskoler) Termometeret

Tabelrapport - Anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

ROSKILDE HANDELSSKOLE HHX TRIVELSMÅLING PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER 2018 SAMLET RAPPORT ASPEKT R&D

BILAGSRAPPORT. Vittenbergskolen Esbjerg Kommune. Termometeret

BILAGSRAPPORT. Nilen Privat Skole Aarhus Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Th. Langs Skole Silkeborg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dragør Skole Dragør Kommune. Termometeret

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker

BILAGSRAPPORT. Undervisningsmiljøvurdering efterår Viby Friskole Roskilde Kommune (Privatskoler) Termometeret

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

BILAGSRAPPORT. UMV Basis. Alminde-Viuf Fællesskole Kolding Kommune. Termometeret

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

It på ungdomsuddannelserne

BILAGSRAPPORT. Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Efterskoler Holbæk Kommune (Privatskoler) Termometeret

UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I

Aktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

TRADIUM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Selvevaluering 2015: it-området

Undersøgelse om produktsøgning

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

Undersøgelsen er udført i foråret HORESTA Viden & Udvikling Sommer 2019

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium HG

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

Stamdata Skolen Elevernes egen-evaluering Lærerne Undervisningen Gennemførelse Sociale spørgsmål...

CAMPUS BORNHOLM GYM ELEVTRIVSELSMÅLING 2018 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Driftsforslag til budget Udvidelse NR: U

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Testrapport. Resultater for test af appen How are you? i Psykiatriens hverdagstestere

Svendborg Gymnasium & HF

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D

Sønderborg Handelsgymnasium Business College Syd. Samlet rapport

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010

Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

Transkript:

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på Nordby Skole.

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen 3 2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 4 2.1 Tilfredsheden med de trådløse netværk forskellige steder på Nordby Skole............ 4 2.2 Hyppigheden af netværksproblemer på Nordby Skole........................ 6 2.3 Hyppigheden af netværksproblemer fordelt på IT-udstyr...................... 8 2.4 Problemer med de trådløse netværk på egen computer og skolens computere........... 10 2.5 Problemer med de trådløse netværk på tablets og smartphones.................. 14 3. Tilfredsheden med IT-udstyret på Nordby Skole 16 3.1 Tilfredshed med IT-udstyret forskellige steder på Nordby Skole.................. 16 3.2 Den generelle oplevelse af IT på Nordby Skole............................ 18 4. Brugen af digitale redskaber i forberedelse og undervisning 20 5. Bilag. Besvarelser fordelt på klassetrin samt brug af IT-udstyr 22 KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 2

1. Baggrund og formål med undersøgelsen En af de vigtigste forudsætninger for, at folkeskolens digitale omstilling bliver en succes, er, at de trådløse netværk, internetkapaciteten og den øvrige digitale infrastruktur fungerer godt på alle skoler. Kommunerne har allerede investeret et stort beløb i at udbygge skolernes digitale infrastruktur de seneste år. Det er sket i sammenhæng med, at kommunerne og regeringen i Økonomiaftalen 2012 aftalte, at kommunerne frem mod 2015 skulle sikre den nødvendige kapacitet som et fundament for den øgede anvendelse af digitale undervisningsmidler i undervisningen. Regeringen og KL har med indgåelse af Økonomiaftalen 2016 aftalt, at KL gennemfører en analyse af brugertilfredshed med den digitale infrastruktur i folkeskolen. Nærværende rapport er en analyse af svarerne for Nordby Skole. Rapporten er baseret på 82 besvarelser fra eleverne og 14 fra det pædagogiske personale. Rapporten beskriver, hvordan den oplevede tilfredshed med henholdsvis IT-udstyr og adgang til trådløst netværk er på Nordby Skole. I kapitel 2 kortlægges tilfredsheden med de trådløse netværk på Nordby Skole. I kapitlet undersøges omfanget af netværksproblemer på skolen (afsnit 2.2) samt hvilke IT-udstyr, som brugerne oftest oplever problemer med (afsnit 2.3). Kapitlet rundes af med en kortlægning af bagvedliggende faktorer, som er årsag til problemerne med de trådløse netværk (afsnit 2.4 og 2.5). Kapitel 3 undersøger brugernes tilfredshed med IT-udstyret på Nordby Skole, dels ift. dets funktionalitet i forskellige lokaler (afsnit 3.1) og dels ift. slutbrugernes overordnede oplevelse af IT-udstyret (afsnit 3.2). Kapitel 4 sammenligner elevernes forventninger til anvendelse af digitale redskaber og medier i undervisningen, med det pædagogiske personales egenvurdering af, i høj hvor grad de anvender digitale medier i undervisningen og forberedelsen. KL anbefaler, at rapportens resultater anvendes som dialogværktøj mellem kommunens skoleforvaltning og skolerne til at få overblik over eventuelle konkrete udfordringer og sikre, at skolerne har en tilfredsstillende digital infrastruktur. I spørgeskemaet har det været muligt at skrive nogle kommentarer i fritekst om den oplevede tilfredshed med skolens IT-udstyr og de trådløse netværk. Hvis skoleforvaltningerne ønsker det, kan det pædagogiske personales kommentarer eftersendes som bilag. Det anbefales at rapporten printes i farver af hensyn til læsbarheden af figurerne. Hvis du oplever fejl i rapporten, eller ikke kan genkende din kommunes skolers resultater, er du velkommen til at rette henvendelse til Magnus Alkil på e-mail MGA@kl.dk. KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 3

