Syddjurs Kommune Uanmeldte servicefaglige tilsyn 7. september 2017 Demensenhederne, Skovrosen på Rosengården og Frejasvænge i Kolind. Områdeleder for plejecentre: Birgitte Anthonsen bda@syddjurs.dk Telefon: 87 53 58 06 Plejecenterleder: Gitte Vestergaard Povlsen gip@syddjurs.dk 1
Indhold Indledning 3 Beskrivelse af tilsynet Frejasvænge 4 Konklusioner og tema Frejasvænge 5 Beskrivelse af tilsynet Skovrosen 6 Konklusioner og tema Skovrosen 7 Ledersamtale 8 Konklusion på tilsynet 9 Syddjurs Kommunes værdier/kvalitetsmål/rammer for Servicen i plejeboligerne (bilag) 10 2
Indledning Uanmeldte servicefaglige tilsyn Syddjurs Kommune 2017. På byrådets vegne føres uanmeldt servicefagligt tilsyn i de 6 kommunale plejeboligenheder i Syddjurs Kommune. Korttids- og rehabiliteringspladser indgår ikke i tilsynene. Det tilses, at borgerne i plejebolig får praktiske hjælp/bistand, samt træning og rehabilisering, som de er berettiget til efter servicelovens 83, 83a, 86, 124-137, 148 og 151 ud fra det kommunale serviceniveau. I år kan tilsynene falde både dag og aften og tilsynsførende møder ind ved vagtskifte for at tilse overlevering af ansvaret fra et vagtskifte til et andet. Tilsynsmetoden, der er målrettet det servicefaglige personale, observerer og følger personale under udførelse af det service faglige arbejde hos borgerene, både dag og aften. Fokus er i år på personalets kendskab til beboerne. Opdager personalet begyndende svækkelse hos beboeren og bruger de beboernes livshistorie, som afsæt i relationen til beboeren? Kender personale beboerne tilstrækkeligt til at kunne yde en individuel service? Bliver den viden og det kendskab, personale har til beboeren, omsat i daglig praksis? Og føler beboerne, at de bliver mødt og set i hverdagen? Dette og en systematisk tilgang til de faglige mål vil I år være det særlige fokus. Tilsynet udføres med ønske om at give en anerkendende tilbagemelding til de enkelte hjælpere, der er involveret i tilsynet. Tilsynets resultater og indtryk bliver formidlet til den enkelte plejeboligleder efterfølgende. Der udarbejdes en tilsynsrapport for hvert plejecenter, hvor i kun plejecenterledernes navne er nævnt, af hensyn til offentliggørelse af rapporten. Når alle tilsyn er udført sidst på året, vil der blive fulgt op på tilsynenes resultat, således at læring kan formidles til personale og ledere på plejecentrene. Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske. 3
Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Frejasvænge den 7. september 2017, aften: Tilsynet møder ind i vagtskiftet mellem dag og aften, bliver budt velkommen af personale, der fortæller at Molbo Kresten kommer om lidt og synger med beboerne. Beboerne indfinder sig ved det store fællesbord og nyder først pandekager med is og syltetøj, hvilket giver en rigtig god stemning. En beboer formår ikke at deltage i sangen og samtalen omkring det lange bord, og forsøger hele tiden at komme i kontakt med de mandlige beboere, som råbende afviser kontakten. Efter sang, hvor Molbo Kresten tydeligvis kender beboerne, går beboerne hver til sit i de to grupper. Hjælperen sørger for at alle beboerne får drukket tilstrækkeligt, kommer på toilet og der guides til afslapning i sofagruppen. Her sker det igen, at en borger ikke forstår situationen og forstyrre hele sammenhængen med intriger og ondskabsfuldhed. En meget svær situation, som personale arbejder på fuld tryk for at løse. Aftensmaden skal forberedes og flere af kvinderne synes, at maden snart skal på bordet, så de kan komme ud og lave noget. Kl. 17 kan tiden ikke strækkes længere og beboerne guides til at dække bord, så det lykkes for dem. De nyder at være til