Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17



Relaterede dokumenter
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Talentstrategi. for folkeskolen

En ny udskoling. udskoling 2014/15

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Forord. og fritidstilbud.

Greve Kommunes skolepolitik

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Brande, 2012 november

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Politik for mad, måltider og bevægelse

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Folkeskolereformen 2013

Skolereform din og min skole

Identitet og venskaber:

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Politik for mad, måltider og bevægelse

Understøttende undervisning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Orienteringsmøde om skolereformen

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Velkommen til Stavnsholtskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Talentudvikling i folkeskolen

De pædagogiske læreplaner og praksis

Princip for undervisningens organisering:

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Assentoftskolen skoleåret

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

- Velkommen til den nye folkeskole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Spørgsmål og svar om den nye skole

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Folkeskolereform 2014

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Transkript:

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis udskoling, mellemtrin, indskoling og SFO er der en kort beskrivelse af de planer vi har for udviklingen af en ny og anderledes skole. Planen dækker kun de overordnede rammer for organiseringen af læringen, og fastholder dermed at lærerne og pædagogerne har ansvaret for at udvikle og strukturere læringen, så der er sammenhæng mellem læringsmålene, rammerne og indholdet i skoledagen. Gennemgående for alle vores tiltag er tid til fordybelse og mere sammenhæng i hver enkelt skoledag. Det inkluderer tværfaglig undervisning, aktiviteter uden for skolen og en tydelig integration af bevægelse i hele skoledagen. Oplægget til en ny Visions- og strategiplan tager afsæt i en række af de væsentligste hovedelementer i skolereformen. På baggrund heraf beskriver planen, hvilke overvejelser og begrundelser, der danner grundlag for ændringer i de nuværende rammer og metoder. Med afsæt i denne plan udformes der en implementeringsplan, som skal sikre inddragelse af alle berørte medarbejdere, og samtidig fungere som styringsredskab for iværksættelsen af de mange tiltag. Indhold Hovedelementerne i skolereformen... 2 Læringstrekanten... 3 Fremtiden... 4 Vision Hvor skal vi hen... 4 Hvordan ser de nye rammer ud... 5 Temalinjer i udskolingen... 6 Udeundervisning på Mellemtrinnet... 7 Tværfaglig indskoling... 8 Udeliv, bevægelse og kreativitet i SFO en... 9 1

Hovedelementerne i skolereformen Hvad er der i reformen og hvilke dele af reformen skal vi fokusere på i første omgang: En længere og mere varieret skoledag Fokus på alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, kobling af teori og praksis Nye og mere varierede undervisningsformer Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Fokus på viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, Understøtte læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed Fremme sundhed hos børn og unge gennem daglig bevægelse og motion IT skal betragtes som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Der skal arbejdes med undervisningsmiljø og trivsel, så det kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. Klasseledelse skal styrke skolernes arbejde med at etablere rutiner, normer og regler, der understøtter et godt læringsmiljø Eleverne skal kunne det samme i 8. kl., som de i dag kan i 9. kl. 2

Læringstrekanten e n en e nne e e e en e e e antagelsen om, at man kan læse sig til færdigheder og viden, hvilket ikke helt kan afvises, men hvis alt det man læser, ikke n e e e en e e n e e n e n e en n e n et meget overfladisk udbytte af studiet af de mange bøger og tekster."(tøger Johnsen) Læringstrekant: De tre elementer i læreprocessen kan i meget simpel form defineres som: Erfaring er oplevelser, færdigheder og viden, der er erhvervet gennem menneskets sanser fra egne autentiske oplevelser og træning samt gennem oplevelse af eller kendskab til andres erfaringer og refleksioner. Erindring er et lager af egne og andres erfaringer og viden. Erkendelse er refleksioner over e ne n e e n e en e e e e for, hvordan verden hænger sammen. Modellen antager, at erfaringerne er e e en n en n n en e en e n e e enne e e nne e e n n e en n en e e e n n e n n e nne n frem til erkendelse, og endelig uden samspillet mellem erkendelse og erindring vil mennesket ikke kunne eksperimentere med og udvikle nye erfaringer, der udvider erkendelsen." 3

Fremtiden Med afsæt i den nye skolereform og læringstrekanten har vi formuleret et sæt visioner for Jyllinge Skole, som tager afsæt i de værdier, som for nuværende er gældende her på skolen. Visionerne bliver vores fælles pejlemærke for den vej skolen skal udvikles i de næste år. De underliggende mål og tiltag skal alle pege i retning af visionen. Vision Hvor skal vi hen Vi skal lave en skoledag eleverne fortæller om Vi planlægger og organiserer vores arbejde og undervisning med afsæt i læringsmål Vi skal digitalisere undervisningen Vi skal lave en skoledag med sammenhæng mellem praksis og teori Vi skal differentiere undervisningen både fagligt, ramme- og indholdsmæssigt og med forskellige arbejdsmetoder Vi skal sikre, at det enkelte barn indgår i sociale fællesskaber og vi skal støtte børnene i deres venskaber 4

Hvordan ser de nye rammer ud Fælles for alle Faseopdelingen skærpes på lærerfronten Vi arbejder med 4 faser De enkelte faser får en tydeligere læringsprofil Tid til fordybelse på alle årgange Flere ressourcer til undervisning uden for klasserummet Tværfaglighed og sammenhængende skoledage Al undervisning er styret af læringsmål Følgende indsatser er tiltænkt til at underbygge processen i det kommende skoleår 2014-15: Vi arbejder videre med processen omkring læringsmål. I det kommende skoleår med fokus på læringsmuligheder uden for klasserummet. Skolen har ansat en inklusionsleder som skal medvirke til at koordinere og styrke vores inklusionsindsats og supplerende undervisning Skolen skal have en sundheds- og bevægelsesvejleder. Formålet er at hjælpe den enkelte lærer/pædagog og team/fase med at implementere bevægelse i den daglige undervisning. Skolen har ansat en ny afdelingsleder for indskolingen. Vi uddanner eller ansætter udeskolevejledere. Over de næste 2 til 3 år istandsættes flere af skolens faglokaler. Der etableres et samarbejde med de lokale klubber omkring brugen af klubfaciliteterne 5