2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 2.1 Tilfredsheden med de trådløse netværk forskellige steder på Nordby Skole Eleverne og det pædagogiske personale er blevet bedt om at vurdere, hvor godt de trådløse netværk virker generelt forskellige steder på skolen på en skala fra meget dårligt til meget godt. Elevernes vurdering fremgår af figur 1, mens det pædagogiske personales fremgår af figur 2. Figur 1. Elevernes tilfredshed med de trådløse netværk forskellige steder på din skole Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Klasselokale Faglokaler Lektiecafe Gangene Udearealer KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 4

Figur 2. Det pædagogiske personales tilfredshed med de trådløse netværk forskellige steder på din skole Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Klasselokale Arbejdspladser til forberedelse Lærerværelse/ personalerum Lektiecafe Udearealer KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 5

2.2 Hyppigheden af netværksproblemer på Nordby Skole Forige afsnit kortlagde tilfredsheden med det trådløse netværk på Nordby Skole. Dette afsnit undersøger, hvor ofte der er problemer med det trådløse netværk på skolen. Eleverne og det pædagogiske personale er blevet bedt om at besvare følgende spørgsmål: Hvor ofte har du oplevet problemer med de trådløse netværk i en sådan grad, at det forstyrrede undervisningen inden for den seneste uge?. Figur 3 viser eleverne svar fordelt på ind- og udskoling, mens det pædagogiske personales svar fremgår af Figur 4. Vær opmærksom på, at det i spørgsmålets design ikke har været entydigt defineret, hvad et problem med de trådløse netværk er. De indkomne svar kan derfor dække over, at respondenten har oplevet problemer med de trådløse netværk, selvom årsagen reelt kan være en anden, fx hvis en service har været blokeret fra centralt hold (fx Youtube eller lignende) eller at en netværksprinter ikke fungerede. Nedenstående figurer 3 og 4 skal læses som vejledende. Figur 3. Antal gange eleverne oplever problemer med de trådløse netværk inden for én uge 10 10 75% 5 44% 32% 25% 19% 2% 2% 0 gange 1 gang 2 til 3 gange 4 til 5 gange Mere end 5 gange 0. til 4. klasse 5. til 9. klasse KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 6

Figur 4. Antal gange det pædagogiske personale oplever problemer med de trådløse netværk inden for én uge 10 75% 79% 5 25% 21% 0 gange 1 gang 2 til 3 gange 4 til 5 gange Mere end 5 gange KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 7