gavn. Tilsynsførende bliver budt med til bords og maden er veltillavet og smager godt, alle spiser tilstrækkeligt af aftensmaden. Tålmodigheden er ikke stor, der skal tages af bordet og vaskes op, så vi kan komme videre, siger en beboer, der ifølge livshistorien, altid har haft travlt. I den anden gruppe hjælpes beboeren ligeledes, men mere individuelt med de samme opgaver. Der er også fokus på, at beboere, kan komme ud i luften, hvis de har behov for det og her benyttes viden fra livshistorien. I begge grupper er der stor indlevelse i beboernes verden og det er tydeligt at personale holder meget af beboerne og kender dem indgående, så de føler sig genkendt og mødt. Personale er dygtige til at samarbejde og tager problemer op omkring håndtering af f.eks. fællesskab. Én beboer var i seng kl. 20.00. Alle de sete badeværelser og bolig er renholdte. Fællesarealerne er rene og indbydende. APV er er udarbejdet. En pårørende er på det daglige besøg, tilsynsførende hilser på, men der er ingen lyst/behov for at tale med tilsynsførende. Betydningen af livshistorien i relationen: Personale denne aften er alle vidende om beboernes livshistorie og formår på ganske enkelt vis at sætte tilsynsførende ind i det, der er vigtigt for beboerne, hvad der er svært i relationen og hvordan man lettes kan håndtere en god relation. De tiltag der gøres med beboerne er udsprunget af kendskab fra livshistorien, f.eks. at landmanden har behov for at komme ud også når det regner. Der er rigtig mange detaljer hele aftenen, som vidner om indgående kendskab til beboerne og at viden omsættes til handlinger. Fortsættes. 4
Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Frejasvænge den 11. september 2017, aften: Fortsat... Konklusioner: Tilsynsførende oplever at en borger kan sætte dagsordenen for alle de andre, spørgsmålet er om psykisk syge skal anbringes i en demensafdeling? Umiddelbart er det svært at sige, hvor vedkommende vil være velanbragt? Det er en meget svært og anderledes kompleks plejesituation, end demente borgere har behov for og i fællesskab er det svært at skille ad. Udover dette dilemma, så fungerer pleje og omsorg på Frejasvænge upåklageligt denne aften. Der tages fagligt begrundede valg i den løbende aktivering, pleje og omsorg. Der er grundlæggende en rigtig hyggelig og varm stemning på Frejasvænge. Tema til læring: Fællesskab, hvordan og hvor meget? Må nogen ikke deltage? Det er et stort dilemma i vores ældrepleje. Som en af hjælperne sagde, så er fællesbord med Molbo Kresten, nok for stort, eller måske er den ene beboere ikke egnet til mere en tosomhed? Det er åbenlyst at flere beboere har svært ved at sige fra over for kontakten med en medbeboer. Kunsten er at finde den bedst mulige fagligt begrundet løsning i tidsrum, idet der nok ikke er en god løsning for alle parter hele tiden. 5
Beskrivelse af det servicefaglige tilsyn på Skovrosen den 11. september 2017, aften: Midt på aftenen kommer tilsynsførende på Skovrosen på Rosengården. Der bliver budt velkommen af de tre medarbejdere. Der er en hjælper, en fysioterapeut og en pædagog. Et par beboere sidder ved bordet og hjælpes til at spiser og drikker kaffe. Tre andre beboere ser TV-stuen og hygger sig, ser det ud til. Tilsynsførende følger med hjælperen, der tager nogle oprydningsopgaver i køkkenet mens tid er og efterfølgende hjælper en ny beboer med tandbørstning og en dram for at slappe af. Der bliver målt BT hos en anden beboer og alt foregår i en venlig og rar atmosfære. To journaler ses igennem. Den ene lever op til normerne, der er handleplaner på alle problemområder. Der er livshistorie og sygeplejefaglig ajourført udredning. På den nye beboer er