University Collage Sjælland- Pædagoguddannelsen György Bihari, PR10s021, 10E Velj: Lotte Stegeager Gruppenummer, 43 Naturpædagogik Bachelorprojekt om hvordan Adventure Education og naturpædagogik kan hjælpe børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, til en bedre opmærksomhed, samt højere selvværd og selvtillid. Bachelor about how Adventure Education and nature pedagogy/ education can help children and youngsters with ADHD to a better awareness, a higher self-esteem and confidence. Antal anslag: 51.676
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...- 2 - Indledning...- 3 - Egne erfaringer inden for friluftslivet og AdEd...- 5 - Emneafgrænsning...- 6 - Metode...- 8 - Anvendelse af teori og empiri...- 10 - Opmærksomhed...- 10 - Børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsforstyrrelser...- 11 - Hvad er friluftsliv og AdEd?...- 13 - Flow i forhold til længerevarende, succesfuld opmærksomhed...- 15 - Arousal...- 20 - Experientel Læring...- 21 - Analyse, diskussion og refleksion...- 24 - Naturpædagogik, friluftsliv og didaktik i forhold til opmærksomhed...- 24 - Voksenstyring...- 24 - Læring gennem praktisk arbejde og leg...- 25 - Reduktion af støj og forstyrrelser...- 26 - Mental forberedelse til og under turen...- 26 - De fremprovokerende faktorer...- 27 - Til min store overraskelse...- 28 - Undersøgelser...- 28 - Konklusion...- 31 - Perspektivering...- 33 - Bilag 1...- 36 - Praksisprojekt beskrevet med SMTTE-modellen...- 36 - - 2 -
Indledning Undersøgelser viser at kun 1,2 %, af danske institutioner benytter sig af den natur-pædagogiske tilgang som primær pædagogik. 1 Dette undrer mig, da der er masser af forskning og evidens fra bl.a. Holland og USA, der viser, at naturen har en utrolig gavnlig effekt, på børn -unges udvikling samt læring, hvilket jeg vil komme ind på, senere. (se undersøgelser) Jeg har en særlig interesse for børn -unge med sociale og adfærdsvanskeligheder, hvilket jeg gennem de seneste mange år, er blevet bekræftet i, gennem mit frivillige arbejde som spejderleder. Derfor, vil jeg gennem mit bachelorprojekt have fokus på de unge i alderen 6-15 år, med sociale og adfærdsvanskeligheder. I Serviceloven, afsnit IV, kapitel 11, 46, står netop at institutioner skal: yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor. (...) At disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og ( ) Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer( ). 2 Med uddraget af serviceloven, er det tydeligt, at vi som pædagoger skal støtte dem der har særlige behov. Derfor vil jeg med mit projekt være med til at udvikle brugergruppens kompetencer indenfor opmærksomhed og hjælpe deres selvtillid og selvværd for herigennem at støtte en positiv identitetsdannelse. Gennem min bachelor vil jeg særligt have fokus på førnævnte målgruppe, ud for friluftsaktiviteter og Adventure Education (AdEd). Jeg vil undersøge, hvorvidt naturen kan præge de individer der har en form af social og/ eller adfærdsvanskelighed. Vi sætter oftest ting i kasser. Vi kategoriserer for at gøre det nemmere, for os selv! Er en person først blevet kategoriseret til noget eller blevet knyttet til en stereotyp, er det ikke nemt for vedkommende at komme ud af denne. 1 http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/bd72e61dacfc0e10c125762b00322fc5?opendocument 2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141372#kap7-3 -
Stigmatisering er den proces, hvorigennem en person tilskrives nogle negative egenskaber på grund af enkelte, tilfældige handlinger, etnisk baggrund, social position ol. (Schou, 2009,119) Personen identificeres helt og aldeles ved dette bestemte stigma. En stigmatisering risikerer med andre ord at forandre en blot partiel identitet (kategorisering) til en total identitet. (katzenelson, 1994,187) Denne stigmatisering, vil jeg tage fat i, og arbejde ud for de gode kvaliteter og kompetencer min målgruppe har. Jeg vil arbejde ud for den individuelle og hvor målgruppen er, lige nu og her. I en rapport af Center for Ungdomsforskning, fremgår det, at de fleste børn og unge, 3 generelt trives godt i Danmark. Uheldigvis, falder en del børn fra, og rapporten fortæller yderligere, at: De (børn og unge) har et dårligt liv, at deres selvtillid er lav, at de ofte har problemer, der gør det svært for dem at klare