Bachelorprojekter Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole Juni 2012
Bachelorprojekter juni 2012 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi og træder nu ind i en profession med lange og stolte traditioner. Med denne udgivelse tilføjer vi endnu en tradition! Vi har nemlig for første gang samlet alle bachelorprojekternes resuméer. Det vælger vi at gøre, fordi de studerendes afsluttende bachelorprojekt rummer meget viden med relevans for ergoterapi, og dén viden vil vi gerne bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser Vi vil have viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse... De nye professionsbachelorer i ergoterapi og vi andre på uddannelsen hører meget gerne fra jer! God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder Side 2 af 2
Et kvantitativt tvcersnitsstudie af, hvilke undersngelser de danske ergoterapeuter pa akutmodtagelser benytter, og om disse opfylder ergoterapeuternes behov Occupational Therapy as the missing link
Et kvantitativt tværsnitsstudie af, hvilke undersøgelser de danske ergoterapeuter på akutmodtagelser benytter, og om disse opfylder ergoterapeuternes behov. Bachelorprojekt: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Hedeager 2, Aarhus Juni 2012 Udarbejdet af: Heidi Jensen Vibeke Lie Mortensen Maja Løvstrøm Nilsson Özlem Özkan Metodevejleder: Louise M. Nielsen Ergoterapeut, MPH, Adjunkt Ekstern fagligkonsulent: Rikke Møller Jensen Klinisk underviser/specialeansvarlig Terapeut i Geriatri Terapiafdelingen Hospitalsenheden Horsens Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Side 1 af 59
Resumé Titel Et kvantitativt tværsnitsstudie af, hvilke undersøgelser de danske ergoterapeuter på akutmodtagelser benytter, og om disse opfylder deres behov. Formål Der findes ikke nogen danske studier, der har afklaret, hvilke undersøgelser ergoterapeuter anvender til udredning af akutte patienter. Udenlandske studier har vist, at ergoterapeuter, der arbejder på akutte modtagelser, ofte vælger at anvende ustrukturerede undersøgelser i udredningsfasen. Af den grund blev vores formål at identificere, hvilke undersøgelser danske ergoterapeuter anvendte til akutte patienter i udredningsfasen, og om de opfyldte deres behov. Derudover undersøgte vi, hvilke faktorer der havde indflydelse på ergoterapeuternes valg af strukturerede og ustrukturerede undersøgelser. Materiale og metode Med afsæt i et kvantitativt tværsnitsstudie blev elektroniske spørgeskemaer udsendt til 13 offentlige sygehuse rundt om i Danmark. I studiet deltog 25 kvindelige ergoterapeuter, som arbejdede på akutmodtagelser. Resultater Til udredning af akutte patienter anvendte respondenterne hovedsagligt observation, interview, ADL-Taxonomien, FOTT og MMSE. Vi fandt ingen statistisk signifikant forskel på respondenternes praksiserfaring, og om deres behov blev opfyldt ved strukturerede undersøgelser. Side 3 af 59
Konklusion Ud fra studiets problemstilling kunne det konkluderes, at der var flere ergoterapeuter i Danmark, som hyppigere benyttede ustrukturerede undersøgelser frem for strukturerede undersøgelser. Ergoterapeuternes behov blev derudover oftere opfyldt af ustrukturerede end strukturerede undersøgelser. Det kunne derudover også konkluderes, at ergoterapeuternes praksiserfaring ikke har indflydelse på, om man vælger at anvende strukturerede eller ustrukturerede undersøgelser. Søgeord Ergoterapi, undersøgelse, undersøgelsesredskaber og akutmodtagelser. Antal ord: 223 Side 4 af 59
VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Århus Juni 2012 Nanna Beth Haahr Jepsen, Cari Parsberg Laursen, Line Damgaard Johansen & Camilla Milther Nielsen Pernille Qvist Engstrøm Ulla Pedersen 74.886 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Sundhedsfremme en plads for ergoterapeuter? Problembaggrund Fokus på sundhed er ikke alene fraværet af sygdom, da WHO lægger vægt på fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Den ændrede sundhedsopfattelse har medført en øget indsats inden for sundhedsfremme, hvor man aktivt søger at udnytte den enkeltes potentiale til at opnå sundhed i eget liv. Ergoterapiens bidrag i sundhedsfremme er endnu