KOLLABORATION NEJ 1 NEJ 2 NEJ 3 NEJ 4. Skal eleverne arbejde. Skal eleverne have fælles ansvar? Skal eleverne træffe væsentlige

Relaterede dokumenter
Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Guide til elevnøgler

LEGO Mindstorm EV3. Programmering og problemløsning for 6. klasserne på Frederiksberg. Et samarbejde mellem Skoleafdelingen og

TOOLCAMP. Til dommerne

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Dansk kl. Fremstilling og planlægning af kampagne til en udvalgt målgruppe, herunder en kampagnefilm. Kompetencemål efter 9.

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

MEDIE- PATRULJE. Pædagogisk LæringsCenter

Baggrund for indsatsen

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Velkommen hjem i Minecraft

KOMPETENT KOMMUNIKATION

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Et fagligt løft af folkeskolen

National analyse af bibliotekstilbud til

Evalueringens og kvalitetsvurderingens sigte

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

NAG Progressionsplan for flerfaglige forløb

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Planlægningsfasen (ca. 3 timer) Produktionsfase (ca. 3 timer) Fremlæggelse (ca. 15 min. pr. hold)

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede Vores mål Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

GF1- UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Den læringsmålstyrede undervisning

Praksisforsøgsbeskrivelse

GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Pædagogisk diplomuddannelse

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Naturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19

Solgården som praktiksted

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Tilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018

GF2- UDDANNELSESBOG 8. juni :43

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Sådan vil SkoleIntra se ud efter sommerferien

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Afprøvning af læringsudbytte i forbindelse med AMU kurser.

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Underviseren som didaktisk designer

Den gode time. Kursus

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

Erhvervsrettet innovation

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fabulous Fiction gennemførelsen

Jeg har lovet at sige noget om

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt?

Greb i klasserummet. Greb i klasserummet

Coding Class Cph. - guide til samarbejdet med folkeskoler i Københavns kommune

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

Program for Temamøde om pejlemærker til Fremtidens skole Gladsaxe Pædagogiske Videns og dokumentationscenter (GPV), Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

Sprog- og Læsestrategi

Principper for evaluering på Beder Skole

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Fra (lærings)mål, til data og feedback. Rikke Teglskov & Bo Kristensen

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2016/17.

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Ringsted, september, 2015

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Transkript:

KOLLABORATION Skal eleverne arbejde parvis eller i grupper? 1 Eleverne arbejder ikke sammen parvis eller i grupper. Skal eleverne have fælles ansvar? 2 Eleverne arbejder sammen, men har ikke fælles ansvar. Skal eleverne træffe væsentlige beslutninger sammen? 3 Eleverne har fælles ansvar, men træffer ikke væsentlige beslutninger sammen. Skal elevernes arbejde være indbyrdes afhængigt? Eleverne har fælles ansvar og træffer væsentlige beslutninger sammen om indhold, proces og produktet af deres arbejde. Deres arbejde er ikke indbyrdes afhængigt. 5 Eleverne har fælles ansvar og træffer væsentlige beslutninger sammen om indhold, proces og produktet af deres arbejde. Deres arbejde er indbyrdes afhængigt.

PROBLEMLØSNING OG INNOVATION Skal hovedformålet med aktiviteten være problemløsning? 1 Problemløsning er ikke hovedformålet med aktiviteten. Eleverne bruger en allerede kendt tilgang til det meste af arbejdet. Skal eleverne arbejde med et problem fra den virkelige verden? 2 Problemløsning er hovedformålet med aktiviteten, men problemet er ikke et problem fra den virkelige verden. Skal eleverne arbejde innovativt? 3 Eleverne løser et problem fra den virkelige verden, men de er ikke nytænkende. De hverken indarbejder deres idéer i den virkelige verden eller præsenterer dem for nogen uden for skolen, som kan indarbejde dem. Eleverne løser et problem fra den virkelige verden og er nytænkende. De indarbejder deres idéer i den virkelige verden eller præsenterer dem for nogen uden for skolen, som kan indarbejde dem.