der kun sporadiske noter, der bør være en sygeplejefaglig udredning og anamnese. Personale udtrykker deres glæde ved arbejdet på Skovrosen: Vi har en rigtig dejlig arbejdsplads. Toiletterne er hygiejniske og boligerne er renholdte. Der er lidt krummer på gulvet omkring køkkenregionen i fællesarealerne, der ellers fremstår rene. Der arbejdes med belysningen, der er svag for at indikere, at det nu er aften og snart sengetid. Tre beboere er stadig oppe kl. 22.00. APV er er udarbejdet Betydningen af livshistorien i relationen: Personale kender tydeligvis beboerne rigtig godt og møder dem med indfølelse og forståelse. Beboerne bliver glade i samvær med personale, en beboer viser sit hjem frem og vi bliver budt på bolsje og mere musik. Konklusioner: Beboerne opleves at være veltilpasset og trives i deres bolig. Faglig velfunderet personale i en rolig plejeenhed. Tema til læring: Der er ikke nogen problematiske servicefaglige forhold denne aften. Personale glæder sig over de uddannelsesmæssige tiltag og trives på deres arbejdsplads. Sundhedsfaglig note: Husk at sygeplejefaglig udredning skal udarbejdet i umiddelbar tilknytning til planlægning og udførelse af pleje og behandling. 6
Ledelse: Er der siden sidste tilsynsbesøg, sket væsentlige ændringer i forhold til beboer sammensætning og ledelses-/ personalesituation m.v. Der er sket en del udskiftning ag beboerne i begge grupper, hvilket giver en noget yngre beboer gruppe og dermed andre plejemæssige udfordringer. Derfor er aktivitetsniveauet øget og ændret til den yngre målgruppe. For at øge aktiviteten er der nu en 9-17 vagt, der kan medvirke til at der ikke sker en mærkbar overgang mellem dagvagter og aftenvagter, men aktiviteterne kan forsætte, hvis der er behov. Der er øget fokus på Hud-sult, som det hedder, når beboerne hungre efter berøring. Der gives derfor massage og andre sanselige oplevelser i øget grad. Hvordan sikre teamlederen: at plejen tilrettelægges i videst muligt omfang i samarbejde med beboeren og med respekt for individuelle ønsker og behov? at de samlede ressourcer fordeles internt i plejecentrene, så alle beboere i videst muligt omfang sikres en hverdag som beskrevet i serviceniveauet. at plejen som udgangspunkt udføres af medarbejdere, der har en social og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. (hjælpen kan dog leveres af ufaglærte medarbejdere, der som minimum er bekendt med kommunens målsætning, kvalitetsstandarder samt har fået oplæring svarende til procedurer for ældreplejen i Syddjurs.) at medarbejderne løbende modtager såvel faglig som personlig kompetenceudvikling? Livshistorien og samarbejdet med pårørende er omdrejningspunktet i arbejdet med at komme til at kende beboerne indgående. Gitte Poulsen har bred sammensatte plejeteams. På tilsynsaftenen var der på stokrosen 3 i vagt, en hjælper, en pædagog og en fysioterapeut. På Frejasvænge var det tre hjælpere. De komplekse plejeopgaver afspejler at der nu er ansat, 3 pædagoger, 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut på de to afdelinger. Alle medarbejderne er uddannet. Kun en ufaglært vikar i løbet af sommerferien. Der uddannes i år i hele kommunen i brug af og indsamling af livshistorie. Frejasvænge og Skovrosen er i øjeblikket i gang med demensuddannelse via Demensrejseholdet fra Sundhedsstyrelsen. I Syddjurs Kommune arbejder man i projekt omkring borgernes egen nedskrivning af livshistorie, med det formål at alle borgere burde nedskrive, hvad der er vigtigt for dem i tilfælde af, at de får brug for pleje. Flere medarbejdere har været i Fredericia for at blive oplært til at kunne betjene sanserummet, der er indrettet på Skovrosen. Sygefravær i medarbejdergruppen? Medarbejder omsætning: APV Registrering af vold? Registrering ad magtanvendelse? Sygefraværet er i gennemsnit 3,8% i første 8 måneder af 2017. Køkkenmedarbejderen på Frejasvænge afvikles til fordel for faglærte køkkenpersonale i løbet af 2017. APV er udarbejdet og revideret efter retningslinjerne. Der er 2 indberetninger af vold mod medarbejdere. Ingen vold beboerne indbyrdes. Der er 9 magtindberetninger i 2017. 7
