Dato 28. marts 2017 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 17/03360-3 Side 1/5 Skybrudssikring på private fællesveje H har ved mail af 17. februar 2017 anmodet om Vejdirektoratets udtalelse vedrørende etablering af anlæg til skybrudssikring på private fællesveje i byområder. H oplyser, at I som led i Københavns Kommunes skybrudsplan skal frakoble 30 % af overfladevandet i kommunen. I store dele af København er der fælleskloakeret (spildevand og overfladevand), og derfor er der en særlig god værdi i at afkoble overfladevandet fra disse ledninger. Når disse ledninger er fulde af vand, og der sker en opstuvning til terræn, vil der være tale om spildevand, som er sundhedsskadeligt, og i øvrigt ikke noget man ønsker over terræn og slet ikke i kælder eller stuer. En betydelig del af overfladevandet kommer fra befæstede arealer som f.eks. offentlige eller private fællesveje. I stiller følgende spørgsmål: 1) Kan H etablere anlæg til skybrudssikring, f.eks. i form af grønt bed eller helle, over jorden på private fællesveje kun med vejmyndighedens accept (uden at inddrage grundejerne)? 2) Det er efter Hs viden ikke almindeligt, at der etableres overjordiske anlæg som ejes af 3. part (som f.eks. H) på private fællesveje. Er HOFOR nødsaget til at udskille arealerne, hvor I ønsker at etablere anlæg til skybrudssikring i matriklen? 3) Kan H foretage en deklaration af et overjordisk anlæg til skybrudssikring med hjemmel i privatvejsloven? Vejdirektoratets svar Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af vejlovgivningens 1 bestemmelser og afgør konkrete klager truffet af kommunerne. Når vi tager stilling til en klage over en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, her privatvejslovens 2 regler, kan vi kun tage stilling til retlige spørgsmål. Vi kan således kun tage stilling til, om en afgørelse er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt en lovlig afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed m.v. Vi kan ikke udtale os om anden lovgivning, der regulerer emnet. Privatvejslovens bestemmelser Vejafvanding på private fællesveje Vedligeholdelsen af en privat fællesvej i by og bymæssigt område, herunder vedligeholdelse og istandsættelse af vejens udstyr, påhviler ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen, og som har vejret. Det fremgår af privatvejslovens 44. Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tage stilling til spørgsmålet af egen drift. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 1. Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtigelsen efter 44, bestemmer kommunen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej konkret skal vedligeholdes for at være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 2. Færdselsregulerende foranstaltninger på en privat fællesvej i by og bymæssigt område Der må ikke etableres eller ændres på færdselsregulerende foranstaltninger, herunder ændring på opdelingens af vejens færdselsarealer og rabatter, uden kommunens tilladelse. Og kommunen kan ikke give sin tilladelse uden først at have indhentet politiets samtykke. Det fremgår af privatvejlovens 57, stk. 1 og 2. Hvis et LAR-anlæg etableres i vejens niveau og dermed ændrer på kørebanebredde, cykelsti, skillerabatter eller fortov, skal politiets samtykke hertil foreligge. 1 Vejloven og privatvejsloven 2 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
Når LAR-anlægget ikke etableres eller ikke primært etableres med henblik på at sikre, at vejen har den fornødne vejafvanding Hvis LAR-anlæggets primære funktion er at håndtere overfladevand fra de tilgrænsende ejendomme, bl.a. for at beskytte disse i tilfælde af voldsomme skybrud, er anlægget uanset det konkret udformning i vejlovgivningens forstand en ledning en del af den anden infrastruktur, der kan findes inden for vejenes areal. Det kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, at etablere eller omlægge underjordiske ledninger med tilbehør eller at anbringe eller flytte masterækker, lysstandere og lign. med tilbehør i de arealer, der er taget i brug som privat fællesvej i by og bymæssigt område. Det fremgår af privatvejslovens 68. Det kræver ligeledes kommunalbestyrelsens tilladelse at etablere og ændre på ledninger og deres tilbehør i arealer, der er udlagt, men endnu ikke taget i brug, for en privat fællesvej, jf. privatvejslovens 69, stk. 1. Disse bestemmelser finder også anvendelse for etablering