Forprojekt bips IKT- a2ale Delak&vitet 1 (afslutning) Opsamling fra møder med sparringsgrupper
Deltagere i projektet Arbejdsgruppe Per Fischer, Arkitema Ronnie Holm Dam, Rambøll Tore Hvidegaard, 3D byggeri Michael Blom Søefeldt, COWI 2
Deltagere i projektet 3
Formål med forprojektet Forprojektet skal skabe rammerne og grundlaget for udarbejdelse af en "IKT- arale" som: Er &dssvarende Har klare grænseflader &l andre araler Virker og er opera&onel for alle byggeriets parter Resultatet er en rapport, der indeholder anbefalinger og retningslinjer for udviklingen af en "IKT- arale", der understøxer branchens behov 4
Formål med workshoppen Høste jeres erfaringer med bips IKT- specifika&oner Resultatet skal være, at arbejdsgruppen skal have et klart billede af jeres udfordringer og prioriterede ønsker Hvad skal projektet løse og hvor skal vi hen 5
"Det vig)gste er at få tegnet banen op før vi går i gang med løsningen." 6
Jeres erfaringer - gode og mindre gode historier 7
Opsamling 8
Opsamling Godt med samme standard og fælles ramme for arale af IKT ydelser og digitale samarbejdsformer Der er koncept sammenhæng mellem IKT bekendtgørelsen / YB2012 / IKT specifika&onerne IKT specifika&onerne giver anledning &l refleksion og dialog og vi har noget at holde hinanden fast på for et rela&vt svært forståelsesområde Det er godt at specifika&onerne giver fokus på IKT hos alle parter, og der bliver taget s&lling &l de digitale ydelser IKT- specifika&onerne fremmer samarbejdet og tvinger alle parterne &l at tænke projektet igennem fra starten 9
Opsamling IKT- specifika&onerne giver genkendelighed fra projekt &l projekt og det bedste bud på at udfylde rummet mellem arale/kontrakt og teknik Godt at teknik og ydelser er opdelt, men det skal gøres endnu tydeligere Man kan sagtens bygge videre på den skabelon og opbygning der foreligger Paradigmet for IKT- specifika&onerne er ererhånden blevet en implementeret standard i branchen 10
Opsamling 11
Opsamling Der er sammenblanding af ydelser og teknik, og de tekniske specifika&oner indeholder også ydelser Der skal være en bedre opdeling mellem hvad der er ydelser og hvad der er teknik Specifika&onerne blander IKT- ydelser og projekteringsydelser Der skal være en bedre sammenhæng &l Ydelsesbeskrivelsen for Byggeri og Planlægning 2012 Komplekst system der kræver stor IKT- viden for at blive anvendt de nuværende specifika&oner trænger &l simplificering og afmys&ficering 12
Opsamling IKT- specifika&onerne bliver hur> for detaljerede, lange, komplicerede, uoverskuelige, og indeholder for meget redundans IKT- specifika&onerne mangler en opsamling af de væsentligste områder og ydelser IKT- specifika&onerne er for indviklede med 2 kolonner, mange krydsreferencer, og underliggende standarder mv. IKT- specifika&onerne er for fokuserede på faser - vi skal finde en anden måde at håndtere dexe på Opbygningen af IKT- specifika&onerne invitere &l, at man skal vide det hele fra en start og det er for nemt at vælge for mange ydelser/leverancer &l 13
Opsamling Den nuværende "IKT- arale" kan ikke anvendes hele vejen igennem projektet for alle aktører, og/eller &l alle samarbejdsformer og udbudsformer Omfanget af IKT bilag afspejler ikke al&d størrelsen af projektet Der er en tendens &l at hele verden handler om IKT for lidt fokus på hvad det skal/kan bruges i forhold &l aktuelle behov IKT- specifika&onerne understøxer ikke metodefrihed og har for meget fokus på proces og ikke produkt 14
Opsamling Erfaringer med brugen af IKT- specifika&onerne bliver ikke samlet op og ikke kommunikeret &l branchen Det er et problem at IKT specifika&onerne i s&gende grad bliver anvendt som en holdeplads for egenudviklede bilag IKT- specifika&onerne er for komplekse og indforståede, og er et meget langt angstprovokerende dokument 15
Hovedtemaer og mulige løsninger
Hovedtemaer og mulige løsninger 1. Teknik og ydelser 2. IKT- aralens omfang og indhold 3. IKT- aralen gennem faserne 17
1. Teknik og ydelser a) Hvad er defini&onen/forskellen på teknik og på ydelser? b) Giv minimum 3 eksempler på hvor der i dag er sammenblanding mellem ydelser og teknik i de nuværende IKT- specifika&oner c) Giv 2-3 eksempler på hvordan teknik og ydelser kan adskilles opera&onelt 18
2. IKT- a2alens omfang og indhold a) Hvilke områder/hovedgrupper skal IKT- aralen indeholde? b) Hvordan skal "IKT aralen" placeres i forhold &l det øvrige aralegrundlag (fx YB2012, rådgiveraralen, entreprisearalen)? c) Giv 2-3 eksempler på hvordan der kan opnås klare grænseflader &l det øvrige aralegrundlag 19
3. IKT- a2alen gennem faserne a) Skal faserne fortsat indarbejdes som en del af IKT- aralen, eller kan en IKT- arale virke uden at forholde sig &l faserne? b) Er frem&dens IKT- arale fælles for alle på projektet, eller skal der være en IKT- arale pr. aktør? (fx en &l rådgivere, en &l de udførende)? c) Giv 2-3 overordnede eksempler på hvordan en IKT- arale kan understøxe samarbejde ved nye mellemformer (fx &dligt udbud, samprojektering mv.) 20
Den videre proces
Den videre proces Den 21. oktober præsenteres de foreløbige resultater for bips styregruppe Det samlede materiale fremsendes &l alle deltagere i sparingsgrupperne og publiceres på bips hjemmeside På bagrund af input fra de aholdte workshops med sparringsgrupperne arbejder vi videre med jeres input og ideer Arbejdsgruppen udarbejder skitser &l mulige koncepter og løsninger og inddrager interna&onale tendenser I uge 43 præsenteres det foreløbige arbejde for sparringsgrupperne 22