ikke undersøgt, og evidensen, af ergoterapi i sundhedsfremme, er derfor manglende. Formål Formålet med denne undersøgelse er at øge fokus på sundhedsfremme i ergoterapeutisk praksis. Herved at finde frem til ergoterapeuters forståelse af sundhedsfremmebegrebet og hvordan de oplever egen udøvelse, samt hvordan professionens kernefaglighed kan bidrage i sundhedsfremme. Problemstilling Hvordan forstår ergoterapeuter begrebet sundhedsfremme, og hvordan oplever de deres udøvelse i sundhedsfremme set i forhold til professionens kernefaglighed? Metode Gennem et kvalitativt forskningsdesign baseret på tre semistrukturerede interview af ergoterapeuter med sundhedsfremme som primær arbejdsopgave undersøges problemstillingen. Interviewene er ud fra en fænomenologisk tilgang blevet transskriberet og derefter analyseret gennem hermeneutisk meningsfortolkning. Resultater Første del af resultaterne viser, at de adspurgte ergoterapeuter forstår begrebet sundhedsfremme som en individuel proces, hvori borgeren selv er aktivt deltagende. Ligeledes påpeger de, at følelsen af sundhed er individuel, hvorfor udøvelsen i sundhedsfremme skal være tilrettelagt efter den enkeltes ønsker og
behov. Informanterne fremhævede sundhed som mere end fravær af sygdom, og at de i sundhedsfremme har fokus på det hele menneske. Resultaterne viser, at informanterne medtænker ergoterapeutisk kernefaglighed i deres udøvelse i sundhedsfremme til trods for, at de har svært ved at verbalisere, hvori denne kernefaglighed består. Informanterne arbejder med meningsfulde aktiviteter ud fra et fokus på håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed for borgeren. Derved har informanter skabt en sammenhæng mellem deres forståelse af sundhedsfremme og udøvelse heri. Det kan dog diskuteres om ikke informanternes forståelse af sundhedsfremme reelt er tværfaglig. Derfor kan der ligge en opgave for ergoterapeuter i at tydeliggøre professionens kernefaglighed. Konklusion Informanternes forståelse af sundhedsfremme er overvejende tværfaglig, dog ses en sammenhæng mellem denne og egen udøvelse heri. I deres udøvelse i sundhedsfremme har de fokus på ergoterapeutisk kernefaglighed, men verbaliserer ikke denne. Der kan derfor ligge en opgave for ergoterapeuter i at tydeliggøre professionens kernefaglighed i sundhedsfremme. På baggrund af undersøgelsen metode anses denne for at være reliabel og valid i et sådan omfang, at resultaterne med stor sandsynlighed kan gøres overførbare til andre ergoterapeuter med sundhedsfremme som primært arbejdsområde. Søgeord Sundhedsfremme, ergoterapi, kernefaglighed,
Anerkendelse Magtforhold Ergoterapeuterne griber hverdagen - En kvalitativ, empirisk interviewundersøgelse Karen Thomsen, Tina Sørensen, Eva Sanberg Jeppesen og Kirsten Friis-Hansen Evaluering Samarbejde Konkretisering Ergoterapeutiske kompetencer Roller
Ergoterapeuterne griber hverdagen - En kvalitativ, empirisk interviewundersøgelse Bachelorprojekt i ergoterapi Anslag: 73.841 Karen Thomsen, Tina Sørensen, Eva Jeppesen og Kirsten Friis-Hansen Bachelorprojekt i ergoterapi Ergoterapeutuddannelsen, Via University College Aarhus Metodevejleder: Bente Jochumsen Ekstern, faglig konsulent: Marianne Selmer EA09V Modul 14 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel: Ergoterapeuterne griber hverdagen Problembaggrund: Med ergoterapeutiske øjne er det interessant, at hverdagsrehabilitering handler om at øge borgerens aktive deltagelse i en meningsfuld hverdag. Hverdagsrehabilitering har desuden et mål om at gavne på et samfundsmæssigt plan grundet den demografiske udvikling og mangel på arbejdskraft i fremtiden. Bachelorprojektet tager udgangspunkt i det hverdagsrehabiliterende projekt Grib Hverdagen. Gennem hverdagsrehabilitering har social og sundhedsassistenter og hjælpere gennemgået et rolleskift og er blevet til hjemmetrænere. Formål: At undersøge ergoterapeuters erfaring med den vejledende rolle med fokus på, hvordan ergoterapeuterne kan støtte op omkring og fremme hjemmetrænernes intervention og dermed øge borgernes selvstændighed. Problemstilling: Hvilke erfaringer har ergoterapeuter i den vejledende rolle i hverdagsrehabilitering