m.m. af LAR-anlæg i en privat fællesvej eller i en udlagt privat fællesvej, uanset om anlægget er gravet ned i vejen og ligger under vejens niveau, eller om anlægget ligger i niveau eller sine steder lidt over niveau med det ibrugtagne vejareal. Ved siden af disse regler finder bestemmelsen i 67 om opgravning anvendelse, hvilket bl.a. indebærer, at ledningsejeren skal have forsøgt at koordinere sit påtænkte arbejde med andre potentielle graveaktører i samme område. I forbindelse med disse afgørelser gælder de almindelige forvaltningsretlige regler, bl.a. forvaltningslovens 19 om partshøring og 21 om retten til at kræve en afgørelse udsat, indtil man har haft lejlighed til at udtale sig om beslutningsgrundlaget. Ad 1): Som det fremgår ovenfor, skal forsyningsselskabet H have vejmyndighedens tilladelse efter privatvejslovens 68 og efter forholdene også 57, inden H kan etablere anlæg på en privat fællesvej i Københavns Kommune. Kommunen skal som vejmyndighed som nævnt godkende ændringer på private fællesveje i byområder, når disse fører til færdselsmæssige ændringer, jf. 57 i privatvejsloven. Samtidig skal politiet samtykke, hvis kommunen agter at give tilladelse til ændringer. Med vejberettigede grundejere kan også efter omstændighederne og ændringernes karakter være parter i sagen. Inden kommunen meddeler en offentligretlig tilladelse, skal den varetage de forvaltningsretlige partshøringsforpligtelser i overensstemmelse med forvaltningslovens 19 og 21. Dette betyder, at den som et minimum skal inddrage vejens ejer, inden den træffer sin afgørelse. 3
Forpligtelsen til at overholde de forvaltningsretlige regler, herunder at foretage en afvejning mellem det ansøgte grave- og ledningsarbejde og eventuelle indsigelser fra sagens øvrige parter, påhviler kommunen som vejmyndighed. For så vidt angår vedligeholdelsen herunder afvandingen af private fællesveje skal ejere af ejendomme, der grænser til den private fællesvej og som har vejret sørge for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejen, jf. privatvejslovens 44. De skal i den forbindelse sørge for, at der er tilstrækkelig vejafvandingsanlæg som f.eks. vejbrønde. Efter arbejdets karakter vil Vejdirektoratet mene, at arbejder med etablering af LAR-anlæg, som primært skal varetage hensynet til vejafvandingen, skal gennemføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, hvilket indebærer, at vejmyndigheden skal iagttage procedurereglerne i privatvejslovens 48. Vejvand klassificeres som nævnt som spildevand. Krav om afhjælpning af gener fra spildevand må stilles efter miljølovgivningen i det omfang denne indeholder grundlag herfor. Ad 2): Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser om, hvordan udlægget for en privat fællesvej matrikulært skal fremtræde. Privatvejsloven indeholder heller ikke bestemmelser om, hvem der kan/skal eje en privat fællesvej eller dele af den. Privatvejsloven er ikke til hinder for, at der er etableret vejudstyr på en vej, som ejes af 3. mand det kan f.eks. være et forsyningsselskab, der ejer den påbudte vejbelysning, eller et forsyningsselskab, der ejer ledningerne m.m. til den påbudte vejafvanding. Det er også helt sædvanligt, at andre former for infrastruktur, der er etableret på eller i en privat fællesvej ejes af den pågældende ledningsejer. Vejdirektoratet er ikke bekendt med, at det skulle være nødvendigt at få særskilt matrikuleret de arealer, hvorpå H sine anlæg, til beskyttelse af Hs ejendomsret til anlægget eller den almindelige omsorgspligt for ledningen. Det er almindelig praksis, at ledningsejerne sørger for at få tinglyst deres tilstedeværelse i et areal med henblik på at opnå disse formål. Ad 3): Ledninger, herunder ledninger over en privat fællesvej, er som udgangspunkt gæster i forhold til vejens ejer. Vi forstår jeres spørgsmål således, at I ønsker, at anlæggene til skybrudssikring skal have en bedre ret end som gæst med henblik på, at I ikke skal betale for eventuelle flytninger. Som det fremgår af privatvejslovens 70, stk. 2, kræver det enten en aftale med vejens ejer eller, at der findes en særlig hjemmel for, at ledninger får en bedre ret end som gæst. 4
Vi mener ikke, at der i privatvejsloven er hjemmel for en vejmyndighed til at bestemme, at en ledning skal ligge i arealet for en privat fællesvej som ikke-gæst. Vi håber, at vi hermed har besvaret Hs spørgsmål. Hvis I har opfølgende spørgsmål, er I velkomne til at kontakte mig. 5