1 Regonplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 10 Udvdelse svneprodukton på Tornehøjgård ved Dalby VVM December 2003
2 Indhold 1 Indlednng... 3 2 Retnngslnje... 4 2.2 Retnngslnje... 4 2.3 Redegørelse... 4 3 VVM redegørelse... 5 3.1 Samlet vurderng resumé... 5 3.2 Beskrvelse projektet... 6 3.2.1 Fyssk udformnng... 6 3.2.2 Væsentlge karakterstka... 9 3.3 Planforhold... 11 3.4 Beskrvelse vurderng mljøpåvrknnger... 13 3.4.1 Nærngsstoffer... 13 3.4.2 Andre mljøpåvrknnger... 18 3.4.3 Øvrge forhold... 19 3.5 Alternatver... 19 3.5.1 Udvdelse op tl 249 DE... 19 3.5.2 O-scenare... 19 3.5.3 Alternatv teknol... 20 3.6 Afværgeforanstaltnnger... 22 3.7 Eventuelle mangler... 22 3.8 Sammenfattende vurderng... 23 Blag 1. Lokalserng 2. Belggenhedsplan 3. Opgørelse husdyrgødnng 4. Udsprednngsareal ved Dalby Strand 5. Udsprednngsareal ved Rye Bakkendrup 6. Fordelng transporter 7. Lugtberegnng 8. Udpegnngsgrundlag for habtatområde 9. EF Habtatområde 10-10A. Områder omfattet naturbeskyttelseslovens 3 11. Grundvandsnteresser vandværksbornger 12. Beregnng kvælstofudvasknng 13. Opgørelse udsklt kvælstof fosfor ab lager 14. Analysetal for fosforndhold på udsprednngsarealer 15. Beregnng ammonakfordampnng 16. Ammonaktlførsel tl habtatområde 17. Forslag tl Mljøgodkendelse (Gørlev Kommune)
3 1. Indlednng Vestsjællands Amt offentlggør hermed Regonplantllæg 10 med tlhørende VVM-redegørelse for udvdelsen svneproduktonen på ejendommen Tornehøjgård, Fægangsvejen 4, Dalby, 4281 Gørlev. Produktonen ønskes udvdet fra 231,2 dyreenheder (DE) tl 362,4 DE. De 362,4 DE svarer tl en produkton på 1150 årssøer med 12000 smågrse, 600 polte 350 slagtesvn. Da husdyrproduktonen ønskes udvdet tl mere end 250 DE, forudsætter projektet, at der udarbejdes VVM-redegørelse (Vurderng Vrknngerne på Mljøet) et regonplantllæg med retnngslne, der gennemfører arealreservatonen regonplanen. Planlægnngen er gennemført henhold tl reglerne Mljø- Energmnsterets bekendtgørelse nr. 428 2. jun 1999 (Samlebekendtgørelse) med tlhørende ændrnger. I peroden fra den 3. aprl tl den 1. maj 2002 blev der gennemført en offentlg hørng, hvor amtet med en debatfolder ndhentede deer bemærknnger tl projektet. Amtet modt 20 deer forslag. Der blev så holdt offentlgt møde på landbrugsejendommen den 13. aprl 2002 med ca. 25 deltagere. Ideer bemærknnger er samlet en særsklt hvdb, emnerne er for hovedpartens vedkommende behandlet VVM-redegørelsen. Husdyrbrug med mere end 250 DE er omfattet mljøbeskyttelseslovens kaptel 5 om særlgt forurenende vrksomheder. Det ndebærer, at kommunen skal udarbejde en mljøgodkendelse husdyrproduktonen. Udarbejdelse mljøgodkendelsen VVM-redegørelsen er koordneret. Gørlev Kommunes forslag tl mljøgodkendelse er vedlagt som blag tl VVM-redegørelsen. Kommunens mljøteknske beskrvelse vurderng kan fås ved henvendelse tl kommunen. Kommunen kan mljøgodkende produktonen under forudsætnng, at det sker overensstemmelse med regonplantllæggets retnngslnjer VVM-redegørelsen. Amtets forslag tl regonplantllæg nr. 10 med VVM-redegørelse - vedlagt Gørlev Kommunes forslag tl mljøgodkendelse - var 2. offentlge hørng peroden 9. jul tl 4. september 2003. Der ndkom 9 bemærknnger ndsgelser. Amtsrådet vedt den 15. december 2003 regonplantllægget endelgt.
4 2. Retnngslnje 2.1 Retnngslnje Følgende retnngslnje optages regonplan 2001-2012: På landbrugsejendommen Tornehøjgård, Fægangsvejen 4, Dalby, 4281 Gørlev, Gørlev Kommune, matr. nr. 8a m.fl. Dalby by, Krke-Helsnge kan svneproduktonen udvdes op tl 362,4 DE, svarende tl 1.150 årssøer, 12.000 smågrse, 600 polte 350 slagtesvn. Der kan opføres ny stald på 1.600 m 2 etableres gyllebeholder på 2.500 m 3. I en stand 300 meter fra produktonsanlægget (staldbygnnger gylletanke) må der kke planlægges for nye bolger eller sommerhuse. 2.2 Redegørelse Retnngslnjen er fastlagt som en tlføjelse tl Regonplan 2001-2012 for Vestsjællands Amt. Den er udarbejdet med hjemmel planlovens 6, stk. 3, nr. 4. Den tlknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der henhold tl planlovens 6, stk. 8, er fastsat Mljø- Energmnsterets bekendtgørelse nr. 428 2. jun 1999 (samlebekendtgørelsen) tlhørende ændrngsbekendtgørelse nr. 605 15. jul 2002. Projektet dets vrknnger på mljøet er beskrevet VVM-redegørelsen. Der kan kke foretages ændrng produktonen, udvdelse produktonen ud over 362,4 DE eller ske ændrng udsprednngsarealerne, uden at amtet fornden har foretaget en konkret vurderng, om ændrngen forudsætter en fornyet VVM-behandlng.