dagligdagen, og at de er mindre populære end andre børn. Mistrivslen hos disse børn ser m.a.o. ikke ud til at være afgrænset til større eller mindre dele af hverdagslivet, den ser ud til at brede sig over alle ender og kanter og farver deres oplevelse af, hvem de er, og hvordan deres liv er. Her er billedet ganske entydigt. De mistrives. (Når det er svært at være ung i Danmark, 273) Det fremgår også at der er en sammenhæng imellem børns selvtillid, og deres evne til at mestre deres hverdag, de er mere kritiske over for sig selv og deres sociale omgangskreds er mindre end normalt. Pædagogens opgave må derfor være at kunne hjælpe børn og unge med at opbygge en sund identitet, med masse af selvværd og selvtillid samt mod på udfordringer og omstillingsparathed, for at kunne mestre samfundets stadig stigende krav. 3 Normale og specielle - 4 -
Nedenstående citat, giver et rigtig godt blik på, hvilken indvirkning naturen og de uforstyrrede rammer kan have på et barn, der til hverdag har ADHD, er udad- reagerende og/ eller generelt meget ukontrolleret: Jeg har det meget bedre, når jeg er ude end når jeg er på Bøgen eller hos min familie Jeg slapper mere af og bliver heller ikke forstyrret af noget. Jeg kan tænke i ro og bliver bare super glad. Kan man ikke på en måde flytte ud i skoven?. 4 Egne erfaringer inden for friluftslivet og AdEd Mine erfaringer inden for friluftsliv og AdEd bygger bl.a. på: - 18 årig spejdererfaring hvoraf de seneste 6 år har været lederfunktion. - Planlægning og deltagelse i forløb med børn og unge med sociale og adfærdsvanskeligheder, i form af spejder og fisketure, fokus/ emne-ture, enkeltstående skovture samt mere ekstreme aktiviteter som kano og mindre klatre-ture. - Afsluttet 3 måneders uddannelse i Adventure Education, på HUMAK University Of Applied Sciense i Tornio, Finland, 5 semester i pædagoguddannelsen. - Planlagt og afviklet ungdoms/ uge projekt på HUMAK University, i AdEd for at og øge de unges tillid til dem selv og andre. Samtidig, at få et indblik i, AdEds mulighed for at hjælpe børnene til at flytte personlige grænser samt barriere, og herigennem at kunne give nogle positive oplevelser og øge deres selvværd og selvtillid. Med min redegørelse for erfaring inden for emnet, vil jeg i kommende afsnit åbne op for min problemformulering. 4 Citat af barns udtalelse fra forløb Boserup. - 5 -
Problemformulering Kan vi som pædagoger, støtte børn og unges opmærksomhed, herigennem deres selvværd og selvtillid, med Adventure Education og/eller anden form for naturpædagogik, som progressiv hjælp, til at danne deres egen identitet, på længere sigt? For at kunne besvare problemformuleringen, har jeg udarbejdet følgende underspørgsmål: Hvordan hænger godt selvværd og selvtillid sammen med øget koncentration og fokus? Hvad er Adventure Education og naturpædagogik? Hvad sker der med mennesket ude i naturen? Findes der forskning inden for dette emne? Hvilken indflydelse har mit projekt haft på min målgruppe? Målet med min bachelor er at åbne op for/ reflektere over de muligheder og ulemper der vil være ved en eventuelt større implementeret brug af AdEd, og naturpædagogik. Emneafgrænsning I dette afsnit vil jeg redegøre for valg af problemformulering og afgrænsning af emnet, overvejelser omkring fravalg af empiri, samt hvilke begrænsninger dette giver, i forhold til opgaven. Jeg har valgt at have fokus på børn mellem 6-15 år. Dette er for mange en meget turbulent tid, med mange vigtige faktorer der spiller ind for trivsel og velvære. (Brørup & Mogens, 2006, 165) Muligheden for at holde mig indenfor den nordiske form for friluftsliv, havde været spændende. Men ud for den begejstring og erfaring jeg har inden for AdEd, har jeg valgt at afgrænse mig til de grundlæggende teorier bag AdEd, og gå i dybden med disse idet, det er grundteorierne der forklare hvordan, AdEd kan bruges som redskaber til at fremme selvtillid og selvværd hos det enkelte individ. - 6 -
John Deweys teori om Learning by doing havde også været interessant at tage fat i, da han også bevæger sig indenfor Baden Powell, Hopkins og Putmans teori om AdEd. Men da den eksperimenterende læringsform, mere har min interesse, har jeg bevidst fravalgt dette! Jeg er indforstået med at jeg flere gange berører begrebet - Det fælles tredje, men bevidst fravalgt at gå i dybden med det. - 7 -