med henblik på at fremme hjemmetrænernes intervention? Design, materiale og metode: Bachelorprojektet tog udgangspunkt i en empirisk, kvalitativ interviewundersøgelse. Den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang blev anvendt som videnskabsteoretisk grundlag. Data blev indhentet gennem fire interviews, som byggede på en semistruktureret interviewguide. Til analyse af data blev der gjort brug af fænomenologisk meningskondensering efterfulgt af hermeneutisk meningsfortolkning, hvor resultaterne blev fortolket og diskuteret. Resultater: Ergoterapeuterne har de monofaglige kompetencer til at graduere, gøre brug af aktivitetsanalyse, derudover kan de se samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser. Det er vigtigt, at ergoterapeuterne har en forståelse for den rolleændring, hjemmetrænerne gennemgår. Ergoterapeuterne skal tage udgangspunkt i hjemmetrænernes behov, gøre brug af undervisning og instruering samt være bevidste om, at læring sker i praksis og trinvist. Desuden
anvendes evaluering, konkretisering samt det at kunne påtage forskellige roller. Hjemmetrænernes motivering er en væsentlig faktor og kan fremmes ved blandt andet at anerkende, rose, udvise respekt, synliggøre formålet med træningen, inddragelse, refleksion og lade hjemmetrænerne selv finde løsninger samt se dem som samarbejdspartnere. Konklusion: Brugen af ergoterapeutiske kompetencer er fremmende for hjemmetrænernes intervention. Der peges på en række strategier for god vejledning og herunder må ergoterapeuterne sørge for at fremme hjemmetrænernes motivation. En forudsætning for dette er ergoterapeuternes forståelse for hjemmetrænerens rolleændring samt, at der tages udgangspunkt i den enkeltes behov. Søgeord: Hverdagsrehabilitering, ergoterapi, kompetencer, vejledende rolle
2012 SINDSLIDENDES MOTIVATION FOR FYSISK AKTIVITET Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. -En kvalitativ interviewundersøgelse Side 1 of 4
Sindslidendes motivation for fysisk aktivitet - en kvalitativ interviewundersøgelse. Bachelorprojekt: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Århus Juni 2012 Udarbejdet af: Marlene Lysdahl Bøjlesen Marie Holst Nielsen Ellen Marie Thorngreen Evald Metodevejleder: Louise M. Nielsen Ergoterapeut, MPH, Adjunkt Faglig konsulent: Lars Clemen Lorck Ergoterapeut Anslag: 74.691 (inkl. figurer og tabeller) Side 2 of 4
Resumé Titel: Sindslidendes motivation for fysisk aktivitet. Problem baggrund: Personer med sindslidelser repræsenterer såvel en overhyppighed af livsstilssygdomme som en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Det anbefales alle at dyrke motion, da overvægt og negative livsstilsfaktorer udgør en risiko for vores fysiske helbred. Fysisk inaktivitet kan medføre store menneskelige omkostninger i form af dårligt fysisk helbred og betydelige udgifter for samfundet. Det anslås, at fysisk inaktivitet i alt giver sundhedsvæsenet et årligt merforbrug på over 3 mia.kr. Personer med sindslidelser kan have andre forudsætninger end resten af befolkningen for at opretholde deres fysiske sundhed. Det er vigtigt at vide, hvad der motiverer til fysisk aktivitet, for at kunne fremme deltagelse i fysisk aktivitet. Det er interessant at undersøge, hvad der motiverer sindslidende til at være fysisk aktive, da forståelsen af motivation er afgørende for udvikling af aktivitetsdeltagelse. Formål: Formål og fokus er at undersøge, hvad den sindslidendes selvoplevede motivation er for at være fysisk aktiv. Problemstilling: Hvilke faktorer oplever personer med sindslidelse som værende motiverende for deres deltagelse i fysisk aktivitet. Design, materiale og metode: Denne opgave er lavet på baggrund af en kvalitativ undersøgelsesmetode til indsamling af data og analyse heraf. Der er taget udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteoretisk retning. Der er udført semistrukturerede interviews på 4 informanter, alle aktivt deltagende hos Idræt på Banen. Herefter er der brugt meningskondensering og meningsfortolkning til en analyse af data. Side 3 of 4