5 3. VVM redegørelse 3.1. Samlet vurderng resumé Ejendommen Tornehøjgård har dag en husdyrprodukton på 750 årssøer, 8000 smågrse 400 polte. Dette svarer tl 231,2 DE. I forbndelse med køb Øjegård, der har en svneprodukton på 39,5 DE sammenlægnng denne med Tornehøjgård ønskes gennemført en samlet udvdelse tl 362,4 DE. Tornehøjgård vl efter sammenlægnng udvdelse have en svneprodukton svarende tl 1150 årssøer med 12000 smågrse, 600 polte 350 producerede slagtesvn pr. år, mens produktonen på Øjegård nedlægges. En udvdelse tl over 250 DE kræver vedtagelse et regonplantllæg med tlhørende beskrvelse mljøkonsekvenserne ved en udvdelse - en VVM-redegørelse. Tornehøjgård er belggende på Fægangsvejen 4 på åben mark mellem Dalby by sommerhusområdet Dalby Strand Gørlev Kommune. Sommerhusområdet lgger mellem 460-600 m fra nærmeste staldbygnng. Dalby by lgger en stand 630 m fra nærmeste staldbygnng. Der er 140 m tl nærmeste offentlge vej 180 m tl nærmeste nabo. Ud over Tornehøjgård ejes Ulstrupgård øst for Gørlev. I alt ejes 147,9 ha dyrket areal. Her kan 135,8 ha anvendes tl udsprednng husdyrgødnng. Der er ndgået taler om overførsel husdyrgødnng på 149,8 ha, hvlket gver alt 285,6 ha udsprednngsareal. I redegørelsen er det forudsat, at der for at undgå fosforoverskud maksmalt må udspredes husdyrgødnng fra 1,1 DE pr. ha på de nye udsprednngsarealer, mens der må udspredes husdyrgødnng fra 1,4 DE pr. ha på ekssterende udsprednngsarealer. Tl bedrften er der således forudsat et harmonareal på 285,6 ha. Hamonarealet er opfyldt. I forbndelse med udvdelse produktonen ønskes tlknytnng tl nuværende staldanlæg opført en ny smågrsestald på 1.600 m 2 med 1000 stpladser. Derudover renoveres nyndrettes dele de bestående stalde. Der etableres en gyllebeholder på 2.500 m 3. Sammen med en lejet gyllebeholder på 1.000 m 3 er der opbevarngskapactet for gylle tl 12 måneder. Opbevarngskapacteten for fast staldgødnng er over 12 måneder. Da ejendommen med staldbygnnger er placeret på åben mark god stand fra nærmeste naboer, vurderes det, at yderlgere gener fra støv, lugt støj fra staldanlægget kke vl forekomme. Antallet transporter vl stge, men generne herfra vurderes at være begrænsede. Projektets udsprednngsarealer er placeret områder med begrænsede drkkevandsnteresser eller drkkevandsnteresser. Områderne er kke udpeget som ntratfølsomme. Arealerne strømmer tl recpenter, der kan være følsomme for påvrknng kvælstof. Ved Dalby er der strømnng tl Dalby Strand. De øvrge arealer strømmer tl Bøstrup Å Nedre Halleby Å, der er en del habtatområde nr. 138 Tssø, Halleby Å Flasken. Udsprednngsarealerne lgger kke drekte op tl åbne vandløb. De fleste udsprednngsarealerne har hdtl fået tlført 30 tl 100 % den mængde husdyrgødnng, reglerne har foreskrevet som maxmum. To kvægbesætnnger på naboejendomme, hvor der nu er ndgået tale om overførsel husdyrgødnng, er blevet nedlagt 2002. Redegørelsen vser, at den merudvasknng kvælstof tl de forskellge vandom-
6 råder, der følger udvdelsen kke er væsentlg, det vurderes redegørelsen, at den kke vl gve en forrngelse mljøforholdene de pågældende steder. Udsprednngsarealerne ved Rye lgger vest for Bøstrup Å, der er en del habtatområde nr. 138 Tssø, Halleby Å Flasken. Ammonak depostonen fra udsprednngsarealerne vurderes på baggrund beregnng tl kke, at vlle gve en negatv mljøpåvrknng tl habtatområdet. På de hdtdge udsprednngsarealer vl der blve et overskud på 5 kg fosfor pr. ha forhold tl den mængde fosfor, planterne optager. Alle nye udsprednngsarealer vl få en tlførsel, der er mndre end den mængde, der bortføres med grøder. Arealernes belggenhed gver kke anlednng tl væsentlg rsko for tab gennem eroson. Områder omfattet naturbeskyttelseslovens 3 på op tl udsprednngsarealerne anses forvejen for at være belastet nærngsstoffer, projektudvdelsen vurderes derfor at være mndre betydnng for dsse. Samlet vurderes det, at den påtænkte udvdelse kke eller kun ubetydelgt omfang vl forrnge de omtalte naturområder. I forbndelse med første offentlghedsfase blev der fra beboere sommerhus-området fokuseret på problemer med overfladevand fra udsprednngsarealerne ved Tornehøjgård. Udsprednng gylle gver mdlertd kke så megen ekstra tlførsel vand, at dette vurderes, at kunne gve anlednng tl en merbelastnng sommerhusområdet. Det vurderes, at de anførte problemer højere grad skyldes utlstrækkelge drænforhold området. 3.2. Beskrvelse projektet 3.2.1 Fyssk udformnng Lokalserng Der ønskes foretaget en udvdelse svneproduktonen på ejendommen matr. nr. 8 a m.fl. Dalby by, Krke Helsnge belggende Gørlev Kommune på adressen: Tornehøjgård, Fægangsvejen 4, Dalby, 4281 Gørlev. Ejendommens samlede areal er på 108,9 ha, hvor 105,3 ha kan anvendes tl udsprednng husdyrgødnng. Den nærmeste naboejendom lgger ca. 180 m sydvest for Tornehøjgård, øvrge naboejendomme lgger henholdsvs 300 m nord, 350 m syd 530 m øst for gården. Der er 140 m tl offentlg vej. Staldanlægget lgger ca. 460 m fra nærmeste sommerhus. Hovedparten sommerhusområdet lgger d mere end 600 m fra anlægget, der er ca. 630 m tl bygrænsen tl Dalby by. Den nuværende produkton på 750 årssøer med 8000 smågrse 400 polte ønskes udvdet tl 1.150 årsøer med 12.000 smågrse, 600 polte 350 slagtesvn svarende tl en udvdelse fra 231,2 DE tl 362,4 DE. På Øjegård, belggende udkanten Dalby, er der dag en svneprodukton på 39,5 DE. Denne