Ledelse: Fortsat... Utilfredshed siden sidste tilsyn? Klager (skriftlig fremsatte)? Der har ikke været skriftlige klager i 2017 Utilfredshed opstår nu og da, men der følges altid op og det er sjældent pårørende og personale ikke kommer til en forståelse umiddelbart. Medarbejder udviklings samtaler (MUS): Halvdelen af personale har haft MUS samtale. Personale på Skovrosen mangler helt endnu, men Gitte Povlsen påpeger, at det skal nok nås inden jul. 8
Konklusion på servicefagligt tilsyn 2017 Demensenhederne: Skovrosen på Rosengården og Frejasvænge. De samlede demensplejeboliger lever op til kvalitetsmålene på pleje og praktisk hjælp. Personale er glade for deres arbejdsplads, de er veluddannet og fungerer fagligt dygtigt. En smule bekymring over den kommende udvidelse i Kolind. Rengøringsstandarden er overholdt i alle sete plejeboliger og i fællesarealerne. Kendskabet til beboernes livshistorie er indgående hos personale på dette tilsyn og derfor opleves relation til beboer og pårørende meget vedkommende. ADL træning ses varetaget på bedste vis i de daglige gøremål. Der er fundet magtanvendelse sted 9 gange i år og der er indberettet 2 volds episoder mod personale. Hvilket vidner om brugen af nænsom nødværge og at mindsteindgrebsprincipperne bliver fulgt. De sete APV er er udarbejdet og ajourførte. Sygefraværet er meget lavt på 3,8 % i gennemsnit de første 8 måneder af 2017. Fremadrettet udvikling og læring: Ud over den svært tilpassede beboer på Frejasvænge og at det kan overvejes med øget pædagogisk tilgang, er der ikke umiddelbart noget nyt at tilføre plejeafdelingerne Frejasvænge og Skovrosen. Fortsæt det faglig dygtige arbejde! Hilsen Ulla Paludan Indehaver, sygeplejerske 9
Værdier i plejeboligen: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tager i videst muligt omfang hensyn til beboernes individuelle ressourcer og belastninger. Vi er troværdige Vi er lydhøre over for nye idéer, vil gerne skabe udvikling. Vi ser samvær som en naturlig del af hverdagen. Vi vil medvirke til at bevare den enkelte beboers personlighed og selvbestemmelsesret. Vi vil medvirke til at udbygge og styrke samarbejdet med pårørende. Kvalitetsmål: At hjælpen er personcenteret og tager udgangspunkt i: At sigte mod hjælp til selvhjælp. Individuel og fleksibel hjælp. Opretholde/udvikle færdigheder og socialt netværk. At have et aktiverende sigte. Forebyggende tiltag. Beboeren hjælpes, støttes og vejledes i forhold til egen mestringsevne. Kontaktpersonordning: Hver enkelt beboer har mindst en kontaktperson. Beboerne har medbestemmelse. Respekt for beboernes privatliv samt deres individuelle vaner. Den enkelte beboer har mulighed for individuelt eller i fællesskabet at deltage i gøremål/aktiviteter såvel i pleje- boligen som uden for boligen. Hverdags rehabilitering I samarbejde med fysioterapeut eller ergoterapeut, arbejdes der med hverdagsrehabilitering i plejeboligerne. Formålet er af beboerne bevarer eller genvinder færdigheder og funktionsniveau - længst muligt i eget liv -, og at beboerne derved oplever bedre livskvalitet. Er rehabiliterings proceduren overholdt? Journalføring Fremadrettede individuelle handleplaner? Løbende evalueringer af indsatsen? Døgnrytmeplan ajourført? 10