Resultater: Informanterne er fysisk aktive for at øge deres fysiske og psykiske sundhed, og for at komme ud blandt mennesker og have indhold i hverdagen. Informanterne har erfaringer med fysisk aktivitet fra deres barn - og ungdom, og det er naturligt for dem at være fysisk aktive. Omgivelserne spiller en væsentlig rolle for informanterne. Idræt på Banen giver en tilhørsfølelse, som informanterne ikke oplever hos Fitness World. Det er en vigtig faktor at være blandt ligesindede og få den rette støtte fra instruktøren og de øvrige omgivelser. Konklusion: Vi kan konkludere, at omgivelserne er en væsentlig faktor, sindslidende oplever som værende motiverende for deltagelse i fysisk aktivitet. Uddannet personale, trygge rammer, tilpasset sværhedsgrad og det at være blandt ligesindede er faktorer i omgivelserne, som er vigtige for sindslidendes motivation for deltagelse i fysisk aktivitet. Det er dog vigtigt fortsat at lave yderligere undersøgelse på dette område. Søgeord 3-5 stk. : Sindslidende, fysisk aktivitet, motivation 383 ord Side 4 of 4
Ergoterapeuters samarbejde med forældre til børn med Cerebral Parese - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse
Ergoterapeuters samarbejde med forældre til børn med Cerebral Parese - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse Bachelorprojekt: Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, VIA University College Juni 2012 Udarbejdet af: Eleonora Kerá Lea Munk Liv Haugaard Sanne Boldt Metodevejleder: Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand.scient.san. Faglig konsulent: Susanne Hygum Sørensen Ergoterapeut, specialist i børneergoterapi Antal anslag: 73.813 inkl. figurer og tabeller Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Ergoterapeuters samarbejde med forældre til børn med cerebral parese - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Problembaggrund En del af den ergoterapeutiske indsats til børn med cerebral parese er, at ergoterapeuter etablerer et godt samarbejde med forældre. Udenlandske studier har vist kritik af fagpersoners, herunder ergoterapeuters, samarbejde med forældre. Studierne viste, at terapeuterne, ikke formåede at informere forældrene tilstrækkeligt, og forældrene forstod ikke formålet med den terapeutiske intervention. Ydermere manglede terapeuterne undervisning med hensyn til at effektivt kunne gennemføre en familiecentreret praksis. Derudover har danske undersøgelser vist, at forældrene ikke blev inddraget i tilrettelæggelsen af den terapeutiske indsats. Formål Formålet med dette studie var at undersøge, hvordan ergoterapeuter vurderede samarbejdet med forældre til børn med cerebral parese, samt hvor ofte og hvordan disse forældre blev inddraget under den ergoterapeutiske intervention. Derudover var formålet at undersøge ergoterapeuternes vurdering af omgivelsernes betydning for dette samarbejde. Problemstilling Hvordan vurderer ergoterapeuter samarbejdet med forældre til børn med cerebral parese, og hvordan inddrages disse forældre under den ergoterapeutiske intervention? Og hvad er omgivelsernes betydning for dette samarbejde? Design, materiale og metode Der blev foretaget et kvantitativt tværsnitsstudie gennem et elektronisk spørgeskema til 37 kommunalt ansatte og privatpraktiserende ergoterapeuter i Danmark, som arbejdede med børn med cerebral parese og deres forældre.
Resultater Resultaterne i dette studie viste at, der var et statistisk signifikant flertal af respondenterne, som vurderede, at det lykkedes dem at have et godt forældresamarbejde i høj grad eller i meget høj grad. Derudover inddrog forældrene i høj grad eller i meget høj grad i målsætningen for barnet inden for den sidste måned. Der var 60 % af respondenter som vurderede at de økonomiske ressourcer i høj grad og i meget høj grad gav dem mulighed for at inddrage forældrene i det ønskede omfang under den ergoterapeutiske intervention. Konklusion Flertallet af respondenterne vurderede, at det lykkedes dem at have et godt samarbejde med forældrene og inddrog forældrene i målsætning for barnet. Omgivelsernes betydning viste at 60 % af respondenterne vurdere at de økonomiske ressourcer i høj og i meget høj grad gav dem mulighed for at inddrage forældrene. Vi har i tilstrækkeligt omfang begrænset informationsbias, hvilket har medvirket til at studiets interne validitet og reliabilitet er højnet. Søgeord Cerebral Parese, forældresamarbejde, ergoterapi, børn Antal ord: 368 (i resumé)