2.3 Hyppigheden af netværksproblemer fordelt på IT-udstyr Det forgående afsnit undersøgte omfanget af problemer med det trådløse netværk på Nordby Skole. Dette afsnit undersøger, hvilket IT-udstyr brugerne har brugt, når de har oplevet problemer med det trådløse netværk. En velfungerende IT-infrastruktur som sikrer at brugerne ikke oplever tekniske problemer i hverdagen, er en kompleks størrelse. Der er tale om en kæde af teknologier, udstyr og fysiske forhold, der alle skal afstemmes for at opnå et tilfredsstillende resultat. Hvis blot et af elementerne i kæden ikke fungerer ordentligt, vil brugerne opleve det de enten ikke kan komme på internettet, eller at internettet kører meget langsomt. Brugeren vil typisk konstatere at det trådløse netværk ikke fungerer ordentligt, men vil ofte have vanskeligt ved at pege på, hvor præcist problemet findes. Som indikator for hvilket IT-udstyr, som respondenterne oplever mest problematisk i forhold til adgang til de trådløse netværk, kan størrelsesforholdet mellem de to absolutte værdier i figur 5 og 6 for hhv. smartphones, egen tablet, skolens tablet engen computer og skolens computer, indikere, hvilket IT-udstyr som opleves som mindst velfungerende i forhold til IT-infrastrukturen. Forholdstallet er kun en indikation og vil kræve en nærmere analyse lokalt i forhold til at af- eller bekræfte, om der er signifikant forskel. Figur 5 viser antallet af elever, der har oplevet problemer med de forskellige typer IT-udstyr inden for den seneste uge, sammenholdt med, hvor mange der bruger it-udstyret på skolen. Figur 6 viser tilsvarende for det pædagogiske personale. Figur 5. Elever, der har oplevet problemer med de trådløse netværk den seneste uge, har anvendt følgende enheder Smartphone Egen tablet Skolens tablet Egen computer Skolens computer 6 28 3 9 0 2 22 8 24 0 20 40 60 71 Antal elever der har haft problemer med IT udstyret den seneste uge Antal elever der har brugt IT udstyret inden for de seneste 3 mdr. KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 8

Figur 6. Det pædagogiske personale, der har oplevet problemer med de trådløse netværk den seneste uge, har anvendt følgende enheder Smartphone Egen tablet Skolens tablet Egen computer Skolens computer 0 0 0 0 1 1 1 2 3 0 5 10 15 14 Antal pædagogiske personale der har haft problemer med IT udstyret den seneste uge Antal pædagogiske personale der har brugt IT udstyret inden for de seneste 3 mdr. KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 9

2.4 Problemer med de trådløse netværk på egen computer og skolens computere Forige afsnit undersøgte, hvilket IT-udstyr respondenterne har anvendt, da de oplevede problemer med det trådløse netværk. Dette afsnit tester en række hypoteser om de bagvediggende faktorer, der er årsag til netværksproblemerne, når respondenterne har anvendt egen eller skolens computer. Afsnittet undersøger også, om der er et mønster for, hvornår på dagen respondenterne oplever netværksproblemer. De respondenter, som har oplevet problemer med de trådløse netværk, når de har anvendt egen computer eller skolens computere, er blevet stillet følgende spørgsmål: Du har haft problemer med skolens/egen computer i løbet af den sidste uge. Hvad bestod problemet i? Figur 7 og 8 viser fordelingen af de problemer, som elever og pædagogisk personale har oplevet den seneste uge. Da respondenter kan have haft flere forskellige typer problemer (fx lang logon-tid og langsomt internet), kan summen af hver figur være større end 100 procent. Figur 7. Årsag til problemer ved anvendelse af computere hos eleverne Det tog lang tid at starte computeren 18% 25% Internettet var langsomt 75% 91% Der var problemer med lang logon tid 27% 38% Andet 9% 25% 25% 5 75% 10 Skolens computer (n=8) Egen computer (n=22) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 10

Figur 8. Årsag til problemer ved anvendelse af computere hos det pædagogiske personale Det tog lang tid at starte computeren Internettet var langsomt 10 Der var problemer med lang logon tid Der var problemer med at logge på undervisningsmidler Andet 10 25% 5 75% 10 Skolens computer (n=1) Egen computer (n=0) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 11

De respondenter, som har oplevet problemer med skolens computere eller deres egen computer, er blevet bedt om at uddybe, hvornår på dagen problemerne er opstået. Elevernes besvarelser fremgår af Figur 9, mens det pædagogiske personales besvarelser fremgår af Figur 10. Da de enkelte respondenter kan have oplevet problemer på flere tidspunkter af dagen, kan figurerne summe til mere end 100 procent. Figur 9. Tidspunkter på dagen hvor eleverne oplever problemer med skolens computere eller egen computer Inden undervisningen (typisk før kl. 8) 25% 23% Om formiddagen (kl. 8 11) 68% 75% I frokostpausen (typisk kl. 11 13) 59% 75% Om eftermiddagen (kl. 13 16) 38% 55% Efter undervisningen (typisk efter kl. 16) 12% 14% 25% 5 75% 10 Skolens computer (n=8) Egen computer (n=22) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 12