7 produkton ønskes nedlagt for at samle svneproduktonen på Tornehøjgård. Hermed flyttes produktonen væk fra Dalby. Tornehøjgård er matrkulært blevet sammenlagt med Øjegård tl én samlet ejendom. På en anden ejet ejendom, Ulstrupgård, der lgger ved Ulstrup nordøst for Gørlev, er der en frtlggende gyllebeholder på 1000 m 3 tl rådghed. Ejendommen er uden besætnng. Se blag nr. 1. Staldanlæg På ejendommen fndes ejers bolg, der er nyopført nden for de senere år. Det oprndelge stuehus tl ejendommen blver nu benyttet tl medarbejderbolg tl gårdens ansatte. Det ekssterende produktonsanlæg består løbe/-drægtghedsstald, farestald, polte/-slagtesvnestalde smågrsestalde. De drægtge søer løbesøer går et løsdrftsystem med dybstrøelse lejearealet. I gødeområdet er der 1/3 spalter med overbrusnng. I dette system har søerne stor bevægelsesfrhed mulghed for adfærdsudfoldelse mht. socal kontakt, æde/-rodematerale kølng de varme peroder. Søerne farestalden vl efter ombygnng være opstaldet tradtonelle farester med alt 243 pladser fordelt på fuldspalter delvs spalter. De 600 polte vl være opstaldet på delvs spalte slagtesvn på fast gulv. Smågrsene er på nuværende tdspunkt efter fravænnng ved 7 kg op tl ca. 15 kg opstaldet ældre umoderne etagester. De blver herefter flyttet tl ungdyrstald med fuldspalte ndtl 30 kg. Tl den fremtdge produkton ønskes der opført en ny smågrsestald med ca. 1000 stpladser Stalden ønskes ndrettet med 1/3 spalter, overdæknng lejeareal varme gulvet. Den ekssterende fravænnngstald med etagester ønskes ombygget tl en moderne tdssvarende stald med ca. 500 stpladser. Stalden ønskes ndrettet magen tl den nybyggede stald. Se blag nr. 2. Den nye stald ønskes opført tlknytnng tl det ekssterende gårdanlæg vurderes derfor kke at vlle gve en forstyrrelse det åbne landskab området. Gødnngsanlæg Den årlge produkton gylle nkl. vaskevand regnvand er beregnet tl 7.379 m 3 pr. år efter udvdelsen tl 362,4 DE. Der er dag 2 stk. gyllebeholdere på ejendommen. De er henholdsvs på 1.650 490 m 3, - alt 2.140 m 3. Dertl kan lægges den mængde som befnder sg gyllekanalerne. Yderlgere fndes en frtlggende gyllebeholder på 1.000 m 3 på Ulstrupgård, samt en lejet gyllebeholder på 1.000 m 2 på Enghaven 17. Efter bygnng en 3. beholder på 2.500 m 3 vl ejendommen have en opbevarngskapactet på ca. 7.400 m 3 (nklusv gyllekanaler) svarende tl ca. 12 mdr. opbevarng. Dermed er kravet tl 9 mdr. opbevarngskapactet opfyldt. Derudover vl der blve en årlg produkton på 551 tons fast
8 gødnng/dybstrøelse. Der er en ekssterende møddngsplads på ca. 400 m 2, hvlket er tlstrækkelgt tl opfyldelse opbevarngskravet på 9 mdr. Se blag nr. 3. Udsprednngsareal Der er følgende udsprednngsarealer tl rådghed: Areal Ejendom Ha alt Ha tl brak Ha spredeareal Ekssterend kssterende e A1: Ejet A2: Overførsel 5-årg tnglysnng B: Ejet Ny ye C: Overførsel D: E: Overførsel Overførsel Tornehøjgård Øjegård, Fægangsvej 4, Dalby 108, 9 3, 6 105, 3 Karl Krstensen, Fægangsvejen 2, Dalby Dan Venrch, Fægangsvejen 5, Dalby 15,0 10,0 0,0 0,0 15,0 10,0 Ulstrupgård, Bakkendrupvej 4A 39, 0 8, 5 30, 5 Jens Falster Hansen, Gørlev Landevej 8, Rye 86, 7 0, 0 63, 3 Nels Kæmpe, Enghaven 17, Vnde-Helsnge 60, 0 0, 0 53, 5 Karl Krstensen, Dalbyvej 19, Dalby 11, 0 0, 0 8, 0 I alt areal 285, 6 Ud fra udsprednngsarealernes placerng vandngsforhold kan dsse opdeles 6 områder. Generelt er arealerne karakterseret ved at være ret flade med en let hældnng enkelte steder derfor uden væsentlg rsko for eroson strømnng gylle ved udsprednng. Jordbonteten er gennemgående JB 6, dvs. fn sandblandet lerjord. Udsprednngsarealerne er vst på blag nr. 4 5. A1. Ejet areal. Afstrømmer tl Dalby Strand Reersø Vejle. I alt 105,3 ha. På arealet fndes et mndre vandhul et tlgroet mose-/engareal på 1-2 ha. På arealet er der en gravhøj. En selvstændg del arealet grænser ved Reersø Vejle op tl et mndre overdrev tl strandeng. Arealet har hdtl været gødet med husdyrgødnng fra 1,7 DE svn pr. ha fra den nuværende besætnng, suppleret med kvælstof handelsgødnng. Med nye generelle regler pr. 1/8 2002 vl der fremover blve gødet med husdyrgødnng fra 1,4 DE svn suppleret med kvælstof fra handelsgødnng. A2. Overførselstale. Der er tale om to 5-årge taler, der er tnglyst rullende. Afvandes tl Dalby Strand. I alt 25,0 ha. På arealet er der 3 gravhøje. Mellem en del arealet Dalby Strand fndes en smal strbe overdrev strandeng. Arealet har været vl fortsat blve gødet som A1. B. Ejet areal. Arealet strømmer tl Bøstrup Å, der er en del habtatområde nr. 138 Tssø, Halleby Å Flasken. I alt 30,5 ha. På arealet fndes 2 små vandhuller. Arealet har været vl blve gødet som A1. C. Overførselstale. En løbende 1-årg tale. Afstrømmer tl Bøstrup Å, der er en del habtatområde nr. 138 Tssø, Halleby Å Flasken. Arealet vl fremover blve anvendt tl udsprednng
9 fra 1,1 DE svn pr. ha pr. år suppleret med kvælstof fra handelsgødnng. På arealet fndes et mndre vandhul en mndre tlgroet mose. Arealet har hdtl været gødet med husdyrgødnng fra ca. 0.4 DE kvæg pr ha, suppleret med Novro 30, der er et restprodukt fra enzymprodukton. Derudover har der været suppleret med kvælstof fra handelsgødnng. Ammekobesætnngen på ca. 50 DE er ophørt 2002. Gennemføres projektet kke, vl arealet modtage overført svnegylle fra 35 DE fra den nuværende besætnng forbndelse med øget arealkrav efter 1/8 2002. D. Overførselstale. En løbende 1-årg tale. Afstrømmer tl Nedre Halleby Å Flasken som er en del habtatområde nr. 138 Tssø, Halleby Å Flasken gennem dræn grøfter. Nedre Halleby Å er B 3 karpe-målsat fskevand. Grøfterne mellem udsprednngsarealet ovennævnte er målsat tl lednng vand. Med en offentlg vej mellem grænser arealet op tl en eng, der græsses. Arealet vl fremover blve anvendt tl udsprednng fra 1,1 DE svn pr. ha pr. år suppleret med kvælstof fra handelsgødnng. På arealet er der tl med 2002, gødet med husdyrgødnng fra 1,1 DE kvæg pr. ha suppleret med kvælstof handelsgødnng. Denne besætnng er ophørt. E. Overførselstale. En løbende 1-årg tale. Afvandes gennem dræn tl Helsnge Å, der er målsat tl lednng vand. Arealet vl fremover blve anvendt tl udsprednng fra 1,1 DE svn pr. ha pr. år suppleret med kvælstof fra handelsgødnng. På arealet fndes en llle sø. En mndre mose med kultureng omkrng lgger sydøst herfor. Arealet er hdtl gødet med handelsgødnng samt tl tlført husdyrgødnng. Områderne C-D-E er nye udsprednngsarealer. Tdlgere tlførsel husdyrgødnng fra andre bedrfter ndgår kke beregnngen den forøgede fremtdge påvrknng fra projektets husdyrgødnng. 3.2.2. Væsentlge karakterstka Dyreenheder Tornehøjgård har på nuværende tdspunkt 231.2 DE. Efter sammenlægnng med Øjegaard, der har 39,5 DE udvdelsen vl besætnngen være på 362.4 DE. Besætnngens størrelse før efter den ønskede udvdelse er vst efterfølgende opstllng. Før Dyreart udvdelse Antal Dyreenheder Beregnngen er baseret på de nye regler pr. 1/8-2002. Efter udvdelsen Dyreart Antal Dyreenheder Tornehøjgård Årssøer 750 174, 4 Årssøer 1150 267, 4 Smågrse 8.000 45, 7 Smågrse 12.000 68, 6 Polte 400 11, 1 Polte 600 16, 7 Slagtesvn 350 9, 7 Øjegård Søer med grse op tl 100 kg 39, 5 O dyr 0, 0 DE før udvdelsen 270,7 DE efter udvdelsen 362, 4