Temalinjer i udskolingen I udskolingen indføres der for skoleåret 2014/15 temalinjer for 7. årgang. I skoleåret 2016/17 skal alle årgange i udskolingen være organiseret omkring temalinjer. - På hvert hold vil der være 2 temadage og 3 kursusdage ugentligt. - Der skal være ressourcer til, at en del af undervisningen kan foregå udenfor skolen. - Forskellige arbejdsmetoder, interessevalg og sammenhængende undervisning Kommende 7. årgang arbejder med afsæt i følgende temalinjer. Der kan dog ske justeringer undervejs i processen. Science - Naturvidenskab, fødevarer og miljøteknologi Hands On - Entreprenørskab, håndværk og design Global - Internationale relationer og kommunikation ISI Innovation, sundhed og IT Tilføjelser Motion og bevægelse skal være en integreret del af undervisningen. Samarbejde med klubberne, både lokalemæssigt og pædagogisk 6

Udeundervisning på Mellemtrinnet Mellemtrinnet skal blomstre af bevægelse og kreativitet Der skal være sammenhæng mellem de mange kreative fag og de boglige fag. På mellemtrinnet skal der arbejdes på tværs af fagene, og dele af undervisningen skal flyttes ud af klasserummet og ud i lokalområdet. Følgende pejlemærker skal styre udviklingen af nye rammer og metoder for undervisningen: Finde faget i lokalområdet Bevægelse, kreativitet og fag faglighed skal integreres Flere valgmuligheder i den daglige undervisning Følgende indføres på mellemtrinnet Fordybelse og temaundervisning - alle klasser skal jævnligt have en skoledag, hvor dele af undervisningen foregår uden for klasserummet Jævnlige ekskursioner og ture med henblik på at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen Eleverne skal have flere og bedre muligheder for at vælge mellem forskellige arbejdsmetoder i den daglige undervisning En stor del af undervisningen skal være tværfaglig, og udnytte de mange kreative fag til at skabe mere sammenhæng mellem praksis og teori Over de næste 3 år skal der arbejdes målrettet på at udeundervisning bliver en integreret del af undervisningen for alle klasser 7

Pædagoger eller andre relevante faggrupper deltager i undervisningen Tværfaglig indskoling I indskolingen skal vi gribe elevernes lyst til læring og lave en skoledag, der pirrer nysgerrigheden og appellerer til hele deres sanseapparat Følgende pejlemærker skal styre udviklingen af nye rammer og metoder for undervisningen: Leg og læring skal følges ad Undervisningen skal ud i nærmiljøet En sammenhængende skoledag med plads til fordybelse Tværfaglighed og bevægelse er en naturlig del af skoledagen Følgende indføres i indskolingen Der skal arbejdes målrettet på, at dele af undervisningen dagligt flyttes ud af klasserummet Flere tværfaglige og sammenhængende dage med samme lærer hele skoledagen Undervisningen skal være eksperimenterende, og give grundlag for vidensdeling om nye metoder og rammer for et inkluderende og udfordrende læringsmiljø 8

Fælles pædagogiske og didaktiske metoder Der planlægges med at lærere har timer i 0. kl. Fælles faglokaler Pædagoger deltager i undervisningen og varetager understøttende undervisning samt relationsarbejde. Udeliv, bevægelse og kreativitet i SFO en I SFO'en skal børnene mærke glæden ved stærke sociale fællesskaber, gode relationer og nære venskaber. Følgende pejlemærker skal give SFO en en mere tydelig profil og medvirke til at fastholde et højt antal børn i SFO en Det pædagogfaglige arbejde skal i højere grad kombineres med synlige aktiviteter Aktiviteterne skal styrke fællesskaberne på tværs af klasserne Der skal dagligt være flere faste udendørs aktiviteter Bevægelse skal være en stor del af vores aktiviteter Vi skal stimulere børnenes kreativitet og lyst til at udfordre sig selv Vi skal hjælpe det enkelte barn med at sikre at hele dagen hænger sammen Følgende indføres i SFO De enkelte årgange skal gå i skole og i SFO i samme hus. Mellem 6.30 og 8.00 tilbydes morgenmad, lektiehjælp og støtte til en god start på dagen. 9

Den daglige kontakt mellem skole og hjem skal styrkes. Pædagogerne skal i øget omfang være formidler af hele skoledagen. De faste funktioner udvides, ændres og defineres tydeligere. Der indføres tilbud om eftermiddagsmad Eksempler på SFO tid Cafeen har tilbud om et mellemmåltid kl. 14, der er forskellige pædagog arrangerede/styrede aktiviteter på boldbanen, projekt med bygning af hytter fortsætter på legepladsen, forskellige lege på fliserne arrangeres/styres af en pædagog. Mellemmåltidet kl. 14 er flyttet ud i bålhuset, der er arrangeret løbsturnering med Mooncars, i boldburet er der høvdingebold, der bygges videre på hytterne, dramahold laver forskellige rytme og motorikøvelser på legepladsen. Krydserfunktionen kan flyttes udendørs og spille en mere aktiv rolle i formidlingen af SFO en mange tilbud både overfor børn og forældre (salgsstade). Ledelsen på Jyllinge Skole; Sanne Norlund Larsen, Marilyn Malmo, Steen E. Damkjær og Kai Aabrandt 10