Ældres perspektiv på velfærdsteknologiske hjælpemidler - En kvalitativ undersøgelse på toiletter med vaskeog tørrefunktion
Titelblad Titel Antal anslag Udarbejdet af Ældres perspektiv på velfærdsteknologiske hjælpemidler en kvalitativ undersøgelse på toiletter med vaske- og tørrefunktion 67.570 Uddannelsessted Jesper B. Danielsen, Mette J. Gerning, Kunuk Olsen, Anne K. H. A. Laugesen Via Campus Nord Århus, Ergoterapeutuddannelsen Metodevejleder Hanne Grethe Nielsen, Ergoterapeut, Master i rehabilitering Fag og semester / modul Bacheloropgave, Modul 14 Dato for aflevering 14.06.12 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Ældres perspektiv på velfærdsteknologiske hjælpemidler - en kvalitativ undersøgelse om toiletter med vaske- og tørrefunktion. Problembaggrund I årene 2009-2015 har staten afsat 3 mia. kr. til velfærdsteknologiske løsninger, som skal sikre vores velfærd og spare arbejdskraft. I flere danske kommuner arbejdes der aktivt på at udvikle, teste og implementere velfærdsteknologiske hjælpemidler i ældresektoren. Formål Formålet med undersøgelsen er at få en større forståelse for, hvilke tanker ældre gør sig omkring toiletter med vaske- og tørrefunktion. Med denne undersøgelse vil vi gerne have kendskab til, hvad der har haft indflydelse på dem, når det drejer sig om at skulle benytte disse. Problemformulering Hvilke faktorer har betydning for, om beboere på et udvalgt lokalcenter i Aarhus Kommune benytter de installerede toiletters vaske- og tørrefunktion? Materiale/metode Undersøgelsen er baseret på et kvalitativt design på baggrund af fire semistrukturerede interviews. De fire informanter bor på et lokalcenter, hvor toiletter med vaske- og tørrefunktion er installeret i alle lejligheder. Resultater Informanterne i undersøgelsen havde forbehold mod velfærdsteknologiske hjælpemidler, hvilket kom til udtryk som manglende viden, frygt for at miste kontakten til personalet og følelsen af manglende kontrol. Informanterne i undersøgelsen havde forskellige funktionsniveauer, hvilket havde indflydelse på, om de brugte funktionen på toilettet. Ingen af informanterne havde ved indflytning modtaget personlig instruktion, men en efterfølgende instruktion havde delvis betydning for, om de benyttede funktionen. Indre påvirkninger viste sig også at have betydning for informanternes valg om at benytte funktionen, og familien have i flere tilfælde støttet op om informanternes beslutning. De erfaringer, informanterne tidligere havde gjort med velfærdsteknologiske hjælpemidler, have indflydelse på informanternes holdning til vaske- og tørrefunktion, og dermed også, om de benyttede funktionen. Til sidst havde informanternes indre værdier en afgørende indflydelse på, om de benyttede vaske- og tørrefunktionen på toilettet. Konklusion Der var flere forskellige faktorer, der havde betydning for, om informanterne benyttede toilettets vaske- og tørrefunktion. Faktorerne viste sig som forskellige forbehold, manglende instruktionen, indre og ydre påvirkninger, erfaringer og indre værdier som frihed, værdighed og selvstændighed. Søgeord Ældrepleje, teknologi, velfærdsteknologi, teknologiske hjælpemidler, brugerperspektiv og ergoterapi.
ergoterapi! 12 sence of coherence burger WHO sammenhæng! kaffe velvære McDonalds! mening nupochokolade VIA Fysisk sundhed En kvalitativ undersøgelse af psykisk syges subjektive syn på begrebet fysisk sundhed! endorfiner! struktur fænomenologisk identitet betydningsfulde aktiviteter! motion malterud! empowerment MOHO Anton KRAM! kvalitativ Theresa!Hougaard!Christensen! Claudia!Isabel!Levin!Cotton! Christiane!Larsen! Ann!Vibeke!Skjødt!Nielsen! kost selvet træning!cmop-e! træning psykisk sårbar spirit isolation respekt psykisk syge fysiologiske! identitet neurobiologiske! forskning BA teori kage PhD 12 syn ideal selvet klientcentreret OT fysisk sundhed! kvalitativ subjektiv DK autonomi begrænsninger suppe! sociale relationer! vand! chokolade! Region Midtjylland! Psykiatri lykkepiller! anatomi!