Metode Jeg vil starte med en kort redegøre af, hvad opmærksomhed er, beskrive hvad det vil sige at have en opmærksomhedsforstyrrelse, og hvordan denne påvirker evnen til koncentration. Jeg vil særligt tage udgangspunkt i den hyppigste: ADHD, inden for ovenstående. Børn og unge med ADHD har f.eks. meget svært ved at holde opmærksomheden og fokus i længere tid af gangen. For at finde ud af, hvad denne er og hvornår/ hvordan det enkelte individ får mest ud af den, vil jeg benytte mig af den ungarske professor, Mihaly Csikszentmihalyi s teori, om flow begrebet. Herudover vil jeg benytte mig af Jane Panicucci s 5 tanker og videreførelse af begrebet, flow, samt beskrive begrebet Arousal, som er den motivation der skal til, for at opnå flow-stadiet. Jeg vil redegøre for David Kolbs læringscirkel, analysere mit praksisprojekt ud for denne, samt slutteligt gøre Kolbs teori op sammen med Colin Mortlocks model for de fire læringsstadier. Endvidere vil jeg redegøre for, hvad friluftsliv og AdEd er. Jeg vil sammenfatte og gennemgå forskning, første og andenhånds empiri for at tydeliggøre hvordan og hvorfor natur og friluftsliv kan bidrage til opmærksomhed og herved øge denne. Jeg vil gennem min bachelor, løbende sammenholde friluftsaktiviteternes muligheder for at støtte de unge, til at styrke deres tidligere, i problemformuleringen nævnte, manglende evner Jeg vil reflektere over disse, og forholde mig analytisk til nogle af mine didaktiske overvejelser gennem projektet. Med afsæt i rapporten, af Center for Ungdomsforskning, har jeg planlagt, udført og evalueret et friluftslivsprojekt. Forløb Boserup er udarbejdet med afsæt i SMTTE-modelen, med særlig fokus på brugergruppens kompetencer, vilkår, livsbetingelser og behov for at opnå bedst mulig udvikling. 6 Deltagerne er tre børn/ unge fra en specielinstitution med døgntilbud for normalt begavede. Projektet består af en 3 dages weekendtur til Boserup skov, hvor jeg vil tilstræbe en rolig og afslappet stemning, hvor de unge kan få de bedste betingelser for at fordybe sig, for herigennem at styrke deres opmærksomhed. Turens primære aktiviteter, inden for AdEd vil være rebbanebygning- klarting, hvorimod den nordiske friluftsform vil komme til sin ret ved hjælp af træsnitning 5 Panicucci har en Master of Education i indlæringsteori fra Harward university. Forfatter af bogen: Adventure Curriculum for Physical Education. 6 Bilag 1. Redegørelse for Projekt Boserup, ud for SMTTE-modellen. - 8 -
samt bål-aktivitet og naturligvis de mange sideløbende aktiviteter, som overnatning, madlavning med dertilhørende urte-indsamling, opvask, hygge, fritid osv. Jeg mener at opmærksomhed kan trænes, og jeg vil med projektet forsøge at være medvirkende til, at de unge får mulighed for at få øvet og styrket deres opmærksomhed, for på længere sigt, måske at kunne være bedre rustet til at klare en typisk hverdag i vores samfund, som nævnt tidligere. Jeg mener, at et øget fokus i institutionerne, på fokuseret opmærksomhed, kan være en væsentlig faktor for at udvikle børn og unges selvværd og selvtillid og herigennem deres identitet. Dette vil jeg gøre rede for, ved at bruge min tillærte viden fra henholdsvis undervisning på seminariet, mine finske studier inden for AdEd, gennem min tid som spejdeleder samt min tilegnede empiri gennem projekt Boserup. Derudover vil jeg inddrage andenhånds empiri, videnskabelige undersøgelser og forskning inden for området. Da det på ingen måde er muligt at måle eller dokumentere en form for eventuel udvikling gennem de unges senere liv, ud for mit projekt, vil jeg koncentrere mig om de ændringer der eventuelt vil forekomme i den periode jeg er sammen med min målgruppe. Jeg vil altså forholde mig reflekterende over de ændringer de unge eventuelt vil udvise og derfor lade mine undersøgelser være kvalitative 7. De teoretikere jeg primært har benyttet mig af, vil løbende fremgå, hvor jeg i fodnoter, kort vil redegøre for hvem den enkelte er og står for! 7 Kvalitativ en undersøgelsesform der som udgangspunkt ikke tager afsæt i statiatiske/ målbare undersøgelser, men i interviews hvor hendelsen har mulighed for at tage en drejning og altså ikke er fastlåst. Det indsamlede materiale er mere detalieret og på ingen måde mindre vær end kvantitative undersøgelser. - 9 -