10 Husdyrgødnng Efter udvdelsen Tornehøjgård vl der være en husdyrgødnngs-produkton svarende tl: Gylle 6.960 m 3, ajle 229 m 3, fast staldgødnng 71 tons, dybstrøelse 480 tons regnvand 190 m 3. I alt svarende tl 7.379 m 3 flydende husdyrgødnng 551 tons fast husdyrgødnng. Se blag nr. 3. Harmonareal Det nødvendge areal tl udsprednng husdyrgødnng fra en besætnng på 362,4 DE er 258,9 ha ved en harmonnorm på 1,4 DE pr ha. Da der redegørelsen er stllet vlkår om, at de nye udsprednngsarealer kun må modtage husdyrgødnng fra 1,1 DE pr. ha for at undgå et fosforoverskud, vl det samlede nødvendge harmonareal blve på 285,6 DE, som opfyldes gennem ejet areal taler om overførsel husdyrgødnng. Ejerkrav tl areal Arealkrav henhold tl landbrugsloven. 0-120 DE / 1,4 DE/ha x 25 % 21,4 ha 121-250 DE / 1,4 DE/ha x 60 % 55,3 ha 251-362,4 DE / 1,4 DE/ha x 100 % 79,6 ha Arealkrav alt 156,3 ha Op tl 33 % arealkravet kan opfyldes på andre ejede ejendomme, eller som overførselstaler, der er løbende 5-årge tnglyste. Areal tl opfyldelse reduceret arealkrav: Tornehøjgård: 108,9 ha Arealer tl øvrge arealkrav: Ulstrupgård, ejet: 39,0 ha 2 overførselstaler, løbende 5-årge tnglyste 25,0 ha Areal alt 172,9 ha Herved er arealkravet på 156,3 ha opfyldt med en redukton på 30,3 %. Husdyrtæthed Inden for en radus 10 km fra anlægget var der 1999 en gennemsntlg husdyrtæthed på 0,43 DE for kvæg svn. For amtet som helhed var husdyrtætheden 0,44 DE på samme tdspunkt. I 2002 var husdyrtætheden faldet tl 0,36 DE en radus 10 km fra anlægget. På amtsplan var husdyrtætheden faldet tl 0,39 2002. Tallene vser, at husdyrtætheden for kvæg svn ved Dalby svarer tl gennemsnttet for amtet. Transport Der vl ske transport ad offentlg vej med protenfoder, smågrse, slagtedyr husdyrgødnng. Før udvdelsen har de drægtge søer været fodret med pektn. Dette har svaret tl en lastbl ca. hver 7. dag. Pektn ønskes kke benyttet efter udvdelsen.
11 Efter udvdelsen vl der være et behov for tlkørsel protenfoder ca. 4-5 gange pr. måned. Udover egen produkton foderkorn ndkøbes ca. 5000 hkg fra naboerne høstperoden, svarende tl ca. 33 læs korn. 1-2 gange ugentlg vl der blve hentet smågrse. Derudover vl der 3-4 gange pr. mdr. blve hentet slagtedyr. Dertl kommer hentnng døde dyr 1-2 gange ugentlgt - alt efter vejrlget. Husdyrgødnngen vl blve udbragt efter bestemmelserne husdyrgødnngsbekendtgørelsen samt efter prncppet om godt landmandskab. Størstedelen de udsprednngsarealer, der er tl rådghed, lgger samlet omkrng ejendommen. Der vl årlgt være ca. 500 vne gylle, der hovedsagelgt vl blve bragt ud om foråret. Der kan udbrnges ca. 24-32 læs gylle om dagen. Den faste gødnng vl hovedsagelgt blve udbragt om efteråret. Mængden vl svare tl ca. 50 læs gødnng. Der kan udbrnges ca. 24-32 læs fast gødnng om dagen. Se blag nr. 6. Udover udbrngnngen gylle tl grøderne, vl der kunne opstå et behov for at flytte gylle tl lejet/ejet beholder, 2.000 m 3. Dette vl typsk foregå peroden januar aprl. Antal transporter pr. år Før udvdelse Efter udvdelse Foder 90-110 39-60 Korn fra naboer 20 33 Afhentnng smågrse 52 52-104 Afhentnng slagtedyr 26-52 26-52 Afhentnng døde dyr 52-104 52-104 Gylle 300 500 Fast staldgødnng 30 50 Flytnng gylle 80-130 80-130 I alt 650-798 832-1. 033 Størstedelen transporterne er fordelt på få dage. Udbrngnngen gylle fast gødnng vl være fordelt på ca. 16-21 dage. Flytnng gylle tl anden beholder vl foregå vnterperoden. Afhentnng korn hos naboer er fordelt over 10-15 dage høstperoden. De resterende transporter vl fordele sg jævnt over året med ca. 3-6 transporter tl ejendommen pr. uge. 3.3. Planforhold Her gves en beskrvelse de forhold arealudpegnnger, der regonplanen er fastlagt, for de arealer anlægget udsprednngsarealerne omfatter. Derudover beskrves så de områder, der kan tænkes at blve påvrket projektet. Dalby Strand Et soleret udsprednngsareal (del A1) er placeret mod vest op tl Reersø Vejle er omfattet
12 en frednng Vejlen Flasken. Mellem arealet stranden er lokalseret et smalt overdrev en strandeng. Se blag nr. 10A. Staldanlægget en stor del udsprednngsarealet er omfattet kystnærhedszone. Inden for denne zone må der placeres anlæg, der er erhvervsmæssgt nødvendge for landbrugsdrft. Bøstrup Å Bøstrup Å løber gennem Rye-, Gørlev- Hallenslev moser udmunder Nedre Halleby Å efter dennes løb fra Tssø. Området er udlagt som EF-habtat- fuglebeskyttelsesområde nr. 138: Tssø, Halleby Å Flasken. Grundlaget for udpegnngen området ved Bøstrup Å er sær det karakterstske vandløb med vandplanter, ellekrat øvrge fauna, en llle bestand den sjældne odder, tdvs våde enge m.m. Se blag nr. 8. Følgende naturtyper fra udpegnngsgrundlaget er relevante at se på ved en vurderng projektets påvrknnger: - Kalkrge søer vandhuller med kransnålalger - Nærngsrge søer vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. - Vandløb med vandplanter. - Tdvs våd eng på mager eller kalkrg bund. - Rgkær - Elle- askeskove ved vandløb, søer væld. Derudover fndes ferske enge, rørsump, plekrat moser med frt vandspejl. Syd for Gørlev By fndes arealer med opfyldnng jord sten anlagte bassner fra vask sukkerroer ved Gørlev Sukkerfabrk, der nu er nedlagt. Dele dsse bassner er fortsat med åbent vandspejl. Området er tlgroet med krat buske beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Se blag nr. 9. Flasken Flasken er et strand- kulturengsområde, der gennemløbes Nedre Halleby Å. Området er som Bøstrup Å udpeget som EF-habtat- fuglebeskyttelsesområde. Udpegnngsgrundlaget er som ved Bøstrup Å, men er sær karakterseret ved flodmundnger, kystlaguner strandsøer, strandenge, vegetaton 1-årge strandplanter, levested for odder m.m. Området er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 frednng. Flere små vandløb, der er målsat tl lednng vand, løber gennem området udmunder Nedre Halleby Å. Denne er målsat som B 3 : Karpefskevand. Vurderng relevante naturtyper vl være som for Bøstrup Å. Blag 8 10. Helsnge Å Helsnge Å, der er målsat tl lednng vand, løber gennem Helsnge Mose udmunder Nedre Halleby Å. Helsnge Mose er beskyttet efter 3 naturbeskyttelsesloven. Ca. 2/3 vådområdet er kultureng, eng elle/plekrat. Området blver tdvst oversvømmet vandes gennem pumpestatoner.
