Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler
Økonomistyring og takststyring Indførelse af takststyringen indebærer i sin reneste form en automatisering af økonomistyringen, hvor det overordnede niveau automatisk honorerer det underordnede niveau for meraktivitet (eller inddrager ressourcer ved mindreaktivitet) efter forudaftalte spilleregler. Modellen er charmerende, men der er risiko for, at der genereres et uhensigtsmæssigt udgiftspres, hvis refusionsprocenten er for høj, og omvendt er der risiko for uhensigtsmæssig mindrekapacitet hvis refusionsprocenten bliver for lav. Ressourceprioriteringen bliver overladt til det automatiske system og bliver dermed grumset hvem har reelt ansvaret for at ressourcer flyttes fra de syge til de raske?
Økonomistyring og takststyring Takststyring er bedst på det elektive område, og hvor der samtidigt er stor enighed om inklusionskriterierne. I midten af 00 erne var fokus på at øge takststyringens andel af finansieringen og få effekten helt ud på afdelingsniveau. Reelt giver det ofte ikke mening. Spørgsmålet er i virkeligheden på hvilket niveau illusionen om, at automatikken fungerer, skal vige for realiteterne HVH Børneafdeling og omlægningerne på FBH Infektionsmedicin ombygning og spacing af HIV-besøg
False incentives Basistaksten for et ambulant besøg har historisk ligget alt for højt og har betydet, at der har været et incitament til systematisk at øge den ambulante aktivitet Konkret giver det sig udslag i, at patienterne ikke afsluttes hurtigt, man ser dem lige en ekstra gang at flere kronikere går i livslange forløb på hospitalerne frem for hos PL At flere patienter fastholdes i hospitalsforløb via telemedicin, følgehjem-ordninger mv. Hvor andre lande arbejder systematisk med at få de letteste patienter ud i primærsektoren tager vi i DK flere og flere raske patienter ind på hospitalerne.
Sundhedsudgifternes udvikling 160 150 140 130 120 110 100 90 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 DK F D N S UK
Årlig stigning, procent Aktivitetsudviklingen
False incentives Takststyringen giver et klart incitament til at indlægge patienter. Hvis ikke det incitament var der, ville vi med stor sandsynlighed øge fokus på: organiseringen af vore akutte modtagelser, herunder børnemodtagelser at øge daghospitalsaktiviteten de praktiserende lægers evne og vilje til at varetage gatekeeper - rollen vagtlægesystemets funktionsmåde kommunernes evne til at holde ældre patienter i eget hjem når de er syge. Vi har verdens korteste ALS, er det fordi vi er effektive, eller fordi vi har alt for mange, ineffektive, korte indlæggelser
False incentives Dobbelttaksering forhindrer samling af patientforløb på et hospital og præmierer de regioner, der ikke nedlægger matrikler Dobbelttaksering af ambulante forløb forhindrer veltilrettelagte patientforløb Takster der knyttes til behandlingen frem for diagnosen fastholder forældede organisationsformer: Geriatri Genoptræning Intensiv Langliggertakster reducerer incitamentet til at effektivisere patientforløb og præmierer de ineffektive hospitaler
False incentives Manglende gråzonetakster forsinker omlægning til dagkirurgi Risikoen for at producere for meget og blive straffet året efter får hospitaler/afdelinger til at file på bremsen
Øvrige problemer med DRG-systemet Systemet gøres mere og mere kompliceret i forsøget på at øge retfærdigheden og imødegå de uhensigtsmæssigheder der er beskrevet. Konsekvensen er, at registreringsopgaven fylder stadigt mere i klinikken. Ambulant og elektiv aktivitet overkompenseres. I produktivitetssammenligninger favoriseres systematisk hospitaler med en specialesammensætning med mange ambulante og elektive aktiviteter. Omvendt er der hospitaler, der roses for en høj ambulant aktivitet, selvom indlæggelseshyppigheden i optageområdet ikke er lav.
Ambulant eller indlagt 3000000 2500000 2000000 1500000 Indlæggelser Amb. besøg 1000000 500000 0 Region Nord Region Midt Region Syddk Region Sjæll. Region H
Korrumperer DRG? Den daværende direktør for Danske regioner har advaret mod, at hospitalerne presses ud i en jagt på DRG-aktivitet, der korrumperer hospitalerne. Udenlandske eksempler Bristols og Arendals direktører fik silkesnoren. Er snoren længere i DK? Den forudsatte eksterne revision af hospitalernes registreringspraksis er aldrig gennemført.
Korrumperer DRG? Andelen af respondenter, der erklærer sig enige eller uenige i udsagnet: Den økonomiske afhængighed af DRG-registreringen har tvunget mange afdelinger til en kreativ registreringspraksis, der kan være etisk diskutabel Fra spørgeskemaundersøgelse af afdelingsledelser i Københavns Amt 2004
Korrumperer DRG? Eksempler på kreative registreringer: Ambulante gynækologiske patienter ses i sengeafsnittet og registreres som indlagte Alle medicinske skader i skadestuen registreres som indlæggelser Alle deltagere i patientskoler registreres med hver et ambulant besøg Jordemoderkonsultationer registreres som ambulante besøg
Er TØP ikke bare en gammel mavesur mand, der kun kan se det negative i takststyring og aktivitetsbaseret finansiering???
Hvad må der gøres? Model 1. Omfangsmæssig begrænsning af takststyring. Enten ved helt at forlade takststyring eller begrænse den til elektiv kirurgi (og højtspecialiserede behandlinger?). Ramme-budgetter på ikke-takststyrede områder med reguleringer for demografiske og sociale forskelle. Kombineret med udredningsgaranti og behandlingsgaranti vil det fortsat give hospitalerne et pres for at øge produktiviteten, men vil samtidigt give hospitalerne en lokal prioriteringsmulighed og et incitament til at reducere indlæggelser og ambulant aktivitet, hvor det er muligt.
Hvad må der gøres? Model 2. Begrænsning af de udgiftsdrivende konsekvenser ved f.eks.: Reduktion af %-satserne (jf. Norge) evt. knæktakster Mere retvisende takster for ambulant og elektiv aktivitet Patientforløbstakster + årstakster for kronikere (dvs. væk med ambulante takster, gråzonetakster og dobbelttaksering) Lavere takster for de første døgn (jf. Kärnten) kombineret med daghospitalstakster Fjernelse af anomalier, der hindrer effektiv tilrettelæggelse (geriatri, genoptræning, langliggere mv.)
Hvad må der gøres? Øvrige tiltag Forenkling af DRG-DAGS-systemet frem for yderligere kompleksitet Fastlæggelse af produktionsmål på baggrund af forgående års budget frem for regnskab Større sammenhæng mellem produktionskrav og produktivitet? Realisering af en klinisk revision Fjerne fokus fra bevidstløse produktivitetsstigninger (2%-kravet) og fokusere på effektivitet og optimal ressourceanvendelse