Bachelorprojekt - Juni 2012 VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Udarbejdet af: Theresa Hougaard Christensen Claudia Isabel Levin Cotton Christiane Larsen Ann Vibeke Skjødt Nielsen Metodevejleder: Bodil Lodahl Madsen, Ergoterapeut, MLP, Adjunkt. Faglig konsulent: Anne Line Riisgaard Reuter, Ergoterapeut. Antal anslag: 71.517 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Fysisk sundhed - En kvalitativ undersøgelse om psykisk syges subjektive syn på begrebet fysisk sundhed. Problembaggrund Der ses en overdødelighed, grundet somatiske sygdomme, blandt psykisk syge, i forhold til resten af befolkningen. Som sundhedspersonale er vi forpligtet til, at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Med udgangspunkt i klientcentrede praksis ønsker vi at undersøge psykisk syges subjektive syn på fysisk sundhed. Formål Formålet med denne undersøgelse er, at redegøre for psykisk syges subjektive syn på, hvad fysisk sundhed er, samt om der er et misforhold mellem deres opfattelse og vores definition af den ergoterapeutiske forståelse af begrebet fysisk sundhed. Problemstilling Hvad er psykisk syges subjektive syn på begrebet fysisk sundhed og hvorledes stemmer dette overens med vores ergoterapeutiske definition af begrebet? Design, materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev indsamlet ved hjælp af semistrukturerede interview med tre informanter med en alder mellem 24 og 35 år som havde en psykisk sygdom og boede i Region Midtjylland. Til analyse af empirien blev der anvendt en fænomenologisk tilgang ud fra Malteruds systematisk tekstkondensering. Resultater Informanternes beskrivelse af deres subjektive syn på begrebet fysisk sundhed, handlede blandt andet om, at have nogle aktiviteter at stå op til og være social med venner eller familie. De forbandt kost og motion, herunder det at komme ud at gå
ture, med fysisk sundhed og beskrev, at det er individuelt, hvilke aktiviteter der er interessant for den enkelte. De beskrev, at der var sammenhæng mellem deres fysiske og psykiske tilstand. Konklusion Informanterne beskrev fysisk sundhed som at have struktur i hverdagen, have aktiviteter at stå op til og betydningsfulde aktiviteter som eksempelvis gå ture, være social og motion. Endvidere omhandler fysisk sundhed, de fysiske og psykiske fremmende og begrænsende faktorer i deres liv, kravene til aktiviteter, og den enkeltes oplevelse af selvbestemmelse. De påpeger at det er individuelt hvilke aktiviteter den enkelte forbinder med fysisk sundhed og at det fysiske og psykiske påvirker hinanden. Vi kan konkludere at der er forskelle mellem informantens opfattelse og vores definition samt at vores definition ikke er dækkende. Søgeord Fysisk sundhed, psykiatri, psykisk syge, ergoterapi. Antal ord 349
Brugen af standardiserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber i hospitalspsykiatrien - en kvantitativ tværsnitsundersøgelse ESI IS AC O A S ADL-TAXONOMI CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE AMPS T S O H O M
Bachelorprojekt VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Juni 2012 Udarbejdet af: Sandra Kristina Svendsen Christina Astrup Melgaard Camilla Pettersson Metodevejleder: Tove Lise Nielsen Ergoterapeut, cand. Scient. San. Faglig konsulent: Hanne Kaae Kristensen Ergoterapeut, MSc., ph.d. VIA University College - Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Brugen af standardiserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber i hospitalspsykiatrien en kvantitativ tværsnitsundersøgelse Formål Formålet med projektet var at afdække anvendelsen af udvalgte standardiserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber inden for hospitalspsykiatrien i arbejdet med voksne døgnindlagte psykiatriske patienter; herunder brugen af manualer. Materiale og metode Projektet var baseret på en kvantitativ tværsnitundersøgelse, og blev foretaget ved udsendelse af et internetbaseret spørgeskema til psykiatriske hospitaler i Danmark. I undersøgelsen deltog 78 ergoterapeuter, som arbejder med voksne døgnindlagte psykiatriske patienter. Resultater Til undersøgelse af voksne døgnindlagte psykiatriske patienter anvendte respondenterne hovedsagligt COPM, AMPS og ADL-taxonomien. Hovedparten af ergoterapeuterne, havde læst den tilknyttede manual til de undersøgelsesredskaber de anvendte. Vi fandt ingen statistisk signifikant forskel mellem ergoterapeuternes uddannelsesmæssige baggrund og deres anvendelse af standardiserede undersøgelsesredskaber. Desuden fandt vi, at de ergoterapeuter der ikke havde læst hele manualen til de anvendte standardiserede undersøgelsesredskaber, udfyldte skemaet til undersøgelsesredskaberne i ligeså høj grad som ergoterapeuter, der havde læst hele manualen. 