13 Områder omfattet naturbeskyttelseslovens 3 På udsprednngsarealerne er lokalseret 6 vandhuller, 1 mose 1 eng. De pågældende naturområder er små. Der forelgger kke regstrerng flora fauna på de pågældende lokalteter. To smalle overdrev forbndelse med strandengen ved Dalby Strand lgger op tl udsprednngsareal A1 A2. På dsse arealer er regstreret en række rødlstearter, der er betegnet som sårbare (Kantbælg Rugbladet Rose), som sjældne arter (Ru Bttermælk, Bakke-Jordbær, Smaldbladet Klokke Langklaset Vkke) som opmærksomhedskrævende arter (Bl.a. Klæbrg Hønsetarm, Plettet Kongepen, Eng-Havre, Læge-Stenfrø, Bakke-Soløje Glat Rottehale). Se blag nr. 10A. Grundvandsnteresser Området er udpeget som værende med begrænset drkkevandsnteresse eller drkkevandsnteresse. Se blag 11. Der er lokalseret 5 vandndvndngsbornger nærheden udsprednngsarealerne. Området er kke fastlagt som værende ntratfølsomt Landskabs- kulturforhold Den berørte del Gørlev Kommune er udpeget som jordbrugsområde. Vest for Gørlev Krke Helsnge er området udlagt som landskabsområde. Der er lokalseret 4 gravhøje på udsprednngsarealerne ved Dalby, hvor sær Rævehøj er betydnng, ford der er regstreret en bevoksnng rødlstede arter (Dansk Astragel Vår Ærenprs) der er sjældne opmærksomhedskrævende arter ( Glat Rottehale Plettet Kongepen). Se blag 10A. 3.4 Beskrvelse vurderng mljøpåvrknnger 3.4.1 Nærngsstoffer Kvælstof Kvælstofudvasknngen fra udsprednngsarealerne er beregnet ved hjælp EDB-prrammet Sm III b. Dette regneark er udarbejdet på grundlag Danmarks JordbrugsForsknng - rapport nr. 32: Emprsk model tl beregnng kvælstofudvasknng fra rodzonen, september 2000. Rapporten er udarbejdet et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForsknng, Danmarks Mljøundersøgelser Landbrugets Rådgvnngscenter. Der er foretaget udvasknngsberegnnger for alle udsprednngsarealer ud fra nudrft med 1,4 DE. Den hdtdge tlførsel husdyrgødnng tl nye udsprednngsarealer fra ophørte besætnnger er kke medtaget. Nudrft på dsse arealer er derfor beregnet som tlførsel handelsgødnng. Yderlgere nødvendgt harmonareal nudrft efter de ændrede regler pr. 1/8 2002 er dækket overførsel tl 25 ha på ejendom Rye (areal C). Beregnngerne er gennemført ud fra de regler, der er gældende efter 1/8 2002 opdelt efter hvlket område, de pågældende arealer strøm-
14 mer tl. Der er benyttet normtal for udlednng kvælstof fra dyrene. En gennemgang den fremtdge fodrngsprakss vser en udlednng kvælstof, der er ldt mndre end dsse normtal. Se blag 13. Hovedresultatet er vst den efterfølgende tabel. Selve beregnngerne er vst blag 12. N-udvasknng tl de enkelte recpenter Der gennemføres fasefodrng tl søer. Udsklt kvælstof fra dyrene vl derfor forhold tl normer- Areal Ha alt Nudrft pr. ha ( alt) Kg kvælstof udvasket fra rodzonen Udvdelse pr. ha o g ( alt) pr. ha Merudvasknng Arealer med strømnng tl Dalby strand A1 108, 9 49 ( 5. 372) 58 ( 6. 313) + 9 + 941 A2 25, 0 48 ( 1. 200) 48 ( 1. 200) 0 0 I alt udvasknng ( 6. 572) ( 7. 513) - + 941 Arealer med strømnng tl Bøstrup Å (Nedre Halleby Flasken) B 39, 0 43 ( 1. 687) 30 ( 1. 169) - 13-518 C 45, 0 41 ( 1. 850) 43 ( 1. 937) + 2 + 87 I alt udvasknng ( 3. 537) ( 3. 106) 0-431 D: Arealer med strømnng tl Flasken E: Helsnge Å (Nedre Halleby Å Flasken) D 43,00 37 ( 1. 596) 42 ( 1. 808) + 5 + 212 E 11, 0 37 (408) 41 (452) +4 + 44 I alt med strømnng tl Nedre Halleby Å Flasken B-C-D-E 138, 0 ( 5.541) ( 5. 366) - - 175 alt Resultatet beregnngerne vser, at den samlede tlførsel kvælstof tl Nedre Halleby Å Flasken blver 175 kg N mndre, end den er med den nuværende produkton. Dermod øges tlførslen kvælstof tl Dalby Strand med 941 kg. Den totale udvasknng øges derfor med 766 kg kvælstof efter udvdelsen med 91,7 DE. Beregnngernes uskkerhed er angvet tl +/- 16-18 %. Årsagen tl, at tlførslen kvælstof tl Nedre Halleby Å Flasken kke forøges efter projektets gennemførelse er, at sædskftet på areal A1 B ændres. Der flyttes mest mulg fabrksroeareal eftergrøde fra A1 tl B. På areal B skftes fra et vntersædsareal tl 7,5 ha fabrksroer, der etableres eftergrøde græs kornet forud for dette roeareal. Projektet kan med denne sædskfteændrng gennemføres uden yderlgere påvrknng habtatområdet, herunder den sårbare flodmundng Flasken. Dermod øges udvasknngen fra areal A1 med 941 kg kvælstof. Her sker strømnngen mdlertd tl Dalby Strand vdere tl Musholm Bugt. Det vurderes d, at denne merudlednng kvælstof tl Musholm Bugt kke vl gve en væsentlg påvrknng mljøet.
15 ne blve nedsat. Den herved opnåede mndre påvrknng fra udvasket kvælstof fra udsprednngsarealerne er kke medtaget vurderngen. Med et justeret sædskfte vurderes det sammenfattende, at merbelastnngen fra kvælstofudvasknngen ved gennemførelse det planlagte projekt er uden væsentlg betydnng for såvel overfladevand grundvand, som for den omkrnglggende natur. Fosfor Ved beregnng den hdtdge fosfortlførsel tl udsprednngsarealerne gennem husdyrgødnng er der benyttet tal for normudskllelse fosfor fra søer polte/slagtesvn uden tlsætnng fytase tl foderet. Smågrsenes foder har dermod fået tlført fytase, der er gennemført fasefodrng. Efter gennemført udvdelse tlsættes monocalcumfosfat fytase tl alt foder, der ndføres så fasefodrng tl søer. Alt foder er hjemmeblandet på ejendommen, ndholdet fosfor foderet er fastsat ud fra egne normer optmerng. Se blag nr. 13. På dette grundlag kan der beregnes følgende for tlført fosfor tl udsprednngsarealerne ved 1,4 DE husdyrgødnng pr. ha. Kg fosfor ab lager pr. dyr Udsklt fosfor Før Efter Søer 7,02 5,06 Smågrse 0,12 0,12 Polte/slagtesvn 0,73 0,55 I alt fosfor ab lager tlført pr. ha Antal dyr efter udvdelsen Før Kg fosfor Efter Søer 1. 150 5. 265 5. 819 Smågrse 12. 000 960 1. 440 Polte/slagtesvn 950 292 523 I alt 6. 517 7. 782 Kg tlført pr. ha udsprednngsareal 39, 5 30, 0 De aktuelle grøder (sædskfter) udbytter på udsprednngsarealerne vl fjerne ca. 25 kg fosfor pr. ha pr. år. Der vl derfor være et fosforoverskud på ca. 5 kg fosfor pr. ha pr. år, hvs der tlføres 1,4 DE husdyrgødnng. På de nuværende udsprednngsarealer (A B) tlføres fremover et fosforoverskud på 5 kg pr. ha pr. år. De nye udsprednngsarealer er større end nødvendgt forhold tl reglerne om udsprednng husdyrgødnng. Dsse arealer tlføres max. 1,1 DE/ha/år. Der forekommer derfor kke net fosforoverskud på dsse arealer.