VIDENSKONSTRUKTION Skal eleverne arbejde med videnskonstruktion? 1 Eleverne konstruerer ikke viden, men gennemfører aktiviteten ved at gengive oplysninger eller ved at bruge lignende procedurer. Skal hovedformålet med aktiviteten være videnskonstruktion? 2 Eleverne konstruerer viden ved at fortolke, analysere, syntetisere eller vurdere oplysninger eller idéer, men videnskonstruktion er ikke hovedformålet med aktiviteten. Skal eleverne anvende deres 3 viden i en ny sammenhæng? Videnskonstruktion er hovedformålet med aktiviteten, men eleverne anvender ikke deres viden i en ny sammenhæng. Skal læringsaktiviteten være tværfaglig? Videnskonstruktion er hovedformålet med aktiviteten. Eleverne anvender deres viden i en ny sammenhæng, men læringsaktiviteten har ikke læringsmål i mere end ét fag. 5 Videnskonstruktion er hovedformålet med aktiviteten, og eleverne anvender deres viden i en ny sammenhæng. Videnskonstruktionen er tværfaglig, og der er læringsmål i mere end ét fag.

IT OG LÆRING Har eleverne mulighed for at bruge it? 1 Eleverne har ikke mulighed for at bruge it. Skal elevernes videnskonstruktion understøttes af it? 2 Eleverne bruger it til at tilegne sig eller praktisere grundlæggende færdigheder eller gengive information. De skaber ikke viden. Er brug af it nødvendig for videnskonstruktionen? 3 Eleverne bruger it til at understøtte videnskonstruktion. De ville også kunne konstruere denne viden uden brug af it. Skal eleverne designe et it-produkt? Eleverne bruger it til atunderstøtte videnskonstruktion, og brugen af it er nødvendig. Eleverne udvikler ikke et it-produkt til virkelige brugere. 5 Eleverne bruger it til at understøtte videnskonstruktion, og brugen af it er nødvendig. Eleverne bruger deres kompetence til at udvikle et it-produkt til virkelige brugere.

SELVEVALUERING Skal aktiviteten være langvarig, og skal eleverne kende læringsmål og vurderingskriterier på forhånd? 1 Forudsætningerne for selvevaluering er ikke til stede: Aktiviteten er ikke langvarig, eller eleverne kender hverken læringsmål eller tilknyttede vurderingskriterier, inden de afslutter deres arbejde. Skal eleverne planlægge deres eget arbejde? 2 Aktiviteten er langvarig, og eleverne kender læringsmål og tilknyttede vurderingskriterier inden afslutning af arbejdet, men de planlægger ikke deres eget arbejde. Har eleverne mulighed for at revidere deres arbejde på baggrund af feedback? 3 Aktiviteten er langvarig, og eleverne kender læringsmål og tilknyttede vurderingskriterier inden afslutning af arbejdet. De planlægger deres eget arbejde, men de har ikke mulighed for at revidere deres arbejde på baggrund af feedback. Aktiviteten er langvarig, og eleverne kender læringsmål og tilknyttede vurderingskriterier inden afslutning af arbejdet. De planlægger deres eget arbejde og har mulighed for at revidere deres arbejde på baggrund af feedback.

KOMPETENT KOMMUNIKATION Skal eleverne skabe omfattende eller multimodal kommunikation? 1 Eleverne skaber ikke omfattende eller multimodal kommunikation. A. Skal eleverne levere understøttende bevis? B. Skal kommunikationen rettes mod en bestemt modtagergruppe?, HVERKEN A ELLER B 2 Eleverne skaber omfattende eller multimodal kommunikation. De leverer ikke understøttende bevis, og deres kommunikation er ikke rettet mod en bestemt modtagergruppe., A OG/ELLER B A. Skal eleverne levere understøttende bevis? B. Skal kommunikationen rettes mod en bestemt modtagergruppe?, A OG B, A ELLER B 3 Eleverne skaber omfattende eller multimodal kommunikation. Eleverne leverer enten understøttende bevis (forklarer deres idéer eller understøtter en tese med facts/ eksempler) eller retter deres kommunikation mod en bestemt modtagergruppe. Men ikke begge dele. Eleverne skaber omfattende eller multimodal kommunikation og leverer understøttende bevis. Kommunikationen er rettet mod en bestemt modtagergruppe.