Anvendelse af teori og empiri Opmærksomhed Når sanserne er rettet mod noget helt bestemt, kaldes det for opmærksomhed. (Madsen, 2007,30) For at komme uden om en eventuel nedsat opmærksomhed, er det gennem undersøgelser bevist at det er vigtigt af få stimuleret alle sanserne: se, lugte, smage, føle, høre samt sprogsansen. Det spæde barn har et behov for at få stimuleret de før nævnte sanser, for at blive præget af en god personlig udvikling og identitetsdannelse.() Sker stimuleringen, skabes der nogle helt specielle impulser i hjernen som får os til at lagre det sansede. Opmærksomheden bliver herved rettet mod det, der sker lige her og nu. Man kan dermed sige at opmærksomheden ikke udvikler sig selv men kommer af de sansede sammenhænge, vi bliver udsat for. Derfor er det vigtigt at barnet allerede fra spæd, sættes i forbindelse med alle sanserne og stimuleres, for senere i livet at have viljen til at udfordre samt opleve, for herigennem at styrke sin koncentration.() Vygotsky 8 taler om viljestyret opmærksomhed i form af fokus, hvilket kommer ind på livet, når det spæde barn er blevet gammel nok til at tage stilling til egne valg. Jo mere indre styrke barnet kan præstere jo mere præcist kan barnet kontrollere sin undren hen på det, der giver mening. Barnet har altså åbnet op for sit fokusområde. (Ibid, 33-36) Ingen fokusering giver mere og mere kaos, indtil barnet lukker helt af, for omverdenen. (Ibid, 33) Med ovenstående kan man sige at man uden et længerevarende fokuseringsområde vil have svært ved at kunne udrette større opgaver, studier eller selv de helt simple aktiviteter. Man vil uden evnen til at fokusere, konstant blive påvirket af mange små som store sanselige indtryk, der på sin vis ikke giver nogen sammenhæng. Dette vil blive opfattet, som støj. Børnepsykologen Mogens Hansen, adj. professor ved Danmarks lærehøjskole, bruger ordet opmærksomhed i stedet for fokus i sin bog Børn og Opmærksomhed fra 2002. Han siger at der 8 Lev Vygotsky (1896-1934), kendt for begrebet Zonen for nærmeste udvikling, altså balancegangen mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med assistance fra mennesker i omverdenen. - 10 -
fejlagtigt nok, er pædagoger, lærer og forældre, der ikke tager højde for den manglende opmærksomhed og koncentrationsevne. Fejlen sker, da rigtig mange ser færdigheden som en automatisk udvikling gennem barnets opvækst, altså modning og ikke gennem læring. Han er dybt uenig og argumenterer med følgende: At lære sig viljestyret opmærksomhed er at lære sig at lære. (Hansen, 2002,9-11) Den viljestyrede/ fokuserede opmærksomhed består ifølge Hansen af tre grundtræk: Vedholdenhed, som er evnen til at fokusere længe nok til at barnet får mulighed for at hente nogle erfaringer ind i det kognitive system, hvilket både kræver nysgerrighed og en viljemæssig indsats. Koncentration, som er evnen til at finde og fokusere på noget helt bestemt. At kunne udelukke forstyrrelser, hvilket vil sige, at barnet ikke bliver distraheret af alt muligt andet og herved kan filtrere det uvedkommende fra. (Ibid, 28) Hansen kritiserer lærere i skolen over at de leder elevernes koncentration hen til andre steder, i stedet for at benytte sig af de konkrete rammer i undervisningen, for herigennem at give eleverne muligheden for at være visuelle individer. Ifølge Hansen er dette også en uopmærksomhedsfaktor som er med til at understimulere de koncentrationsbesværede børns hjerner. Det er altså vigtigt at arbejde med genstande og situationer der både er her og nu betonede samt konkrete. I forhold til det planlagte natur projekt, er det meningen, som skrevet i metoden, at gøre en indflydelse på min brugergruppes manglende opmærksomhed, i form af de forud planlagte aktiviteter der er tiltænk den enkelte, ud for egne individuelle interesser, kompetencer og ressourcer. Børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsforstyrrelser ADHD er en forkortelse af det engelske Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er kort sagt en neurologisk lidelse hos mennesket, der giver udslag i forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Man kan have ADHD med eller uden Hyperactivity. 9 Men da 2/3 af børn og unge med lidelsen også har H et, hvilket også gjorde sig gældende for de unge jeg havde med i projektet, vil jeg fortsat arbejde med betegnelsen af ADHD. (Bilenberg, 2007,9) 9 Hyperaktivitet: Nærmest uhæmmet motorisk aktivitet. Ofte viser hyperaktivitet sig som rastløshed, kropsuro, omkringfaren og hyppige umotiverede aktivitetsskift. Tilstanden kan forårsages af neuroser, stress, intelligensdefekter eller hjerneskader. Hyperaktivitet er en hyppigt forekommende adfærdsforstyrrelse hos børn. - 11 -
ADHD hænger genetisk sammen men fysiske, sociale og psykiske forhold kan også have indflydelse på både forekomsten og belastningen af ADHD- symptomerne. Børn der ikke er blevet sanseligt nok stimuleret i deres spæde tid, og herigennem ikke har kunnet opbygge den indre viljestyrke, kan også blive diagnosticeret som hyperaktive eller ADHD børn. 10 Ifølge professor og overlæge Niels Bilenberg, fra Det Børne Og Ungdomspsykiatriske Hus, Odense, kan symptomerne på ADHD deles op i tre kategorier, hvilket jeg vil gøre med de symptomer, som de unge i mit projekt var ramt af, i forskellig grad: 1. Uopmærksomhed Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver og leg. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. 2. Overaktivitet Uro i hænder og fødder samt sidder uroligt. Løber, farer, klatre omkring på en utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskelig ved at være stille. 3. Impulsivitet Svarer før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på det bliver deres tur. Afbryder og maser sig på. (Ibid, 2007,11) Derudover har børn med ADHD ofte det, Bilenberg kalder for en tillægsdiagnose, hvor den der oftest optræder, er en såkaldt adfærdsforstyrrelse. Over 50 % af alle børn med ADHD har denne tillægs diagnose hvilken blandt andet viser sig, i problemer med kammerater, grænseoverskridende adfærd og uheldig socialisering. De næst hyppigste, som viser sig ved ca. halvdelen af børn med ADHD er; indlæringsforstyrrelse, angst og en form for motorisk udviklingsforstyrrelse. (Ibid., 2007,18) De børn jeg gennemgående har arbejdet med, gennem praksisprojektet, har været asociale og alene -børn grundet deres uheldige oplevelser i deres forsøg på socialisering. Yderligere er der 10 www.adhdhverdag.dk/forstaa-adhd/hvad-er-aarsagen-til-adhd.shtml - 12 -
tale om børn med en meget kraftig adfærd i form af opmærksomhedsforstyrrelser og udadreagerende adfærd, med ensomhed og frustration som følge! Frustrationen har tiest vist sig i form af voldelig adfærd på både voksne og andre børn i institutionen samt selvdestruktion. Hvad er friluftsliv og AdEd? Når jeg tænker på begrebet, friluftsliv relaterer jeg det med ord som f.eks. natur, landskab, luft og grænseløs omgang med naturen. Ifølge Peter Bentsen m.fl. kan friluftsliv betragtes som en form for overskuds-liv i naturen, hvor denne dyrkes. Der er ikke tale om ren overlevelse, men derimod er formålet at få oplevelser, rekreation og trivsel. (Bentsen, Peter m.fl, 2009,24) Omgangen med naturen kan dog yderligere deles op i to. Det traditionelle nordiske friluftsliv og det mere moderne AdEd. Det traditionelle nordiske er kendetegnet ved at fokusere på det simple liv i naturen, hvor man lever i, med og af naturen. Her skaber og reflekterer man en bevidsthed om naturen samt miljøet og tager på længere ture. (Bønholt & Peitersen, 2008,289) -I det moderne AdEd, kommer mange grænseoverskridende og udstyrskrævende aktiviteter som f.eks. klatring, sejlads og ski til. Her er der stor fokus på fysisk aktivitet og konkurrence. Adventure, extreme, out-door og teambuilding gennemsyrer disse aktiviteter, (Bentsen, Peter m.fl.2009,52) hvilket jeg vil uddybe med nedenstående model og forklaring. (Hopkins & Putnam,1993) Education (Læring/Reflektering) Er den proces der skaber social og moralsk udvikling, involverer personens viden og erfaringer samt færdigheder. I AdEd sker dette gennem refleksion og evaluering af de opgaver personen/gruppen bliver stillet over for. (Ibid,5-6) Adventure. (Eventyr/Udfordring) Med Adventure menes der et eventyr, for nogle, personlig udfordring. Der er altså tale om en aktivitet hvor man ikke helt på forhånd, har kendskab til det resultatet der stiles efter. Dette kommer jeg ind på, under Flow. (Ibid,5) Hopkins David & Putnam Roger. 1993. S. 6-13 -
Outdoor. (Udendørs/Natur) Her er der tale om det rum, hvor AdEd opleves. Ordet outdoor appellerer til, at undervisningen/ læringen skal ske udenfor. Dette kunne være: Indendørs klatrevæge, swimmingpools eller indendørs undervisning der senere kan tages med ud i et videre forløb, i naturen. (Ibid,5-6) AdEd, så dagens lys for første gang i 1907, da Baden Powell (BP) introducerede spejderlivet på verdensplan. BP var gennem hele sit liv inden for det britiske militær og meget omrejst i Afrika. Her så han alle de fattige og hjemløse børn som hans hjerte faldt for. Børn med ringe fremtid og/ eller uden nogen form for livsglæde. Han tabte sit hjerte, for disse børn og unge, og gjorde nu op med sig selv, at han ville give deres liv en større glæde. Dette gjorde han med udgangspunkt i sin militære erfaring, med militære - og overlevelses øvelser/ ture, vandreture og social skoling. Men vigtigst af alt, anerkendende BP alle børnene og de unge for de mennesker de nu en gang var. I dag er der omkring 70.000 spejdere i Danmark, lidt over 100 år efter BP lagde grundstenene hertil. På verdensplan mellem 28-40 millioner spejdere. 11 Ud over spejderbevægelsen benytter mange andre institutioner også AdEd, hvor af bl.a. Korint, Adventure efterskolen Sønderjylland og Midtfyns efterskole kan nævnes, mens der på verdensplan er HUMAK University, Outward Bound International og det verdensomspændte NOLS, samt en masse andre. Målet med AdEd er at skabe positive forandringer og oplevelser. Med andre ord, er der tale om personlig vækst og udvikling. Moderne AdEd bygger på en forestilling om, at det enkelte individ rummer en række endnu ikke opdagede potentialer og ressourcer, som vedkommende i det daglige ikke er i kontakt med. Målet er derfor at komme i kontakt med netop disse potentialer, for at kunne udvikle det enkelte individs endnu ukendte side. Dette sker bl.a. ved at sætte personen i uvante situationer, både gennem fysiske, psykiske samt sociale udfordringer. Herigennem sker der en positiv udvikling der opbygger nye redskaber man kan bruge til at løse andre opgaver i dagligdagen med. Samtidig er målet at få den enkelte til at reflektere over egen kunnen, og derved skabe en større forståelse for og af sig selv samt andre, for at skabe større personlig udvikling. (Bentsen, Peter m.fl, 2009,67-67) 11 http://scouts.org.uk/supportresources/1625/register - 14 -
Jeg har valgt, at bygge mit praksisprojekt op over det nordiske friluftsliv med de simple præmisser af, at leve i og af naturen, men med større islæt af AdEd. Jeg har dog tilstræbt mig at holde det så enkelt som muligt, med mindst mulige hjælpemidler og forstyrrende faktorer for min målgruppe. Vi skal sove i skoven, shelter, lave mad tilberedt over bål og af ingredienser som vi selv har fundet i skoven, på naturlig-vis. Alt dette, også med fokus på at tilpasse projektet naturen så meget som muligt, så vi ikke efterlader seriøse brugsspor i skoven, som ville kunne ødelægge det naturlige miljø og dennes balance. Grunden til dette valg er, at jeg primært vil tilstræbe en rolig afslappet stemning, hvor de unge har de bedste betingelser for at slappe af og fordybe sig, da børn med ADHD, som nævnt tidligere, kan have problemer og nemt ved distrahering og herved en manglende opmærksomhed. For at finde ud af hvad disse to instanser er, hvornår de er til stede og hvordan man får mest ud af dem, vil jeg som det følgende benytte mig af den ungarske professor i psykologi, Csikszentmihalyi Mihaly 12, hans teori om Flow-begrebet, samt Jane Panicucci s tanker og videreførelse af denne. Optimale læringsmiljøer er karakteriseret ved bl.a., at elever opnår maksimal faglig udvikling og personlig trivsel. Flow-tilstanden kan netop medføre høje grader af både læring, koncentration og trivsel. Mennesker, der er i Flow, oplever at de i den aktuelle aktivitet er positivt fokuserede og fuldt koncentrerede. Flow-oplevelsen er i sig selv motiverende. (Csikszentmihalyi, 1992) Flow i forhold til længerevarende, succesfuld opmærksomhed Ifølge Jane Panicucci s model, som tager udgangspunkt i Flow begrebet og Vygotsky figur for zonen for nærmeste udvikling, kan man opnå Flow og hermed blandt andet en optimeret opmærksomhed. Dette sker gennem fokus, når man bevæger sig mellem tre forskellige tilstande; Safe, Flex, og Growth. Inden for disse tre tilstande bevæger man sig fra at være afslappet og kunne løse alt alene uden hjælp, til situationer der kan være en smule risikofyldte men stadig kontrollerbar, progression, 13 og slutteligt til stadiet hvor højt stress niveau, melder sig og udfordringer kun kan blive løst ved 12 Csikszentmihalyi Mihaly (1934-), Ungarsk professor i psykologi. Emigreret til USA og kendt for sine studier indenfor glæde og kreativitet, mest for sin teori og research omkring Flow. 13 Fremgang med jævn tilvækst. - 15 -
hjælp af samarbejde med andre. Når man bevæger sig mellem de førnævnte stadier, er der mulighed for Flow. Bliver man derimod for meget udfordret eller overstimuleret og føler sig magtesløs, af for mange impulser, bryder man grænsen ud i DANGER- stadiet fra Growth, hvor der er tale om regression. 14 I dette stadie vil panik oftest melde sig, hvor man vil være til fare for sig selv samt andre og en øjeblikkelig flugt tilbage til Safe vil være den eneste reaktion. Er man først én gang havnet i den situation, vil en udtræden af Safe en anden gang, være meget svær. Nedenfor ses en gennemgang af modellen. Safe zone. Befinder personen sig i Safe, er vedkommende på ingen måde udfordret. Med andre ord kan Safe beskrives som en helt normal situation i hverdagen, f.eks. det at tage tøj på. Aktiviteten ligger altså under vedkomnes kompetence niveau. Flex zone. Når man er i Flex, har man stadig fuld kontrol over den situation man befinder sig i, men har brug for en form for mer-viden. Vedkommende kan altså løse opgaven, som noget der til dels er automatiseret i kroppen. Et konkret eksempel kunne være det at tage til og fra arbejde med bus og tog, med skift mellem de forskellige transportmidler. Vedkommende kan altså løse opgaven, som noget der til dels er automatiseret i kroppen ved hjælp af en lille smule vejledning fra en der har prøvet det før. 14 Forsvarsmekanisme, der kan udløses af ydre frustration eller angst. - 16 -
Growth zone. I Growth, har personen brug for en vis viden og hjælp, til at kunne løse opgaven og man er afhængig af andre. Først i Growth, får man virkelig følelsen af at have brug for en andens hjælp og opbakning, både fysisk og mentalt da stressniveauet er højt. Her kan der være tale om den erfaringsløse teenager der for første gang sætter sig bag rettet med kørelæreren. DANGER zone/ Miss adventure. (Angst/Panik) I dette stadie er vedkommendes kompetencer på ingen måde tilstrækkelige. Stress niveauet er ekstremt højt og chancen for både fysisk og psykisk skade er meget store, hvorfor vedkommende meget hurtigt skal hjælpes ud af situationen. Jo mere angst der fremprovokeres i denne zone, jo mere bliver kompetencerne undertrykte og ubrugelige. Flow/ Peak Adventure. I denne fase, er personen udfordret tilstrækkeligt i forhold til sine kompetencer. De udfordringer, der skal løses, kræver mere viden og teknik end det vedkommende har, men ikke mere end, at udfordringen kan klares. Da situationen er ukendt, kan den hurtigt ændre sig, og personen vil ikke altid kunne være sikker på, hvad der kommer til at ske. Stadig er udfordringen, ikke større end at den er overkommelig. I denne zone sker den største udvikling for mennesket. Man bliver udfordret på en ny måde, og skal koncentrere sig for at opnå et resultat. Ifølge Csiskszentmihalyi kan bl.a. sport og spil kaldes for flow aktiviteter, idet de ofte er kendetegnet ved at have fastlagte regler eller mål. Dette gør at udøveren fra start, kan fokusere på opgaven, hvilket gør det lettere og mere sandsynligt at komme i flow. (Csikszentmihalyi, 2005,43) Han har i samarbejde med, Hans Henrik Knoop 15 fremhævet nogle faktorer der kan medvirke til flow, når man har med ADHD børn at gøre: Opstilling af konkrete, klare og realistiske mål samt regler. Feedback og løbende relevant brugbar tilbagemelding på hvordan det går. En passende balance mellem færdigheder og sværhedsgrad, og fjernelse af distraherende faktorer, i forhold til unødig larm, kommunikation samt mulighed for fordybelse. (Andersen, 2006,85) 15 Dansk lektor og forsker i pædagogisk psykologi - 17 -
Et rigtig godt eksempel på Flow, er deltagernes udvikling under rebbane-aktiviteten da de skal hjælpe hinanden gennem banen uden at falde ned. Efter en kort instruktion i teknikker, regler og sikkerhed samt en grundlæggende viden, var de klar og meget opmærksomme på at hjælpe hinanden igennem. Udfordringerne steg i takt med deres kompetenceniveau, overkommelighed og i henhold til en bevaring af Flow, gennem løbende feedback. De uforudsatte rammers muligheder har også bidraget til en mere afslappet og koncentreret tilstedeværelse hvilket kom til udtryk i det ansvar de viste over for hinandens sikkerhed, hvilket i sig selv var en ny ting for dem alle. Udover den pmærksomhedstræning det enkelte individ får ved hjælp af den fastholdte aktivitet, vil den unge også få noget aktivt og fysisk ud af det. Ifølge Mogens Hansen bidrager dette også til den øgede opmærksomhed. Hansen siger yderligere at børn har brug for at bevæge sig. Børn har brug for at udfordre alle sanserne gennem deres krop og ikke ved at få den fortalt eller bare side stille på en stol. Børn har ifølge Hansen, brug for at bruge deres krop og sansning i deres egen undersøgelse af verden. Han understreger i den forbindelse at det er betydningsfuldt at børn vokser op på et ujævnt underlag, så styrke, spændstighed, koordination og balance bliver noget kroppen selv kan råde over. (Hansen, 2002,59) - 18 -
Den motoriske forstyrrelse som de fleste børn med ADHD har, er ifølge Dorte Damm og Per Hove Thomsen, 16 de førnævnte styrker der ikke er automatiserede. Derfor er det vigtigt at man i forhold til dette arbejder med barnets kropsbevidsthed, igennem motorisk træning. Det er altså pædagogens opgave at lave nogle aktiviteter hvor barnets kondition og balance øges og de komplekse koordinationer trænes. (Damm & Thomsen, 2006,224) Om eftermiddagen går vi i gang med at snitte vores egen ske. Aktiviteten sættes i gang som alle andre, med en kort og konkret instruks så opmærksomheden bevares. Alle er med. Efter at vi har været i gang i omkring 15 min, klager den ene over aktivitetens inaktive struktur og sværhedsgrad. Barnet er altså hverken i Flow eller stimuleret på nogen måde af hvad Hansen, Damm og Thomsen siger overfor. Jeg vælger at give vedkommende en anden opgave, nemlig bare at snitte i en pind. 20 min senere, bliver der på eget initiativ spurgt ind til hjælp til at snitte videre på skeen. Her ses tydeligt, at min kombination af for hurtig fremgang og den stillesiddende aktivitet ikke har været optimal. Gruppen har en gennemgående og fokuseret opmærksomhed i omkring 90 min. Med dette eksempel ses det tydeligt, hvor stor forskellen er, fra individ til individ, når man taler om arousal, hvilket jeg vil komme ind på i kommende afsnit. 16 Forfatterne til bogen Om børn og unge med ADHD, Damm (Neuropsykolog) og Thomsen (overlæge og professor) - 19 -
Arousal Taler man først om Flow begrebet, er det efter min mening, nødvendigt at nævne Arousal 17, motivation/ stimuli på dansk. Grunden er, at man uden en vis mængde arousal, ikke er i stand til at opnå det optimale udbytte af sig selv. Bliver man derimod overstimuleret kan det føre til det stadie man kalder for stress zone og derved et dalende udbytte. Her er der tale om samme DANGER zone som i Panicucci s model. Den hårfine balance mellem for meget og for lidt stimuli, er altså det, der i den sidste ende kan give en opnåelse af Flow og herved det bedste udbytte af sig selv. (Englewood & Ellis, 1973) Om jeg har været heldig under forløb Boserup, med, hverken at være blevet konfronteret eller have lagt mærke til nogen stress zone eller udadreagerende adfærd hos deltagerne, hvilket hjemme på institutionen fremkommer dagligt, vil jeg ikke komme ind på her men under konklusionen! I forhold til børn med opmærksomhedsbesvær, er det lige så vigtigt, at der er en motivationsfaktor til den givende aktivitet. Herved flytter individet sig fra at kede sig, til at være langt mere interesseret, hvorved der er en større sandsynlighed for, at vedkommende kommer i Flow. Det vil aldrig være muligt at afskærme den udefrakommende forstyrrelsesfaktor helt, men hvis vedkommende først er havnet i stadiet, for optimal udbytte og fortsat konstant bliver stimuleret, er der en større risiko for udelukning af forstyrrende faktorer. 17 Arousal: udtryk for vågenhed, modtagelighed for sanseindtryk, parathed; inden for fysiologisk psykologi omfatter arousal en række bevidsthedstilstande, spændende fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed. Arousal bestemmes af aktiviteten i et netværk af nerver (formatio reticularis) i hjernestammen, sideløbende med sanseindtryks påvirkning af hjernebarken, og kan til en vis grad defineres ved måling af hjernebølger (denstoredanske.dk). - 20 -