16 Jordanalyser fra efteråret 2002 vser på alle udsprednngsarealerne fosfortal, der svnger mellem 2,4 5,5 med et gennemsnt på 3,6. Se blag 14. De fundne fosfortal blver normalt betragtet som et optmalt nveau for almndelg landbrugsdrft. Arealer nudrft har mange år har fået tlført et fosforoverskud på op mod 15 kg fosfor pr ha. Fosfortallene på dsse arealer er kke konstateret stgende. Udsprednngsarealerne grænser kke drekte op tl vandløb, hvlket ndebærer, at der kke forventes drekte tab fosfor gennem jorderoson. Tab fosfor tl vandmljøet vl ske gennem drekte udvasknng orthofosfat med overskudsnedbør, samt partkelbundet fosfor gennem makroporer jorden. Der vl ske en forøget tlsvnng fosfor tl vandløb, men påvrknngen her anses kke for at være væsentlg, det opholdstden for fosfor vandløb er kortvarg. Først når fosfor ender en sø eller anden følsom recpent, vl der ske en påvrknng. Især Nedre Halleby Å Flasken er sårbare over for yderlgere tlførsel fosfor, der kan gve en forøget algevækst tl skade for søens sårbare flora fauna. Med den angvne tlførsel fosfor tl de udsprednngsarealer der strømmer tl Flasken, vurderes det mdlertd, at projektet kke vl gve en betydende merbelastnng. Med det fastsatte vlkår om et maksmalt gødnngstryk på 1,1 DE/ha/år på projektets nye udsprednngsarealer skres det, at der kke vl forekomme et fosforoverskud på arealerne - dermed kke være rsko for en væsentlg merpåvrknng fosfor tl omgvelserne. Ammonak Tab kvælstof gennem ammonakfordampnng fra staldanlæg, lager ved udsprednng på arealerne er beregnet på baggrund Manual tl vurderng ammonakeffekter på lokal skala forbndelse med VVM-vurdernger kaptel 5 godkendelser ntensve husdyrbrug, Jesper Bak, DMU. Denne manual er så brugt tl beregnng deposton på de aktuelle naturarealer. I beregnngen tages hensyn tl staldsystem, gødnngstype lagerforhold samt tl tdspunkt udstyr tl udsprednng på arealerne. Hovedresultaterne er vst nedenfor. Beregnngerne er detaljer vst blag nr. 15. Ammonaktab (kg/kvælstof/år) Nudrft Efter Mertab Staldtab 4. 718 6. 558 1. 840 Lagertab 1. 463 1. 955 492 Marktab 1. 497 1. 952 455 Totalt tab 7. 678 10. 465 2.787 Harmonareal ved 1,4 DE/ha 193, 3 258, 9 Ammonaktab (kg/ha) 7,74 7,54
17 Projektets gennemførelse vl gve et mertab ammonak fra stald lager på 2.332 kg kvælstof pr. år tl omgvelserne. Anlægget lgger ca. 1.600 m syd for habtatområdet ved Flasken 1.100 m øst for strandkanten ved Dalby strand. Beregnngerne vser, at kanten habtatområdet vl blve udsat for en merbelastnng på 0,09 kg kvælstof pr. ha pr år. Se blag nr. 16. Baggrundsbelastnngen for området er beregnet tl 15,2 kg kvælstof, tålegrænsen for den aktuelle naturtype er angvet tl 10-17 kg kvælstof pr. ha årlgt. Det vurderes, at den beregnede merpåvrknng ammonak fra stald lager er mndre betydnng for naturen det pågældende område. En tlsvarende beregnng for overdrev strandenge ved Dalby Strand vser en merdeposton på 0,18 kg kvælstof pr. ha pr. år. Da det må antages, at baggrundsbelastnng tålegrænse er den samme som for Flasken, må denne merbelastnng så vurderes at være mndre betydnng. En yderlgere belastnng med kvælstof gennem ammonaktab ved udsprednng husdyrgødnng på de nuværende udsprednngsarealer A B vl kke forekomme, da anvendelsen er uændret (opstramnngen den generelle lovgvnng pr 1/8 2002 gver dermod en llle forbedrng). Områder beskyttet naturbeskyttelseslovens 3 på op tl de nuværende udsprednngsarealer vl derfor kke gennem udvdelsen få en yderlgere belastnng. Fra udsprednngsareal D vl der forhold tl nudrft ske en mndre stgnng ammonaktabet dermed deposton på nærlggende naturområder. Der er fra dette areal ca. 700 m nordvestlg retnng tl habtatområdet ved Flasken. Da den fremherskende vndretnng området er vestlg anses en merpåvrknng dette naturområde for at være mndre betydnng. Op tl udsprednngsarealet fndes en eng, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Denne er mdlertd hdtl tlført kvælstofgødnng svarende tl 50-60 kg/ha/år. Den forøgede ammonakdeposton fra udsprednngsarealet, vurderes derfor, at være uden betydnng, da engen forvejen må anses for at være påvrket tlført kvælstof. Fra udsprednngsareal E er der et ammonaktab ved udsprednng på 75 kg/ha/år. Arealet lgger omkrng 230 m sydvest for naturområdet ved Helsnge Å. Størsteparten dette område er dyrket eller udnyttet som kvælstofgødede kulturenge med elle-/plekrat mellem. En merbelastnng dette område vurderes derfor at være mndre betydnng. Udsprednngsareal C er fordelt på flere marker. Nærmeste areal lgger en stand på 250-300 m vest for habtatområdet ved Bøstrup Å. Efter gennemførelse projektet fås en merbelastnng fra udsprednngsarealet med ammonak på 145 kg N/år eller 1,67 kg N/ha/år. En beregnng for 2 de nærmeste marker vser en merdeposton kvælstof på henholdsvs 0,17 kg 0,11 kg pr. ha pr. år. Se blag nr. 16. I denne beregnng er taget hensyn tl, at en del arealet efter 1/8 2002 modtager overført gylle fra Tornehøjgård forbndelse med opfyldelse nye krav tl udsprednngsareal. Der er beregnet en baggrundsbelastnng for habtatområdet ved
18 Flasken/Bøstrup Å på 15,2 kg kvælstof pr. ha årlgt. De naturtyper som er grundlaget for udpegnngen habtatområde nr. 138 blver derfor kke påvrket væsentlgt. Samlet vurderes det, at det ønskede projekt gennem ammonak-fordampnng deposton, kke vl gve en væsentlg påvrknng de omkrnglggende naturområder habtatområde nr. 138 Tssø, Halleby Å Flasken. 3.4.2. Andre mljøpåvrknnger Støv Der vl være en støvudskllelse fra dyr, foder halm. Imdlertd har anlægget et stort volumen hermed vl støvet blandes effektvt op udskftnngsluften. Støv luften med ndhold nærngsstoffer fra staldanlægget kan gve en øget algeprodukton på nærlggende bygnnger. Da standen tl nærmeste beboelse er 180 m vurderes det mdlertd at den konkrete udvdelse kke vl gve en mærkbar forøgelse en sådan algeprodukton. Lugt Lugt fra ejendommen vl kunne forekomme fra ventlatonsanlæg, gyllebeholdere, møddngsplads, gylletransport udbrngnng husdyrgødnng. Der er foretaget en lugtberegnng svneproduktonen før efter udvdelsen. Beregnngen er foretaget ud fra "Vejledende retnngslner for vurderng lugt begrænsnng gener fra stalde", udgvet FMK. 2. udgave 2002. Før udvdelsen På Tornehøjgård er der beregnet en genestand på 128 meter. Der lgger ngen bolger nden for genestanden. På Øjegård er der beregnet en genestand på 104 meter. Indenfor genestanden fndes 4 beboelse-ejendomme. Efter udvdelsen På Tornehøjgård er der beregnet en genestand på 160 meter. Der lgger ngen bolger nden for genestanden. Se Blag nr. 7. Støj Der vl forekomme støj fra dyrene, støj ved hentnng dyr leverng råvarer, støj ved foderblandng ved gylleudbrngnng/flytnng. Der vl ske en ændret støjemsson på ejendommen, da der vl være flere dyr staldene flere fodertransporter tl ejendommen. Støj fra de øvrge klder vurderes kke ændret væsentlgt. De vejledende standsgrænser tl nabobeboelse samlet bebyggelse mm. bekendtgørelsen om erhvervsmæssgt husdyrhold bekg. Nr. 604 15. jul 2002 er overholdt.
