DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med program for Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. For mere information om formål, målgrupper og indhold i programmet for Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem se www.socialstyrelsen.dk/aeldre/livskvalitet-og-selvbestemmelse Hæftet henvender sig til alle kommuner og er en videreudvikling af materialet fra Projekt Transfer Udvikling af transfer til AMU efteruddannelse, som Kursuscentret Frederikshavn Handelsskole i et samarbejde med Aalborg Handelsskole gennemførte i perioden 2012-2013. Læs om dette på www.projekttransfer.dk. Yderligere kvalifikation af materialet har projektleder Rasmus Borup Kristiansen fra Kursuscentret Frederikshavn Handelsskole, professor i voksenpædagogik Bjarne Wahlgren og chefkonsulent Rene Rundahl fra konsulentvirksomheden Rundahl bidraget med. Endvidere har de deltagende kommuner, plejehjem og uddannelsesinstitutioner bidraget med værdifulde kommentarer og input.
02 >> 03 Indhold Fra læring til praksis...04 Før, under og efter undervisningen...04 Tre forhold fremmer transfer...04 Kom godt fra start...05 Før...07 Under...08 Efter...09 Bilag 1: Opgaver til arbejdshæftet Bilag 2: Læringskontrakt og samtalebooking Bilag 3: Refleksionslogbog Bilag 4: Erfaringslogbog
DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Transfer fra læring til praksis Transfer er et engelsk ord, der betyder at overføre. Når du overfører det, du har lært i én situation og bruger det i en anden situation, kalder vi det transfer. Din arbejdsplads har valgt, at du skal være med til at udvikle jeres praksis. For at det skal blive et godt udviklingsforløb, er det vigtigt, at du har ønske om forandring og udvikling, og et ønske om at blive bedre til noget, som du kan bruge i praksis. Det er også vigtigt, at du er med til at sætte mål for din udvikling og bruger det, du lærer i dit arbejde. Før, under og efter undervisningen For at du kan opnå den bedste transfer, skal udviklingsforløbet foregå over en længere periode. Læringen begynder før undervisningen, hvor du sammen med din leder sætter nogle mål. De mål skal du arbejde med i undervisningen og efter undervisningen, når du er på din arbejdsplads. Det, der sker før og efter undervisningen, er mindst lige så vigtigt som det, der sker i undervisningen! Tre forhold fremmer transfer I det gode udviklingsforløb er der tre forhold, som medvirker til at fremme transfer: Personlige faktorer du ved, hvorfor og hvordan du skal arbejde på at gøre noget anderledes Faktorer knyttet til undervisningen undervisningen er praksisnær og forholder sig direkte til det, du skal gøre anderledes i dit arbejde Faktorer knyttet til situationen, hvor det lærte skal anvendes din arbejdsplads er klar til at bruge det, du har lært og til at sikre, at dine nye kompetencer faktisk bruges
04 >> 05 Kom godt fra start Du sidder med dit arbejdshæfte, som beskriver, hvordan du kan være med til at gøre dit udviklingsforløb mere lærerigt. Hæftet giver dig redskaber til at styrke din læring i faserne før - under og efter undervisningen. I arbejdshæftet er der opgaver til hver fase. På næste side kan du se det samlede udviklingsforløb. Opgavernes numre står på den røde pil. Mellem den røde og den blå pil kan du se, hvornår i forløbet, du har samtaler med din leder. Du kan læse mere om opgaverne i bilag 1. Som deltager har du først opgaver i før-fasen. Det er vigtigt, at du tager dig tid til at besvare opgaverne, gerne som stikord. Vi anbefaler, at du i de næste 2-4 måneder sætter ca. 5-6 timer af til arbejdet med opgaverne. Din leder skal også arbejde med en række spørgsmål i forløbet. Du og din leder skal have fire samtaler i udviklingsforløbet. Både dine og din leders svar på spørgsmålene skal bruges i forbindelse med de fire samtaler. Efter den første samtale skal I sammen udfylde en læringskontrakt, som hjælper dig til til at fokusere på de områder, du gerne vil arbejde med i forløbet (se bilag 2: Læringskontrakt). God fornøjelse!
DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Figur over det samlede kompetenceudviklingsforløb ANALYSE FØR UNDER EFTER VARIGHED CA. 1 2 MDR. VARIGHED CA. 1 2 MDR. VARIGHED CA. 1 3 MDR. VARIGHED > DELTAGER 1 2-3 LÆRINGS- SAMTALE LÆRINGS- KONTRAKT 4 1. OPFØLGNINGS- SAMTALE 2. OPFØLGNINGS- SAMTALE 5 3. OPFØLGNINGS- SAMTALE 1 2-3 4 5 6 LEDER SAMTALE 1 2 3 4 5 UNDERVISER
06 >> 07 FØR Det effektive udviklingsforløb Opgaver i før-fasen skal skabe sammenhæng mellem udviklingsforløbet og din dagligdag, men også mellem dine forventninger, arbejdsopgaver og kompetencer. For at der kan ske en god kompetenceudvikling, er det vigtigt, at du ønsker, at der skal ske en forandring og en udvikling - og at du ønsker at blive bedre til noget. Hvis du skal bruge det, du lærer, skal din arbejdsplads have brug for det, du lærer, og det skal give mening at bruge det. Du skal kunne se en fordel ved at bruge det lærte og opleve, at du opfylder et behov, når du bruger det. Jo bedre anvendelsessituationen støtter anvendelse af det lærte, jo mere transfer! FAKTA >> Der er fire forhold, som har betydning for, om det lykkes at overføre viden til praksis: Viljen til at gøre noget anderledes Muligheden for at gøre noget anderledes Evnen til at sætte mål for dit eget arbejde Troen på, at du kan Målene for det gode udviklingsforløb Udviklingsforløbet bliver bedre, hvis du og plejehjemmet har klare mål med forløbet. Du og din leder skal sammen sætte mål for dit udviklingsforløb. I skal sætte målene ud fra det, du ønsker at blive bedre til i dit arbejde og ud fra, hvad plejehjemmet har brug for i forhold til det valgte emne for kompetenceudviklingsforløbet. Det skal I bruge læringssamtalen til. Efter samtalen skal I skrive målene i læringskontrakten (bilag 2). I Opgave 1-3 er der spørgsmål, som du skal besvare inden læringssamtalen med din leder.
DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb UNDER Det effektive udviklingsforløb Arbejdet med under-fasen skal hjælpe dig til at bruge det du har lært. Du skal overveje, hvordan du vil bruge din nye viden og dine nye færdigheder i dit arbejde. Det er her vigtigt, at du og din leder hele tiden har fokus på de mål, som I har skrevet i læringskontrakten. Jo bedre du forstår det, du har lært, jo større er sandsynligheden for, at du anvender det! For at kunne ændre praksis er det vigtigt, at du forstår og kan bruge det, du har lært. Det er vigtigt, at du kan se, hvad det kan bruges til i praksis. Derfor skal du efter hvert undervisningsmodul tale med de andre deltagere og underviseren om, hvad I har lært, og hvordan det lærte kan bruges i jeres arbejdssituation. Sammenhæng mellem undervisning og arbejde Mellem hver undervisningsgang skal du tænke over det, du lærer og bruge det i dit arbejde. En logbog kan være en god hjælp, når man skal holde fast i tanker og ideer. Refleksionslogbogen tager udgangspunkt i det, du har lært i undervisningen, og hvordan du har brugt det i praksis. Refleksionslogbogen findes i bilag 3. Logbogen skal også bruges, når du drøfter dine erfaringer med transfer med de andre deltagere og underviseren. Ved hver undervisningsgang uddeler underviseren spørgsmål til refleksion, som du får tid til at svare på, inden dagens undervisning slutter. Spørgsmålene skal være med til at sikre: At du kan bruge det lærte At der er sammenhæng mellem det du har lært og din arbejdssituation At du bliver klar over, om du har behov for at vide mere om det, du har lært Du skal også svare på spørgsmålene i Opgave 4. Spørgsmålene i Opgave 4 handler om at øve sig i at bruge det, du lærer i undervisningen på dit arbejde. Opgave 4 skal også bruges ved den 1. opfølgningssamtale, du skal have med din leder i undervisningsforløbet.