52 % af respondenterne angav, at de nogle gange eller ofte kun udførte dele af en undersøgelse pga. manglende tid, mens 85,9 % angav at de nogle gange, ofte eller altid anvendte dele af en undersøgelse fordi de fagligt vurderede, at det var bedst for patienten. 39,7 % af respondenterne angav, at de ikke havde brugt nogle af de udvalgte standardiserede undersøgelsesredskaber de sidste to uger. 94,8 % af respondenterne var enten helt eller delvist enige i, at det var vigtigt at anvende valide og reliable undersøgelsesredskaber i arbejdet med voksne døgnindlagte patienter. Konklusion Ud af de otte udvalgte standardiserede undersøgelsesredskaber blev fem af dem benyttet. Undersøgelsen viste, at de undersøgelsesredskaber som størstedelen af respondenterne
havde kendskab til, også var de redskaber som flest havde anvendt i perioden. Størstedelen af ergoterapeuterne benyttede manualen til de undersøgelsesredskaber de anvendte. Dog anvendte en stor del af dem kun redskaberne delvist, enten pga. af manglende tid eller fordi de fagligt vurderede, at det passede bedst til patienten. Søgeord Psykiatri, standardiserede undersøgelsesredskaber, ergoterapi, evidens Antal ord: 320
Arkitektur Psykiatri Ergoterapi Et kvalitativt studie af arkitektoniske omgivelsers betydning for recovery Anja Dahl Troelsen Ditte Brahe Fredberg Michelle Juhl Sara Skjødt Fisker
Arkitektur Psykiatri Ergoterapi Et kvalitativt studie af arkitektoniske omgivelsers betydning for recovery Bachelorprojekt: VIA-Campus Nord Ergoterapeutuddannelsen, Juni 2012 Metodevejler: Pia Even Hansen, Ergoterapeut Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, MHH Faglig konsulent: Sanne Graabech, Ergoterapeut Cand. Scient. Soc. Udarbejdet af: Anja Dahl Troelsen, Ditte Brahe Fredberg Michelle Juhl & Sara Skjødt Fisker Antal anslag: 75.000 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11.
Resumé Titel Arkitektur, Psykiatri, Ergoterapi Problembaggrund Psykiatrien, og dermed også psykiatriens arkitektur, har siden 1800-tallet gennemgået en udvikling fra dårehuse til nutidens socialpsykiatriske bosteder. Socialpsykiatrien har fokus på optimering af psykiatriens fysiske rammer. Ergoterapeuter ser menneske, omgivelser og aktivitet som uadskillelige, og derved påvirker omgivelserne den enkeltes udførelse af betydningsfulde aktiviteter. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge ergoterapeuters oplevelse af bosteders arkitektoniske omgivelser, samt hvordan disse omgivelser kan understøtte psykiatribrugeres recovery-proces. Undersøgelsen ses relevant for arkitekter, der arbejder med arkitektur i psykiatrien, ergoterapeuter og andre sundhedsfaglige professioner, der arbejder med rehabilitering af mennesker med psykiske lidelser. Problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuter bosteders arkitektoniske omgivelser ift. betydningsfulde aktiviteter - og hvordan kan disse omgivelser understøtte psykiatribrugeres recovery-proces? Design, Materiale og Metode Projektet er udarbejdet efter et kvalitativt design. Data er indsamlet gennem fire semistrukturerede interviews med ergoterapeuter, som arbejder på psykiatriske bosteder. I databearbejdningen er der gjort brug meningskondensering og meningsfortolkning ud fra Kvale og Brinkman. Desuden arbejdes der ud fra en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang i analysen og diskussionen af problemstillingen. Resultater Der ses i resultaterne en vigtighed i, at beboerne på de psykiatriske bosteder har mulighed for privatliv, samt at torumsboliger foretrækkes. Desuden har dagslys, adgang til natur samt mulighed for at sætte et personligt præg på boligen betydning for psykiatribrugeres velbefindende. Fælleskøkkener ses både som et socialt samlingspunkt samt et sted for færdighedstræning i
køkkenaktiviteter. Tekøkkener i beboernes egne boliger kan begrænse aktivitetsudførelsen grundet dets arkitektoniske udformning. Der ses en stor forskel i kulturen på bostederne. Bostedernes kultur kan have betydning for beboernes udførelse af betydningsfulde aktiviteter. Desuden er der store forskelle i bostedets krav til beboernes deltagelsesniveau i stedets fællesaktiviteter. Konklusion Undersøgelsen viser, at bosteders arkitektoniske omgivelser har vidt forskellige måder at understøtte den enkelte psykiatribrugers recovery-proces. Dog er omgivelsesmæssige faktorer såsom lys, fælleskøkkener og adgang til uderum vigtige arkitektoniske virkemidler på alle bosteder. Desuden ses der stor forskel i bostedernes muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter ud fra de forskellige omgivelseskontekster. Undersøgelsen viser, at der er konsensus mellem bostedernes arkitektoniske udformninger og bostedets kultur. Det kan konkluderes, at de arkitektoniske udformninger samt den kulturelle kontekst understøtter den enkeltes recovery, hvis disse faktorer passer til den enkeltes spiritualitet. Søgeord Psykiatri - Ergoterapi - Arkitektur - Recovery - Betydningsfulde aktiviteter