19 Anmalsk fald Anmalsk fald opbevares contaner skærmet område ved offentlg vej, hvorfra det hentes regelmæssgt 1-2 gange pr. uge specalndrettede lastvne fra destruktonsanstalt. Ole- kemkalefald m.m. Affald ubrugte rester ole kemkaler, samt tom emballage opbevares et låst rum bortskfes gennem kommunens faldsordnng. Det samme gælder rester tom emballage fra forbrug medcn tl besætnngen. Overfladevand Overfladevand stammer dels fra tagflader befæstede arealer dels fra udkørsel gylle på udsprednngsarealerne. Opsamlet vand fra ejendommen ledes gennem dræn tl Storebælt ved Dalby Strand. Med udvdelsen vl den udledte mængde blve forøget med ca. 0,7 m 3 pr. m 2 tag befæstet areal, svarende tl ca. 500-1.000 m 3 pr. år. Merudlednngen vurderes kke at være så stor, at det vl gve opstemnnger drænsystemet dermed gener for omgvelserne. Udsprednng gylle vl på arealerne A1 svare tl en nedbørsmængde på 2-3 mm, hvlket er en størrelse, der kke vurderes at gve anlednng tl gener fra overfladevand. 3.4.3 Øvrge forhold Vestsjællands Amt vurderer, at svneproduktonen på Tornehøjgaard kke vl få væsentlg ndvrknng på omgvelserne øvrgt, herunder på de klmatske forhold, den arktektonske arkæolske kulturarv, offentlghedens adgang tl landskabet eller de som følge mljøpåvrknngerne ledte socoøkonomske forhold. 3.5 Alternatver 3.5.1 Udvdelse op tl 249 DE Et alternatv tl nærværende projekt vl være at udvde produktonen på begge ejendomme op tl hver 250 DE. Ved placerng dyrehold på 2 ejendomme, er det nødvendgt at holde et større dyrehold, for at opnå en fornuftg økonom bedrften, da man kke opnår stordrftsfordele. Det vl bl.a. betyde mere transport tl, fra mellem ejendommene samt et større udsprednngsareal. Et sådant alternatv med flere dyreenheder fordelt på 2 ejendomme kan evt. gve en øget belastnng tl mljøet, men dette er kke undersøgt. 3.5.2 O-scenare Ved at fastholde den nuværende produkton er der kke rsko for yderlgere mljøpåvrknng, men ansøger oplyser, at det gvet fald vl være vanskelgt at opretholde en moderne vrksomhed, det ndtjenng pr. produceret enhed kke følger med prsudvklngen samfundet.
20 Hvs et O-scenare fastholdes, vurderer ansøger, at det på denne ejendom vl betyde, at der kke sker en nødvendg udvklng. O-scenaret vl så betyde, at der kke kan stlles særlge krav tl beskyttelse natur mljø på ejendommen relaton tl regonplanens mål retnngslnjer. 3.5.3. Alternatv teknol Den teknolske udvklng de senere år har gvet adgang tl nye metoder tl nedsættelse gener mljøpåvrknng tl omgvelserne. Dette gælder sær vedrørende lugt, gylleudbrngnng kvælstofdeposton. Der arbejdes meget med udvklng teknoler produktonsmetoder der kan nedsætte dsse gener. Flere dsse nye teknoler er under prøvnng med henblk på en skker fastlægnng effekt, drftsskkerhed økonom, medens andre fortsat er under udvklng. De fleste nye metoder kan kun etableres forbndelse med etablerng nye stalde er økonomsk mest tlgængelge realstske ved store produktonsenheder. Efterfølgende er opstllet forskellge nye teknoler vurderet dsses anvendelghed det aktuelle projekt forhold tl den opnåede redukton mljøbelastnng. Generel klde: Dansk landbrugsrådgvnng, Landscentret Arne Grønkjær Hansen. L ugt: F ordel e U lempe r Aktuelt vedr. Tornehøjgår d 1. Luftkast fra ventlatonsanlæg ledes gennem boflter bestående fugtg halm træfls. Lugtgener fra staldanlæg nedsættes med op tl 70 % målt sommerperoden (tysk prøvnng) Lugt skfter karakter Ser lovende ud. Ventlatonsluft skal samles en kanal, hvs det kke er mulgt at føre luften drekte ud va vægventler. Under prøvnng. Ingen klare resultater endnu. Prs kke endelgt klarlagt. Fltermassen skal udskftes mndst en gang om året. Fltret kræver megen plads. Skal overvåges - vrker kke hvs befugtnng svgter. Den gennemførte lugtberegnng vser, at der kke fndes bolger nden for genestanden. Lugt er derfor vurderet tl kke at være et problem, der kan begrunde nvesterng kke færdgprøvet teknol. Investerngs-nveauet er ca. 1-1,5 ml. kr., hvs al luft skal rense. 2. Luftrensnngsanlæg fra Skov A/S. Et bolsk luftrense- anlæg med fltermasse papr. Optager mndre plads end boflter (1) ford paprpads anbrnges lodret. Første målnger vser lugtreduktoner på op tl 70 % redukton ammonakfordampnng med 40-50 %. Der er d kke målt sommerperode - kun på prototype med anden tykkelse på pads end der anvendes den type der markedsføres. Under prøvnng. Resultater meget foreløbge. Omkostnnger tl vand, el, udskftnng flter mm. kendes kke. Kræver tlbygnng. Se punkt 1
21 ylleudbrngnng: G : ylleudbrngnng G : ylleudbrngnng G : ylleudbrngnng G : ylleudbrngnng G e ordel F e ordel F e ordel F e ordel F e ordel F r lempe U r lempe U r lempe U r lempe U r lempe U d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. Aktuelt. 3. 3. 3. 3. 3 e gyll Nedbrngnng hjælp ved jorden drekte gyllenedfælder der metode prøvet Kendt fungerer. lugtgener Nedsætter ved ammonakfordampnng udbrngnng. på grøder velegnet Mndre kan grøden hvor lerjord kke jorden eller ødelægges nedfælderen. efter furen lukker bedst derfor lerjord på Kan for forud jord bar på anvendes grøder. vårsåede på grøderne % 75-80 efterårssåede er Tornehøjgård derfor er mljøforbedrng en forhold llle være at vurderet nedarbejdnng hurtg en tl regler som nuværende jorden sådan en er Derfor foreskrver. medtaget. kke løsnng. 4. 4. 4. 