08 >> 09 EFTER Udviklingsforløbet og arbejdspraksis Arbejdet i efter-fasen skal sikre, at du holder fast i at bruge det, du har lært i undervisningen i dit daglige arbejde på plejehjemmet. Træning af transfer i efter-fasen Selvom undervisningen er slut, er det en god idé at bruge en erfaringslogbog (se bilag 4). I erfaringslogbogen kan du samle dine erfaringer med det, du har lært i undervisningen. Logbogen kan være en hjælp til at huske og tænke over, hvilke ting du bruger fra undervisningen, og hvordan du bruger dem i dit arbejde. Du kan også bruge erfaringslogbogen, når du skal fortælle dine kolleger og ledere om, hvordan du bruger det, du har lært i praksis. Jo mere du og lederen følger op på det, du har lært, jo mere transfer! Muligheder for transfer Din arbejdssituation har stor betydning for transfer. Det er afgørende for transfer, at: Du har mulighed for at bruge det, du har lært Du får støtte af din leder og dine kolleger til at bruge det lærte Der hele tiden bliver fulgt op på det du har lært I fejrer jeres succeser og holder fast i den ændrede praksis
DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Styrk dit potentiale for kompetenceudvikling Det kræver selvtillid at gøre tingene på en ny måde. Jo mere du tror på, at du kan bruge det, du har lært, jo større er sandsynligheden for, at du faktisk bruger det. Jo større tro på din egen udvikling, jo mere transfer! Når undervisningsforløbet er slut, skal du sammen med din leder holde 2. opfølgningssamtale. Her skal I tale om det videre arbejde med det, du har lært. Ved samtalen skal I tale om spørgsmålene i Opgave 5 og din læringskontrakt. Det er også en god idé at bruge logbogen her. I skal overveje, om der skal ændres noget i læringskontrakten. I skal også aftale, hvordan du kan bruge det, du har lært i dit arbejde, og hvordan din leder kan støtte dig. Ved den 3. opfølgningssamtale skal I tale om, hvordan det går, og derfor skal du blive ved med at skrive logbog.
10 >> 11 Kom godt i mål 1-2 måneder efter at undervisningen er slut, skal du og din leder holde 3. opfølgningssamtale. Ved samtalen skal I tale om Opgave 5 og din erfaringslogbog. I skal diskutere de tanker, I har gjort jer om udviklingsforløbet, om læringskontrakten og om hvordan I fortsat kan arbejde med at udvikle jeres praksis omkring, det valgte emne for kompetenceudviklingsforløbet.
Dette arbejdshæfte præsenterer begrebet transfer. Transfer handler om overførsel af kompetencer lært i én situation til brug i en anden. Opgaverne i arbejdshæftet er et redskab, som skal gøre læringen i et udviklingsforløb mere effektivt. Arbejdshæftet sætter fokus på, at der i det gode udviklingsforløb: tages udgangspunkt i et erkendt behov for at kunne handle mere kvalificeret formuleres klare mål for læringen ses, at deltagerne mestrer det lærte er identiske elementer mellem undervisning og arbejdsplads findes eksempler på anvendelsesmuligheder fra deltageren selv reflekteres over læringen i forhold til forskellige anvendelsesmuligheder trænes i transfer løbende i undervisningen gennem øvelser er tale om en arbejdsplads, der er gearet til, at kompetencerne kan anvendes opleves fordele for både medarbejdere, borgere og arbejdsplads ved at anvende det lærte skabes et godt transferklima på arbejdspladsen Edisonsvej 18, 1 sal 5000 Odense C Telefon: +45 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk