Projektets karakteristika



Relaterede dokumenter
- et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet.

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.

Projekthåndbog i Projektledelse. Projekthåndbog i Projektledelse

Vejledning til interessenthåndtering

Projektledelse Projekter Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Få succés med projekter og projektledelse

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Ledelse og management

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Formål. Brug. Fremgangsmåde

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

INTERESSENTHÅNDTERING

Få styr på din projektopgave

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Bygge. leder. uddannelsen

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Ledercentreret ledelse Medarbejdercentreret ledelse. Lederen fremlægger problemet, modtager. Lederen fremlægger oplæg til. beslutning, som kan ændres

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

1. projektbesøg - inspirationsslides

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver

Den projekteffektive virksomhed

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Masteruddannelser i Projektledelse

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter

10. gode råd til forandringer i virksomheder

Inspirationskatalog. Introduktion

Projektlederuddannelsen

Værktøj 2 - Milepælsplan

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Tlf:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Generelle lederkompetencer mellemledere

Akademisk tænkning en introduktion

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Frivillighedspolitik. Bo42

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kompetenceprofiler for

Boligsocialnet. At lede på opgavens betingelser! Konsulent: Jan Kjellerup,

Projekthåndbog. Ver. 4.0

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Introduktion til redskaber

Elevens alsidige personlige udvikling

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

KvægKongres God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO

Implementering af projekter

Forretningsmæssig prioritering af IT projekter.

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

1. Baggrund og problemstilling

Transkript:

Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere detaljerede planlægning og styring af projektet. Herunder mere detaljerede analyser, f.eks. risikoanalyse og interessentanalyse. Projektets karakteristika Litteratur: (Ref.1) 18-22, 67-68, 242-248, 263-269, 290-291, 303-306, 390-392. Som udgangspunkt for beskrivelsen af projektets karakteristika blev de fem grundelementer, som ethvert projekt er opbygget af, benyttet. Det er kun en af en række metoder, der kan anvendes til at karakterisere et projekt. Projektopgaven Er at påvirke mennesker, involverede i projektet, således, at de opnår ny viden og erfaringer. Dvs. det drejer sig om et studieprojekt. De ønskede/forventede resultater afhænger meget af personlige interesser. De fysiske og tidsmæssige rammer er klart definerede af basisorganisation (DTU, der er repræsenteret af Uffe Thorsteinsson), ligesom visse krav til de enkelte deltagers aktivitetsniveau (3 leverancer pr. person). Opgaven er af gentagne karakter for basisorganisationen, men den er førstegangsbetonet for de fleste involverede. Interessenterne Primært interne, d.v.s. basisorganisationen og projektmedarbejderne, men også eksterne i form af f.eks. fremtidige arbejdsgiver. Engagement i projektet for de enkelte involverede er i høj grad styret af personlige interesser og fri vilje, da det udførte arbejde hverken belønnes økonomisk, eller medfører nogle økonomiske konsekvenser i tilfælde af f.eks. lav kvalitet, overskredne tidsfrister osv. Kurset kan i løbet af semestret blive nedprioritet af hensyn til arbejdspres fra andre kurser og andre forpligtigelser. Dermed vil motivationen falde. Der er umiddelbart ikke nogen grupper, som vil modarbejde projektet. Omgivelserne Ydre forhold, såsom marked, teknologi, fysisk miljø samt gældende regler og normer, er forholdsvis stabile og forudsigelige. De har ingen markant indflydelse. Der er ikke konkurrenter til projektet. Side 1 / 6

Ressourcerne Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Basisorganisationen er drivkraft. Ressourcerne i form af viden og kunnen er sparsomme, da de involverede i projektet, inklusivt ledelsen, har ringe erfaringer. Projektets bemanding er kendt fra starten. Men der kan forekomme frafald i løbet af semesteret, som kan få betydning for projektets afgrænsning. Finansierings spørgsmål er ikke aktuelle. Projektledelse Hovedformål fastlægges tidligt. Projektet udføres i form af leverancer, som udarbejdes parallelt på grund af tidspres. Der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling bl.a. i form af præsentationer. Ansvarsfordeling i organisationen er ren formel, da alle de involverede i projektet har ens mulighed for at blive valgt til projektledelsen. Manglende motivation og arbejdsindsats medfører ikke økonomiske eller administrative sanktioner. Projektets succes afhænger af en effektiv kommunikation mellem arbejdsgrupperne, samt viden- og erfaringsudveksling. Sammenligning med karakteristika for andre projekter Litteratur. (Ref. 1) 1.5 / 9.2 / 9.2.1. / A1.2 A1.9 Projektet er ikke entydigt sammenligneligt med en af de 7 forskellige projekttyper, som beskrives i Appendix A1. Der ligger i indholdet i de forskellige leverancer nogle karakteristika der primært hører hjemme under forskellige typer af projekter. For eksempel kan leverance nr. 20: Design af projektets informationssystem, mange karaktertræk fra et systemudviklingsprojekt. Ligeledes har leverancerne 13, 19 og 27 mange karaktertræk fra Organisations-/virksomhedsudviklingsprojekter. Men sigtet med at lave de enkelte leverancer er indlæring og erfaringsdannelse, - så overordnet har vores projektet i sin helhed mest karakter af en forskningsopgave: Målet er at opnå viden Opgaveafgrænsning kan være diskutabel Stærk styring af personlige interesser Fremgangsmåden er situationsbestemt og ændres undervejs Kritisk med hensyn til metodevalg Udadvendt kommunikation en væsentlig opgave Kvalitet har første prioritet. Et forhold som er vigtigt, at fremdrage i dette afsnit, er forskellen med et økonomisk motiveret/ et produktorienteret projekt, og et indlæringsprojekt. Der er ikke konkurrenter til projektet. Side 2 / 6

Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Det kan få betydning for fremtidige studie-projekter, at dette projekt har en vis kvalitet, som møder anerkendelse og accept fra basisorganisationen (DTU). Og at erfaringerne fra dette projekt møder anerkendelse hos de arbejdsgivere/arbejdspladser, som vi senere vil komme til at arbejde i/sammen med. Et væsentligt forhold er, at det ikke får konsekvenser af økonomisk og konkurrencebetonet art, hvis der opstår fejl i projektet. Tværtimod, er det evnen til at drage erfaringer af sine fejl, på en velkvalificeret måde. Dette er hovedmålet og kvaliteten i projektet. Det er det nødvendigvis ikke, - og endda langt fra i andre sammenhænge. Der kan det, at lave fejl, få store konsekvenser, - for projektet, - for ens egen ansættelse, økonomisk, - i form af ansvar, erstatninger mm. Så vores projekt er alle tiders chance for, at få prøvet nogle arbejdsmetoder af, - og få prøvet os selv af, - på en forholdsvis uforpligtende måde. Der er plads til at reflektere over problemstillinger, som der kun bliver plads til at bruge tid og energi på i begrænset og tilfældigt omfang, - i de fleste andre "job-situationer". Særlige opmærksomhedsområder Litteratur: (Ref.1): 3.5 / A3.4 / A7.7.3 / 7.2.2 / A2.5 Det der skal beskrives i dette afsnit, kan ligge til grund for en senere risiko-analyse. Nogle af afsnittene indeholder også metoder til risikoanalyse, men er i denne forbindelse ment som inspiration til at komme omkring forskellige indfaldsvinkler, og få ideer. Ideer til områder: Kommunikation. V V Vi er mange forskellige, som kun er der en del af tiden. Det stiller store krav til en velstruktureret kommunikation. Så alle kan orientere sig og formidle viden, opgaver osv. til de øvrige i gruppen. Det er vigtigt, at der ikke opstår tekniske, især computer problemer i projektperioden. Mangel på praktisk erfaring med opgaverne, derfor manglende forudsætninger for at vurdere arbejdsbelastningen, hvilke ressourcer der kræves til de enkelte leverancer. Der kan opstå spidsbelastnings på nogle grupper, hvor leverancerne viser sig at bliver mere komplekse og tidskrævende end forudset. Er der tilstrækkelig motivation til at få det fælles projekt til at lykkes, eller er det primært ens egne leverancer, der er fokus på? Der kræves et engagement i at give konstruktivt modspil/feedback på hinandens arbejde, - for at få projektet som helhed til at lykkes. Det kan blive et problem at sikre en ensartet kvalitet i leverancerne, da vi fra start har forskellige opfattelser af, - hvordan leverancerne skal udformes, - samt hvilket udbytte/mål der er med arbejdet med leverancerne (dette vil fremgå af interessent analysen.)det er vigtigt at der tidligt i forløbet bliver fastlagt en fælles standard / retningslinier for indholdet. Ansvarlighed overfor aftaler. Som nævnt under karakteristika, er det kun det personlige ønske/motiv, der binder deltagerne til aftalerne. Side 3 / 6

Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Portræt af et projekt Litteratur: (Ref.1) side 264. I det følgende er brugt en anden model til at karakterisere projektet, - ud fra fire synsvinkler: Teknisk, forretningsmæssigt, organisatorisk og politisk. Kvaliteten af denne form for analyse vil være afhængig af, hvor meget tid og energi der bruges på at diskutere og forholde sig til de enkelte punkter under analysen. Samt hvem og hvor mange man inddrager i diskussionen, og dermed hvilke synsvinkler/opfattelser der bliver indarbejdet i modellen. Resultatet af analysen fremgår af figuren. Som det ses af tegningen er der meget lidt fokus på det forretningsmæssige aspekt og meget stor fokus på det organisatoriske. De områder af projektet der bør have særlig opmærksomhed, er derfor de organisatoriske, tekniske og dernæst de politiske (interessenter). Analysen bag figuren Det tekniske billede Projektopgaven 5 Projektets formål er ikke operationelt defineret, og der er uklarhed om produktmål og løsninger. Den er kompliceret. Omgivelserne 0 Projektets og produktets tekniske og systemmæssige omgivelser er kendte og forholdsvis stabile. Side 4 / 6

Interessenterne 1 Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Der er ikke god faglig samklang omkring projektet, men der er heller ikke divergerende faglige synspunkter og meninger. Konfliktløsning bliver ikke svær. Meningsforskelle kan klares ved analyse og overtalelse. Ressourcerne: 3 Det er vanskeligt at planlægge og estimere projektets behov for ressourcer, bortset fra at vi ikke skal bruge mange financielle ressourcer, men i stort omfang menneskelige ressourcer. Vi har desuden en god fornemmelse af, hvor mange deltagere der bliver involveret i projektet. Fremgangsmåden: 5 I vores nuværende position, er planlægning vanskelig. Men det er også en af vores hovedformål, at gøre planlægningsfasen nemmere og mere overskuelige. Forretningsbilledet Projektopgaven: 2 Projekts formål er nogenlunde tydeligt og vi prøver at gøre det målbart. Projektets omfang er lagt fast, men ambitionsniveauet er ukendt. Omgivelserne: 1 Med mindre der sker en store udvikling i projektfremgangsmåden, er de ydre forhold forholdsvis stabile og forudsigelige. Prioritering i forhold til konkurrerende opgaver er individuel for de enkelte studerende. Interessenterne: 0 Projektets lønsomhed er tydelig, og de vægtige interessenter slutter op om projektet. Ressourcerne: 0 Siden vi primært skal bruge menneskelige ressourcer, er der ingen problem at skaffe ressourcer, set fra forretningens synsvinkel. Fremgangsmåden: 0 Projektets rammer er kendte. Men det muligt at tilpasse og planlægge tempoet undervejs. Det organisatoriske billede Projektopgaven: 3 Projektopgavens grad af udvikling og kompleksitet betyder, at det er vanskeligt for medarbejderne (som er brugerne) at forstå. I hvert fald i begyndelsen. Det vil forhåbentlig blive bedre, eftersom vi kommer bedre i gang. Side 5 / 6

Omgivelserne: 4 Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Det kan være vanskeligt at forudse, hvilke påvirkninger projektets resultater vil have, men målet kan beskrives. Interessenterne: 4 Det er meningen at brugerne (studerende) skal tilegne sig forståelse, færdigheder og vilje til fremstilling af projektet. Men motivationen / drivkraften bag dette kan være vanskelig. Ressourcerne: 5 Studerende er i hele taget dovn, og kræver en to gange ugentlig skub for at gå i gang. Fremgangsmåden: 2 Det politiske billede Projektopgaven: 4 Der er flere projektmål som ikke har meget samklang. Håndbogen, læreprocessen eksamenskarakter. Omgivelserne: 0 Interessenterne: 0 Der er god koalition af interessenter omkring projektet. Ressourcerne: 3 Der er ikke meget villighed til at yde ressourcer til projektet, men vi ved godt, hvor ressourcerene anvendes bedst. Fremgangsmåden: 4 Forhandlinger og grad af accept vil påvirke projektforløbet. Side 6 / 6