4. 4 d me gylle Udlægnng slangeselvkørende pumpes Gyllen udlægger. udlægger tl ud udbrngnng kapactet Stor overstået. hurtgt derfor fra fjernes transport del En vej. offentlg kr. ml. 2 ca. på Investerng tl masknstaton kræve Vl ned prsen få at for opgaven m r. p 2 e gyll gylleudbrngnng ved Gener problem et været kke har sådan en er Derfor hdtl. medtaget. kke løsnng vælstofdeposton K n vælstofdeposto K n vælstofdeposto K n vælstofdeposto K n Kvælstofdeposto (gennem nedsættelse ammonakfordampnng) ordele F e ordel F e ordel F e ordel F e ordel F r lempe U r lempe U r lempe U r lempe U r lempe U d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. ktuelt A d Tornehøjgår vedr. Aktuelt. 5. 5. 5. 5. 5 - gylle gylle Kølng Sker stalde. under kanaler gennem varmegenvndng varmepumpe hjælp ved udlagt slanger kanalerne velkendte er Varmepumper andre gennemprøvede sammenhænge. Ammonakfordampnngen % pr. 6-7 tl op med nedsættes gyllen temperaturen grad nedsættes pt. færdgprøvet kke Effekt gylle lagdelng for Rsko stalde. ekssterende staldsystem hængg Effekt nye etablerng ved bedst derfor køleslanger hvor stalde, anvendes der nedstøbes kanalerne. lnespl med skrabere vurderet er Kvælstofdeposton der problem da et være at kke følsom natur. tl langt er derfor er Mljøforbedrngen tl forhold begrænset tl Meromkostnng omkostnng. 280.000-300.000. kr. drft årlg. 6. 6. 6. 6. 6 H p tl gylle Forsurng hjælp ved 5.5 svovlsyretlsætnng. på tyder erfarnger Foreløbge % redukton 80 tl op ammonakfordampnng. fra emsson så Begrænser udbrngnng. lager sver der gylle Tyndtflydende jorden. hurtgere Ingen færdgprøvet. Ikke stalde. fra lugtbegrænsnng betonkvaltet. specel Kræver naturlgt Ikke teknk. dyr Meget (rsko gyllebeholder på flydelag herfra) lugtgener for færdgprøvet Ikke 5. pkt. Se dyr for være at vurderes mljøforbedrng. tl forhold 500.000kr. ca. Investerng. 7. 7. 7. 7. 7 r de Luftvasker Scrubber. med luften vasker svovlsyre fortyndet % 90 tl op fjerne Kan lugt % 0-50 ammonak ventlatonskast. fra erfarnger). danske (Foreløbge færdgprøvet. fra Langt uskker. pt. Effekt vser prøvnnger Udenlandske lugt. 30% redukton max. Ikke 5. 1 pkt. Se for vurderes færdgprøvet mljøeffekt. tl forhold uskker tl op Investerngsnveau kr mo. 3 ca.. 8. 8. 8. 8. 8 r gyllekanale V-formede overfladen nedsætter der kanalerne gylle på på tyder erfarnger Foreløbge % 25 tl op på redukton ammonakfordampnng Delvs alm. tl forhold spaltegulv. kke færdgprøvet Ikke Kun endnu. produkton endelg stalde. nye med forbndelse 6. pkt. Se ny en aktuel Kun smågrsestald. Meromkostnng kr 100.000-50.000 kr.
22 A nden teknol F ordel e U lempe r Aktuelt vedr. Tornehøjgår d 9. Gylleseparaton Flere forskellge mere eller mndre avancerede anlæg. Opkoncentrerng vsse nærngsstoffer dermed bllgere transport dsse. Lugt emsson ved opbevarng reduceres. Gver mulghed for bedre fordelng nærngsstoffer. Forskellgt udstyr tl opbevarng sprednng flere forskellge fraktoner. Udnyttelse nærngsstoffer tør frakton dårlg. Rsko for større emsson ved opbevarng tank uden låg. Stort energ-forbrug. Stor mernvesterng. Vl kræve en nvesterng på 1-4.5 ml. kr. hængg anlæg øgede drftsudgfter på 23-80 kr. pr t. gylle. Omkostnngerne vurderes for store forhold tl den beskedne nedsættelse den samlede mljøbelastnng. 1 0. Basanlæg. Der kan være tale om både fællesanlæg gårdanlæg Processen vl fjerne net kvælstoffet gyllen. I store anlæg kan der opnås drftsøkonomsk balance. Lugt emsson fra opbevarng reduceres. Ldt bedre udnyttelse nærngsstoffer. Kræver tlførsel andet let omsættelgt organsk fald. Afgasset gylle skal opbevares lukkede tanke. Stor vejtransport Kræver tagere produceret el varme store nvesternger. Gylleprodukton for llle. Kræver mndst 25-30.000 t. gylle. Ingen reel tager produceret varme området. Et anlæg er vurderet at være urealstsk ved den aktuelle ejendom 3.6 Afværgeforanstaltnnger For at skre at ndholdet fosfor gødnng fra dyrene kke overstger det angvne nveau, udarbejdes der hvert år en foderplan med optmerng ndhold fosfor foderet brug fytase. Foderplanen skal ndeholde anvendelse fasefodrng tl smågrse. 3.7 Eventuelle mangler Lugtberegnngen er foretaget på baggrund FMK vejlednng 2. udgave. Denne vejlednng har flere mangler. Bl.a. er beregnngsgrundlaget baseret på ældre tyske tal fra 80 erne. Denne lugtberegnng vl specelt ved smågrseprodukton gve en for høj værd, samtdg er genegrænsen beregnet udfra værst tænkelge tlfælde. Vejlednngen er øjeblkket det eneste tlgængelge værktøj. Der er kke foretaget en nærmere feltbesgtgelse de nærlggende relevante sårbare naturtyper. En vurderng mljøbelastnng fra nærngsstoffer har taget sæt den sparsomme vden på udvalgte lokalteter, der forelgger hos amtet. Dette er dels begrundet, at naturtyper på ved de nuværende udsprednngsarealer kke vl få en ændret påvrknng dels, at den yderlgere påvrknng der måtte fnde sted fra de nye udsprednngsarealer er meget llle. En meget ressourcekrævende feltbesgtgelse vl derfor kke stå et rmelgt forhold tl den yderlgere vden, der vl komme ud det. 3.8 Sammenfattende vurderng
23 Amtsrådets forslag Den ansøgte udvdelse svneproduktonen på Tornehøjgård kan ske overensstemmelse med Regonplanens retnngslnjer for grundvand, overfladevand, landskab natur, når de forudsætnnger, der er beskrevet denne redegørelse med blag efterleves.
24