Figur 10. Tidspunkter på dagen hvor det pædagogiske personale oplever problemer med skolens computere eller egen computer Inden undervisningen (typisk før kl. 8) Om formiddagen (kl. 8 11) 10 I frokostpausen (typisk kl. 11 13) Om eftermiddagen (kl. 13 16) 10 Efter undervisningen (typisk efter kl. 16) 25% 5 75% 10 Skolens computer (n=1) Egen computer (n=0) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 13

2.5 Problemer med de trådløse netværk på tablets og smartphones Forige afsnit undersøgte hvilke bagvedliggende faktorer, der er årsag til netværksproblemer på respondenternes egen eller skolens computer. Dette afsnit undersøger om der findes mønstre i hvornår på dagen respondenterne oplever netværksproblemer med tablets og smartphones. De elever og det pædagogiske personale, der har oplevet problemer med henholdsvis skolens tablet, deres egen tablet eller deres smartphone er blevet bedt om at angive, hvornår på dagen problemerne opstod. Figur 11 angiver elevernes svar mens Figur 12 angiver det pædagogiske personales. Da de enkelte respondenter kan have oplevet problemer på flere tidspunkter af dagen, kan figurerne summe til mere end 100 procent. Figur 11. Tidspunkter på dagen hvor eleverne oplever problemer med skolens tablet, egen tablet og smartphone Det var værst inden undervisningen Det var værst i timen 33% 5 Det var værst i frikvartererne 33% 33% Det var lige slemt alle tidspunkter på dagen 33% 17% 25% 5 75% 10 Skolens tablet (n=0) Smartphone (n=6) Egen tablet (n=3) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 14

Figur 12. Tidspunkter på dagen hvor det pædagogiske personale oplever problemer med skolens tablet, egen tablet og smartphone Det var værst inden undervisningen Det var værst i timen 10 Det var værst i frikvartererne Det var lige slemt alle tidspunkter på dagen 25% 5 75% 10 Skolens tablet (n=0) Smartphone (n=1) Egen tablet (n=0) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 15

3. Tilfredsheden med IT-udstyret på Nordby Skole 3.1 Tilfredshed med IT-udstyret forskellige steder på Nordby Skole Forrige kapitel undersøgte den oplevede tilfredshed med de trådløse netværk på Nordby Skole. Dette kapitel undersøger tilfredsheden med IT-udstyret forskellige steder på skolen, samt den generelle oplevelse af IT på Nordby Skole. Eleverne og pædagogisk personale er blevet bedt om at vurdere, hvor godt det IT-udstyr, de bruger, virker forskellige steder på skolen. Svarene er givet på en skala fra meget dårligt til meget godt. Figur 13 viser elevernes besvarelser, mens det pædagogiske personales besvarelser fremgår af figur 14. Vær opmærksom på, at eleverne er blevet bedt om at forholde sig til IT-udstyret i Klasselokaler, Faglokaler, Lektiecafe, Gangene og Udearealer, mens det pædagogiske personale er bedt om at forholde sig til IT-udstyret i Klasselokaler, Arbejdspladser, Lærerværelse, Lektiecafe og Udearealer. Det betyder, at elevernes og det pædagogiske personales svar kun kan sammenlignes for Klasselokaler, Faglokaler, Lektiecafe og Udearealer. Figur 13. Elevernes tilfredshed med IT-udstyret forskellige steder på skolen Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Klasselokale Faglokaler Lektiecafe Gangene Udearealer Skolens computer (n=23) Egen computer (n=70) Skolens tablet (n=2) Egen tablet (n=8) Smartphone (n=28) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 16

Figur 14. Det pædagogiske personales tilfredshed med IT-udstyret forskellige steder på skolen Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt Klasselokale Arbejdspladser Lærerværelse Lektiecafe Udearealer Skolens computer (n=14) Egen computer (n=1) Skolens tablet (n=2) Egen tablet (n=0) Smartphone (n=3) KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 17