Erhvervsrettet rehabilitering ergoterapeuter i kommunale jobcentre Bachelorprojekt VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Århus Juni 2012 Udarbejdet af: Gitte Margrethe Bundgaard Lea Gorm Nikolajsen Caroline Emilie Houtzager Rasmussen Metodevejleder: Marianne Høllund Ergoterapeut, MSI, Adjunkt Faglig konsulent: Lene Fogh Karlsbjerg Ergoterapeut og nøgleperson for Job og Handicap Anslag: 74.771 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Erhvervsrettet rehabilitering ergoterapeuter i kommunale jobcentre. Formål Formålet med dette studie er at undersøge hvordan ergoterapeuter kan bidrage til erhvervsrettet rehabilitering af borgere, der er langtidssygemeldte, i kommunale jobcentre. Materiale og metode Der blev foretaget et kvalitativt forskningsstudie, hvor data blev indhentet via semistrukturerede eksplorative interviews af tre ergoterapeuter, fra forskellige jobcentre. Resultaterne blev analyseret ved hjælp af fænomenologisk meningskondensering, og ved hermeneutisk meningsfortolkning. Resultater Resultaterne viser at informanterne kan bidrage i erhvervsrettet rehabilitering på flere måder. For det første har informanterne et solidt grundlag af sundhedsfaglig, pædagogiske og analytisk viden. Denne viden gør det muligt for informanterne at anvende deres kompetencer ved vurdering af borgerens situation. For det andet arbejder informanterne med et klientcentret helhedssyn. Endvidere indgår at informanterne i et tværfagligt team, hvor de bidrager med deres ekspertviden i og om borgerens forløb. For det fjerde oplevede informanterne forskellige barrierer i deres arbejde med borgerens rehabiliteringsforløb. Til sidst viser resultaterne at ergoterapeutens bidrag i jobcentre kan bevirke til en økonomisk besparelse for både arbejdsgivere og samfundet. Konklusion Undersøgelsen viser at ergoterapeuter kan bidrage til den erhvervsrettede rehabiliteringsproces af borgere der er langtidssygemeldte i kommunale jobcentre. Gennem deres spidskompetencer, faglige viden, teorier og redskaber, kan de fremstå som oplagte samarbejdspartnere i erhvervsrettet rehabilitering. Søgeord Ergoterapi, erhvervsrettet rehabilitering, langtidssygemeldte, psykiske årsager, forskningsbaseret viden, kompetencer
FEES: En kvalitativ undersøgelse af ergoterapeuters oplevelse af arbejdet med FEES Peter Egumfeldt-Jørgensen Resumé I Danmark anslås det, at 25-50% af alle patienter med erhvervede hjerneskader har problemer med at synke. Undersøgelse og behandling af disse synkeproblemer er i stigende grad blevet et ergoterapeutisk specialistfelt. En af de undersøgelser ergoterapeuter, gennem opgaveflytning, nu udfører, er en fiberoptisk endoskopisk evaluering af synkefunktionen(fees). Baggrunden for dette projekt er, at FEES, i kraft af at være en instrumentel og invasiv undersøgelse, adskiller sig betragteligt fra de undersøgelsesredskaber ergoterapeuter traditionelt anvender, samt at ergoterapeuters virke i forhold til FEES, ikke tidligere er undersøgt eller beskrevet i litteraturen. Formål: Resultaterne af projektet vil bidrage med viden omkring et nyt arbejdsområde for ergoterapeuter, FEES, og belyse ergoterapeuternes oplevelse af ergoterapiens potentiale og virke indenfor det. Metode Projektet tager udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse med 2 ergoterapeuter, som begge har flere års erfaring med FEES undersøgelser. Projektet har en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Interviewene er foretaget ud fra en semi-strukturerede interviewguide. Resultater/konklusion: Resultaterne fra dette projekt indikerede, at ergoterapeuterne, i kraft af deres deltagelse i FEES undersøgelse oplever, at de bidrager med et bredere perspektiv på undersøgelsen. Ergoterapeuterne beskriver, at de ved FEES undersøgelser ikke blot vurdere hvorvidt patienterne aspirerer, men derimod også kombinere undersøgelsen med f.eks. aktivitetsanalyse, hvor fokus er på, både de bio-mekaniske faktorer omkring synkefunktionen, men i høj grad også på selve patienten, aktiviteten(måltidet), aktivitetsudførelsen og omgivelserne. Dette muliggør at ergoterapeuterne kan afprøve forskellige kompenserende terapeutiske tiltag, og samtidigt hurtigt evaluere resultaterne af disse tiltag.