3.2 Den generelle oplevelse af IT på Nordby Skole Eleverne og det pædagogiske personale er blevet bedt om at vurdere deres generelle opfattelse af IT på Nordby Skole. Elevernes besvarelser fremgår af figur 15, mens det pædagogiske personales fremgår af figur 16. Figur 15. Elevernes generelle oplevelse af IT Det er godt nok til det jeg skal bruge det til 29% Det sker engang imellem, at det er så langsomt at det forstyrrer undervisningen 56% Det er så ustabilt på skolen, at der er ting jeg gerne vil gøre på skolen, som jeg bliver nødt til at gøre derhjemme 1 Det er så dårligt, at jeg kun sjældent bruger IT på skolen 1% Jeg bruger ikke IT på skolen 4% 25% 5 75% 10 KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 18

Figur 16. Det pædagogiske personales generelle oplevelse af IT Det er godt nok til det, jeg skal bruge det til 57% Det hænder, at det er så langsomt, at det forstyrrer mig i mit arbejde 43% Det er så ustabilt, at det forhindrer mig i at bruge IT til didaktiske formål Det er så dårligt, at jeg kun meget sjældent bruger IT på skolen Andet 25% 5 75% 10 KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 19

4. Brugen af digitale redskaber i forberedelse og undervisning Eleverne er blevet spurgt, hvad de synes om deres skoles og deres lærers brug af digitale redskaber i undervisningen f.eks. undervisningsspil, e-bøger, værktøjer til at lave film, eller andre apps og programmer. Elevernes fordeling af svar fremgår af figur 17. Figur 17. Elevernes vurdering af lærernes brug af digitale redskaber Jeg vil gerne have, at min skole og mine lærere bruger det mindre. 6% Jeg vil gerne have, at min skole og mine lærere bruger det mere. 38% Jeg synes, de bruger det tilpas. 56% 25% 5 75% 10 Det pædagogiske personale er blevet spurgt, i hvor høj grad de anvender digitale medier (f.eks. computere, tablets, 3d-printere, Office-pakken, læringsplatform, digitale læremidler mm.) i forberedelsen og i undervisningen, hvor det giver mening. Lærernes svar fremgår i figur 18. Figur 18. Det pædagogiske personales vurdering af egen brug af digitale medier I undervisningen 57 14 29 I forberedelsen sammen med andre 57 21 14 7 I forberedelsen alene 57 14 29 25% 5 75% 10 I høj grad I mindre grad I nogen grad Slet ikke KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 20

Det pædagogiske personale er også blevet bedt om at vurdere, om de oplever at deres kompetencer er tilstrækkelige til at anvende digitale lærermidler, der hvor det giver mening i deres forberedelse og i undervisningen. Det pædagogiske personales svar fremgår af figur 19. Figur 19. Det pædagogiske personales vurdering af egne kompetencer i forhold til at anvende digitale midler i forberedelse og undervisning, hvor det giver mening Jeg anvender sjældent eller aldrig digitale redskaber Nej, jeg føler ikke, at jeg har de fornødne kompetencer. 7% Jeg har nogle kompetencer, men jeg ønsker yderligere kompetenceudvikling. 29% Ja, jeg har de fornødne kompetencer. 64% 25% 5 75% 10 KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 21

5. Bilag. Besvarelser fordelt på klassetrin samt brug af IT-udstyr Appendix A: Elevernes besvarelser fordelt på klassetrin 50 Antal besvarelser 40 30 20 10 0 35 21 14 5 5 1 1 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Appendix B: Elevernes og det pædagogiske personales brug af IT-udstyr Respondenterne er blevet bedt om at angive, hvilke typer IT-udstyr de bruger i undervisningen og til forberedelse. Appendix B viser, antallet af brugere for hver type af IT-udstyr. Bemærk at respondenterne ofte bruger mere end én type IT-udstyr, hvorfor antallet af brugere er højere end antallet af respondenter på Nordby Skole. 100 Antal brugere 75 50 25 0 14 24 71 1 2 2 Skolens computer Egen computer Skolens tablet Egen tablet Smartphone 0 9 3 28 Det pædagogiske personale på Nordby Skole Eleverne på Nordby Skole KL s analyse af IT-infrastruktur i folkeskolen 2016 22